MAGASINET – FORDYBELSENS MEDIE - Post Danmark

MAGASINET 

– FORDYBELSENS 

MEDIE

Program 

Program 

• Hvad er det magasinet kan? 

• 3 magasinsucceser på papir 

• Case Mag 2012 – et magasin om magasiner 

• Koncept og proces 

• Konklusioner og spørgsmål

Hvad er det magasinet kan? 

Overbevise – ikke overtale 

• Skabe en verden rundt om et budskab 

• Kvalificeret indhold i stedet for traditionel reklame 

• Give viden, forståelse og inspiration 

• ’Content marketing på papir’ 

• Journalistisk metode

3 succeser på papir 

Ud & Se 

Den gode fortælling på togturen 

70 pct af læserne har en positiv eller 

meget positiv oplevelse – og læsere 

oplever DSB mere positivt end ikke 

læsere


Samvirke 

Forbrugerguide i magasinform 

Samvirke-læsere lægger en større del af 

deres indkøb i Coops supermarkeder end 

gennemsnittet


Natur&Miljø 

Fællesskab for naturelskere 

35 pct. betragter bladet som den 

vigtigste grund til at være medlem af 

Danmarks Naturfredningsforening

Case 

Lav et magasin 

om magasiner! 

• Direct mail kampagne til kommunikationsog 

marketingmedarbejdere i virksomheder 

og organisationer 

• Det skal være på papir 

Den meD KloDSerne: 

Den meD Villy: 

Det er ikke kun katten, 

der har ni liv 

Scan koden og få hele historien. 

Scan koden og få hele historien. 

Den ”brugte” tryksag er ikke et a aldsprodukt, men en råvare, som bliver brugt igen og igen. Så når du smider dine tilbudsaviser 

i 

Den 

containeren, 

”brugte” tryksag 

er de kun 

er 

smidt 

ikke et 

ud 

a 

– 

aldsprodukt, 

ikke væk. Du 

men 

møder 

en råvare, 

dem nemlig 

som bliver 

igen som 

brugt 

din 

igen 

daglige 

og igen. 

avis 

Så 

ere 

når 

gange. 

du smider 

Derefter 

dine 

bærer 

tilbudsaviser 

du dem 

hjem i containeren, som emballage er de kun for smidt dine økologiske ud – ikke væk. æg, Du og enden møder på dem det nemlig hele er igen som som regel din en daglige rulle toiletpapir. avis ere gange. Besøg Derefter www.tryksag.dk bærer du dem og 

se hjem ere som eksempler emballage på, for hvorfor dine økologiske tryksagen æg, ikke og enden er en miljøsynder. 

på det hele er som regel en rulle toiletpapir. Besøg www.tryksag.dk og 

se ere eksempler på, hvorfor tryksagen ikke er en miljøsynder. 

Bevægelsen for større e ekt 

pr. investeret krone 

Bevægelsen for større e ekt 

Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app’en i-nigma. 

pr. investeret krone 

Har du ikke en QR-læser i din smartphone, kan du fx downloade app’en i-nigma. 

16898_Ann_A4_Miljoe.indd 1 24/11/11 9:44:25 

137832_GA_magasin.indd 29 13/09/12 10.39 

16898_Ann_A4_Miljoe.indd 1 24/11/11 9:44:25

Mag 2012 

Mag 2012 Skal vi ikke 

bare gå onl e? 

Alt om kunde- og medlemsmagasiner 

Har du planer om at droppe 

Har du haft 

dit trykte magasin og gå 

konsulenter 

på web'en i stedet? 

JA Hvorfor? "For at spare penge" ind over? 

lige nu 

• Viden om effekt 

Hvad svarede de? 

"vi vil læse magasinet på web'en" 

• Viden om hvordan man laver magasiner 

• Stærk visuel identitet – gode billeder 

• Overskud 

NEJ 

"Jeg vurderer, at mine læsere 

foretrækker at læse deres 

magasin på web'en" 

Har du spurgt dine læsere, 

hvad de foretrækker? 

JA 

"vi vil læse 

magasinet 

på tryk" 

NEJ 

NEJ 

Er dine læsere 

helt normale? 

JA 

Få hurtigst muligt 

nogle nye læsere 

Det skulle du gøre. 

Undersøgelse efter 

undersøgelse viser, at 

læserne er vilde med 

at læse deres magasin 

på tryk. Læs mere på 

tryksag.dk 

JA 

Sikker Sikker? 

"Web er bedre 

end tryk" 

Fyr dem! 

Du har truffet den 

rigtige beslutning. 

Fortsæt med at udgive 

dit magasin på tryk. 

GEM MAGASINET – DET KAN BRUGES IGEN OG IGEN 

NEJ 

Guide 

JA 

Hvad var deres 

konklusion? 

"der er penge 

at spare ved 

web, men 

læserne foretrækker 

tryk" 

Tillykke 

Saml efterladenskaber op Kald på nogen Hold dig kølig Klask en flue eller et møl 

Pas på frisuren ved regn 

MAG 2012 ALT OM MEDLEMS- OG KUNDEMAGASINER LIGE NU OKTOBER 2012 

Mig 

& mit Maga n 

Stjernekokken Paul Cunningham er vild med magasiner: 

' Det er min 

eneste last' 

+ Soulaima Gourani 

+ Claes Bang 

MAG 

2012 

ALT OM MEDLEMS- OG KUNDEMAGASINER LIGE NU 

8 redaktører 

gør status 

Magasinet skaber 

sammenhæng 

Interview med 

kommunikationsdirektør 

Morten Peick, Rambøll 

12 

LÆS OM: 

succeser på 

papir (inkl. denne) 

Tal sælger 

mag 2012 7 1 

OKTOBER 2012 

137832_GA_magasin_Omslag.indd 1-3 13/09/12 10.31

Mag 2012 

Skelettet 

• Content marketing – viden, ekspertise, cases 

• Magasinformatet – billedoaser, mennesker og deres erfaring, stort interview, 

informationsgrafikker, stof i lag 

• Meta-niveauet – historien bag historien, den grønne skrift med kommentarer

Mag 2012 

Ekspertisen 

7 Case-kavalkade 

5 

7 Case-kavalkade 

Maga ner 

der v ker 

oVer HAlVDelen 

KØBer en VAre ViST 

i DAnSK GolF 

71 pct. af læserne læser alle 

numre af medlemsmagasinet 

Dansk Golf, som udgives seks 

gang om året af Dansk Golf 

Union. Læserundersøgelser 

viser, at både læserne og annoncørerne 

er meget glade 

for magasinet, og at læserne 

bruger det aktivt som inspiration 

til køb. Desuden viser tallene, at 26 pct. bruger mere 

end en time i gennemsnit på at læse en udgave, og at 55 pct. 

har købt en vare, som har været omtalt eller annonceret i 

magasinet. danskgolfunion.dk 

UD & Se STyrKer DSB’S imAGe 

Eff ekten af DSB’s passagermagasin Ud & Se kan måles. En læserundersøgelse 

fra 2011 viser, at mange læsere synes, Ud & Se gør 

togrejsen til en bedre oplevelse. En stor del af læserne mener, at 

magasinet påvirker DSB’s image i en positiv retning. Godt 70 pct. 

har en positiv eller meget positiv oplevelse af magasinet, og de 

hæft er ord som kvalitet, inspirerende, underholdende, folkeligt 

og troværdigt på magasinet. Hvorimod DSB får ord som fj ern, 

bureaukratisk, kedelig og "ligeglad med kunderne" med på vejen. 

dsb.dk 

10 b mag 2012 

Fra arabisk: Makhazin 

Der fi ndes ingen konkrete 

tal på magasiners generelle 

eff ekt. Men her er en stribe 

succeshistorier, som er til at 

tage og føle på. 

Af martin Trasmundi Alrø 

SAmVirKeS lÆSere er GoDe KUnDer 

Hver måned læser mere end én million danskere Samvirke, der bliver udgivet af FDB. 

