notat med resumé af indsigelser til planen med - Sønderborg ...

09-01-2013 

12/41706 

Besvarelse af de indkomne høringssvar 

- Temaplan for vindmøller 

Notat 

Resumé af indsigelser og kommentarer til ’Forslag til temaplan for 

vindmøller’ (7. december 2011 til 1. februar 2012) og ’Nyt forslag til 

temaplan for vindmøller’ (19. september til 17. oktober 2012). 

Indledning 

Sønderborg Kommune har i den første offentlige høring (7. december 

2011 til 1. februar 2012) modtaget i alt 161 individuelle indsigelser, 13 

kommentarer og 493 underskrifter i forbindelse med ’Forslag til 

temaplan for vindmøller’. Byrådet besluttede, på baggrund af 

indsigelserne, at udtage områderne Ullerup, Øster Sottrup, Broager, 

Høruphav, Skovby, Elstrup, Holm, Oldenor, Brandsbøl og Buskmose 

Skov samt at reducere områderne Lavensby og Frederiksgård/Almsted 

(fremover benævnt Notmarkskov). På dette grundlag besluttede Byrådet 

at sende forslaget i en fornyet offentlig høring i 4 uger. Nærværende 

notat behandler og kommenterer udelukkende den del af indsigelserne 

og kommentarerne fra den første offentlige høring, der vedrører de 8 

tilbageværende områder eller er af generel karakter. I alt 29 indsigelser 

og kommentarer. 

Derudover behandler og kommenterer nærværende notat ligeledes de 

modtagne 71 individuelle indsigelser og 10 kommentarer, der er 

indkommet i forbindelse med ’Nyt forslag til temaplan for vindmøller’ i 

den fornyede offentlige høring (19. september til 17. oktober 2012). 

De indkomne indsigelser og kommentarer kan betragtes på to niveauer; 

indsigelser og kommentarer af generel karakter samt områdespecifikke 

indsigelser og kommentarer. Nærværende notat vil indledningsvist 

omhandle indsigelser og kommentarer af generel karakter og dernæst 

indeholde en gennemgang af hvert område og dets specifikke indsigelser 

og kommentarer. 

Side 1 af 29 

Sønderborg Kommune 

Plan 

Rådhustorvet 10 

6400 Sønderborg 

Telefon 8872 4072 

E-mail planafdeling@sonderborg.dk 

www.sonderborgkommune.dk 

Jan Daniel Fandrey

Generelle indsigelser og kommentarer 

Støj fra vindmøller 

Stort set samtlige indsigelser vedrører støj fra vindmøller. Herunder den 

lavfrekvente støj, infralyd og mulige sundhedsskadelige effekter. 

En borger fra Blans er eksempelvis bekymret for, ”at det er 

vindmøllefabrikanten, der har beregnet sig frem til, hvilke støjniveauer 

en vindmølle afgiver, når der samtidig er lavet undersøgelser i ind- og 

udland, der viser, at realiteten er en anden - at støjniveauet er højere 

end det vindmølleproducenten angiver.” 

En borgergruppe fra Lysabild nævner, ”at grænseværdierne for boliger 

beliggende i det åbne land om natten er 44dB(A) for vindmøller. Dette 

skal ses i forhold til 35 dB(A) som gælder for alle andre støjkilder for de 

samme boliger om natten.” Endvidere henleder borgergruppen 

opmærksomheden på, at lavfrekvent støj og infralyde fra vindmøller kan 

medføre helbredsskader hos mennesker i form af hormonelle virkninger 

og blodtryksstigninger pga. søvnkvaliteten og stress. 

En indsiger fra Blans kritiserer de for lave støjgrænser og gør 

opmærksom på, at mennesker, der bor tæt på store vindmøller har 

lavere livskvalitet end andre. Indsigeren mener, at kommunen skulle 

hæve sig over lovkravet og beslutte en ekstra buffer på 

sikkerhedsafstandene. Indsigeren henviser til, at afstanden fra en 

vindmølle til nærmeste beboelse eksempelvis skal ligge på 1.500 meter 

hos vores tyske naboer. 

En borger fra Blans gør eksempelvis opmærksom på, at miljøstyrelsen og 

nationale og internationale fagfolk langt fra er enige, hvad angår 

sammenhængen mellem støj fra vindmøller og sundhedsskadelige 

effekter. Borgeren nævner, at Professor Henrik Møller fra Aalborg 

Universitet anslår, ”at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra 

vindmøller, skal man bo mindst 1.400 meter eller helt op til 3.500 

meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller.” Af et bilag til 

borgerens indsigelse fremgår, at Henrik Møller nævner, at ”støjkurven 

viser, at grænsen for lavfrekvent støj (20 dB) i 10-12 tilfælde vil være 

overskredet, selvom de almindelige støjgrænser er overholdt.” Desuden 

henviser borgeren til børnelæge Nina Pierpont, der har præget udtrykket 

’Wind Turbine Syndrome’ (WTS) og mener, at vindmøller skal stå 

mindst 2.500 meter fra nærmeste beboelse. 

En borgergruppe fra Kværs finder i den aktuelt foreliggende litteratur 

vedrørende sundhedsskadelige effekter fra vindmøller ikke bevis for 

deres ufarlighed. ”Tvært imod tyder meget på skadelige effekter for 

helbredet - noget som man får indtryk af konsekvent benægtes og søges 

skjult.” Som mange andre påpeger borgergruppen, at mulige 

sundhedsskadelige effekter fra vindmøller ikke er belyst nok i Danmark 

og verden, hvorfor Sønderborg Kommune - med afsæt i 

Side 2 af 29

forsigtighedsprincippet - burde sætte planlægningen i bero, indtil 

borgernes livskvalitet og sundhed er garanteret. 

Forvaltningens kommentar: 

Planloven og Lov om miljøvurdering 

Planlægningen for at opstille vindmøller tager udgangspunkt i Lov om 

planlægning (LBK nr. 937 af 24/09/2009). Desuden fastsætter 

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr. 

1510 af 15/12/2010), at der ved planlægning for vindmøller med en 

totalhøjde over 80 meter eller for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal 

udarbejdes en VVM-redegørelse. Derudover skal eksempelvis planer, i 

henhold til Lov om vurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 

24/09/2009), være vurderet i en miljøvurdering (MV). 

