Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

og i særdeleshed islams synliggørelse i en dansk hverdag, om
muligheder og forudsætninger for individuelle valg og om, hvad
der konstituerer det nationale fællesskab. Det handler om
identitet i en større sammenhæng. Heroverfor står de muslimske
unges definition af sig selv, altså hvad de italesætter som
forudsætningerne for de valg, som de har taget, og hvordan valg
formidles, transformeres til praksis i offentlige rum – for eksempel
ved at bære tørklædet. Det er disse individuelle beskrivelser af
valg og praksis, som dette kapitel beskriver.
Det er kendetegnende for svarpersonerne i denne bog, at de
beskriver islam som afgørende for, hvordan de forstår sig selv, og
hvordan de agerer, for eksempel inden for foreningslivet og i
forhold til deres liv i det omgivne samfund. Dette betyder ikke, at
der ikke er mange andre måder at være muslim – og ung muslim –
på i det tidlige 21. århundredes Danmark. For nogle unge er islam
utvivlsomt "kun" forbundet med højtider og familietraditioner, og
noget, som de primært tager stilling til, fordi islam har fået så
central rolle i den offentlige debat. Nogle afviser religionen helt og
fuldt.
Netop forskelligheden muslimer imellem nedtones ofte, både af
ikke-muslimer og muslimer, når en muslimsk identitet bruges til
at markere grænsedragning mellem de to grupper. Identiteten
bliver spydspidsen i sociale definitioner og manifestationer af
"hvem vi er" såvel som "hvem de er". Det er her, vi kan begynde at
tale om identitetspolitik på den måde, som Joseph Rothschild
taler om etnopolitik: Som noget, der "understreger, ideologiserer,
modificerer og sommetider nærmest genskaber den forventet særprægede
og unikke kulturelle arv inden for den etniske [i dette
tilfælde, religiøse] gruppe, som den mobiliserer". 24 Den muslimske
identitet bliver noget særpræget, særegent, både for dem, der
vedkender sig denne religion, og for dem, der anser den som
afvigende fra, hvad der er "normalt" dansk. Men lige meget hvilken
front vi taler om og ud fra, fremstår identiteten som handlingsmættet
og politisk. Vender vi tilbage til det muslimske
tørklæde, så er disse forudsætninger afgørende for dets synlighed:
Det ses og vil ses. Tørklædet kan i visse (ikke alle) situationer være
et identitetspolitisk statement og er dermed et udtryk for en politisk
handling ved sin blotte tilstedeværelse. For nogle er tørklædet
et udtryk for skønhed, fordi det blandt andet markerer underkastelsen
over for Gud og dermed sætter sig ud over omverdenens
materielle krav og normer. For andre er tørklædet en vederstyggelighed,
fordi det sætter et absolut over for et andet, for
eksempel det religiøse over det sekulære. Kernen i en sådan diskussion
er ikke det enkelte individ, men det symbol, som individet
24 Joseph Rothschild, Ethnopolitics: A Conceptual Framework. New York: Columbia
University Press, 1981:23. Min oversættelse.
22