Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1: Indledning En råkold fredag i april 2003 samledes et par tusind mennesker på Rådhuspladsen i København. I sig selv burde dette ikke kunne få forbipasserende til at dreje hovedet eller stoppe op, endsige bringe overskrifterne frem i landsdækkende aviser eller på tv. Rådhuspladsen er kendt som Københavns altopslugende markedsplads, hvor rockkoncerter, politiske demonstrationer, gøglere og Hare Krishna-munke i flagrende gevandter er en del af et offentligt rum, der understreger hovedstadens brogede liv og mange ansigter. Men denne dag var Rådhuspladsens hovedbegivenhed forsidestof i landets aviser: En skare af lokale muslimer havde opfordret deres trosfæller til at mødes til fredagsbøn på pladsen. Adhanen – kaldet til bøn – lød fra højtalere ud over de snorlige rækker, hvor gråskæggede mænd og kvinder med tætsiddende mørke tørklæder sad koncentrerede, mens småbørn legede foran dem eller sov i medbragte barnevogne. Denne dag var Rådhuspladsen et sted, der forenede det at være muslim med at være dansk – hvilket førte til eftertanke i majoritetsbefolkningen. Var fredagsbønnen netop hér et tegn på muslimers skjulte ønske om at overtage Danmark? Eller var der tale om en manifestation af den faktiske mulighed for at være dansk og muslim, muslim og dansk på en og samme tid? For nogle i befolkningen var begivenheden en kraftig provokation. Selv samme morgen havde ukendte gerningsmænd spredt svinegylle ud over pladsen. Diskussionen om, hvorvidt der i det hele taget skulle gives tilladelse til afholdelse af ritualet, fandt sted på alle niveauer i det politiske liv. Nogle var forargede over, at kvinderne skulle bede bag ved mændene. Andre, at en af hovedaktørerne bag fællesbønnen var medlem af et politisk parti og blandt andet sad i Københavns Borgerrepræsentation. 1 Var dette ikke at sammenblande religion og politik? Og kunne en sådan sammenblanding i det hele taget accepteres i en sekulær stat som den danske? Hvilken rolle var det, som muslimer ønskede at spille i det danske samfund? HVAD DENNE BOG HANDLER OM Bogen her er et resultat af et forskningsprojekt. Dette udgangspunkt har haft betydning for både min måde at indsamle materiale og den måde, som jeg har skrevet bogen på. Overordnet set vil jeg beskrive islam og muslimer i Danmark som en samfundsmæssig faktor og analysere, hvorfor tingene ser ud, som de gør. I analysen gør jeg brug af begreber, der har rod i 1 Se for eksempel Fikré El-Gourfti og Mona Samir Sørensen, “Ballade om bøn breder sig”, Politiken, 5. april 2003. 9
samfunds- og humanistisk forskning. Bogen indeholder således en vekselvirkning mellem – blandt andet – citater fra nogle af de personer, som jeg har talt med, og skildring af hverdagsagtige situationer og mere abstrakte forsøg på at komme bag om sproglige fremstillinger og hvad der sker i de fremstillede situationer. Her er det vigtigt som læser at vide, at vekselvirkningen sætter spor i, hvordan jeg skriver: Nogle passager kan være levende, mens andre mere "tørre". Men begge dele er nødvendige for, at bogen kan opfylde sin målsætning. Hvis vi vender tilbage til bønnen på Rådhuspladsen, var der én gruppe, som spillede en central rolle: de unge muslimer. Det var unge, som havde arrangeret begivenheden. Det var unge, der fik lov til at stå for skud i medierne og den politiske debat, både før og efter begivenheden. Og det var tillige en ung imam, som afholdt både prædiken og ledte bønnen. Gruppen af unge, aktive muslimer i Danmark har i det hele taget en gennemslagskraft og eksponering, som ofte gør dem til "den muslimske stemme" i offentligheden. Det er dem, som vi ofte ser i medierne, som stiller op til debatter med politikere, som står bag demonstrationer og debatarrangementer, der finder sted på pladser eller i medborgerhuse i danske byer. Hermed har de unge også fået en betydningsfuld rolle i synliggørelsen af islam som tro og muslimer som gruppe. Begrebet "ung" i denne sammenhæng er løst defineret. De fleste af de unge, som jeg har interviewet under arbejdet med bogen, har været i starten af 20'erne – men nogle har været yngre og ældre. At de alle er kommet med i kategorien af unge, skyldes først og fremmest, at de alle har været engagerede i ungdomsforeninger. De fleste har været i gang med en uddannelse. Enkelte har haft små børn – særligt dem, som talte mere retrospektivt om den periode af deres liv, hvor de for alvor kunne bruge tid på deres foreningsaktiviteter. For gennemgående er der tale om personer, der stod et sted i livet, hvor de kunne bruge meget tid på det at være ungdomsaktivist, på