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering (MV) 

omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs eller 

plans direkte eller indirekte virkninger på bl.a. menneskers sundhed og 

befolkningen. 

Vindmøllebekendtgørelsen 

Opstillingen af vindmøller er derudover omfattet af 

vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr. 1284 af 15/12/2011), der indeholder 

grænseværdier for støj fra vindmøller. 

Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige følgende 

grænseværdier i det mest støjbelastede punkt ved udendørs 

opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land: 

44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s 

42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s 

I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse: 

39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. 

37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 

Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i 

det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse 

ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. 

Vindmøllebekendtgørelsens bestemmelser er præciseret og uddybet i 

publikationen ’Støj fra vindmøller - Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 

2012’. Heri findes eksempelvis informationer vedrørende beregning af 

støjbelastningen og kildestyrken af vindmøller. 

Vindmøllecirkulæret 

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af 

vindmøller (CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009) indeholder bl.a. 

afstandskrav til beboelse og fastsætter, at vindmøller ikke må opstilles 

nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. 

Helbredseffekter af vindmøllestøj? 

Der eksisterer intet videnskabeligt belæg for helbredsskadelige effekter 

fra vindmøller. Det kan dog ikke afvises, at visse mennesker er specielt 


følsomme og dermed påvirkes af støjen, herunder lavfrekvente lyde. På 

samme måde kan det ikke afvises, at vindmøller muligvis kan have en 

kardiovaskulær indvirkning på disponerede via dårlig søvn og stress. Der 

kan være tale om funktionelle symptomer og lidelser. 

Kommunale ’særregler’ i Kommune- og lokalplanlægning 

Efter planlovens § 11, stk.2 skal kommuneplanen på grundlag af en 

samlet vurdering af udviklingen i kommunen fastlægge: 

en hovedstruktur, der angiver de overordnede mål for 

udviklingen og arealanvendelsen i kommunen 

retningslinjer for arealanvendelsen mv. jf. § 11 a, og 

rammer for lokalplanlægningen, jf. § 11b. 

Efter planlovens § 11a skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for 

en række emner, herunder beliggenheden af tekniske anlæg som 

vindmøller. Når der i kommuneplanen foretages en udpegning af arealer 

til forskellige formål, og der fastsættes retningslinjer for områdernes 

anvendelse, sker dette på baggrund af en afvejning af en række 

interesser. Det gælder bl.a. ønsker om byudvikling, placering af tekniske 

anlæg, varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, sikring af 

landskabelige bevaringsværdier, varetagelse af jordbrugsmæssige 

interesser. Det ligger inden for kommunalbestyrelsens 

planlægningskompetence at afgøre, hvordan de forskellige interesser 

skal afvejes. 

Kan Sønderborg Kommune vedtage en generel retningslinje, der 

skærper afstanden til nabobeboelse? 

Nej. Vindmøllecirkulæret er udstedt af Miljøministeren med hjemmel i 

planlovens § 3, stk. 1, hvorved cirkulæret har status som 

landsplandirektiv. Kommuneplanen skal derfor indeholde retningslinjer 

for beliggenheden af områder til vindmøller i overensstemmelse med 

vindmøllecirkulæret. De udpegede områders størrelse skal, jf. 

vindmøllecirkulærets § 3, stk. 1, være tilpasset den påtænkte 

vindmøllegruppe. 

Udpegningen af områder til vindmøller bygger på en afvejning af 

forskellige interesser og en planlægningsmæssig begrundelse. Det er 

kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at afveje de forskellige 

interesser. 

Når vindmølleområderne udpeges, kan afstanden til nabobeboelse - 

efter en konkret afvejning - være større end vindmøllecirkulærets 

bestemmelse om mindst 4 gange møllehøjden. Det kan være en konkret 

vurdering af, hvor stor en afstand, der er nødvendig for at sikre, at en by 

eller en landsby skal sikres udvidelsesmulighed, således at der skal være 

større afstand til eksisterende nabobeboelse. Det kan også være 

landskabs-, natur- eller miljøinteresser, der nødvendiggør en større 

afstand til nabobeboelse i et konkret tilfælde. Den planlægningsmæssige 

begrundelse skal dog altid varetage saglige hensyn. 


Kan Sønderborg Kommune i en lokalplan fastsætte en bestemmelse om, 

at der skal gælde en lavere grænseværdi for støj fra vindmøller end de 

grænseværdier, der er angivet i vindmøllebekendtgørelsen? 

Nej. Planlovens § 15 ’lokalplankataloget’ indeholder ikke hjemmel til at 

fastsætte bestemmelser om støj ved nabobebyggelse. En kommune kan 

derfor ikke fastsætte bestemmelser i en lokalplan, om at der skal gælde 

en lavere grænseværdi for støj fra vindmøller end de grænseværdier, der 

er angivet i vindmøllebekendtgørelsen. 

Kan Sønderborg Kommune vente med at vedtage et forslag til 

lokalplan, indtil der er kommet nye regler om eksempelvis støj, 

afstande til beboelse mv.? 

Sønderborg Kommune har som udgangspunkt en forpligtigelse til at 

administrere i henhold til det gældende retsgrundlag. 

Dog vil et offentliggjort forslag til landsplandirektivet virke bindende på 

kommunernes planlægning, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3 

(kommuneplanen), og § 13, stk. 1 nr. 3 (lokalplanen). 

Naturforhold 

Borgere i Sønderborg Kommune gør opmærksom på det rige dyre- og 

fugleliv, der vil blive påvirket negativt af opstillingen af vindmøller. 

Herunder spiller især flagermusbestandene i kommunen en særlig rolle. 

Ligeledes habitatområderne inden for og uden for kommunen bliver 

gentagne gange nævnt, ligesom der bliver gjort opmærksom på 

observationer af havørne i kommunen. Adskillige borgere gør 

opmærksom på, at yngle-, raste- og fourageringsarealer bliver destrueret 

af opstillingen af nye vindmøller. Borgere stiller spørgsmålstegn ved 

kvaliteten og uvildigheden af en VVM-redegørelse, der netop har til 

hensigt at belyse naturforholdene, men bliver bekostet af 

mølleopstilleren. En borgergruppe fra Kværs nævner, at de er 

bekymrede for ”om der findes en neutral institution, der kan foretage 

denne” (VVM-redegørelse). 


