Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

samfundsforståelse. I 1500 år vidste Europa at forsvare sig mod
det islamiske stormløb, fordi Europa var sig sine rødder
bevidst." 220 Religiøs identitet er derfor også i Krarups univers afgørende
for, om en person kan opnå dansk indfødsret, 221 altså
dansk statsborgerskab:
Der er jo nemlig ingen, der har ret til at opnå dansk indfødsret. Det er
det danske folks gave, den fornemste, vi kan give… Men hvordan skal
man kunne bedømme en ansøgers forudsætninger for at kunne blive en
del af det danske folk, hvis man ikke kender vedkommendes religion?
Det er selvsagt ikke muligt. Og heri ligger jo ikke en krænkelse af
religionsfriheden… Ligesom dansk kultur i alle sammenhænge er
bestemt af kristendommen, således er islam naturligvis også
bestemmende for en muslims kultur og holdning. 222
Dansk kultur, skriver Søren Krarup, er i alle sammenhænge
bestemt af kristendommen. Derfor vil han også være mindre
betænkelig ved at give en kristen palæstinenser opholdstilladelse i
Danmark end en muslim med samme regionale baggrund. 223 For
sidstnævnte vil den danske kultur være en hindring, der er
uoverstigelig. Således er ideen om det multikulturelle og det
multireligiøses sameksistens inden for rammerne af det nationale
en umulighed. Eller – for at bruge Krarups egne ord – et udtryk for
selvhad, en fornægtelse af rødderne i det nationale og det
nationales rødder i det kristne som er grundlæggende:
Det er underligt med denne trang til at bagtale kristenheden, i hvilken
der er skabt sekulære samfund med lov og ret, og lovsynge islam, som
ikke kender til verdslighed og derfor ikke til retssamfund og folkestyre
som i Vesten. Hvortil dette selvhad? Hvorfor opbygge en multietnisk
myte, som ikke har anden realitet end Vestens selvdestruktion? 224
Krarup er en central figur, når det gælder det religiøse arguments
tilsynekomst i det danske politiske liv. I anden sammenhæng kan
det være værd at undersøge og analysere, om denne form for
argumentation ikke historisk har været en konstant, men at
tydeligheden i argumentationen er fremkommet, fordi religionen er
blevet en faktor i angrebet på/forsvaret mod "en anden", som
fremstilles og forstås i religiøse termer. Nationen, som i Krarups
terminologi kædes tæt sammen med det religiøse, står som en
sårbar aktør i de transnationale bevægelsers, ideologiers og reli-
220 Søren Krarup, “Den kandiserede skinvirkelighed”, Politiken, 15. oktober 2004.
221 Søren Krarup er næstformand i Folketingets Indfødsretsudvalg.
222 Søren Krarup, “Religiøs baggrund er relevant”, Kristeligt Dagblad, 7. februar 2003.
223 Ibid.
224 Søren Krarup, “Den vanlige overfladiskhed”, Politiken, 28. oktober 2004.
108