Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Nationsbegrebet hentyder både til kalifatet og ummaen, til det geografisk lokaliserbare og til det universalistiske og transnationale. En anden forskel på de ideologisk anti-muslimske og de ideologiske islamister er, hvor synlige positionernes deltagere er som enkeltpersoner. Skønt en aktiv debattør som Søren Krarup er medlem af et politisk parti, så taler han med en stemme, som er markant hans egen. Krarups teologiske fundament giver hans argumentation sin egen form, som adskiller sig fra den måde, som for eksempel partikollegaerne Mogens Camre eller Pia Kjærsgaard taler på. Hvad angår Hizb ut-Tahrir kender man i offentligheden prominente medlemmer som Fadi Abdullatif (bevægelsens hovedtalsmand) og Musa Kronholt, men det er ikke dem, man ser skrive kronikker og læserbreve i aviserne eller stille op til interview i nationale medier. Ser man på bevægelsens skrifter, er de oftest uden navngiven forfatter. Begrundelsen herfor kan være, således som Grøndahl, Rugberg og Sinclair beskriver i deres bog om Hizb ut-Tahrir i Danmark, at det ud fra bevægelsens tolkning er uinteressant, hvad de enkelte medlemmer mener. Det væsentlige og bestandige er bevægelsens fælles lære, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved – her anses varierende fremstillinger ligefrem for at være skadelige. 235 NATIONEN, DET RELIGIØSE OG DET GLOBALE Nationen fremstår som et omdrejningspunkt i diskussionen om islam, hvilken position vi end har med at gøre. Særligt centralt står nationen dog blandt de islamskeptiske, de ideologisk antiislamiske og de ideologiske islamister. For de islam-inkluderende er nationen vigtig i det mål, at den formår at sikre lige rettigheder for samtlige de borgere, som lever inden for dens område. Hvorvidt disse borgere har forskellige religiøse, kulturelle og geografiske udgangspunkter, udgør ikke en trussel mod nationen, så længe nationen formår at inkludere alle. Truslen mod samfundets sammenhængskraft ligger i den ulige fordeling af goder og pligter på baggrund af særligt religiøst og etnisk tilhørsforhold. Nationen er en relativ størrelse, som bygger på historiske forudsætninger, og som derfor er foranderlig. Der kan ikke tales om en essentiel dansk identitet – det danske har igennem tiderne altid været påvirket af den verden, der lå uden for landets grænser. På samme måde kan man ikke tale om en essentiel muslimsk identitet – og slet ikke noget, der automatisk er en trussel mod det dansk nationale. Truslen mod den danske nations sammenhængskraft kommer fra de tolkninger af nationen, som gør den til et eksklusivt, ekskluderende fællesskab. Inden for de tre andre positioner er tolkningerne af det natio- 235 Ibid.: 30, 57, 91. 113
nale og religiøse ganske anderledes. Her kan man både tale om en essentiel national og essentiel religiøs identitet. Hvad der er dansk nationalt – ikke mindst en demokratisk dansk tradition – er ifølge de islamskeptiske og de ideologisk anti-islamiske under en vældig fjende, islams, belejring. På samme måde hævder den ideologisk islamistiske position, at islam er under de vestlige nationers belejring. Dialog, multikulturalisme og multireligiøsitet beskrives både som en umulighed og direkte farligt inden for disse positioner. Danskhedens essens er ikke entydigt den samme blandt de islamskeptiske og de ideologisk anti-islamiske. For den første position er der særligt tale om en samfundsform, mens der for den anden er tale om, hvad individer og grupper af individer er. Ifølge den første position kan muslimen godt blive en ordentlig samfundsborger, så længe han eller hun underkaster sig det danske samfunds normer og regler, ikke mindst ved at sætte det sekulære over det religiøse. For den anden position er en sådan reformation af individet en umulighed – islam er forankret i muslimen på en lige så uløselig måde, som danskheden er forankret i danskeren. Hertil kommer, at kristendommen beskrives som en del af den danske nationale identitet, og det sekulære som en naturlig, forankret, konsekvens heraf. Religion, nation og menneskelig væren kan ikke skilles ad – de er dybt forbundne. Vender vi tilbage til Benedict Andersons beskrivelse af nationen, er der ikke noget odiøst i den religiøse sprogbrug eller de religiøse forestillinger, som den omgives med. Snarere kan det virke påfaldende, at netop den religiøse-nationale sammenhæng ofte underspilles i den danske kontekst, herunder i det politiske liv. Sammenhængen er dog noget, som muslimer i Danmark ved forskellige lejligheder har gjort opmærksom på – for eksempel når det gælder den særstilling, som den danske folkekirke har ifølge Grundloven. Tydeligt er det, at den religiøse sprogbrug åbenlyst er kommet på banen som modsvar til den globalisering, der frygtes at udviske nationale særkender, og det globales religiøse ansigt i Danmark: tilstedeværelsen af et ikke-kristent mindretal som landets andenstørste religiøse samfund. Religion og nation bliver et sammenfaldende begrebspar, hvis forventede sammenhæng skaber klare afgrænsninger omkring individets identitet. Er man dansk, så er man også kristen. På den anden side kan nationen og religionen inden for andre positioner stå som hinandens modsætninger: Er man dansk, så er man også sekulær. Eller, er man muslim, så kan man ikke være national – i den vestlige forståelse af begrebet. Inden for alle fire positioner anerkendes religion som politisk faktor. Bevægelsen Hizb ut-Tahrir henviser ligefrem til betegnelsen "politisk ideologi" som den eneste rigtige måde at forstå islam på. 114
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57:
maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59:
også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107: hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?