I planlægningen af et konkret projekt skal der udarbejdes en VVMredegørelse 

og miljøvurdering. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 

og miljøvurderingen (MV) bliver typisk sammenfattet i en samlet 

miljørapport, der omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af 

et anlægs eller plans direkte eller indirekte virkninger på befolkningen, 

menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed, fauna og flora, 

jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, landskab, materielle goder, 

kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold 

mellem samtlige disse faktorer. 

Miljørapporten vil på bedste vis belyse samtlige naturforhold inden for 

og nær de respektive opstillingsområder, jf. officialprincippet. 

Sønderborg kommune er i sidste ende ansvarlig for kvaliteten og 

validiteten af en miljørapport, hvorfor kritikken af, hvem der bekoster en 

miljørapport ikke anses som værende reel. Afsnit bliver løbende 


kvalitetstjekket i de relevante afdelinger internt i forvaltningen, hvorved 

kvaliteten sikres. 

Landskab 

Borgere i kommunen peger på, at landskabet ikke er egnet til 

opstillingen af nye vindmøller. De ønsker at vindmøller opstilles dér, 

hvor de ikke påvirker så mange mennesker - på havet eller i bedre 

egnede områder, hvor befolkningstætheden er lav. En indsiger fra Vester 

Sottrup spørger eksempelvis, ”hvorfor ikke få de møller ud på havet?” 


De landskabelige konsekvenser vil blive belyst i en miljørapport. Hertil 

vil der desuden blive udarbejdet visualiseringer, der anskueliggør det 

konkrete mølleprojekt fra nær-, mellem- og fjernzonen. Se ligeledes 

kapitlet omhandlende de landskabelige konsekvenser i forslag til 

temaplan for vindmøller. Det er umiddelbart vurderet, at samtlige 

udpegede arealer er egnet til opstillingen af vindmøller. 

Skyggekast 

En borgergruppe fra Kværs finder det eksempelvis ”problematisk at der 

ikke er love på området, men kun vejledninger og anbefalinger.” 


Skyggekast opstår når solens stråler passerer gennem vindmøllens 

rotorareal og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på 

udendørs opholdsarealer. Det kan ikke udelukkes at enkelte personer 

bliver generet af skyggekast, hvorfor Sønderborg Kommune generelt har 

formuleret krav til at installere ’skygge-stop’ for at overholde de 

vejledende grænser på 10 timer reel skyggekast om året (beregnet efter 

WindPRO), der er formuleret i Vejledning om planlægning for og 

landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (VEJ nr. 39 af 

07/03/2001). Miljørapporten vil indeholde et kapitel vedrørende 

skyggekast. Her vil det blive beregnet, hvor meget skyggekast hver 

respektive nabo kan blive berørt af. 

Værditab 

Borgere fra Ullerup nævner, at ”vores huspriser vil yderligere falde.” En 

indsiger fra Vester Sottrup gør opmærksom på, at ”mit totalt 

nyrenoverede drømmehus er totalt umuligt at sælge. En 

ejendomsmægler har vurderet huset og det er en ren katastrofe.” Det 

fremgår klart af det indkomne materiale, at borgerne i kommunen er 

bange for at deres huspriser vil falde efter der er opstillet nye vindmøller 

i nabolaget. 


Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller inden for et 

konkret område i kommunen vil kunne påvirke de lokale 

ejendomspriser, grundet de påvirkninger møllerne medfører. Der er 

gennemført en række undersøgelser af, om der eksisterer en 

sammenhæng mellem værditab og naboskab til vindmøller. 


Undersøgelsernes resultater er dog ikke entydige og viser både det ene 

og det andet, hvorfor Sønderborg Kommune generelt henviser til 

Energinet.dk, der administrerer forhold vedrørende værditab på private 

ejendomme. Jf. Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr. 1392 af 

27/12/2008). 

Værditabsordning 

Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, 

som forårsager et værditab på fast ejendom, skal mølleopstilleren betale 

herfor, hvis tabet takseres til at udgøre mindst 1 procent af 

ejendomsværdien. Ejere, der mener at opstillingen af vindmøller vil 

påføre deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling 

herfor til Energinet.dk. Ejere, hvis ejendom ligger helt eller delvis inden 

for 6 gange totalhøjden af nærmeste vindmølle betaler ikke 

sagsomkostninger for behandling af krav for værditab på ejendommen, 

mens alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kroner pr. ejendom til 

Energinet.dk. 

Har du spørgsmål til ordningen kan du rette henvendelse til Front Office 

El på telefon 70 20 13 53 eller pr. mail til fo@energinet.dk. 

Solceller som alternativ? 

Flere borgere anfører, at Sønderborg Kommune burde satse på solceller i 

stedet for vindmøller. En indsiger fra Blans nævner, ”hvorfor skal det 

altid være vindmøller og ikke solceller. Tænk anderledes. Det kan jo 

være med til at øge udviklingen af dette. Der er jo stor interesse for 

dette hos privatfolk, hvorfor ikke hos det offentlige, eller er det blot 

fordi man får tilskud for at genere borgerne.” En borger fra Tumbøl 

Søndermark mener ligeledes, at ”det ville da være mere 

hensigtsmæssigt at opstille solceller end vindmøller i området, hvis der 

nu skal sættes noget op i området.” 


Størrelsen på et solcelleanlæg afhænger af ønsker, behov og 

pladsforhold. Et monokrystallinsk solcelleanlæg yder pr. m² ca. 100-125 

kWh om året. Et anlæg på 1 kWp har et solcelleareal på ca. 7 m² og 

producerer ca. 850 kWh/år ved bedste placering. Et typisk 6 kWp anlæg 

er på ca. 40 m² fordelt på 32 paneler og producerer ca. 5.000 kWh/år. I 

en bolig med to personer bruges der årligt ca. 3.000 kWh. Ved mere end 

to personer beregnes 1.000 kWh pr. person. 