Og magasinet er med til at styrke loyaliteten mellem kunder og supermarkeder. 

Når familier får børn, begynder FDB at se dem som medlemmer og læsere. I den forbindelse 

har FDB undersøgt, hvor meget Samvirke er værd for læserne – og for butikkerne. 

Og billedet er klart: En kunde foretager et større indkøb, når vedkommende bliver 

medlem, har et CoopPlus-kort og samtidig er fast læser af Samvirke. 

– Har man først et medlemskort og tager Samvirke, er man en bedre kunde i butikkerne. 

Både unge og gamle – der læser Samvirke – lægger en større del af deres indkøb i Coops 

supermarkeder end gennemsnittet, siger redaktionschef Pia Th orsen Jacobsen. samvirke.dk 

ÆlDre SAGen nU — en Del AF en PoPUlÆr PAKKe 

Ældre Sagens bladpakke, der består af i alt fi re blade, har stor betydning for medlemmerne, 

og nogle af dem ser bladene som den største fordel ved et medlemskab. Ud af hele bladpakken 

er det magasinet Ældre Sagen Nu, der bliver læst hyppigst. 83,7 pct. af medlemmerne 

læser magasinet. 

Ifølge en læserundersøgelse lavet af TNS Gallup for Ældre Sagen ser 10,2 pct. af medlemmerne 

bladpakken som den største fordel ved et medlemskab hos Ældre Sagen. Derudover 

viser resultaterne, at 75,3 pct. af medlemmerne læser hele bladpakken hver gang. 

Redaktionschef hos Ældre Sagen Sanna Kjær Hansen er heller ikke i tvivl om bladpakkens 

betydning blandt medlemmerne. 

– I vores seneste læserundersøgelse kan vi se, at 42,9 pct. svarer, at bladpakken enten har 

meget stor betydning eller ret stor betydning for dem. aeldresagen.dk 

I en kavalkade er alle elementer ens bygget op! 

nATUr&milJØ — 

en AFGØrenDe FAKTor 

Når en forening skal betale portoudgift er til et medlemsblad i et oplag på 135.000 stk., er 

det temmelig rart for redaktøren at vide, om pengene er givet godt ud. Derfor måler Danmarks 

Naturfredningsforening jævnligt læsernes tilfredshed med magasinet Natur&Miljø. 

Og det ser godt ud. Den seneste undersøgelse fra juni i år omfatter 563 besvarelser og 

beretter, at 96,6 pct. af læserne er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med magasinet. Kun 1,1 

pct. er slet ikke tilfredse. 

Læserne tillægger også det trykte magasin en væsentlig betydning for deres medlemskab. 

5,6 pct. siger, at bladet har ”afgørende” betydning, og 29,6 pct. at det har ”stor” betydning. 

Resultaterne peger på, at foreningen måtte sige farvel til over en tredjedel af sine medlemmer, 

hvis den ikke havde et trykt magasin. dn.dk 

137832_GA_magasin.indd 10 13/09/12 10.37 137832_GA_magasin.indd 11 13/09/12 10.37 

side 10-11 

mag 2012 7 11 

7 interview 

Morten og den 

store 

fortælling 

Nordens største ingeniør- og rådgivervirksomhed Rambøll bruger 

trykte magasiner som en vigtig del af kommunikationen. Fordi de 

virker. Kommunikationsdirektør Morten Peicks job går i høj grad ud 

på at forklare sammenhænge. Og her kan magasinet noget særligt. 

Af Tommy Heisz · Foto Thomas Steen Sørensen 

n bro ville ikke spille nogen rolle, hvis ikke den bandt 

noget sammen. Det ved de alt om hos Rambøll, Nordens 

største ingeniør- og rådgivervirksomhed. Her er 

man vant til at være en del af en større sammenhæng: E – Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller 

også nogle helt særlige krav til formidlingen. Det er ofte komplicerede 

historier, vi skal fortælle, siger kommunikationsdirektør 

Morten Peick. 

På glasbordet foran ham ligger den aktuelle udgave af Imorgen. 

Et magasin, der to gange om året lander hos bl.a. samarbejdspartnere, 

presse og politikere, og som derfor spiller en nøglerolle 

i eksponeringen af den store fortælling om Rambøll. I en 

højtprofileret virksomhed, der hele vejen rundt har en strømlinet 

og strategisk kommunikation, spiller det trykte magasin sta- 7 

dig en vigtig rolle. 

12 b mag 2012 

7 INFORMATIONSGRAFIK 

24 b mag 2012 

Magasinerne gør 

simpelt hen noget 

andet ved modtageren, 

end når vi bruger 

vores andre kommunikationskanaler. 

Morten Peick har siden 

2008 været kommunikationsdirektør 

hos rambøll. 


side 12-13 

Fritlagt! 

Enhver magasinartikel består af en række elementer, som hver har sin helt særlige 

funktion i helheden. Vi dissekerer "Redaktøren vs. læseren" på side 26. 

Af Julie Bondo Gravesen 

mag 2012 7 13 

Artiklens 

ANAT MI 

7 7 

– du 

– I af de ud en 

i – er 

på 

– Vi to for Vi 

et vi 

ler for 

og så vi fra 7 på vi på Jeg i et vi 

for af vi fra er 

en og de 

til på I en at jeg 

er i og set vi de to fra 

jeg ud fra de de de sig 

og og vi så jeg er de er, at jeg 

på af del de to af og 

– Ja, du ud for så de at 

for de 

– en Og år I fx en et af 

de til 

er for du så, på. – at 

ge Jeg de er en ny at på. i på 

Jeg er Jeg er et af På 

– Jo, er Vi 

ud så er jeg – en 

at vi os til et til og lå et ud en 

til, at vi er, 

år, i i så af 

at de to en de du i til at 

en til at de er 

er at ud i 

i så jeg jeg til 

i i – du på Jeg så at 

Af k n u d s e n 

t i – Ja, i og er 

er et på er at 

– jeg vil at til – Jeg er i, at er at 

på Jeg og jo 

Og jeg 

... Så er en jeg 

og så er sy- da fx 

du i er at vi på 

at 

til af de på. 

en og 

Vi re, i i – jo re før er 

– Ja, vil jeg at at vi er jo at en jeg 

til de, vi en de til at til er vi et 

en tur i så af alt 

vi til at i til de 

en i en 

er jo de 

og du – Jeg vil at jeg er for 

til at – Ja, et – er jo er er for os 

vil jeg at er en ide at få Jeg så og Jeg 

er et af 

i og få til at sig til er for at få i og 

Jeg at 

Jeg to 

er for dn 

til at 

I for vi til, er jeg og 

Til 35 af 

og er på så jeg fra til 

og og 

i at 

De De vil i af de 

på 

rer er at får – Jeg at en 

og for 

en del af i i og får til at sig til Og så er de og at et 

i ... vi vi af. I er er de får om 

du til af og og 

og de i 

i 88 af 

– er en Vi på at for Og I af. fx sig i 

at de 

at er for af og vi 

jo at 

en for og 

– Og du så? de er at af 

i 

et du ud fra en en b 

tal Se 

vi vi – er på 7 

26 b 7 27 

28 b 

Kolumne-/klummetitel. Skal der Det fremhævede citat skal sig- 

SaMTale 

SaMTale 

Rubrikken suger læseren ind, 

une Kjærgaard Lange, læser: 

Læseren: Redigerer bladet 

Hvorfor bringer portrættet fra personlig holdning? 

signalerer genre og kommunikerer 

sammen med billedet. 

Rubrikker og billeder skaber 

tilsammen et tredje udtryk, 

som er den bærende konstruktion 

i hvert eneste opslag. 

kristian Ørsted Petersen har været redaktør 

magasinet natur&Miljø udgivet danmarks 

naturfredningsforening siden 2006. 

han uddannet cand.mag. sprog filosofi 

har været professionel skribent fotograf 

freelancebasis siden 2000. Stifter mediebureauet 

Photowriter. 

