Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

etniske tilhørsforhold blandt andet har betydning for, hvilke
moskeer folk vælger at kommer i, nævnes af de unge selv som
markant udtryk for fragmentering og religiøs fejlfortolkning: den
kulturelle islam. Også blandt dem, som fremhæver betydningen af
at arbejde ud fra et "autentisk" islamisk grundlag, er holdningerne
langtfra overensstemmende. En Fatih Alev tolker islam anderledes
end en Sherin Khankan. Og en organisation som Muslimer i
Dialog tolker islam anderledes end Hizb ut-Tahrir.
Faktisk er det i variationen af lokale/nationale tolkninger og
organisatorisk præg, at betydningen af transnationale alliancer og
identiteter bliver mest udtalt. Ummaen som ét transnationalt
fællesskab præsenteres ofte som et ideal, en vision om enhed, en
global magtfaktor. Men som en af de personer, som har medvirket
i denne bog, beskriver det, giver det på mange måder bedre
mening at tale om "små ummaer" end én stor. Baseret på både
etnicitet og religiøs fortolkning kan disse små samfund etablere sig
på kryds og tværs af grænser, hvad enten vi har at gøre med
organisatoriske strukturer som Minhaj ul-Quran eller mere
uformelle netværk, etableret i cyberspace. Utvivlsomt kan et
individ efter forgodtbefindende "zappe" mellem flere af disse
sammenhænge – hvilket igen understreger en individualisering af
den religiøse praksis.
Netop individualiseringen, at tolkning og praksis af islam i
stor udstrækning er blevet et personligt valgt og formuleret
projekt, er endnu et fremtrædende træk ved den måde, som de
unge praktiserer islam på i Danmark. Traditionelle religiøse
autoriteter, såsom imamer, anerkendes fortsat, men deres
dominerende rolle som kundskabsmonopoler er brudt. De unge
anvender internet, studiekredse, individuel tolkning og hinanden
til at finde de svar på religiøse spørgsmål, som de hver især har.
Nye religiøse autoriteter opstår under mødet med Danmark i form
af de veluddannede, velformulerede unge, som formår både at tale
med vægt i forhold til det omgivende samfund og på forskellig vis
indtager nøglepositioner inden for de muslimske grupperinger i
landet. Den danske foreningstradition medvirker derved til variationer
i og spredning af den religiøse autoritets udtryk.
På trods af fragmentering af holdninger og spredning i, hvem
der kan tale på vegne af islam og muslimer, hersker der ikke tvivl
om, at muslimer som minoritetsgruppe indtager en central
position i det danske samfund. Udgangspunktet for magten ligger
interessant nok i en debat, hvori muslimer ofte beskrives som anderledes,
og hvor styrkeforholdet mellem minoritet og majoritet
bliver et spørgsmål om eksklusion. At de fleste unge, som indgår i
dette studie, på forskellig vis føler et "udenforskab" på grund af
deres religiøse identitet, er ganske tydeligt. Men ekskluderingen
medfører ikke en manglende tilstedeværelse i offentlige rum, i
139