Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

som denne. Vi har at gøre med et fænomen og en gruppe, som
ikke nødvendigvis er stor, men som spiller en markant rolle i samfundsdebatten
– både som aktive debattører og som nogle, man
taler om. Her bevæger vi os på et overordnet plan, hvor de unge
indgår i en større national diskussion om islam. Centrale temaer i
denne diskussion kredser om, hvilken rolle religion må spille i den
offentlige sfære, men også om, hvad indvandring har af betydning
for det danske samfund, og hvordan Danmark påvirkes i en stadig
mere global verden – hvad det i det hele taget vil sige at være
dansk. Fokus på netop disse spørgsmål blev intensiveret i
slutningen af 2005 og starten af 2006, hvor Danmark blev kastet
ud i en international krise, efter at 12 karikaturer af Profeten
Muhammad blev publiceret i Jyllands-Posten. Men diskussionen
var – som denne bog vil illustrere – også stærk inden da.
Bogen her beskriver islam og muslimer som en samfundsmæssig
faktor i Danmark. Dermed giver den nogle væsentlige
forudsætninger for at forstå Muhammad-krisens opståen: Der var
ikke tale om en begivenhed, som eskalerede ud af ingenting, men
som havde rødder i en årelang udvikling og diskussion. Bogen vil
imidlertid også søge at komme et spadestik dybere. For én ting er
diskussionen om muslimer og islam – noget andet er, hvad det er
for unge muslimer og for en islam, som vi taler om?
Netop her bliver gruppen af unge muslimer interessant. Følger
man debatten, vil man – ud over at bemærke, at denne gruppe er
markant aktiv – også kunne se, at gruppen repræsenteres af en
række foreninger. Folk præsenteres som talsmænd eller formænd
og -kvinder for organisationer, som i stigende grad er etableret i og
taler ud fra en dansk kontekst. De stemmer, som vi hører,
repræsenterer altså en udvikling, hvor islam indgår i den danske
foreningskultur. Beskrivelsen af det muslimske ungdomsforeningsliv
er dermed en betydningsfuld forudsætning for at forstå de
forskellige måder at fremstille islam på – fra foreninger som
Muslimer i Dialog til Hizb ut-Tahrir – som vi ser omkring os. Både
blandt forskere og blandt muslimer selv er der en forsigtig, men
alligevel offentlig tilkendegivelse af, at vi kan tale om nye måder at
formulere islam på blandt de unge. 3 Den kritik af islam, som vi ser i
debatten, medfører, at de unge stiller kritisk ind på deres tro, på
hvem de er, og at de kritisk deltager i samfundets processer. At det
netop er de unge, som spiller denne rolle, kan tilskrives den
specielle situation, som netop denne gruppe står i. I modsætning til
hvad man ofte ser blandt deres forældre, er Danmark "hjemlandet"
for denne gruppe mennesker – det er den nationale sammenhæng,
som de primært må forholde sig til. Og i modsætning til mange af
3 Se Karen-Lise Johansen, “Islams forskellige ansigter”, Jyllands-Posten, 18. december
2001. Flertallet af unge, muslimske debattører er yderst forsigtige med at anvende
ordet reformation direkte, men kan for eksempel tale om at “forny” islam.
11