REDaktØREn 

vs. 

LÆsEREn 

Søren 

Foto homas Steen Sørensen 

Mange redaktører kender 

deres læsere for dårligt. 

aktive medlemmer sidst bladet? Redaktøren: Ork nej, der 

endnu flere spillere 

Kristian Ørsted Petersen, 

banen. Rredaktør: 

har former stof. har artikler med 

journalistisk udgangspunkt, hvor behand- 

alle former spørgsmål vedrørende naturen, 

har artikler vores egen verden, 

hvor præsenterer nyt foreningen. Det 

her, medlemmerne kan komme orde. Historisk 

har blandet typer stof, men 

2009 har organiseret det, den journalistiske 

fylder første tredjedele bladet, 

foreningsdelen den sidste. 

Det må være svær balancegang? selv 

om det naturligt dig, tror den meni- 

læser bemærker den? tror ikke, tænker 

over det. gør ikke. 

det svært. kunne sagtens fylde bladet 

med foreningsstoffet, men bange 

for, ville udvikle menighedsblad. 

Grunden har valgt denne fordeling, 

første tredjedele giver mig som redaktør 

større frihedsgrader vælge emner, der 

oppe tiden, kan komme journalistisk ind 

problemstillinger, hvor meningerne foreningen 

brydes. Sagen om vindmøllerne Østerild 

Klitplantage eksempel det. 

Altså, lige sige, opdelingen ikke virker 

forvirrende mig. har bare ikke tænkt 

nærmere over den der anden ting, 

forsiden. Det var faktisk derfor, banen. arbejder hus, hvor den Med kLOdSeRne: 

valgte Villy Søvndal. Han var den mest har masse fagmedarbejdere, 

hotte politiker det tidspunkt. dag har også forventning om, skri- 

vælger forsidemotiv histover om områder, beskæftiger 

rier, vurderer bedste. 

med. Men mit udgangspunkt 

men går også over moti- skriver vores læsere, føler, 

ver med natur eller mennesker. Sidste bladet giver dem værdi kontin- 

havde forside med tårn gentkroner, betaler foreningen. 

klodser Hvordan kan det være? Det Men det må være svært bruge 

helt måde gøre det Den bladmediet den løbende debat 

spændende. synes, det fan- grund produktionstiden. DN’s 

tastisk sjovt billede. 

webside derimod 

Det var skotsk fotograf, som sendes nyheder 

sendte den mig, den faktisk dagligt. Hvilke Han havde fået tur 

inden den blev brugt. Men forbind- overvejelser har Photoshop, det mest den Med ViLLy: 

else med artikel om alle fordele, forhold 

alt lignede valgplakat. 

der ved lade børn komme na- bruge internettet 

turen, synes den passede fint. 

dine nyheder? 

Fik noget respons den? 

gerne, foreningen var lidt mere 

den forside skabte også debat. fremme skoene, det svært, når 

Der nogen, som mener, forsiden man udkommer hver tredje måned. 

skal bruges hard core naturpolitiske 

enig det svært være 

budskaber, det rummer denne her aktuel med den frekvens. ville 

ikke, der andre som dig, der gerne udkomme seks gange. Det 

være ord i toppen af siden, skal de 

kommunikere klart. Og rubrikker 

og øvrigt udstyr skal tænkes sam- 

Det er ikke kun men katten, med bjælkeordet. Et magasin, 

Det er ikke kun katten, 

der har ni hvor liv det samme ord går igen i top- 

navigationen og rubrikken, er et 

slapt redigeret magasin. 

nalere mundtlighed, men også 

fungere visuelt – og have troværdighed 

i begge dimensioner. Citatet 

skal være prægnant, som 

her hvor det kommenterer Villy 

Søvndal-forsiden. 

Rubrikker er i nogen grad 

Af den simple grund de 

sjældent mødes. bad en 

har tænkt over. Hvilke overvejelser har forhold 

udvælgelsen landskendte politike- 

som optræder interviews inde bladet? 

nes, den god måde formidle bud- kan godt gøre lidt ondt, når sidder 

skaber god historie ikke kan offentliggø- 

Du skal hele tiden finde balan- den, bladet udkommer. Det 

redaktør og en læser mødes 

her skynde mig sige, den forsicen. 

Alle aktive medlemmer go- igen med finde balance, men 

en smagssag. Nogle kan lide 

Naturfredningsforenings 

medlemsblad Natur&Miljø. 

havde fået Photoshop, det mest 

lignede valgplakat. Det resulterede også 

frygtelig masse ballade mange udmeldelser. 

har lyst kommentere, men der med vores web-folk forhold ak- 

også alle passive medlemmer. tuelle nyheder. 

magneT på 

Hvordan tilgodeser dem? 

lige sige, glad Tryk 

en samtale om Danmarks 

bragte med Villy Søvndal, var fejl. Han 

skrive dig, når der noget, synes iøvrigt, har godt samarbejde 

Det kom handle om 

det var nok forkert signal, men ellers 

Det netop det, der udfor- bladet. Der både noget natur- 

dem subtile, andre vil have 

prioritering, annoncer og 

Villy Søvndal på forsiden. 

Rune kjærgaard lange formand 

sige, det glimrende politikerne 

tale dem forholde den 

politik, som Danmarks Naturfredningsforening 

dringen. skal redigere bladet, der nørder almindelige mennesker. natur&Miljø 

noget enhver smag. Det betyder elsker det hånden bladre det 

danmarks naturfred- 

artikler med brede vinkler. tror, igennem. læser hvert nummer ningsforenings vigtigste 

redskaber fastholde 

står for. har også nylig bragt interviews 

dem, skriver mindst fagspecia- gange. Første gang skimmer det, 

københavn. daglig arbejder han som 

med fødevareminister Mette Gjerskov EU- 

medlemmerne. pct. 

listerne, altså dem der eksperter læser det ellers ende anden 

dem mere lige på. Men de skal 

skovløber naturvejleder ved Skovnaturstyrelsen. 

han har været frivillig 

naturforeningsområdet siden 1991 blev 

fast dn’s lokalafdeling købenmiljøkommisær 

Connie Hedegaard. funge- 

fint. Det godt, foreningsbladet politikere 

orde dem forholde na- 

helt snævre emner. hellere læse løbet næste uger. 

natur&Miljø har "afgø- 

om bævere end om Connie Hedegaard. 

prøver give bladet genkenrende 

betydning" deres 

der aktive som dig. Dem delighed skabe flow, hvor der 

medlemskab. Magasinet 

havn 2004. 

turpolitiske emner Nu taler om forside, 

læserne mente 2012, 

har omkring 1.500 meget op- både afveksling, hvor deres 

udkommer fire gange 

hvordan vælger generelt motiver den? 

taget naturen bruger fritid sanser skærpet, hvor kan slappe 

året 135.000 eksemplarer. 

være genrespeci kke. Alt for 

Det anden central diskussion. ved, 

læserne glade billeder naturen, 

har lang tradition forsider med dyr 

2003 udtalte pct. læ- 

hverdag kæmpe den. skal Det har vist vores læserunserne, 

var "tilfredse" 

også tilgodeses. 

dersøgelser, læserne godt kan lide 

eller "meget tilfredse" med 

hvordan gør Redigerer annoncer, fordi gode slappe bladet. juni 2012 var dette 

fugle. Men under bladudviklingsseminar blev 

bladet personlig holdning? med. Det giver dem pause. 96,6 pct. magasinet 

mange redaktører laver fuld- 

2012 

dn.dk. 

