Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Men hvorfor dette fokus på synlighed, på markering? Som udgangspunkt
er synlighed – ved siden af det at blive født ind i en
muslimsk familie – ofte en ganske væsentlig faktor for, at islam i
det hele taget vælges som aktiv, udadvendt strategi, ikke mindst
når vi ser på de unge. Synlighed er en del af det at være
anderledes eller at blive mødt med forventningen om at være det.
Flere af de unge, som har bidraget til denne bog, har fortalt om,
hvordan de fra forholdsvis tidligt i deres barndom af deres omverden
blev mødt med forventninger i forhold til, hvem de var, og
at de blev afkrævet forklaring på, hvad deres identitet gik ud på.
Svarpersonerne beskrev sådanne situationer som medvirkende til,
at de begyndte at udforske deres islamiske arv og slutteligt valgte
en erklæret muslimsk identitet som væsentlig for deres ageren
som borgere i det danske samfund. Synligheden tegner sig altså
som en del af religiøsitetens forudsætning, i samme mål som den
er en del af den religiøse strategi.
Men synlighed i denne kontekst medfører langt mere end blot
at blive set. Synligheden fremhæver tegn på den politiserede debat,
som islam indgår i – hvad islam "er" – i det danske samfund. Det er
i relationen til det nationale, at det (anderledes) religiøse fanger
såvel blik som mediespalter. Spørgsmål om islam og islams samfundsmæssige
betydning kredser ikke om, hvad folk spiser og
drikker i deres hjem, eller hvor tit de går i moskeen. Spørgsmålene
drejer sig derimod om, hvorvidt islam er forenelig med demokrati,
og om det at være muslim medfører en svækket loyalitet over for
Danmark. Disse temaer spiller ikke kun en central rolle i
diskussioner om muslimer, men også i de diskussioner, som finder
sted blandt muslimer. I denne sammenhæng er en interessant konsekvens,
at det at agere i forhold til det politiske felt bliver et
særkende ved islam i Danmark og derved bliver en del af den
religiøse praksis. Unge muslimer, som er vokset op i Danmark,
kommer til at spille en særlig rolle, fordi de både kender sprog,
kultur og det politiske system og dermed bliver naturlige talsmænd
og -kvinder for og tolkere af islam som en samfundsmæssig faktor.
At netop religion bliver et område, hvor striden om den
nationale identitets grænser foregår, kan henføres til de religiøse
træk, som den nationale identitet – selv i et sekulært samfund
som det danske – bærer. Ikke mindst fordi det nationalt danske
ofte forbindes med kristendommen, som når folkekirken i
Grundloven gives en særstatus, kommer andre religioner –
herunder islam – til at fremstå som noget afvigende, fremmed. De
reaktioner, som man finder i den danske befolkning på islams rodfæstelse
i landet, indeholder både forsøg på forsvar og gennemtænkning
af, hvad "det danske" egentlig er for noget. Hvad
end reaktionen er, understreger den en redefinering af en national
identitet. For nogle indeholder denne redefinering et forsøg på ce-
137