En moderne vindmølle producerer i sammenligning ca. 7 millioner kWh 

pr. mølle om året. Dette svarer til ca. 56.000-70.000 m² solceller eller 

ca. 1.400 hustage, hvorpå der er monteret et 6 kWp solcelleanlæg. 

Disse værdier taler for sig selv. Kommunen ønsker i denne sammenhæng 

ikke at kommentere æstetiske spørgsmål vedrørende udbygningen af VE 

med vindmøller hhv. solceller. 

Havmøller 

Borgere i Sønderborg Kommune ønsker at vindmøller opstilles dér, hvor 

mennesker ikke bliver generet af dem - på havet. 



Regeringen har den 22. marts 2012 vedtaget en aftale om den danske 

energipolitik, der indeholder konkrete energipolitiske initiativer for 

perioden 2012-2020 for at udbygge den vedvarende energi (VE) 

herunder vindkraft, biomasse og biogas. 

Frem mod 2020 udgør en væsentlig del af aftalen, at fremme en 

udbygning af havmøller med 1.000 MW (600 MW på Kriegers Flak og 

400 MW på Horns Rev), kystnære vindmøller med 500 MW og 

landmøller med 1.800 MW (i samme periode forventes nedtaget 

kapacitet på 1.300 MW). 

I Sønderborg Kommune ønsker vi at være førende inden for reduktionen 

af CO2-emission og har derfor lanceret ProjectZero, der viser vejen til at 

gøre Sønderborgområdet CO2-neutralt inden 2029. Målet om CO2neutralitet 

skal nås gennem substantielle energieffektiviseringer og en 

omlægning af energiforsyningen til områdets egne vedvarende 

energikilder. For at nå målet er det afgørende at opstille nye vindmøller i 

Sønderborg Kommune. 

Det er således ikke et spørgsmål om enten eller, men der skal både 

opstilles vindmøller på land og til havs. Ligeledes Sønderborg Kommune 

skal planlægge og bidrage til at nå statens overordnede målsætninger. 

Haderslev Stift 

Kgl. bygningsinspektør Niels Vium finder, at der nu tages behørigt 

hensyn til områdets kirker. I henhold hertil finder Stiftsøvrigheden ikke 

anledning til at fastholde den tidligere ønskede indsigelse. 


Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og 

arkæologisk arv vil blive belyst i en miljørapport. Desuden er det fastlagt 

i Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af 

vindmøller (CIR1H nr. 9295 af 22/05/2009), at der ved planlægning for 

vindmøller nærmere end 28 gange møllens totalhøjde fra særlige 

kulturhistoriske landskabselementer skal redegøres for den visuelle 

påvirkning, herunder ind- og udsyn for det pågældende 

landskabselement. 

Naturstyrelsen Odense 

Naturstyrelsen gjorde den 31. januar 2012 indsigelse mod forslag til 

temaplan for vindmøller. 

Indsigelsen var begrundet i, at flere af udpegningerne til 

vindmølleområderne lå inden for områder, der er omfattet af 

kommuneplanens retningslinjer for blandt andet naturinteresser, 

værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber, og uforstyrrede 

landskaber. 


Indsigelsen skete delvist på baggrund af en anmodning fra Ministeriet 

for Ligestilling og Kirke, med anmodning om en nærmere forhandling 

omkring ind- og udsyn i forhold til de berørte kirker i området. Der har 

efterfølgende været en dialog med Sønderborg Kommune, herunder en 

besigtigelsestur. 

Forslaget er herefter blevet ændret, idet antallet af udpegede arealer til 

vindmøller er blevet reduceret fra 18 til 8. Sønderborg Kommune sendte 

herefter et nyt forslag til kommuneplantillæg nr. 9 - Temaplan for 

vindmøller i 4 ugers supplerende høring. 

Haderslev Stift har på baggrund af det reducerede forslag tilkendegivet 

over for Naturstyrelsen, at de finder at der nu er taget behørigt hensyn til 

områdets kirker, hvorfor der ikke længere er anledning til at fastholde 

den tidligere fremsendte indsigelse på deres vegne. 

Der er stadig udpegninger til vindmølleområder, som berører 

udpegningerne som naturinteresser, værdifulde landskaber, værdifulde 

kystlandskaber, og uforstyrrede landskaber. 

Antallet af områder samt omfanget af enkelte områder er reduceret til et 

niveau, hvor særligt de kumulative effekter er minimeret. Naturstyrelsen 

finder derfor ikke længere, der er grundlag for at opretholde indsigelsen 

mod temaplanen. 

Det kan dog ikke afvises, at der i forbindelse med det videre 

planlægningsarbejde for de enkelte områder opstår konflikter i forhold 

til de statslige interesser i en sådan grad, at disse vil udløse en indsigelse. 

På ovenstående baggrund meddeler Naturstyrelsen, at indsigelsen kan 

betragtes som frafaldet, såfremt kommunen i forbindelse med den 

politiske behandling af planforslaget vedtager det planforslag, som blev 

sendt ud i supplerende høring. 


Naturstyrelsens kommentarer er taget ad notam. De landskabelige 

konsekvenser og respektive naturforhold vil blive belyst i hver 

miljørapport. 

Dansk Pattedyrforening 

Dansk Pattedyrforening vurderer at temaplanen lægger op til at der 

tages tilstrækkelige hensyn til flagermus i de konkrete projekter. 

Det er efterhånden veldokumenteret, at der er alvorlige konflikter 

mellem flagermus og vindmøller. De forskellige flagermusarter har 

forskellige jagtmønstre og jager i meget forskellige højder, derfor er det 

vigtigt at kende artssammensætningen i de pågældende områder før der 

kan konkluderes noget om effekterne af et specifikt projekt. 

Mikroklimaet omkring masterne tiltrækker insekter, hvilket igen 

tiltrækker flagermus. Nye vindmøller kan således blive nye 


fourageringsområder for flagermusene, som det er nævnt i temaplanen. 

Dansk Pattedyrforening vil derfor gerne understrege vigtigheden af at 

der udføres grundige undersøgelser af 

flagermusbestanden både før og efter opstilling af vindmøllerne, som 

angivet i temaplanen. 

Selvom de udpegede områder hovedsageligt ligger på landbrugsjorde, 

omfatter en del af områderne småbiotoper herunder skov, mose og 

andre § 3-arealer samt områder som fungerer som biologiske korridorer. 