mag 2012 

spurgt om, hvorfor aldrig har mennesker 

Ork nej, der endnu flere spillere 

mag mag 2012 

kommen ens rubrikker, uanset 

Billedteksten udvider oplevelsen af bil- 

Billedet 

om det er noter eller portræt- 

Brødtekst skal der til, og magasinet er et medie, som egner 

ledet, giver tillægsinformation og må 

ter, de sidder med. Det gør 

Underrubrikken skal være sig til fordybelse. Desværre gør de utrolige mængder af brød- 

godt være fortællende. Billedtekster må 

sto et svært at a ode og ska- deklarerende, dvs. fortælle, tekst mange magasiner til en tung omgang. Fordi teksten er for 

gerne have sit eget raffi nerede spor 

ber forvirring hos læseren. hvad det er, man skal i gang passivt redigeret, fordi der er for meget af den, og fordi balan- 

igennem en artikel. Hvis billederne er 

Nyhedsrubrikker ser ander- med at læse. Jo mere lyrisk cen mellem tekst og billeder er skæv og opslagene dårligt dis- 

poetiske, kan du skabe kontraster med 

ledes ud end feature-rubrik- og åben rubrikken er, desto poneret, rent visuelt. Gå e er ydende, usynlige overgange og 

koncise billedtekster – og omvendt. Her 

ker. Nyhedsrubrikken er kon- mere konkret skal underru- fokuser på, hvordan du kan a aste brødteksten ved at hive in- 

er billedteksten en lille bid dialog. 

kret, aktiv, kort og præcis. Feabrikken være. Angelsakserne formation ud i bokse, billedtekster, mv. Brug aldrig mellemruturerubrikken 

kan have en helt skriver lange underrubrikbrikker som overgange, de sættes ind, hvor det passer visuelt. 

anden lyrisk og abstrakt facon. ker, men det fungerer sjæl- 

Uanset hvad, så kan det være dent på dansk. Gør det kort, Direkte citater skal formidle sprogtone, holdninger, følelser, 

Faktaboksen skal vinkles og ordnes for 

interessant at arbejde med ru- men inviter læseren ind i vurderinger og ikke facts. Facts kan formidles langt bedre af 

læseren. Tænk faktaboks-rubrikker på 

brikker, som skaber spænding teksten med gode detaljer. den dygtige skribent. Så brug citater selektivt. (I eksemplet er 

samme måde som de andre rubrikker 

i forhold til billedet. 

teksten dog ét langt citat for at signalere samtale.) 

og gør den let at gå ind i. 

Et teksteksperiment: 

Lutter citater! 

(Annonce!) 

Rubrikken og billedet er 

de to elementer, ØJET 

først møder. Samspillet 

mellem de to faktorer 

er bærende i magasinet. 

• Det iscenesatte billede – den 

sværeste af alle kategorier, fordi 

der er så stor risiko for fejlafl æsninger. 

• Reportagebilledet – kræver en 

professionel fotograf, som kan skyde 

i det rigtige øjeblik. I eksemplet 

skal vi have et samtale-agtigt reportagebillede 

for at støtte teksten. 

• Portrættet – et caseportræt af en 

person, vi kommer i tæt kontakt 

med, skal ikke tages på samme 

Fremhævede ord. Til 

værktøjet hører også 

fremhævede ord i underrubrikker, 

overskrift er i 

billedtekster, osv. Find 

ud af, hvad der virker til 

dine læsere, beskriv det 

og brug det konsekvent. 

HOR OG 

JOMFRUER 

HOREUNGE: Den 

sidste linje i et afsnit 

ligger aller 

øverst i en spalte. 

FRANSK HORE- 

UNGE: Den første 

linje i et nyt afsnit 

ligger som sidste 

linje i bunden af en 

spalte. 

BRYLLUP: Tekst 

der ved en fejl er 

gentaget. 

BEGRAVELSE: 

Tekst der er glemt 

eller udeladt. 

JOMFRU: En side 

der er fejlfri i første 

opsætning, dvs. 

helt uden korrekturrettelser. 

måde som et portræt af en magt- magt- 

haver, vi konfronterer. I eksemplet 

går vi eft er klar øjenkontakt med 

personerne. 

Brief fotografen ud fra: 

• Genre – ikke bare en artikel 

• Vinkel – ikke bare emne 

• Close-up/halvtotal/helfi gur 

og selvfølgelig også miljø/fritlagt 

• Stemning – og dermed også 

følelser 

mag 2012 7 25 



side 24-25

Mag 2012 

Magasinformatet 

7 indhold 

morten og den store fortælling 

hos ingeniørvirksomheden rambøll 

er magasinet en vigtig del af kommunikationen. 


morten peick ser det trykte magasin 

som den mest eff ektive kanal til at 

fortælle historier med mange lag og 

stemmer. stort interview s 12 

Fra idé til i dag 

Fra første skitse til færdigt arbejde s 32 

Verden 

ifølge 

redaktøren 

8 redaktører 

ser fremad 

s 20 

4 b mag 2012 

Mig 

Sorte Santa 

amerikanske 

esquire lavede 

ikoniske forsider 

i 1960’erne. kom 

ind bag kulissen 

og lær noget om 

samarbejde 

s 30 

& 

5 

Vind et års abonnement på dit yndlingsmagasin – se side 7 

Se mere om 

magasiner på 

tryksag.dk 

Artiklens anatomi 

lynkursus i godt 

redaktørarbejde s 24 

magasiner der virker 

Fagblade, kundeblade, medlemsblade. 

eff ekt i hårde tal s 10 

redaktøren vs. læseren 

natur&miljø er en vigtig grund 

til at være medlem af danmarks 

naturfredningsforening. 

redaktør kristian ørsted 

pedersen møder læser rune 

kjærgaard lange s 26 

7 7 BilledOPSlaG 

Mig 

& mit Magasin 

LæSeR: 

MAGASin: 

Paul Cunning- Lucky Peach 

ham, kok på 

er et amerikansk 

den roste henne undergrundsma- 

kirkeby kro i 

gasin om mad, 

vestjylland. Født der udkommer 

i essex, england. fire gange om 

har tidligere 

året. hvert num- 

været knyttet til mer fokuserer på 

Formel B, hotel et enkelt tema og 

Plaza og The Paul. udforsker dette 

har skrevet bogen tema gennem 

Paul Food, som essays, kunst, 

udkom i 2010 på fotografering og 

Politikens Forlag. opskrifter. 

paulfood.dk 

mcsweeneys.net 

7 indRe kØBenhavn 

MandaG 

klOkken 14 

Se hvordan 

vi g jorde på 

forrige side 

34 b b mag MAG 2012 2012 

paul CunningHam 

Jeg køber en helvedes masse 

magasiner. Det er min eneste last her 

i livet. Jeg bruger dem til at holde 

mig opdateret og være et skridt foran 

inden for mit fag. Et rigtigt magasin 

skal man kunne bukke og folde. Det 

bliver også kun bedre med tiden, når 

det bliver fedtet og slidt at se på. 

Jeg ved godt, at jeg lyder lidt som en 

gammelfar, men jeg kan godt lide at 

slappe af med et magasin. 

MAG mag 2012 2012 7 7 35 

vs. 

mit Maga n 

mød skuespilleren Claes bang, 

konsulenten soulaima gourani 

og kokken paul Cunningham s 8, 18 & 34 

Bagsiden: skal vi ikke bare gå online? 

FOTO: ThOMaS STeen SØRenSen 

Fordyb dig! 

Dette magasin er en hyldest til magasinet. I tekst 

og billeder undersøger vi, hvad et godt magasin 

er, og hvordan det virker, når det virker optimalt. 

Kommunikationsdirektør Morten Peick fra 

Rambøll bruger magasiner som en integreret 

del af ingeniørvirksomhedens kommunikation. 

Og har succes med det. I vift en af kommunikationskanaler 

har det trykte magasin sin egen 

unikke plads. 

Som Morten Peick udtrykker det, handler 

magasinet om sammenhæng. Magasinet er et af 

de bedste medier til at skabe sammenhænge for 

læseren. Det giver mulighed for at fortælle historier 

med dybde og kompleksitet. 

