Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

hvad den ikke er. Her står "den muslimske levevis" som en antitese. Den muslimske levevis "passer ikke ind" og er "uforenelig" med de danske (kristne) dyder, den offentlige orden. Det muslimske repræsenterer ikke en national identitet, hvilket gør den truende. Ikke blot er det muslimske antitetisk til det kristne; islam prøver også i sin uafgrænsede universalisme at gøre krav på det afgrænsede nationale danske. En moske – som det formuleres, placeret "midt i Danmark" – vil derfor være et brohoved for en identitetsmæssig, religiøs invasion. Den religiøse komponent afvises ikke som en del af danskheden, men komponenten er entydigt kristen. Muligheden for en flerreligiøs national identitet kan ikke komme på banen. Der er tale om et enten-eller. SØREN KRARUP Det religiøse element fremstår endnu stærkere, når man ser på udsagn fra et andet medlem af Dansk Folkeparti, Søren Krarup. At det religiøse sprogbrug er så centralt i Krarups argumentation, hænger utvivlsomt sammen med hans årtier lange engagement i den danske folkekirke og den dansk teologiske bevægelse Tidehverv. Centralt i Søren Krarups kristendom står det nationale – også længe før hans indtræden i Dansk Folkeparti. Blandt andet med Krarup som redaktør på Tidehvervs tidsskrift styrkes en kurs, hvor kristendom og danskhed sammenstilles, og hvor kristendommens bud om næstekærlighed sættes i forbindelse med loyalitet over for folket, landet og historien. Krarup formulerer derfor sin forståelse af danskheden og sin afstandtagen til islam i religiøse termer. Som hér i en kronik i Jyllands-Posten: Det er ikke fundamentalisme at have et fundament og at hævde det med styrke. Men det er fundamentalisme at gøre sit fundament helligt…Et opgør med fundamentalisme forudsætter en sondring mellem det hellige og det sekulære. Jeg kan også sige, at forudsætningen for at kunne gøre op med fundamentalismen er kristendommens adskillelse af lov og evangelium, af Guds og kejserens rige. Kun dér, hvor mennesket er gjort ansvarligt for forholdet til sit fundament, er fundamentalismen udelukket. Kun dér, hvor loven er sekulær, ikke hellig, kan fundamentalismen ikke være. Til ingens overraskelse er det da i dette kristne land kristendommens indhold og fundament, der sætter tingene på plads. Vi i Danmark afviser fundamentalisme, for vi vil lade den danske Grundlov, ikke Das Kapital eller Koranen være grundlov i Danmark. Det hele handler for så vidt om respekt for loven – den verdslige, gældende lov, givet af Folketinget, ikke af Allah eller Muhamed. Det hele handler om, at samfundet er sekulært, er kejserens rige, ikke Guds, og at i 105
samfundet er der ingen lov, der står over Grundloven. 212 Umiddelbart kunne man se Krarups indlæg som et forsvar for sekularisering. I kronikken taler han om en adskillelse af tro og stat, og om respekten for Grundloven frem for alt. For at forstå Krarups argumentation må man se på andre dele af hans forfatterskab, for eksempel den nytårsprædiken fra 1987, hvor han beskriver kristendommen som "forkyndelse af lov og evangelium, og ingen af delene i denne kristne forkyndelse kan undværes". 213 Den menneskelige lov er altså en del af kristendommens grundlag. Fundamentet – selv når det forekommer sekulært – er religiøst. "Sekularisering", skriver Krarup andetsteds, "er sat af kristendommen. Eller sekulariseringen er kristendommens konsekvens". 214 For Krarup er religionen ikke abstrakt, men nærværende – ikke mindst igennem nationalstaten. To gange i citatet ovenfor refereres der til en sondring mellem Guds og kejserens rige – som det eneste mulige forsvar mod fundamentalismen og som forudsætning for, at verdslig lovgivning (her Grundloven) kan eksistere. Sprogbrugen er en direkte reference til Matthæus-evangeliet. 215 Den religiøse tekst anses for kraftfuld, transformerende. Uden Biblens ord ville det danske samfund – "dette kristne land" – være et ganske andet. Sagt anderledes: Adskillelsen mellem stat og religion (herunder sammenhængen mellem lov og evangelium) er funderet i religiøse anordninger. Kunstgrebet er, at Krarup kan betegne et fundament (kristendommens verdslighed), som både fundamentalt og ikkefundamentalistisk. Inden for denne konstellation er mennesket ansvarligt og ikke en blind fanatisk medløber. At "gå ind i sin skabte virkelighed" og være "sine forældres barn, sit folks og sit fædrelandsbarn… Dette er et kristent menneskes opgave" skriver Krarup. 216 Henvisningen til islam falder umiddelbart efter, at Krarup har betegnet Danmark som "et kristent land", og på baggrund af denne arv giver han sig til at tale om Grundloven. Hverken Karl 212 Søren Krarup, “Al den snak om fundamentalisme”, Jyllands-Posten, 19. maj 2004. 213 Søren Krarup, “Kristendommen sætter nationaliteten”, Tidehverv, vol. 61, nr. 3/4, 1987:25f. 214 Søren Krarup, “Politik og religion i Danmark”, Jyllands-Posten, 5. juli 2002. 215 Matthæus-evangeliet 22:16-21 lyder: “De [farisæerne] sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: 'Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?' Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: 'Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!' De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: 'Hvis billede og indskrift er det?' 'Kejserens,' svarede de. Da sagde han til dem: ’Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!'” Jfr. den danske autoriserede oversættelse af Bibelen af 1992. 216 Søren Krarup, “Hvad er det at være dansk?”, i Kristendom og danskhed: Prædikener og foredrag. Højbjerg: Hovedland, 2001. 106
Page 1 and 2:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5:
Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6:
Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 10 and 11:
Kapitel 1: Indledning En råkold fr
Page 12 and 13:
som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15:
forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17:
informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19:
National identitet En form for iden
Page 20 and 21:
udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23:
Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25:
evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27:
inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29:
Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31:
muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33:
der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35:
muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37:
anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39:
NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41:
tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43:
mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45:
Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47:
andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49:
folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51:
Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53:
Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55:
Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61: mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63: at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65: indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67: og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69: "Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71: den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73: debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75: muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77: Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79: fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81: eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83: Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85: muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87: kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89: forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91: Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93: Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95: Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97: Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99: praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101: eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103: imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105: og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 108 and 109: Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111: gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113: alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115: Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117: Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119: Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121: Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123: trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125: ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127: identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129: konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131: En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133: magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135: de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137: der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139: Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141: etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143: Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145: STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147: 35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?