Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

ekte har fået i kraft af deres familiebaggrund. Migrationen har
medført, at de unge inden for Danmarks rammer står ansigt til
ansigt med muslimer, der stammer fra flere steder i verden, og
endvidere at de som individer og familier indgår i transnationale
netværk, forbindelser og loyaliteter. Transnationale netværk
udmønter sig blandt andet i vedligeholdelse af kontakter til det
land, som familien i sin tid udvandrede fra. Religionen indgår ofte
som et element til vedligeholdelse af kontakter med oprindelseslandet,
hvilket nogle unge opponerer imod, når de taler om
moskeer i Danmark som "etniske" eller beskriver deres forældre
som repræsentanter for en kulturel islam. Religiøse bevægelser
som Milli Görüş og Minhaj ul-Quran tiltrækker primært medlemmer
blandt tyrkere og pakistanere og retter en stor del af deres
aktiviteter mod, hvad der sker i henholdsvis Tyrkiet og Pakistan.
Vi kan kalde sådanne transnationale praksisser af islam for
diasporiske. Begrebet diaspora henviser til en befolkningsgruppe,
der af forskellige årsager forlader deres oprindelige land og
bosætter sig andetsteds i verden. Diasporiske gruppers netværk er
ofte transnationale (i visse tilfælde globale) og kan være af for
eksempel politisk og økonomisk art. 248 Den etniske diaspora kan
selvklart have betydning for, hvordan man praktiserer sin religion,
og hvad man prioriterer i den forbindelse.
De universalistiske tolkninger af islam, som vi har set
repræsenteret af de unge, står på mange måder i modsætning til
den diasporiske. Kultur og etnicitet anses for underordnet og
ligefrem ødelæggende for sand religionsdyrkelse. Vigtigere er det,
at man er en del af et større fællesskab, baseret på islam. Dette
fællesskab kan også overskride Danmarks grænser, men da uden
et bestemt nationalt fællesskab som målgruppe. Det er muslimer
på tværs af det nationale, som er i fokus. Sådan er det religiøse
ideal i hvert fald. Spørgsmålet er, om der på baggrund af idealet
faktisk opstår transnationale kontakter med muslimer andetsteds,
for eksempel andre steder i Vesten. Er den umma, som vi
gentagne gange har set de unge referere til i det foregående,
faktisk til stede som en transnational praksis, eller er der primært
tale om en vision for, hvordan man forestiller sig islam som
en verdensreligion og sig selv som medvirkende til denne visions
fuldførelse?
IDEEN OM UMMAEN
Taler vi om en transnational umma, baseret på universalistiske
tolkninger af denne religion, taler vi i første omgang om en ide.
Selvom både muslimer, forskere og debattører ofte henviser til
begrebet som noget, der eksisterer, så ved vi som udgangspunkt
248 Se blandt andet Steven Vertovec, “Three Meanings of Diaspora, exemplified among
South Asian Religions”, Diaspora, vol. 6, nr. 3, 1997.
123