Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

som denne. Vi har at gøre med et fænomen og en gruppe, som ikke nødvendigvis er stor, men som spiller en markant rolle i samfundsdebatten – både som aktive debattører og som nogle, man taler om. Her bevæger vi os på et overordnet plan, hvor de unge indgår i en større national diskussion om islam. Centrale temaer i denne diskussion kredser om, hvilken rolle religion må spille i den offentlige sfære, men også om, hvad indvandring har af betydning for det danske samfund, og hvordan Danmark påvirkes i en stadig mere global verden – hvad det i det hele taget vil sige at være dansk. Fokus på netop disse spørgsmål blev intensiveret i slutningen af 2005 og starten af 2006, hvor Danmark blev kastet ud i en international krise, efter at 12 karikaturer af Profeten Muhammad blev publiceret i Jyllands-Posten. Men diskussionen var – som denne bog vil illustrere – også stærk inden da. Bogen her beskriver islam og muslimer som en samfundsmæssig faktor i Danmark. Dermed giver den nogle væsentlige forudsætninger for at forstå Muhammad-krisens opståen: Der var ikke tale om en begivenhed, som eskalerede ud af ingenting, men som havde rødder i en årelang udvikling og diskussion. Bogen vil imidlertid også søge at komme et spadestik dybere. For én ting er diskussionen om muslimer og islam – noget andet er, hvad det er for unge muslimer og for en islam, som vi taler om? Netop her bliver gruppen af unge muslimer interessant. Følger man debatten, vil man – ud over at bemærke, at denne gruppe er markant aktiv – også kunne se, at gruppen repræsenteres af en række foreninger. Folk præsenteres som talsmænd eller formænd og -kvinder for organisationer, som i stigende grad er etableret i og taler ud fra en dansk kontekst. De stemmer, som vi hører, repræsenterer altså en udvikling, hvor islam indgår i den danske foreningskultur. Beskrivelsen af det muslimske ungdomsforeningsliv er dermed en betydningsfuld forudsætning for at forstå de forskellige måder at fremstille islam på – fra foreninger som Muslimer i Dialog til Hizb ut-Tahrir – som vi ser omkring os. Både blandt forskere og blandt muslimer selv er der en forsigtig, men alligevel offentlig tilkendegivelse af, at vi kan tale om nye måder at formulere islam på blandt de unge. 3 Den kritik af islam, som vi ser i debatten, medfører, at de unge stiller kritisk ind på deres tro, på hvem de er, og at de kritisk deltager i samfundets processer. At det netop er de unge, som spiller denne rolle, kan tilskrives den specielle situation, som netop denne gruppe står i. I modsætning til hvad man ofte ser blandt deres forældre, er Danmark "hjemlandet" for denne gruppe mennesker – det er den nationale sammenhæng, som de primært må forholde sig til. Og i modsætning til mange af 3 Se Karen-Lise Johansen, “Islams forskellige ansigter”, Jyllands-Posten, 18. december 2001. Flertallet af unge, muslimske debattører er yderst forsigtige med at anvende ordet reformation direkte, men kan for eksempel tale om at “forny” islam. 11
forældrene har de unge resurser til at deltage aktivt i samfundet omkring dem: De taler sproget, kender spillereglerne. De tolkninger af islam, som vi ser i nutidens Danmark, er præget af at være blevet til i en bestemt historisk periode, i et bestemt land, og sidst men ikke mindst, i en befolkningsgruppe, som for en stor dels vedkommende er indvandrere eller børn af indvandrere. De befinder sig i et krydsfelt mellem flere forskellige identiteter. Fokus på begrebet identitet, helt ned på det personlige plan, er derfor også et grundelement i denne bog. Islam er på den ene side et begreb, en tro, som diskuteres overordnet, men på den anden side handler islam også om personlig livsstil, personlige erfaringer og personlige valg. Den personlige dimension er vigtig, fordi den giver os et indblik i, hvorfor nogle personer i det hele taget vælger aktivt at identificere sig ud fra en religion, og for eksempel på baggrund af denne identificering tager del i samfundsdebatten. Den stigende religiøsitet blandt unge muslimer i Danmark kan ikke, som andre studier også beskriver, ensidigt tilskrives de unges familiære baggrund. 4 Den skabes også i mødet med betydningsfulde andre, for eksempel skole og (ikkemuslimske) kammerater. Beskrivelsen er relevant for den, som vil vide mere om, hvordan islam leves i praksis, og hvordan denne religion udvikles, forandres, forankres i et vestligt samfund som det danske. Ligeledes er beskrivelsen vigtig for at forstå, hvorfor og hvordan islam bliver så synlig en del af vores samfund, som den er blevet. Der er udgivet en del danske bøger om islam igennem de seneste år. Nogle af disse har præg af debatbøger, andre oversigtsværker, som kortfattet giver svar på, hvad islam er for en overordnet størrelse. Et antal bøger har også haft de muslimske unges identitet som emne – så hvorfor en ny en af slagsen? 5 Det er ikke mit ønske med bogen, at den skal være en debatbog; derimod vil jeg blandt andet beskrive den debat – og de positioner, som indtager denne – som er opstået i Danmark igennem de senere år med islam som fikspunkt. Ej heller vil jeg beskrive, hvad islam overordnet er, men derimod beskrive, hvad islam er i Danmark, særligt ved at lade unge muslimer komme til orde (en lang række andre kilder anvendes også). Og selvom den individuelle, religiøse identitet er spændende, finder jeg det fundamentalt at se den i spil med andre elementer, som for eksempel det nationale, det politiske, medierne – og ikke at 4 Blandt andet Flemming Mikkelsen, “Religiøsitet og identitet”, i IntegrationsStatus 1. halvår 2004. København: Catinét Research, 2004. 5 Se for eksempel Karen-Lise Johansen, Muslimske stemmer: Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. København: Akademisk Forlag, 2002; Mona Sheikh et al., Islam i bevægelse. København: Akademisk Forlag, 2003; Safet Bektovic, Kulturmøder og religion: Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge. København: Museum Tusculanums Forlag, 2004. 12
Page 1 and 2: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11: Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69:
"Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71:
den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73:
debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75:
muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77:
Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79:
fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81:
eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83:
Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85:
muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87:
kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89:
forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91:
Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93:
Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95:
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97:
Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99:
praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101:
eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103:
imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?