Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

identifikation, men også når gruppens medlemmer kategoriseres
som særegne eller anderledes af magtfulde andre. 26 Dette
illustreres i citatet, når svarpersonen fortæller, at meningen med
de nærgående spørgsmål, hun modtog i skolen, var at gøre hende
og den religion, som hun implicit symboliserede, til grin. At man i
det hele taget kan tillade sig at gøre grin med nogen, understreger
en overordnet position, en disciplinering af et individ eller en
gruppe, som rangerer lavere i et socialt hierarki. 27 Derudover
bruges latterliggørelsen til at understrege kategorier af acceptabel
og ikke-acceptabel adfærd. Om folk spiser svinekød eller ej, vil i de
fleste tilfælde være underordnet, og ikke noget, som andre
interesserer sig for. Hér bliver det, der serveres eller ikke serveres
på tallerknerne i folks hjem, en del af grænsedragningen mellem
to grupper. 28
Flere af de unge, som har indgået i denne undersøgelse,
nævner gymnasiet eller de sene teenageår som det tidspunkt, hvor
de for alvor måtte tage stilling til, hvem de var. Gymnasiet er for
mange – også for unge muslimer – en overgangsfase til voksenlivet,
hvor det individuelle valg, med og mod familien, er en central
del af ungdomskulturen. En ung mand siger:
Jeg kan fortælle om, hvordan jeg startede min egen personlige erfaring.
Den startede faktisk i gymnasiet. Jeg ved ikke om det er en generel
tendens, men da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget søgende, ikke så
meget i religiøs forstand, men mere det at finde et fællesskab, som også
kunne passe til min identitet eller nogle af de ting, jeg brændte for. 29
Andre af de unge beskriver, at behovet for bevidst stillingtagen til
deres religion forstærkes af, at de under gymnasietiden oplever, at
deres religion og familier opstiller restriktioner for, hvilke aktiviteter
– og dermed hvilke sociale rum – de kan deltage i. Ønsket om
at bevare kvinden seksuelt uberørt kan for eksempel medføre, at
unge muslimske kvinder ikke deltager i fester. Også de unge
mænd kan finde det problematisk at deltage i fester, fordi islams
forbud mod at drikke alkohol gør det vanskeligt at deltage i sammenhænge,
hvor alkohol eller andre rusmidler er en del af
samværet. På grund af deres religiøse overbevisning, konsensus
26 Fredrik Barth, “Introduction”, i Ethnic Groups and Boundaries: The Social
Organization of Culture Difference, red. Fredrik Bath, 1998 [1969]. Prospect Hights:
Waveland Press:17f.; R. Jenkins, Rethinking Ethnicity: Arguments and Explorations.
London: Sage Publications, 1997.
27 Se for eksempel Nanna Mik-Meyer, Dømt til personlig udvikling: Identitetsarbejde i
revalideringen. København: Hans Reitzels Forlag, 2004:42f.
28 For denne diskussion i relation til adskillelsen mellem etniske grupper, se Fredrik
Barth, “Introduction”, i Ethnic Groups and Boundaries: The Social Organization of
Culture Difference, red. Fredrik Bath, 1998 [1969]. Prospect Hights: Waveland
Press:17f.
29 Interview, 5. februar 2002.
24