Det bør i særlig grad sikres at disse områder ikke ødelægges ved en evt. 

opstilling af vindmøller. Disse småbiotoper kan desuden også være af 

vigtighed for andre arter tilknyttet det åbne land, som ikke er omfattet af 

habitatdirektivet. 


Naturforhold vil blive belyst i en miljørapport, der udarbejdes for hvert 

respektive område. 

Air Alsie A/S 

Air Alsie har modtaget og gennemgået Sønderborg Kommunes forslag til 

temaplan for vindmøller og gør indsigelse, idet møllernes højde kan have 

en indflydelse på anvendeligheden af Sønderborg Lufthavn og dermed 

deres fremtidige virke. Air Alsie opfordrer til, at det skal garanteres, at 

opsættelsen bliver koordineret med Trafikstyrelsen, således at der ikke 

bliver gener for Sønderborg Lufthavn og dens brugere. 


Sønderborg Kommune kan oplyse, at Trafikstyrelsen er blevet hørt og 

løbende bliver hørt, og at kommunen vil arbejde for, at der ikke bliver 

opstillet vindmøller, såfremt de er til gene for lufthavnen. Kommunen 

kan derudover oplyse, at der i forrige planforslag var udpeget 

vindmølleområder, som netop blev udtaget af hensyn til Trafikstyrelsens 

bemærkninger og lufthavnens virke. 


Områdespecifikke indsigelser og kommentarer 

Udover indsigelser og kommentarer af generel karakter har Sønderborg 

Kommune modtaget indsigelser og kommentarer til de enkelte 

vindmølleområder. De væsentligste vil blive gengivet og kommenteret i 

det følgende. 

Område 1 - Kværs 

(32 individuelle indsigelser og 301 underskrifter imod opstillingen af 

vindmøller ved Kværs). 

a) Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev 

Nord for området er der ved arkæologiske undersøgelser i forbindelse 

med motorvej bl.a. fundet spor efter en gård fra tidlig middelalder og 

bebyggelse fra renæssance (Holdam VI - HAM 5022 og Ladegård - HAM 

4768). Syd for området er der bl.a. registreret et voldsted Limbæk Slot 

og et fund af en flintøkse fra bondestenalderen (sb. 7 og 8, Kværs Sogn). 

Vi ved desuden af erfaring, at områdets topografiske placering - højt i 

terrænet og tæt ved vand - er en beliggenhed, som man har foretrukket 

til placering af bopladser i forhistorien. 

På den baggrund er det Museets vurdering, at der er risiko for, at træffe 

på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området. 

Museet anbefaler derfor en frivillig forundersøgelse af området, inden 

anlægsarbejdet går i gang. Forundersøgelsen vil kunne afsløre, om der 

findes væsentlige fortidsminder på området, og om de har en sådan 

karakter, at de skal udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. 

Da arealet overstiger 5.000 m², skal udgifterne til forundersøgelse, jf. 

Museumslovens § 26.2, afholdes af bygherre. 

Hvis forundersøgelsen viser, at der findes fortidsminder på området, 

skal disse udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle 

tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning 

ikke bliver nødvendig. Er det ikke muligt, vil udgravningen skulle 

finansieres af bygherre. 

De jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens § 27. Derfor 

skal man, hvis man ved anlægsarbejde støder på et fortidsminde, straks 

indstille arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og tilkalde 

Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. 


Sønderborg Kommune har taget museets kommentarer ad notam. 

Kulturarv og arkæologisk arv vil ligeledes blive belyst i en miljørapport. 

b) Danmarks Naturfredningsforening (DN) 

Gør opmærksom på nærheden til H84 rundt om Hostrup Sø i Aabenraa 

Kommune og nærheden til H83, F64 og F68 i Sønderborg Kommune 

samt observationer af havørne i området og mangel på undersøgelser af 


flagermus og andre arter. DN mener, at området bør undersøges nøje, 

pga. nærheden til Natura 2000-områder. 


Naturforhold og mulige påvirkninger af Natura 2000-områder vil blive 

belyst i en miljørapport. 

Amphi Consult har for Sønderborg Kommune udarbejdet følgende notat 

i november 2012: ’Notat om forekomst af havørn, fiskeørn og 

hvepsevåge i og omkring Natura 2000-området ved Gråsten-Skovene, 

hhv. mellem Søgård og Gråsten.’ 

Konklusionerne mht. havørne er: 

Strejfende og overflyvende havørne kan ses hele året i hele 

området. 

Havørne (især parret fra Hostrup Sø) opholder sig 

regelmæssigt i området ved Søgård, hvor de bl.a. 

fouragerer i vandområderne. 

Havørne ses regelmæssigt omkring og over Gråsten by og 

omegn. En del af disse observationer vurderes at hænge 

sammen med det faste ørnepar på sydsiden af Flensborg 

Fjord. 

Der er ikke kendskab til egentligt fourageringstræk mellem 

Søgård og Gråsten, idet de lokale ørnes flyveruter mest går 

i andre retninger: dels Nybøl Nor-Egernsund-Holnis hhv. 

Søgård Sø-Hostrup Sø/Bjergskov-Sdr. Hostrup mv. 

(Begge notater fra Amphi Consult hhv. Ravnhøj Consult vedrørende 

havørne i Sønderborg Kommune er vedhæftet nærværende notat). 

c) Snurom Vandværk 

Snurom Vandværk gør eksempelvis opmærksom på, at området er 

beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser 

meget tæt på indvindingsområdet for vandværket. 


Forhold vedrørende drikkevandsinteresser bliver varetaget i en 

miljørapport og er desuden behandlet i temaplanens miljøvurdering på 

side 47 i kapitlet miljøforhold. 

d) En borgergruppe fra Kværs 

Mener at området ved Kværs ikke er velegnet til opstillingen af 

vindmøller pga. de fattige vindforhold. ”Kommunen vil være 

erstatningspligtig over for den manglende energiproduktion.” Det 

kritiseres endvidere, at seneste forslag til temaplan for vindmøller ikke 

indeholder en beskrivelse af havørnenes forekomst i Kværs-området set i 

lyset af det ørnepar, der holder til ved Hostrup Sø inden for 

habitatområde nr. 84 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted 

Vestermark. 