Den tid er for længst forbi, hvor magasinet 

skulle løft e hele kommunikationen for en virksomhed. 

I dag bør det indgå i et samspil med 

˜ olo°on 

andre medier og bruges til det, det egner sig så 

glimrende til: fordybelse. 

Vi håber, du har lyst til at fordybe dig i det 

magasin, du sidder med. Læs det, gem det, tag 

det frem igen. Det er skræddersyet til formålet. 

Kommunikationschef, 

Grafi sk Arbejdsgiverforening 

TAK 

Uden jer var det aldrig gået 

Majken Sørensen 

/Psykomotorik 

Brian Pabst 

/ Fagbladet 3F 

Morten Peick / Rambøll 

Soulaima Gourani 

Claes Bang 

Paul Cunningham 

Thomas Steen Sørensen 

/ Colorrange 

Tommy Heisz 

Lene Lundgaard 

/ HK Kommunalbladet 

Kent Kristensen 

/ Ny Viden 

Lisbeth Maindal 

/ Ergoterapeuten 

Tina Rønhøj 

/Fodterapeuten 

John Larsen 

/ DTL Magasinet 

Michael Thorberg 

/ Beboerbladet 

Christian W Larsen 

/ Markedsføring 

Ulrik Norup Jørgensen 

/ Røde Kors Magasinet 

Peter Nordholm 

Andersen / Økologisk 

Tom Ekeroth 

/ Danske Kommuner 

Pia Thorsen Jacobsen 

/ Samvirke 

Mogens Tanggard 

/ Magisterbladet 

Sanna Kjær Hansen / 

Ældre Sagen Nu 

Øjvind Hesselager 

/ Journalisten 

Anne Krogh / Dansk Golf 

Kristian Ørsted Petersen 

/ Natur&Miljø 

Rune Kjærgaard Lange 

Karen Gahrn / Ud & Se 

Peter Fabricius 

Natalie Mossin 

Harold Hayes 

George Lois 

Sonny Liston 

Nana Reimers 

Jacob Nielsen 


side 4-5 

Skal vi ikke 

bare gå onl e? 

Har du planer om at droppe 

dit trykte magasin og gå 

på web'en i stedet? 

NEJ 

"Jeg vurderer, at mine læsere 

foretrækker at læse deres 

magasin på web'en" 

Har du spurgt dine læsere, 

hvad de foretrækker? 

JA 

Hvad svarede de? 

"vi vil læse 

magasinet 

på tryk" 

NEJ 

JA 

NEJ 

Er dine læsere 

helt normale? 

JA 

Hvorfor? "For at spare penge" 

"vi vil læse magasinet på web'en" 

Få hurtigst muligt 

nogle nye læsere 

Det skulle du gøre. 

Undersøgelse efter 

undersøgelse viser, at 

læserne er vilde med 

at læse deres magasin 

på tryk. Læs mere på 

tryksag.dk 

JA 

Sikker Sikker? 

"Web er bedre 

end tryk" 

Fyr dem! 

GEM MAGASINET – DET KAN BRUGES IGEN OG IGEN 

NEJ 

Har du haft 

konsulenter 

ind over? 

Hvad var deres 

konklusion? 

Tillykke 

Saml efterladenskaber op Kald på nogen Hold dig kølig Klask en flue eller et møl 

Du har truffet den 

rigtige beslutning. 

Fortsæt med at udgive 

dit magasin på tryk. 

Guide 

JA 

"der er penge 

at spare ved 

web, men 

læserne foretrækker 

tryk" 

Pas på frisuren ved regn 

MAG 2012 ALT OM MEDLEMS- OG KUNDEMAGASINER LIGE NU OKTOBER 2012 

Kolophon (græsk) = top eller øverst (vi har nu sat den i bunden) 

LEDER 

Udgiver: den grafiske branche · Oplag: 

4.000 · Ansvarshavende redaktør: anne 

birkelund, grafisk arbejdsgiverforening 

I redaktionen: martin trasmundi alrø, 

michael brochmann og søren knudsen 

Korrektur: marie raun knudsen 

Copyright: den grafiske branche 

Tryk: Cool gray · Papir: multidesign 

original white 150/240 gr. 

Redaktør: Julie bondo gravesen / 

datagraf · Grafisk tilrettelæggelse 

og illustration: lars 

andersen, tine permild og martin 

schulze / datagraf · Forsiden: 

paul Cunningham fotograferet 

af thomas steen sørensen 

ISBN: 978-87-995407-3-0 

Mig 

& mit Maga n 

Stjernekokken Paul Cunningham er vild med magasiner: 

' Det er min 

eneste last' 

+ Soulaima Gourani 

+ Claes Bang 

mag 2012 7 5 

MAG 

2012 

ALT OM MEDLEMS- OG KUNDEMAGASINER LIGE NU 

8 redaktører 

gør status 

Magasinet skaber 

sammenhæng 

Interview med 


Morten Peick, Rambøll 

LÆS OM: 

12 

succeser på 

papir (inkl. denne) 

Tal sælger 

mag 2012 7 1 

OKTOBER 2012 

137832_GA_magasin_Omslag.indd 1-3 13/09/12 10.31 

bagsiden 

7 billedopslag 

trompet 

8 b mag 2012 Nu i negativ! 

7 Frederiksberg 

onsdag 

klokken 10.30 

Ingen rubrik ... billedet 

taler for sig selv! 

CLAEs BANG 

Jeg læser stort set hele bladet 

fra ende til anden. Jeg er især glad 

for de artikler, der beskriver mangfoldigheden 

i mit fag. Og så er der 

noget særligt ved at få det på tryk. 

Det er lidt den samme fornemmelse 

som dengang, man gik ned for at 

købe en LP med et kæmpestort cover, 

som man kunne tage med hjem 

og læse, i stedet for som i dag at 

downloade det hele fra iTunes. 


side 8-9 

7 inFormationsgraFik 

Fra idé ... 

Det ser så enkelt ud, når det er færdigt. Men bag 

hvert eneste magasinopslag gemmer der sig et 

større arbejde. Vi fulgte tilblivelsen af opslaget 

med Paul Cunningham side 34-35. 

Af Julie Bondo Gravesen 

9.juli: 

Første skitse 

på idéen 

"billedbåret sag 

hvor berømthed 

læser et 

magasin" 

11. juli: 

Beskrivelse af 

idéen i sideoversigt 

18. juli: 

Brainstorm på 

kilder 

32 b mag 2012 

Billedidéer 

vendes på 

tavlen 

12. juli: 

Research på 

billedstil og 

fotograf 

16. juli: 

Prøvelayout 

godkendt 

E-mail fra Paul 

Cunningham 

på ferie 

Mig 

lÆSer: 

Ty p o g r a e n 

testes 

& 

Claes Bang, 

skuespiller. har 

optrådt på film, 

tv og teater og er 

bl.a. kendt fra tvserier 

som anna 

pihl, taxa og 

2900 happiness. 

hans yndlingsmagasin 

er dansk 

skuespillerforbunds 

sceneliv, 

og læsningen 

foregår i favoritstolen 

på altanen 

eller i sofaen. 

30. juli: 

Accept fra 

kilde 

mit Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga n 

mAGASin: 

Sceneliv er 

dansk skuespillerforbunds 

fagblad om 

teater, film og tv. 

det sætter fokus 

på skuespillere, 

sangere og danseres 

arbejdsliv 

og følger den 

kunstneriske og 

kulturpoiltiske 

udvikling. det 

udkommer otte 

gange årligt. 

oplag 2. 700. 

skuespillerforbundet.dk 

mag 2012 7 9 

Foto: thomas steen sørensen 

CLAEs BANG 

Jeg læser stort set hele bladet 

fra ende til anden. Jeg er især glad 

for de artikler, der beskriver mangfoldigheden 

i mit fag. Og så er der 

noget særligt ved at få det på tryk. 

