Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Marx’ værk, Das Kapital, eller Koranen, Allah eller Muhammad
skal stå over den verdslige lov. Henvisningen til marxismen kunne
umiddelbart ses som en anakronisme, givet at det ved kronikkens
tilblivelse er 15 år siden, at jerntæppet faldt mellem øst og vest.
Ligeledes virker henvisningen til marxismen som en eksponent for
ikke-verdslig tankegang overraskende, da der er tale om en
politisk ideologi, som i vid udstrækning bygger på og promoverer
verdslighed. Men parallellen har en funktion. Ved at sammenligne
islam med marxismen kan Krarup betegne islam som totalitær,
idet "denne totale ideologi [marxismen] ikke blot [er] totalitær, men
den er også fundamentalistisk, for den ophæver ethvert forhold til
fundamentet". 217 Fundamentet for Krarup er, som det beskrives
ovenfor, det nationale – en dimension, som marxismen, islam og
humanismen ikke rummer. "Kærlighed til fædrelandet er ikke en
isme, en ideologi, en holdning. Det er noget grundlæggende, som
man ikke taler om, endsige dyrker", hedder det andetsteds i
Krarups omfangsrige forfatterskab. 218 Islam kan knap regnes for
en religion:
Islam er rigtignok i mere traditionel religiøs stil med en hellig bog og
hellige bud, men marxismen bliver jo ikke mindre hellig af at kalde sin
sandhed for videnskabelig og sin lære for objektiv. Realiteten er den
samme. For realiteten er, at den troende har fået det absolutte
fundament for sit liv og sin adfærd, som han eller hun skal rette sig
blindt efter for at blive retfærdig… den troende muslim har som bekendt
ikke anden pligt her i tilværelsen end at leve i overensstemmelse med
Allahs udførlige bud i den hellige bog. Således bliver han frelst. Således
kan han leve trygt. Faste tider, faste bønner, faste regler, faste remser.
En himmelsendt åbenbaring, som han blot skal eftersige og efterleve. I
robottens automatik. Uden afgørelse og ansvarlighed. 219
Ismer gør ifølge Søren Krarup mennesket til en robot, mens
religionen, kristendommen, i sin konkrete forankring i det
nationale gør mennesket medvidende, ansvarligt. Et af problemerne
med totalitarismen – i hvilken form den end har – er
dens universalistiske karakter, at den anses for gældende for alle,
på tværs af nationale og regionale tilhørsforhold. Her er der et
sammenfald mellem Kjærsgaard og Krarup: Et universalistisk
perspektiv er nationens absolutte fjende. Netop kravet på det
universelle beskrives som drivkraften i islams stormløb på såvel
Danmark som Europa: "I 1500 år har dette islam løbet storm imod
et Europa, der var formet af kristendommens menneske- og
217 Søren Krarup, “Al den snak om fundamentalisme”, Jyllands-Posten, 19. maj 2004.
218 Søren Krarup, Kristendom og danskhed: Prædikener og foredrag. Højbjerg:
Hovedland, 2001:15.
219 Søren Krarup, “Al den snak om fundamentalisme”, Jyllands-Posten, 19. maj 2004.
107