Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Islam kan opfattes som samfundsomvæltende, transformerende, kristendommen som samfundsbevarende, samfundsbeskyttende. Religion kan opfattes som korrumperende for den sekulære nation, nationen som dybt afhængig af det religiøse, og det religiøse (for eksempel islam) som korrumperet af det nationale (de vestlige magter). Atter er sammenhængen mellem begreber forståelig, særligt når man ser dem i forhold til et andet, som er anvendt flere gange i denne bog, nemlig begrebet identitet. Den dansk-amerikanske forsker Helle Ryttkønen skriver her, at: "Identiteter er ikke fastsatte eller uimodsagte, og kollektive identiteter eksisterer ikke før det politiske, men igennem det politiske." 236 Både religion og nationalitet anvendes synonymt med identitet i flere af de citater, som der refereres til ovenfor. Det politiske aspekt understreger, at religiøs og national identitet har mobiliserende potentiale: De kan medvirke til forandring eller yderligere forankring af tingenes tilstand. I en dansk kontekst er det, som er på spil, den kollektive nationale identitets indhold og dens politiske udtryk i det statslige. For de tre positioner, for hvem denne pointe er vigtig, er spørgsmålet så, hvad der konstituerer denne kollektive identitet, og hvad man anser for det ideelle indhold heraf. Nogle vil mene, at polariseringen af holdninger påviser en national identitet i krise, men uden at gå så langt kan man i hvert fald tale om en bevidstgørelsesproces, påvirket af globalisering og indvandring, som påtvinger en gennemtænkning af, hvad det nationale fællesskab bygger på, og hvordan det skal forstås. Modsat tvinger det specifikt nationale også religiøse fællesskaber til at gennemtænke deres grundlag. Udfaldet af disse processer kan så se forskellige ud – for nogle bliver der tale om en forsvarskamp og essentialisering, for andre indebærer processen krav om nuancering og flertydighed. UNGDOMSFORENINGERNES REAKTION PÅ DEBATTEN OM ISLAM Diskussionen om, hvordan national og religiøs identitet hænger sammen, om religionens rolle i det offentlige rum, og hvorvidt muslimer bidrager til eller er ødelæggende for det danske samfund, formes ikke ensidigt af ikke-muslimer, men har også muslimer som deltagere. Unge muslimer kan, som vi har set det i de foregående kapitler, deltage i debatten på flere forskellige måder. Muslimske ungdomsforeninger kan søge at påvirke den offentlige holdning igennem foredrag og seminarer. Nogle skriver læserbreve og optræder i medierne. Hér vil vi se på, hvordan muslimske unge reagerer politisk på politiseringen. Hvilke 236 Helle Ryttkønen, Europe and Its “Almost-European” Other: A Textual Analysis of Legal and Cultural Practices of Othering in Europe. Ph.d.-afhandling. San Francisco: Stanford University, 2002:18. 115
initiativer tager de til at påvirke overordnede, offentlige diskurser om den rolle, som de spiller og skal spille i det danske samfund? Taler man med de unge om den måde, hvorpå de oplever debatten om islam i Danmark, og hvordan det påvirker dem som individer og gruppe, forholder de sig i særlig grad til de aspekter, som de opfatter som negative og stereotype. Nogle udtrykker, at de i stigende grad føler sig desillusionerede, ikke mindst når det gælder de reaktioner, der har været på muslimske ungdomsforeningers deltagelse i det offentlige rum, eller når unge muslimer har engageret sig på den politiske arena. En ung kvinde, der på interviewtidspunktet var medlem af Women Youth League, fortæller om sin umiddelbare reaktion på den heftige debat, der udspillede sig omkring Minhaj ul-Quran og Mona Sheikh i forsommeren 2001: Det var forfærdeligt, fordi her har vi i ti år … vi har knoklet for det, jeg har pjækket fra skolen, vi har været ude alle mulige steder. Jeg har været med i den der studiegruppe og var det aktivt i 5 år, og vi lavede så meget integrationsarbejde… Det var så skuffende, at alt det man havde lavet, det var der ingen, der havde forståelse for. Og så kommer de og hiver en lille sætning ud fra en hel anden sammenhæng 237 og blæser den stort op og gør os til fundamentalister og folk, som vil gøre Danmark til jeg ved ikke hvad. Og jeg tænkte bare, det er lige meget, hvad vi gør, det er til ingen nytte, sådan tænkte jeg på det tidspunkt. 238 Selvom flere udtrykker skuffelse, er der ingen blandt mine informanter, som har trukket sig fra foreningsarbejde eller deres politiske engagement, fordi de enten personligt eller som forening er blevet kritiseret i medierne eller det politiske liv. Frustrationen synes – i hvert fald indtil videre – at resultere i endnu mere ihærdige forsøg på at opnå accept for den indsats, som de unge selv forbinder med integrationsarbejde og ikke fundamentalisme. Nogle, herunder nogle af dem, som personligt har været skydeskiver i mediedebatten, opfatter diskussionen om islams rolle i det danske samfund mere abstrakt. Nogle inden for denne gruppe mener, at det er forståeligt, at islam er under beskydning, fordi majoritetsbefolkningen kun ved lidt om denne forholdsvis nye religion i Danmark. Islams tilstedeværelse stiller et samfund, som anser sig selv for at være sekulært, over for nye udfordringer – blandt andet på baggrund af det politiske engagement, som nogle grupper og individer med denne religiøse observans vælger at tage. En af de unge, som har oplevet stærk kritik i medierne i forbindelse med sit politiske engagement, fortæller: 237 Under tv-indslaget blev der refereret og anvendt citater fra Minhaj ul-Qurans amerikanske hjemmeside. 238 Interview, 18. september 2001. 116
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?