Først i detailplanlægningen af et konkret mølleprojekt bliver der taget 

stilling til, hvilken mølletype, der vil være velegnet til placeringen, og 

hvor stor en produktion, der kan forventes. Sønderborg kommune er 

under ingen omstændigheder erstatningspligtig for et produktionstab 

eller dårlige vindforhold mv. Se kommunens kommentar til DNs 

indsigelse. Forekomsten af havørne, såvel som de generelle 

naturforhold, vil derudover blive nøje belyst i en miljørapport. 

Område 2 - Blans 

(19 individuelle indsigelser og 343 underskrifter (Sundeved) imod 

opstillingen af vindmøller ved Blans). 


I den nordøstlige del af området er der registreret fire gravhøje (sb. 34- 

36 og 122, Ullerup Sogn). Disse fortidsminder skal iflg. Museumsloven 

udgraves, hvis de berøres af anlægsarbejdet. Museet anbefaler, at der 

gennemføres en frivillig forundersøgelse med henblik på at lokalisere 

disse fortidsminder. Omkring området er der desuden registreret et stort 

antal fortidsminder, især gravhøje, men også begravelser og bopladsspor 

fra stenalder og jernalder. Vi ved desuden af erfaring, at områdets 

topografiske placering - højt i terrænet og tæt ved vand - er en 

beliggenhed, som man har foretrukket til placering af bopladser i 

forhistorien. 







Da arealet overstiger 5.000 m2, skal udgifterne til forundersøgelse, jf. 







De jordfaste fortidsminder er omfattet af museumslovens § 27. Derfor 








Område 3 - Avnbøløsten 

(8 individuelle indsigelser og 343 underskrifter (Sundeved) imod 

opstillingen af vindmøller ved Avnbøløsten). 


Syd for området er der ved arkæologiske undersøgelser i forbindelse 

med motorvej bl.a. fundet spor efter en boplads fra yngre bronzealder, 

landsbyer fra ældre og yngre jernalder samt tidlig middelalder (sb. 206- 

206, 224, 230, 237-240, Ullerup Sogn). Nord for området er der 

desuden bl.a. registreret et voldsted fra middelalderen ved Avnbølgård 

(sb. 87, Ullerup Sogn). Vi ved desuden af erfaring, at områdets 

topografiske placering - højt i terrænet og tæt ved vand - er en 

beliggenhed, som man har foretrukket til placering af bopladser i 

forhistorien. 





















Område 4 - Pøl 


vindmøller ved Pøl). 


Spredt inden for området er der registreret fire gravhøje (sb. 26-27, 105 

og 163, Lysabild Sogn). Disse fortidsminder skal iflg. Museumsloven 

udgraves, hvis de berøres af anlægsarbejdet. Museet anbefaler, at der 

gennemføres en frivillig forundersøgelse med henblik på at lokalisere 

disse fortidsminder. Den ene af disse gravhøje (sb. 26) er fredet og 

beskyttet af en 100 m bred fredningszone. Hvis der skal foretages anlæg 


inden for denne, skal der søges dispensation hos kommunen, som er 

myndighed på det område. Det skal her bemærkes, at denne 

arkæologiske udtalelse alene forholder sig til risikoen for at træffe på 

væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejde inden for det ansøgte 

område. 

Omkring området er der desuden registreret et stort antal gravhøje samt 

enkelte fund af genstande fra 

den ældste stenalder og fra middelalder (sb. 181 og 186, Lysabild sogn). 

Vi ved desuden af erfaring, at områdets topografiske placering - højt i 

terrænet og tæt ved vand - er en beliggenhed, som man har foretrukket 

til placering af bopladser i forhistorien. Gravhøje fra stenalderen kan 

være placeret i lavtliggende fugtige områder, som det netop ses i dette 

område. 





















b) Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 

Området er beliggende i et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle, og i et 

potentielt genopretningsområde. Området huser en bestand af ynglende 

vadefugle - især vibe - som vil være generet af evt. møllers nære 

tilstedeværelse. I perioder når området er oversvømmet udgør området 

endvidere et rasteområde, hvor der raster større flokke af bl.a. grågæs, 

ænder, viber og hjejler. 

Der er desuden observeret dværgmåge, sorthovedet måge, skovsneppe, 

vendehals, odinshane, isfugl, pirol, skadegøg, mosehornugler, stor 

tornskade, agerhøns samt sortstrubet bynkefugl og rødrygget tornskade. 


Foreningen mener selvsagt stadig at området er af stor betydning for 

fuglelivet. Og kan tilføje at også mange rovfugle er set raste i området i 

de senere år - bl a. blå kærhøg, hedehøg, rørhøg, steppehøg, vandrefalk, 

lærkefalk, dværgfalk, tårnfalk (som er ynglefugl), aftenfalk, duehøg, 

spurvehøg, rød glente, sort glente, havørn, fiskeørn, hvepsevåge og den 

almindelige musvåge. Desuden er begge storkearter set raste i området - 

både hvid stork og sort stork. 

Foreningen vil derfor fortsat mene at området bør udtages af planen. 

Alternativt vil foreningen foreslå, at møllerne rykker en smule nordpå, 

således at de ikke bliver placeret midt i vådområdet, men vil få en 

placering på kanten af bakkelandskabet mod nord. 

Dette vil stadig være en uheldig placering for trækkende fugle, men vil 

være mindre sårbart for ynglende og rastende fugle. 


Sønderborg Kommune anser området som egnet til nye vindmøller, bl.a. 

fordi der siden 1996 er placeret 7 Bonus vindmøller inden for området. 

Naturforhold, herunder forekomsten af fugle, trækruter mv., vil blive 

belyst i en miljørapport. Kommunen vurderer, at 

naturgenopretningsprojektet ikke vil forhindres gennem opstillingen af 

nye vindmøller inden for området. 

c) Danmarks Naturfredningsforening (DN) 

Mose, vandløb, småskove, værdifuldt kystlandskab, VMP-II 

lavbundsarealer. Det skal bemærkes at området ved Pøl også er et 

problemområde. Der står 7 stk. 72 meter høje møller i området NV ud til 

kysten. Den nye udpegning for placering omfatter hele lavbundsarealet 

Birke Pøl, der også er udlagt til VMP-II lavbundsareal, med potentiale 

for en tilpasset genopretning af vådområdet. Birkepøl udgør et af de få 

naturområder der findes på Sydals, og det forpligter myndighederne til 

at der tages særlig hånd om dette sårbare og værdifulde naturområde. 