Det er lidt den samme fornemmelse 

som dengang, man gik ned for at 

købe en LP med et kæmpestort cover, 

som man kunne tage med hjem 

og læse, i stedet for som i dag at 

downloade det hele fra iTunes. 


side 34-35 

Skitse 

23. 

august: 

Interview 

klar 

29. 

august: 

Layoutstart 

Fra blå til 

orange 

Kun to 

rettelser :) 

4. 

september: 

1. korrektur 

Photoshop 

12. 

september: 

2. korrektur 

... til i dag 

Mig 

lÆSer: 

13. 

september 

klokken 10.00: 

Godkendelse før 

tryk! 

& 

Claes Bang, 

skuespiller. har 

optrådt på film, 

tv og teater og er 

28. 

august: 

Billeder 

klar 

Vignet 

mag 2012 7 33 

(Bladr!) 

mit Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga n 

mAGASin: 

Sceneliv er 

dansk skuespillerforbunds 

fagblad om 

Foto: thomas steen sørensen

Mag 2012 

Metaniveauet 

side 6 

7 voXpop 

Holdet bag 

Morten og den store fortælling på de foregående sider er en klassisk bærende 

magasinartikel. Her fortæller personerne bag artiklen, hvordan den blev til. 

7 inTeRvieW 

morten og den 

store 

fortælling 





Af t ommy h eisz · Foto thomas Steen Sørensen 




man vant til at være en del af en større sammenhæng: E – Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller 



Morten Peick. 








12 b mag 2012 

Thomas Steen 

Sørensen, fotograf 

JeG PrØVeDe AT SKJUle 

HVor Vi VAr 

Jeg tænkte at fotografere morten 

peick på taget af rambølls 

bygning med hele ørestaden 

i baggrunden. men efter briefingen 

fra redaktøren blev vi 

enige om, at det var en dårlig 

ide. desuden måtte billederne 

ikke sige "businessmand i 

glas og stål", selv om rambøllbygningen 

som kulisse kaldte 

på netop dette. derfor brugte 

jeg meget energi i forsøget på 

at skjule, hvor vi var, bl.a. ved 

at gøre baggrunden uskarp og 

stille morten op af en neutral 

væg. det var svært at få en 

blødhed frem i manden, måske 

fordi han blev fotograferet 

på sin arbejdsplads og derfor 

var en rambøll-persona. 

det forsøgte jeg at få ham til 

at glemme ved at give ham 

opgaver som at tage jakken af 

og på. 

7 inTeRvieW 





7 – Det giver mulighed for at fortælle historier med en tør, der løste de behov, andre skitserede, men selv være 

dybde og et følelsesmæssigt engagement. Magasinerne med til at forme den store dagsorden. 

vores andre kommunika- 

gør simpelt hen noget andet ved modtageren, end når vi Og netop magasinet Imorgen har været et af de vigtige 

tionskanaler. 

bruger vores andre kommunikationskanaler, fortæller værktøjer til at indfri den ambition. Her behandles de 

Morten Peick. 

store temaer, problemstillinger udredes, og der gås helt i 

Han taler ikke ud fra en fornemmelse, men ud fra dybden med komplicerede sammenhænge. De journali- 

konkret viden. For hos Rambøll er intet led i kommunistiske ambitioner er høje, og derfor lægges der et stort 

kationen overladt til tilfældigheder. Konstant måles ef- stykke arbejde i ideudviklingsfasen. Som en af de første, 

fekten af magasinerne, helt på linje med de andre kom- indledende øvelser samles der før hvert nummer et panel 

munikationskanaler, Rambøll benytter sig af. Det sker af thought leaders på det tema, magasinet tager op. De 

både gennem kvantitative surveys og mere kvalitative in- bliver sat sammen med Rambølls egne førende eksperter 

put i den løbende kontakt, han og redaktøren har med til en åben mikrofon-session. Et fortroligt rum, hvor alle 

målgruppen. 

input, tanker og ideer er velkomne. På den måde får redaktionen 

fyldt videnstanken op. 

En effektiv kanal 

– Det er med til at kvalificere den dagsorden, vi ønsker 

Han samler magasinet op og bladrer i det. Fingrene stry- at arbejde med, og vi får altid nogle aspekter med, som vi 

ger mod forsiden. Et råt papir. Synlige træfibre, der giver ikke selv var i stand til at generere. Og så sikrer vi, at det 

overfladen struktur. Designet er enkelt og gennemført, vi vælger at tage op, også er top of mind hos dem, der 

og temaet om Udkantsdanmark rammes ind med et stil- skal læse det. For de her videnspersoner er jo også direkfuldt 

fotografi. Det er et æstetisk og eksklusivt magasin. te en del af målgruppen. Det handler i virkeligheden om 

Morten Peick har selv en stor passion for magasiner. brugerinddragelse, forklarer Morten Peick. 

Det giver ham en god følelse, når Processen med at bringe viden og holdninger i spil i 

han holder magasinet i hænderne. ideudviklingen har også vist sig at have en positiv bivirk- 

Magasinet kan stå på Men han understreger samtidig, at ning: 

det aldrig må blive den følelse ale- – Det har gjort os skarpere til at formulere, hvad det 

vores kontorer, og der kan ne, der bliver begrundelsen for at er, vi egentlig mener som virksomhed. I en travl hverdag 


2008 været kommunika- 

det minde medarbejdere, udgive et magasin: 

med mange håndfaste deadlines, kan det være svært at 

tionsdirektør hos Rambøll. 

– Når det trykte magasin er en få samlet opinionsdannerne i virksomheden omkring en 

samarbejdspartnere og del af vores kommunikation, er det dagsorden. Men det kan vi, når vi arbejder tematisk med 

andre gæster om, hvad vi ganske enkelt, fordi det virker. Be- magasinet. Det tvinger os til at tage stilling og formulere 

slutningen om at bruge magasinet os klart. Det er svært at pege på andre kanaler, der på 

er for en virksomhed. er taget med hovedet, ikke med samme måde kan fungere som nav i sådan en proces. 

hjertet. Vi laver ikke magasiner for 

at bevare noget, der var engang, men fordi det er den Strategi og nærvær 

mest effektive kanal til at fortælle de historier, hvor der er Ud over Imorgen benytter Rambøll sig af et trykt maga- 

mange lag, stemmer og aktører. Selve det, at der bliver sin i den interne kommunikation: Viden om. 

bygget en ny bro, er jo slet ikke den interessante historie. – Det er et professionelt magasin med en bagvedlig- 

Der må også være en refleksion over og en diskussion af, gende strategisk ramme. Vi er skarpe på, hvor det er 

hvorfor vi vælger at have den infrastruktur, som vi har. virksomheden skal hen, og det får vi omsat i nogle histo- 

Der kan være lokale, regionale, nationale og globale cirrier, der er nærværende for læseren. Det bagvedliggende 

kler i sådan en fortælling. Der er mange lag, man skal ind er altså top-down, men udførelsen er lige omvendt. Det 

til, hvis man skal forstå den store sammenhæng. Og det skal eksponeres i gode historier og fortælles i øjenhøjde, 

er lige netop der, magasinet kan noget særligt. Det egner fortæller Morten Peick. 

sig bedst til at folde store historier helt ud. 

