Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

En kvindelig konvertit fortæller, at: Jeg ser det [ummaen] som de der tværnationale fællesskaber, som man finder på nettet. Og nogle gange de der grupper, som man mødes med, når man er på konferencer. Jeg tror, at der mere bliver lavet nogle små nogen [ummaer]. Den store muslimske umma, den findes ikke, fordi vi er så forskellige … jeg føler mere, at der er tale om nogle overensstemmelser i fortolkning… For eksempel muslimer i Vesten, hvad er det, som vi laver heroppe? Skal vi styrke de her samfund, skal vi indgå i normen, hvad er kvindens rolle? Og så finder man nogle, som man læser bøger af, og nogle mennesker, som man kommunikerer med på nettet. 259 For denne svarperson er det urealistisk at tale om et overordnet muslimsk fællesskab. De fællesskaber, som den troende føler sig knyttet til, er begrænsede i omfang og baserer sig på ligheder i religiøs fortolkning, herunder hvilke erfaringer man er fælles om, fordi man bor i de samme områder af verden. Hvad der ofte markeres som et enhedsbegreb, som noget alle muslimer deler, beskrives af denne person som flertydigt, opsplittet, når man ser på den faktiske praksis. Andre svarpersoner ser ummaens nutidige dimension som et resultat af, hvordan man bliver behandlet af andre – at man som gruppe udsættes for skepsis fra omverdenens side, fordi man er praktiserende troende. Ummaen manifesteres ifølge denne tolkning igennem identifikationer, som ikke nødvendigvis skaber direkte kontakt, men snarere følelsesmæssig forbindelse. Et mandligt medlem af Muslimer i Dialog fremfører således, at: Før i tiden var begrebet om ummaen meget begrænset til den arabiske verden og den østasiatiske verden… Man havde forskellig historie, forskellig kultur, forskelligt sprog. Men nu er det anderledes, for det er ikke bare enkelte muslimer, som bliver undertrykt, men det er noget, som man faktisk ser over det hele. Hvor muslimer bliver undertrykt, også i muslimske lande… Netop den følelse, at man er undertrykt, danner en fælles forståelse for umma. 260 Ummaens fællesskab beskrives som lidelsens eller offerets fællesskab. Denne type fællesskab har dog ikke nogen egentlig struktur, der får det til at hænge sammen – sådan som man ser det inden for nationens rammer. Her finder svarpersonen, at hvis ummaen virkelig skal realiseres, må strukturen også etableres – og her er den eneste farbare vej etableringen af en islamisk stat: 259 Interview, 1. februar 2005. 260 Interview, 26. januar 2005. 129
Opfattelsen af umma bliver meget mere virkelig, når man har en islamisk stat. Der kan man se, at der er noget, som man er fælles om. Men på nuværende tidspunkt, der har man ikke den følelse af, at muslimer er en enhed… Lige nu er det næsten en utopi at tale om en islamisk stat, netop fordi der er så forskellige interesser. 261 Den transnationale umma er altså mange ting. Den er oplevelsen af fælles lidelse. Den er den ultimative islamiske stat. Den er små, usammenhængende enklaver af interessefælles-skaber. Den er et krav om at føle ansvarlighed for de nødlidende trosfæller, som bor forskellige steder i verden, og forståelsen af en selv som uden for et nationalt fællesskabs anerkendelse og mulig-heder. Men ummaen er i langt de fleste tilfælde en ide, en utopi – noget, som man gerne så eksisterede, men som ikke gør det for øjeblikket. Ummaen er altså langt mere vision, end den er egentlig praksis. Hvorfor kommer denne vision så til at spille så central en rolle i den måde, som danske unge muslimer fremstiller sig selv på, ikke mindst i interaktionen med majoriteten? Ideen om ummaen har på den ene side funktionen af at markere fællesskab, men også styrke for dem, som befinder sig i en minoritetssituation. Igennem forbindelsen til et større, grænseløst fællesskab finder man et formål, som giver mening i den situation, som man befinder sig i. Ideen om ummaen sætter ord på erfaringer, begivenheder og magtforhold, som nutidens verden og livet i Danmark kendetegnes ved, og/eller som afspejles i de nyheder, som forældregenerationen modtager fra oprindelseslandet. Hertil kommer, at ideen om et fællesskab som sådan er central i enhver religionsudøvelse og ofte forstås på et metaplan – her er islam ikke exceptionel. Også fra den kristne kirkes trosbekendelse kender vi fokus på fællesskabet som en konstitueret del af gudsdyrkelsen, når det fremføres, at de troende bekender sig til "den hellige, almindelige kirke [og] de hel-liges samfund". Umma-begrebet som et transnationalt begreb skaber og markerer et forestillet fællesskab. Markeringen anvendes indadtil som en måde at skabe ansvarsfølelse over for andre troende og motivere til fælles handling på. Udadtil, mod det omgivende samfund, kan vi som tidligere nævnt se markeringen som (identitets)politisk, som en måde at skabe synlighed og påberåbe sig lokal/national indflydelse. Denne markering mangler de nuancer og forskelligheder, som de unge hver især, med deres individuelle, særegne tolkninger af begrebet, sætter ord på. Begrebet bliver entydigt – og ligeledes bliver det entydigt, at ummaen eksisterer. Det er i denne (tilsyneladende) entydighed – ikke mindst i sin transnationale dimension – at begrebet bliver 261 Interview, 26. Januar. 130
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69:
"Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71:
den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73:
debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75:
muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77:
Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79:
fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?