Desuden ligger området også i fuglenes trækrute for rovfugle, 

kragefugle, duer, visse småfugle samt til dels vade- og mågefugle. Der er 

pt. ikke kendskab til om der forekommer flagermus i området, hvilke bør 

undersøges. 

Danmarks Naturfredningsforening nævner desuden, at ”det er meget 

kritisk at der påtænkes opført op til 6 megamøller i dette sårbare og 

værdifulde område. Tillige fremgår det af temaplanens afsnit 7.7.2, at 

vindmøller ikke må opstilles i lavbundsarealer, så evt. 

naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres.” 




Naturforhold vil blive belyst i en miljørapport. Kommunen vurderer, at 




d) Amt Geltinger Bucht 

„Von Seiten der Küstengemeinden des Amtes Geltinger Bucht wird 

darauf hingewiesen, dass durch die mögliche Aufstellung von 

modernen Windkraftanlagen von bis zu 150 m Höhe, insbesondere am 

geplanten Standort Nr. 4 Pøl mit optischen Belastungen für das 

Naturschutzgebiet Geltinger Birk zu rechnen ist. Wir sehen in diesem 

Bereich zumindest die Einheitlichkeit der Naturlandschaft als gestört 

an und möchten Sie daher bitten vom Standort Pøl Abstand zu 

nehmen.“ 

Oversættelse: 

Amt Geltinger Bucht forudser en negativ visuel indvirkning på 

naturbeskyttelsesområdet Geltinger Birk og anser landskabets 

helhedsindtryk spoleret af nye vindmøller ved Pøl. Amtet beder derfor 

Sønderborg Kommune om at opgive planerne om at opstille nye 

vindmøller ved Pøl. 




De landskabelige konsekvenser vil blive belyst i en miljørapport. Hertil 

vil der desuden blive udarbejdet visualiseringer, der anskueliggør det 

konkrete mølleprojekt fra nær-, mellem- og fjernzonen. 

e) Naviair - Air Navigation Services 

Naviair har gennemgået forslag til temaplan for vindmøller og gør 

indsigelse mod området ved Pøl. Naviair har på positionen 54.54.19N 

009.59.42E (Vibøgevej lige uden for Lysabild) placeret et 

radionavigationsanlæg af typen VOR, der benyttes af lufttrafik fra 

Tyskland til Danmark samt indgår i landingsproceduren for Sønderborg 

Lufthavn. 

Område 4 ved Pøl ligger ca. 3 kilometer fra ALS VOR. 

På grund af denne placering forudser Naviair at der er risiko for 

forstyrrelser af radionavigationsanlægget, der kan medføre 

begrænsninger i brugen af anlægget både En-Route og lokalt i 

forbindelse med proceduren for Sønderborg Lufthavn. 

Naviair forbeholder sig ret til at gøre indsigelse mod etablering af 

vindmøller i området eller kræve økonomisk kompensation, såfremt 

Naviair bliver nødsaget til at foretage investeringer i nye luftfartsanlæg. 


Sønderborg Kommune har taget indsigelsen ad notam og har af Naviair 

fået oplyst, at det teknisk ikke er muligt at beregne en mulig forstyrrelse 

af anlægget. Forstyrrelsen kan først måles når møllerne er opstillet og er 

i drift. Der skal i detailplanlægningen i videst muligt omfang tages 

hensyn til ALS VOR. 


Område 5 - Notmarkskov 

(8 individuelle indsigelser imod opstillingen af vindmøller ved 

Notmarkskov). 


Spredt inden for området er der registreret tre fortidsminder, en 

skålsten, en gravhøj og en urnegrav fra jernalderen (sb. 20 og 142-43, 

Notmark Sogn). Disse fortidsminder skal iflg. Museumsloven udgraves, 

hvis de berøres af anlægsarbejdet. Museet anbefaler, at der gennemføres 

en frivillig forundersøgelse med henblik på at lokalisere disse 

fortidsminder. Omkring området er der registreret adskillige 

fortidsminder, især gravhøje, men også en boplads fra jernalderen og en 

skålsten (bl.a. sb. 136 og 164, Notmark Sogn). Vi ved desuden af erfaring, 

at områdets topografiske placering - højt i terrænet og tæt ved vand - er 

en beliggenhed, som man har foretrukket til placering af bopladser i 

forhistorien. 





















b) Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 

Betragter området som kritisk, idet en ret stor del af rovfuglene om 

efteråret kommer indtrækkende fra Fyn. DOF nævner, at ”det kan dreje 

sig om flere tusinde?” 


Naturforhold vil blive belyst i en miljørapport. 


c) Danmarks Naturfredningsforening (DN) 

Moser, vandhuller, jorddiger og hegn, småskove, vandløb, grusveje, 

spredningskorridor, VMP-II lavbundsarealer. Området ligger inden for 

kystnærhedszonen, har status som område med naturinteresser, flere 

lavbundsarealer er potentielle VMP-II lavbundsarealer. Trods 

reducering af områdets tidligere størrelse, er det resterende område ikke 

uproblematisk ift. natur og landskab. Området udgør et betydeligt og 

vigtigt spredningslandskab for dyr og planter, og har stor rekreativ værdi 

for mange mennesker, der sætter stor pris på at komme til Almsted lyng 

og nyde områdets fred og ro, der kan opleves i det endnu relativt støjfrie 

og fine naturområde. 

Den tidligere udpegning er reduceret således at det er den sydøstlige del, 

der er tilbage. Begrundelsen for udtagning af den nordvestlige del er, at 

området flyttes væk fra de mere småbakkede og sårbare arealer i nord, 

og koncentreres på de store marker i den sydlige del. Den nordlige del 

har stort set samme struktur som den sydlige, og argumentet med at 

markerne er større i syd kan diskuteres, for det er faktisk sådan, at der 

ikke er den store forskel på markstørrelsen nord ift. syd. Tillige er 

området beliggende i et småskala-landskab, en landskabstype der 

generelt er mindre egnet til opstilling af vindmøller. 