Præcist som tilfældet er med det eksterne magasin, er 

det helt afgørende for Morten Peick, at medarbejderbla- 

Magasinets stemme 

det har en håndgribelig effekt. For at sikre relevansen 

Som kommunikationsansvarlig har Morten Peick siden over for målgruppen og for hele tiden at blive fodret med 

2008 været med til at styre Rambøll ind i en ny tid. Sam- viden og historier, er der udpeget et udvalg af medarbejtidig 

med at virksomheden har fået et nyt domicil dere, der bliver hørt både i ideudviklingen og i efterkri- 

i Ørestaden, har han støbt kuglerne til en lille kommunitikken. Og så arbejdes der med at måle, om magasinet 

kationsrevolution. Som vidensvirksomhed har Rambøll gør, hvad det skal. For få måneder siden gennemførte 

haft en ambition om at få en tydeligere stemme i sam- man den seneste måling, og selv om Morten Peick har 

fundsdebatten. Man ville ikke længere blot være en ak- arbejdet med målgruppen og magasinerne i en del år, så 

mag 2012 7 13 

14 b mag 2012 

Figursats! 

Tommy Heisz, 

skribent 

Den FØrSTe 

SÆTninG ToG TiD 

effekt. dokumentation. empiri. 

det var mine nøgleord for 

arbejdet. artiklen skulle pege 

frem, ikke tilbage. peick er en 

mand, der elsker magasiner 

mindst lige så meget, som 

jeg selv gør. men det var ikke 

de følelser, der skulle bære 

den her fortælling. det skulle 

begrundelsen for, at rambøll 

laver magasiner: de virker. 

et vellykket interview, hvor 

man får kilden til at investere 

sig selv, gør resten af processen 

nemmere. i skriveprocessen 

brugte jeg til gengæld 

ekstraordinært lang tid på 

at forme den første sætning. 

den kom til at lyde: ”en bro 

ville ikke spille nogen rolle, 

hvis ikke den bandt noget 

sammen”. Jeg ville finde en 

sætning, der kunne ramme 

hele fortællingen ind. 

(Os selv!) 

Julie Bondo 

Gravesen, redaktør 

KUnSTen AT lAVe 

en KlASSiKer 

når jeg arbejder med magasiner, 

tænker jeg på vinklingen 

og atmosfæren. 

peick-projektet er det absolut 

bærende element i dette 

magasin – vi kommer tæt på et 

menneske i ord og billeder. 

sådan en sag skal have tyngde. 

den skal prioriteres pladsmæssigt, 

billeder og tekst skal have 

vægt, og den skal disponeres 

uden slinger i valsen, med fokus 

på budskabet. artiklen er 

traditionelt bygget op med 

fokus på samspillet mellem 

tekst og billeder, som er så 

centralt i magasinet: vi har en 

stor åbning med samtalen 

mellem tekst og billeder. 

rubrikken er dobbelttydig. "den 

store fortælling" henviser både 

til artiklens plads i helheden og 

budskab. 

7 inTeRvieW 7 

Når jeg lægger 

magasinet fra mig, vil jeg 

forstå noget, jeg ikke 

Rambøll er nordens største 

7 Det stærke papir 

dan en støj skal man have noget særligt at selv var i stand til at 

ingeniør-, design- og rådgi- 

Hos Rambøll er det af og til oppe at vende, byde på for at nå frem til modtagernes stykke sammen. 

vervirksomhed.virksomhe- om papir stadig skal være det foretrukne bevidsthed: 

den leverer videnbaserede 

format. Og der er da også konkrete planer – Hvis ikke kvaliteten er på plads, er 

helhedsløsninger inden for 

for, hvordan virksomhedens magasiner i et der så meget andet, modtageren lige så 

byggeri, transport, miljø, 

energi, olie & gas, telekom- 

samspil med den trykte version skal intro- godt kan bruge sin tid på. Der skal være 

munikation og manageduceres 

i digitale formater. Men Morten et udbytte for den, der får det i hånden. 

ment consulting. Rambøll 

Peick er ikke af den overbevisning, at papi- Som afsender skal vi sørge for, at vi har et 

danmark indgår i Rambøll 

ret er på vej ud. 

niveau, der gør det attraktivt at beholde 

Gruppen, der beskæftiger 

– Papiret har nogle styrker. En af dem magasinet og måske give det videre til 

omkring 10.000 medarbej- 

er meget banal, og det handler om, at det andre. Det gælder både på indholdssiden 

dere i hele verden. virksom- 

er fysisk tilgængeligt i det rum, vi befin- og på det æstetiske plan. Man skal realiheden 

er til stede i nord- 

læserne mener 

europa, indien, Rusland og 

der os i. Magasinet kan stå på vores konsere de muligheder, magasinet rummer. 

Mellemøsten. 

torer, og der kan det minde medarbejdere, 

samarbejdspartnere og andre gæster Behovet for sammenhæng 

Peter Fabricius, 

om, hvad vi er for en virksomhed. Det er Den samme udbytte er det, Morten Peick 

udviklingschef, 

også fysisk tilgængeligt på den måde, at går efter og forventer, når han selv køber 

Silkeborg Kommune 

jeg kan komme i tanker om noget og gå magasiner: 

– Jeg bruger Rambølls magasin imor- 

tilbage til det igen. Det er altså noget – Når jeg er ude at flyve, kan jeg godt 

gen til at orientere mig om vigtige 

kan han stadig blive overrasket. Fx viste den se- 

sværere at genfinde det der link, en eller lide at investere tre timer i at læse to 

tendenser i samfundet. det kan fx 

neste måling, at mange af læserne ønskede flere 

anden sendte til mig for en måned siden. grundige artikler i The Economist om 

handle om offentligt-privat samar- 

artikler, der helt nede på jorden forklarer om 

I det fysiske magasin kan man finde på at Kinas mineralstrategi i Afrika. Det er et 

bejde, eller hvordan man udnytter 

konkrete projekter, Rambøll er engageret i. 

læse den artikel, man ikke nåede i første privilegium at have tiden til at fordybe 

ressourcerne mest effektivt. 

– Der er mit blik nok blevet lidt sløret med ti- 

omgang, tre uger senere. Papiret forsvin- sig helt i et emne, jeg ellers ikke ville for- 

når jeg sidder ved computeren, bliver 

jeg bombarderet med information. 

den, fordi jeg synes, vi har været omkring det. 

der ikke ud af din bevidsthed. Det giver stå til fulde. Men jeg har også en forvent- 

det er et flot og gennemarbejdet ma- 

Jeg hører jo om alle de projekter løbende, og de 

magasinet den der "støde-på"-effekt, som ning om, at der så falder nogle sammengasin 

og et, jeg altid har lyst til at tage 

er alle sammen beskrevet på intranettet. 

man ikke skal undervurdere. 

hænge på plads. Når jeg lægger magasi- 

med hjem. det giver mig mulighed for 

Hvordan reagerer du på sådan en tilbagemel- 

Men i den informationsstrøm vi i 2012 net fra mig, vil jeg forstå noget, jeg ikke 

at smække benene op og sidde og læse 

ding? 

befinder os i, gør papiret det ikke alene. selv var i stand til at stykke sammen. Jeg 

det hjemme i sofaen, og det er med til 

– Jeg konstaterer og anerkender, at der tilsy- 

Siden Rambøll i 2006 begyndte at arbejde tror på, at mennesker helt grundlæggen- 

at gøre det til en helt anden oplevelse. 

neladende er et umætteligt behov for historier 

professionelt med magasiner, er markede har det behov for sammenhængende 

hvis det kun udkom digitalt, ville jeg 

nok ikke læse det fra ende til anden. 

om projekter. Og det er jo egentlig ikke så overdet 

skyllet over med magasiner. Og i så- fortællinger. Magasinet optager en melraskende. 

Det er ingeniører, der er ansat i Ramlemplads. 

Hvis du ikke har tid til at læse 

bøll. De tænker i projekter fra det øjeblik, de 

den der bog eller rapport, så kan du i ma- 

starter på DTU. Det er det, der driver dem. Og 

gasinet få den afrunding, den sammen- 

natalie mossin, 

når vi så har ladet projekterne glide lidt ud på 

hæng du har behov for. 

formand Akademisk 

bekostning af de større historier om samfunds- 

Laver Rambøll også magasiner om 

Arkitektforening 

engagement og den slags, må vi tage det alvor- 

fem år? 