deres religion som et livsprojekt. De unge muslimer, som er med i bogen, er alle sunnimuslimer. Sunni-islam er den største af islams to retninger (sunni og shia), både globalt og lokalt i Danmark. I løbet af 1990'erne og starten af det 21. århundrede var muslimske ungdomsorganisationer et langt overvejende sunni-muslimsk fænomen. Først efter den såkaldte Muhammad-krise (se nedenfor) i 2005- 2006 begynder de shiitiske unge for alvor at markere sig i foreningslivet, og de er derfor ikke med i denne bog. 2 Den rolle, som unge (sunni) muslimer spiller i medier og offentlige rum er én grund til, at de er værd at beskrive i en bog 2 Shiamuslimske ungdomsforeninger er blandt andet repræsenteret på internet. Se for eksempel www.shiaonline.dk; www.salam.nu; www.ashura.dk (downloaded juli 2007). 10
Page 1 and 2: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 4 and 5: Muslim i Danmark - muslim i verden
Page 6: Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 I
Page 12 and 13: som denne. Vi har at gøre med et f
Page 14 and 15: forglemme danske muslimers forbinde
Page 16 and 17: informanters beskrivelse af sig sel
Page 18 and 19: National identitet En form for iden
Page 20 and 21: udgangspunkt i Profeten Muhammads s
Page 22 and 23: Kapitel 2: Identitet At cykle ned a
Page 24 and 25: evidst eller ubevidst vælger at bl
Page 26 and 27: inden for den etniske gruppe, som d
Page 28 and 29: Jeg har det meget med islam, at jeg
Page 30 and 31: muslimer) udveksler viden, hvor de
Page 32 and 33: der nye hierarkier, nye autoriteter
Page 34 and 35: muslimske ungdomsorganisationers st
Page 36 and 37: anderledes. Så begynder man at kom
Page 38 and 39: NÅR IDENTITETEN BLIVER ET OFFENTLI
Page 40 and 41: tager tørklædet på, kan hun vær
Page 42 and 43: mærke til det, eller er ligeglad
Page 44 and 45: Hermed ikke sagt at det altid lykke
Page 46 and 47: andre steder i ummahen… Lokal isl
Page 48 and 49: folk med islamisk kultur og kalde f
Page 50 and 51: Kapitel 3: Foreningerne Islam er of
Page 52 and 53: Kapitlet beskriver nogle af de akti
Page 54 and 55: Minhaj ul-Quran fungerede fra start
Page 56 and 57: maj 2001 sendte TV-Avisen på DR1 e
Page 58 and 59: også forholde sig til integratione
Page 60 and 61:
mandlig, ikke-muslimsk lektor ved
Page 62 and 63:
at være en ideologi. Hvorvidt Hizb
Page 64 and 65:
indonesiske og engelsksprogede hjem
Page 66 and 67:
og problematikker, som de støder p
Page 68 and 69:
"Hvad med et land som Kuwait, som i
Page 70 and 71:
den patriarkalske tankegang, der er
Page 72 and 73:
debat har særligt to aktører, Ami
Page 74 and 75:
muslimske ungdomsforeninger - for e
Page 76 and 77:
Hvorfor skal vi alle være ens?…
Page 78 and 79:
fremhæver hun, at hun er født ind
Page 80 and 81:
eligionens autoritet. Sherin Khanka
Page 82 and 83:
Kapitel 4: Samfundsdebatten Islamis
Page 84 and 85:
muslimer spiller i den offentlige d
Page 86 and 87:
kultur global relevans og ser såle
Page 88 and 89:
forsvarskamp mod det universelle. G
Page 90 and 91:
Dansk Folkeparti, Jesper Langballe
Page 92 and 93:
Islamskeptikeren retter sin bekymri
Page 94 and 95:
Og kvindeaktivisten Nahid Riazi, sk
Page 96 and 97:
Det første, man som dansker bør h
Page 98 and 99:
praktiske hensyn. Muslimer ser sig
Page 100 and 101:
eller af direkte frygt. Det er ikke
Page 102 and 103:
imod den islamiske fundamentalisme.
Page 104 and 105:
og hvidt, i positive, ordnede og ne
Page 106 and 107:
hvad den ikke er. Her står "den mu
Page 108 and 109:
Marx’ værk, Das Kapital, eller K
Page 110 and 111:
gioners vinde. Staten, symboliseret
Page 112 and 113:
alternativ til den flere århundred
Page 114 and 115:
Nationsbegrebet hentyder både til
Page 116 and 117:
Islam kan opfattes som samfundsomv
Page 118 and 119:
Jeg var jo ikke [et politisk partis
Page 120 and 121:
Jeg ringede til journalisten: "Hvad
Page 122 and 123:
trosfæller og ikke-muslimer. I et
Page 124 and 125:
ekte har fået i kraft af deres fam
Page 126 and 127:
identitetsmarkører i politisk øje
Page 128 and 129:
konferencer afholdt i Danmark. 254
Page 130 and 131:
En kvindelig konvertit fortæller,
Page 132 and 133:
magtfuldt, og noget, som den ikke-m
Page 134 and 135:
de igennem ungdomsforeningerne skab
Page 136 and 137:
der indebærer en konfrontation mel
Page 138 and 139:
Men hvorfor dette fokus på synligh
Page 140 and 141:
etniske tilhørsforhold blandt ande
Page 142 and 143:
Appendiks I nærværende bog har je
Page 144 and 145:
STUDIER AV INTER-RELIGIÖSA RELATIO
Page 146 and 147:
35. Helena Norman, Religion som med
show all

Muslim i Danmark – muslim i verden - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?