Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

eller af direkte frygt. Det er ikke håbet, fornemmelsen af at komme
videre, som kendetegner kronikkerne, læserbrevene eller bøgerne.
Bekymringen på begge sider forholder sig til forestillinger om det
nationale, om et Danmark, som det bør være eller var engang – om
national autenticitet. For de islamskeptiske er udfordringen til det
autentisk danske, tilstedeværelsen af en determineret masse af
muslimer, som transformerer offentlige rum på en måde, som
ændrer dets kvalitative værdi. Det autentisk danske er kvalitativt,
det udefrakommende muslimske andet er kvantificerbart. For de
islam-inkluderende, derimod, er udfordringen noget, der kommer
indefra – fra en xenofobisk, national selvforståelse, som anser sig
selv for at være eksklusiv og dermed ikke har plads til de grupper,
som dens repræsentanter tillader sig at determinere som "de
andre".
HVORFOR BLIVER RELIGION ET CENTRALT, OFFENTLIGT DEBATEMNE?
Følelsen af bekymring og en øget fokus på risiko beskrives i den
teoretiske litteratur som et af det postmoderne samfunds
karakteristika. 192 I forhold til nationalstaten er bekymringen ikke
mindst knyttet til spørgsmålet om globalisering og de flertydige
identiteter og loyaliteter, som denne udvikling skaber. På grund af
globaliseringen bliver identiteten i mindre grad territorial og i
større grad transnational, baseret på de venskaber, alliancer,
forbrugsvaner og modetrends, som vi hver især dyrker. Nogle
teoretikere finder, at denne udvikling er tegn på en endegyldig
fragmentering af samfundet, andre, at nationen, som vi kender
den, er på vej mod sit endeligt. 193 Ikke mindst om det sidste punkt
er der en del diskussion – for nogle forskere er for eksempel
Europas nyere historie med borgerkrigen på Balkan og fremkomsten
af nationalistiske bevægelser bevis på, at nationen på
ingen måde har mistet sit greb om menneskets identitet. For
andre forskere er sådanne begivenheder og tendenser kun tegn på,
at nationen er ved at miste sit greb om den enkelte. 194 Men mange
forskere anerkender, at religionen ofte spiller en rolle som samlende
faktor i nationalistiske bevægelser, akkurat som religion kan
anvendes som en måde at udpege kulturelle andre og holde dem
på afstand.
At netop religion – i hvilken form den end tager – kan komme
til at spille så central en rolle i diskussionen af det nationale,
192 Se for eksempel Zygmunt Bauman, The Individualized Society. Cambridge: Polity
Press, 2001.
193 Se for eksempel Arjun Appadurai, Modernity at Large: Cultural Dimensions of
Globalization. Minneapolis: University of Minneapolis Press, 1996; Partha Chatterjee,
“Beyond the Nation? Or Within?”, i Social Text, vol. 56, nr. 3, 1998; John Sinclair & Stuart
Cunningham, “Go With the Flow”, i Television and Media, vol.1, nr. 1, 2000.
194 Se for eksempel Mary Kaldor, “Nationalism and Globalisation”, Nations and
Nationalism, vol. 10, nr 1/2, 2004.
99