Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

identitetsmarkører i politisk øjemed for at opnå noget. At ummabegrebet smitter af på den måde, hvorpå der samfundsmæssigt diskuteres om muslimer i Danmark, er derfor forståeligt. Men hvordan begrebet anvendes, og hvilke forestillinger det synes at bekræfte, er der forskellige holdninger til. Blandt nogle (ikkemuslimske) debattører bekræfter umma-begrebet en forestilling om muslimer som en gruppe mennesker, der ønsker at undergrave den nationale enhed. Der er variation i, hvor radikalt modsætningen mellem ummaens universalisme og den nationale egenart tolkes, sådan som vi har set det i det foregående kapitel. Den politiske kommentator Ralf Pittelkow skriver i et indlæg i Jyllands-Posten om sin frygt for et grænseløst islamisk fællesskabs yderste konsekvenser, at: Generelt har oplevelsen af islam som en global religiøs-politisk bevægelse fået en renæssance, der er blevet voldsomt forstærket af konflikterne efter 11. september. Det gælder vel at mærke ikke bare blandt de ekstremister og terrorister, som opererer på verdensplan, men også blandt fredelige muslimer. Man skal ikke gøre selve styrkelsen af den religiøse bevidsthed blandt unge muslimske indvandrere til et problem. Problemerne opstår først, hvis udviklingen bevæger sig i en retning, der har negative konsekvenser for integrationen… Flere unge indvandrere identificerer sig med et grænseløst islamisk fællesskab. Risikoen er, at det til gengæld skaber grænser i det danske samfund. 252 For Pittelkow er den religiøse identitet ikke risikabel i sig selv. Men hvis den religiøse identitet ser sig forbundet med et grænseløst fællesskab, der tiltrækker sig loyalitet på bekostning af det specifikt nationale, indeholder den en fare. Loyaliteten over for magtfulde fællesskaber kan kun være entydig – man kan ikke både identificere sig nationalt og transnationalt og derved have dobbelte eller mangedobbelte loyaliteter. Flertydighed skaber potentielt en splittelse inden for det danske samfund. Forskningsmæssigt kan det være interessant at klarlægge, om en sådan polarisering, med afsæt i religiøse loyaliteter, faktisk finder sted i Danmark. Men før vi kan undersøge og drage slutninger om den transnationale ummas konsekvenser inden for den nationale sammenhæng, må vi se på, hvad dette fællesskab faktisk betyder for muslimer – i dette tilfælde den unge generation – og hvor magtfuldt det i sin transnationale dimension er for denne specifikke gruppe. Dette spørgsmål er, hvad nærværende kapitel prøver at give svar på. Handler unge muslimer i Danmark i praksis inden for rammerne af en transnationalt eksisterende umma, og betyder dette, at et nationalt engagement – i forhold til 252 Ralf Pittelkow, “Global islam”, Jyllands-Posten, 29. september 2004. 125
andre muslimer, men også i forhold til samfundet som sådan – nedtones? TRANSNATIONALE FORBINDELSER At transnationale kontakter blandt muslimer eksisterer, har vi allerede set flere eksempler på. Mere eller mindre hyppige besøg i det land, hvorfra ens familie i sin tid migrerede til Danmark, kan påvirke religiøs praksis og bidrage til følelsen af at være forbundet til et større fællesskab, der går på tværs af grænser. Organisationer og bevægelser med rødder i Pakistan (Minhaj ul- Quran), Tyrkiet (Milli Görüş), eller Mellemøsten (Hizb ut-Tahrir) har betydning for, hvordan islam slår rod og tolkes i Danmark. Det transnationale felt er en erfaring og et praksisfelt, som mange unge har deltaget i fra barnsben, hvad enten det drejede sig om aktiviteter i moskeen eller i familien. Disse former for transnational praksis kan, som tidligere nævnt, i stor udstrækning beskrives som diasporiske. I Danmark er handlingsforløbet omkring Minhaj ul-Qurans indsamling af penge og guld til valg-kampen i Pakistan et eksempel på sådanne diasporiske praksisser: For mange medlemmer var religionsudøvelse og loyalitet over for oprindelseslandet tæt forbundne størrelser. Men handlingsforløbet viser også, at andre forståelser af både national og transnational deltagelse opstår og foretrækkes blandt de unge. At et stort antal unge medlemmer forlod organisationen, hang sammen med deres voksende ønske om at rette engagement mod Danmark og dermed bort fra Pakistan. Samtidig talte den universalistiske, akulturelle tolkning af islam, som de unge plæderer for, for måder at praktisere et transnationalt fællesskab på, som ikke har en enkelt national kontekst i søgelyset. Foreningslivet er en betydningsfuld kilde til transnationale aktiviteter blandt de unge. De unge kan for eksempel rejse til andre vestlige lande, når der er muslimske konferencer. Unge foreningsaktive muslimer har deltaget i konferencer afholdt af muslimske ungdomsforeninger i såvel Norge som Sverige. Andre drager til konferencer i Storbritannien. I sommeren 2001 fik FASM bevilget penge fra Nordisk Ungdomskomite til at etablere et nordisk muslimsk ungdomsforbund, herunder nogle seminarer. 253 Ambitionen bar aldrig frugt, og den dag i dag er der ikke noget formaliseret samarbejde mellem skandinaviske muslimer. Muslimer i Dialog er en organisation, som i stigende grad synes at satse på transnationale aktiviteter, ved for eksempel at arrangere studieture til muslimske lande (Tyrkiet, Syrien og Jordan), besøg blandt andre muslimer i Europa (Holland) og ved at invitere muslimske lærde fra Europa og Nordamerika til at tale ved 253 Interview, 25. januar 2002. 126
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69:
"Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71:
den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73:
debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75:
muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?