– imorgen er et inspirerende magaligt 

og lave nogle justeringer. 

– Det tror jeg nok, selv om formatet måsin. 

der er en god balance mellem det 

Er du hurtig på aftrækkeren med at lave sådan 

ske er blevet digitalt. Behovet for de sam- 

seriøse og det let tilgængelige, så jeg 

en justering? 

menhængende fortællinger, tror jeg i 

oplever det ikke som pligtlæsning. 

– Ja, det er vigtigt. Man skal selvfølgelig stole 

hvert fald, vil blive ved med at være der 

det er ikke et nyhedsmedie, men gen- 

på de koncepter, man selv har formet, og som 

nemarbejdede og sammenhængende 

Viden OM iMORGen som et modspil til det høje tempo og den 

temaer. Måske er det en generations- 

hænger sammen med den store kommunika- 

Medarbejderblad Magasin til sam- korthed, der er i de fleste sammenhænge. 

ting, men jeg oplever i hvert fald, at 

tionsstrategi. Men hvis en måling viser, at maga- 

32 sider 

arbejdspartnere, Der vil være et behov for the full story. 

den slags virker bedst på papir. Samtisinet 

ikke virker efter hensigten, så skal man og- 

Udkommer en presse, politikere, Men det er selvfølgelig noget, vi løbende 

dig understøtter det mit syn på Ram- 

gang om måneden uddannelsesinså 

være klar til at foretage sig noget, så det kom- 

diskuterer og overvejer. For mig vil mabøll 

som virksomhed. det intelligente 

Oplag: 3.000 stitutioner og 

mer til at virke. Hvor vigtige magasiner end er, 

gasinet altid være noget, der fungerer pa- 

og dybdegående. endelig hænger det 

medarbejdere. 

Morten Peick er cand. phil. så er det en kommunikationskanal, der skal op- 

godt sammen med min oplevelse af 

63 pct. af læserne 32 sider 

rallelt med andre kommunikationskana- 

i litteraturhistorie og har fylde et strategisk formål – præcist ligesom alle 

ler. Det kan sagtens finde sin plads i hele 

magasinet som lystlæsning, for når 

finder viden om Udkommer to 

været ansat i Rambøll 

det er på papir, har jeg også mulighed 

de andre kanaler, vi benytter os af. Hvis man er 

"virkelig godt" gange om året den mangfoldige medieplatform, så læn- 

Danmarks kommunika 

for at tage det med, fx til frokost eller 

lidt skæv på sit mål og ikke får kommunikeret 

eller "godt". 

Oplag: 8.000 ge det giver mening i sammenhængen. 

tionsafdeling siden 2003. 

b på togturen. 

ordentligt, så må man lave noget om. 

ramboll.dk 

7 

mag 2012 7 15 

16 b mag 2012 

Lars Boye 

Andersen, designer 

DeT HAnDler om 

ryTme oG ForlØB 

Jeg holder meget af at lave 

magasiner, fordi jeg er med 

til at fortælle historier. For 

mig handler det meget om 

fornemmelse af forløb, rytme, 

spændingskurve, muligheder 

for forskellige indgange og 

så at arrangere stoffet i flere 

lag, så der er noget for flere 

typer læsere. hvis vi startede 

med et lille billede og en masse 

tekst, ville man blive træt på 

forhånd. vi skal have en blid 

start, og samtidig skal det 

store billede få læseren til at 

stoppe op. Jeg får meget forærende, 

hvis jeg får det gode 

åbningsbillede. peick skal vi 

have lyst til at drikke kaffe 

med, men vi skal også føle en 

respekt for ham. 

mag 2012 7 17 


side 17 

Foto: Nana Reimers 

(Os selv!) 

mag 2012 7 


sOULAIMA GOURANI 

Time er på 56 sider og giver 

mig mest mulig ny viden på mindst 

mulig plads. Artiklerne er gennemarbejdede, 

de taler ikke ned til 

læseren, og jeg bruger typisk halvanden 

til to timer på at læse dem. 

Det er en nydelse for mig at bladre 

magasinet igennem, og det giver 

mig et internationalt udsyn, 

som jeg kan bruge i mine foredrag. 

Mig 

lÆSer: 

& 

mAGASin: 

i 

i 

lÆSer: 

mAGASin: 

Soulaima Gou- Time Magazine 

Soulaima Gou- Time Magazine 

rani,virksomrani,virksom- er er et amerikansk et amerikansk 

hedsrådgiver, 

nyhedsmagasin, 

hedsrådgiver, foredragsholder, som nyhedsmagasin, 

udkommer 

debattør og 

hver uge 5,3 mio. 

foredragsholder, 

for fat te r. h a r 

eksemplarer. som udkommer 

4,1 

rådgivet nogle af mio. sælges Usa. 

debattør og de største danske time hver er kendt uge i 5,3 mio. 

virksomheder for sin røde kant 

for fat te r. h om a r bl.a. strategi, på eksemplarer. forsiden. den 4,1 

kultur og kunde- er kun blevet 

rådgivet nogle involvering. af har ændret mio. en gang: sælges i Usa. 

modtaget pri- 

da den fik sort 

de største danske 

serne rising star sørgerand time efter er kendt 

og talent 2004. 11. september. 

soulaimagourani.dk 

virksomheder 

time.com for sin røde kant 

om bl.a. strategi, på forsiden. den 

18 b mag 2012 

kultur og kunde- er kun blevet 

involvering. har ændret en gang: 

modtaget pri- 

da den fik sort 

serne rising star sørgerand efter 

og talent side 2004. 18-1911. 

september. 

soulaimagourani.dk 

time.com 

18 b mag 2012 


sOULAIMA GOURANI 

Time er på 56 sider og giver 

mig mest mulig ny viden på mindst 

mulig plads. Artiklerne er gennemarbejdede, 

de taler ikke ned til 

læseren, og jeg bruger typisk halvanden 

til to timer på at læse dem. 

Det er en nydelse for mig at bladre 

magasinet igennem, og det giver 

mig et internationalt udsyn, 

som jeg kan bruge i mine foredrag. 

Mig 

Citat! 

Citat! 

mit Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga n 

& 

mit Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga Maga n 

Vi har gemt info om 

tid og sted på siden! 

7 dragør 

mandag 

klokken 11 



mag 2012 7 19 

Foto: thomas steen sørensen 

Vi har gemt info om 

tid og sted på siden!

Magasinets rytme 

Hele forløbet


Anslaget 

• Velkommen 

• Sætte scenen 

• Kendt person, kavalkade, lederen, det her er et magasin, break med kendt nummer 1


Kroppen 

• Substans, i dybden, cases, stort interview, 

break med kendt nummer 2


Udtoning 

• Petitagtigt, skævt stof, ud af boksen, de store referencer, 

break med kendt nummer 3, bagside

Det sanselige 

Mærk dit magasin 

• Kraftig kvalitet papir – 150 / 240 g 

• Billederne står godt 

• Fast ryg

Konklusion 

Magasinet 

– fordybelsens medie 

• Den kvalificerede pause 

• Støde på-effekten 

• Fortsæt hvor du slap-effekten 

• Hybrid mellem bog og rapport 

• En færdig pakke af prioriteret viden og inspiration 

• Oase i en verden af opdatering 

7 interview 

store 

Morten og den 

fortælling 





Af Tommy Heisz · Foto Thomas Steen Sørensen 

E 




man vant til at være en del af en større sammenhæng: 

– Vi arbejder altid ind i en kontekst, og det stiller 



Morten Peick. 








12 b mag 2012 





vores andre kommunikationskanaler. 


2008 været kommunikationsdirektør 

hos rambøll. 


mag 2012 7 13

Effekt 

Mag 2012 effektmåles 

• ga.dk 

• postdanmark.dk 

• datagraf.dk

MAGASINET – FORDYBELSENS MEDIE - Post Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?