Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

de igennem ungdomsforeningerne skaber for sig selv, på eget initiativ og med eget indhold. Ungdomsforeningerne er således mere end centre for individuel identitetsdannelse og ambassadører i forhold til det omgivende samfund. De er magtfulde agenter i forhold til at få det muslimske samfund til at fremstå som en gruppe – herunder med afsæt i tolkningen af det traditionelle umma-begreb. En satsning på samarbejde med muslimer i andre lande er ikke den umiddelbare førsteprioritet, når vi ser på det muslimske ungdomsmiljø i Danmark. Blandt de svarpersoner, som medvirker i denne bog, fremføres det som vigtigt først at etablere samarbejder lokalt, før man etablerer en mere formaliseret kontakt med muslimer i andre lande, for eksempel i Skandinavien. Udkrystalliseres ideen om ummaen til reel praksis i det lokale, vil man føle sig i stand til at udbygge sit virke på andre planer. Dette være sig i forhold til en international sfære, repræsenteret af trosfæller, og i forhold til deltagelsen i det danske samfund, hvor det universelle ikke nødvendigvis transcenderer det nationale, men manifesteres igennem det, som når de unge fremhæver, at en fælles religiøs praksis nødvendigvis må foregå på dansk. Således forholder visionen om ummaen sig både til det lokale og det transnationale og viser et behov for at deltage på begge planer. UMMAEN OG PROFETTEGNINGERNE I efteråret 2005 bragte Morgenavisen Jyllands-Posten 12 karikatur-tegninger af Profeten Muhammad. Baggrunden for at avisen valgte dette skridt, er kendt af de fleste: En ikke-muslimsk forfatter, Kåre Bluitgen, havde skrevet en Muhammad-biografi, men havde haft svært ved at finde en tegner, som turde illustrere den, af frygt for repressalier fra ekstremistiske muslimer. Sagen bragte ved til det bål, som var sat i brand efter mordet på Theo van Gogh i efteråret 2004: Hvorvidt tilstedeværelsen af muslimer i Europa og Danmark virkede hæmmende på ytringsfriheden. I en dansk sammenhæng er ytringsfriheden siden da både blevet fremstillet som en borgerlig rettighed, og i stigende grad som en del af et nationalt, kulturelt særkende. Viste begivenheden ummaen i aktion? Den viste i hvert fald muslimer globalt i aktion. Den vrede, som rettedes mod Danmark, havde sit udspring i religiøse følelser; fordi den religiøse identitet og profet var krænket. Men den globalt udtrykte vrede forholdt sig også til andre elementer af langt mere lokal og international politisk karakter. Totalitære styrer brugte begivenheden til at tillade, at masserne for en kort tid fik luft, og masserne brugte begivenheden til at vise deres frustration over manglende frihed i den nationale kontekst og vestens dominans i den internationale. Hvordan vi end vender og drejer det, handler krisen ikke kun om religion. Der er ikke tale om én umma, der forholder sig til et lille, i 133
storpolitisk henseende ganske magtesløst land. Der er tale om mange små ummaer, som i vid udstrækning handler ukoordineret, om end inspireret af hinanden: Afbrændingen af Dannebrog antager næsten rituel karakter og transporteres via medier fra den ene kontekst til den anden. Dannebrogs grafiske udtryk kunne variere, men behandlingen, det blev udsat for, var den samme. Krisen synliggør dog de transnationale forbindelser, danske muslimer indgår i. At muslimske ledere fra Danmark rejste til Mellemøsten, hvilket uomtvisteligt havde betydning for den efterfølgende boykot af danske varer, er et ofte fremhævet eksempel. Et andet eksempel, som understregede transnationale forbindelser, er, at et stort antal danske websites blev hacket og i visse tilfælde lå uvirksomme i dagevis under krisens første tid. 267 Det er svært at forestille sig, at overvejende dansksprogede hjemme-sider som eksempelvis Jyllands-Postens hjemmeside og en række antimuslimske websites ville blive udsat for hacking – og desuden bombardement af rasende e-mails fra udlandet 268 – hvis ikke personer, som var bekendt med Danmarks internet-subkultur og sprog, havde videregivet viden om sidernes eksistens. De positioner, som er beskrevet i denne bog, spillede tydelige roller under Muhammad-krisen. Således blev repræsentanter for de tre første positioner – de islam-inkluderende, de islamskeptiske og de ideologisk anti-islamiske – atter og atter trukket frem i tv- og radiostudier, ofte i de samme udsendelser. Den sidste position, de ideologiske islamister, særligt og synligt repræsenteret af Hizb ut- Tahrir, holdt en konference under titlen "Forsvar af Muhammad ved etablering af hans Shari’ah i en Khilafah-stat", 269 hvilket atter understregede bevægelsens aggressive mediestrategi. Den retorik, som var etableret og anvendt allerede før krisen, fortsatte ufortrødent. Men ungdomsforeningerne – hvor var de henne i billedet? Her sker der to skift, som er værd at bemærke. For det første førte krisen til, at gruppen af imamer, altså religiøse autoriteter, fik langt mere plads, end det tidligere var set. I særlig grad satte imamer som Abu Laban og Ahmed Akkari i denne periode ansigt på islam; i mindre udstrækning imamer som Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev. Fokus på imamerne kan siges at være udløst af de rundrejser i Mellemøsten, som var med til at sætte særligt boykotten i gang. Men hertil kommer, at krisesituationer, 267 Se for eksempel Lars Otto Andersen, “Næsten 3000 danske sider Muhammedhacket”, Com-On, 24. februar 2006. Begivenheden beskrives også af islam-kritiske sites som blog.thomasloenbaek.dk/?p=88 (downloaded maj 2006) og uriasposten.net (downloaded juli 2007). Sidstnævnte side blev hacket og lå uvirksom igennem cirka en uge fra 26. januar til 2. februar (www.uriasposten.net/?m=200602&paged=10, downloaded juli 2007). 268 Se for eksempel www.uriasposten.net/?p=3048#comments (downloaded juli 2007. 269 Konferences website findes på www.prophetdk.com (downloaded juli 2007). 134
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69:
"Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71:
den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73:
debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75:
muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77:
Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79:
fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81:
eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83:
Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?