Sårbare områder er der både i nord og syd og med omtrent samme 

vægtning, dog med den forskel at sydligt grænser udpegningen op til 

betydningsfulde moseområder, som Almsted lyng, Engemose og 

Flæsdam; lokalt navn for mosen nordøst for Notmark. 

Almsted lyng er enestående idet der ikke findes andre lokaliteter i 

kommunen, der er repræsentant for tørvemose med rester af oprindelig 

overfladestruktur, med tilhørende plante og dyreliv, en særlig lokalitet 

der bør tillægges høj naturværdi og bevaringsstatus. 

Vindmøller nordligt eller nordvestligt op til mosen vil påvirke både natur 

og oplevelsesværdi, hvor især støj og landskabelige forandringer i form 

af dominerende tekniske anlæg som vindmøller vil have en betydelig 

indflydelse på området, der også kan karakteriseres som et stilleområde. 

Der er flere fine vådområder og forholdsvis mange jorddiger og hegn 

samt småskove, der udgør vigtige levesteder for fugle og flagermus. 

Netop vandfladerne er vigtige fourageringssteder for flere af vore 

flagermusarter. 

I begyndelsen af maj 2012 har DN- Sønderborg screenet et mindre 

område ved Notmark Holmskov og konstateret, at der er flagermus i 

området. Den aktuelt reducerede udpegning sydøstligt dækker over 

betydningsfulde naturlokaliteter, og der er flagermusforekomster, der 

bruger det meste af området som opholds- og fourageringsområde. 

Desuden ligger området også i fuglenes trækrute for rovfugle, 

kragefugle, duer, visse småfugle samt til dels vade- og mågefugle. 


Der bør udføres en dækkende undersøgelse af flagermusforekomster på 

de optimale tidspunkter ift. flagermusens adfærd hen over sæsonen, og 

der bør følges op på fugleforekomster og deres trækruter. 

Udpegning er kritisk trods reducering, og vi foreslår at området helt 

tages ud af planen. 


Sønderborg Kommune anser området som egnet til nye vindmøller. 

Naturforhold og de landskabelige konsekvenser vil blive belyst i en 

miljørapport. 

d) Private lodsejere og SE 

Vindmølleområdet ved Notmarkskov var oprindeligt udlagt som stort 

sammenhængende område med plads til minimum 3+3 møller. Området 

er nu reduceret til kun at omfatte den sydlige del af det oprindelige 

område. Her vurderes at være plads til maks. 2-3 vindmøller. 

SE og de lokale lodsejere anmoder kommunen om, at området bliver 

tilbageført til dets oprindelige afgrænsning, som var indeholdt i forslag 

til temaplan for vindmøller. 


Sønderborg Kommune ønsker på nuværende tidspunkt ikke at ændre på 

områdets afgrænsning. 

e) Sønderborg Lufthavn 

Sønderborg Lufthavn gør endnu engang opmærksom på, at 

vindmølleområdet ved Notmarkskov er problematisk i forhold til 

lufthavnen. Hverken Sønderborg Lufthavn eller Trafikstyrelsen kan 

forhindre opstillingen af vindmøller, men Trafikstyrelsen kan (og vil 

givetvis) påføre lufthavnen restriktioner, således at lufthavnen i mindre 

omfang - eller slet ikke - kan beflyves ved dårligt sigt. Det vil betyde 

dårligere regularitet for ruteselskaberne (eksempelvis DAT) samt tabt 

indtjening. Operatører af non scheduled fly (eksempelvis Air Alsie) vil, i 

lighed med ruteselskaberne, blive tvunget til at benytte andre lufthavne 

ved dårligt sigt. Hvis man vælger at opstille vindmøller ved 

Notmarkskov, kan beslutningen på længere sigt medføre, at Air Alsie, 

SkyWays samt DAT vil vælge at flytte deres virksomhed til eksempelvis 

Billund. I yderste instans er kommunen således tvunget til at vælge 

mellem vindmøller og flere hundrede arbejdspladser og infrastruktur. 


Sønderborg Kommune har taget Sønderborg Lufthavns kommentarer ad 

notam og kan oplyse, at kommunen ikke ønsker nogen form for 

begrænsninger for lufthavnens virke. Først i detailplanlægningen af et 

konkret projekt kan der tages hensyn til totalhøjder, opstillingsmønstre 

mv., der spiller en rolle for lufthavnens procedurer. 


Område 6 - Lavensby 


vindmøller ved Lavensby). 


I den sydlige del af området er der registreret tre bopladser fra 

stenalderen (sb. 126-128, Havnbjerg Sogn). Disse fortidsminder skal iflg. 

Museumsloven udgraves, hvis de berøres af anlægsarbejdet. Museet 

anbefaler, at der gennemføres en frivillig forundersøgelse med henblik 

på at lokalisere disse fortidsminder. Omkring området er der også 

registreret fortidsminder, især gravhøje, men også stenalderbopladser og 

en urnegravplads (bl.a. 82 og 129-132, Havnbjerg Sogn). Syd for 

områder er der ved arkæologiske forundersøgelser desuden fundet et 

stort areal med bopladsspor fra bronze- og jernalder (HAM 4781). Vi ved 

desuden af erfaring, at områdets topografiske placering - højt i terrænet 

og tæt ved vand - er en beliggenhed, som man har foretrukket til 

placering af bopladser i forhistorien. 





















b) Lokale lodsejere 

Området ved Lavensby er reduceret ift. udpegningen, der var indeholdt i 

forslag til temaplan for vindmøller. En gruppe lokale lodsejere anmoder 

kommunen om igen at udvide området mod nordøst. 


Sønderborg Kommune ønsker på nuværende tidspunkt ikke at ændre på 

områdets afgrænsning. 


c) Sønderborg Lufthavn 

Lufthavnen gør endnu engang opmærksom på, at vindmølleområdet ved 

Lavensby er problematisk i forhold til lufthavnen. Hverken Sønderborg 

Lufthavn eller Trafikstyrelsen kan forhindre opstillingen af vindmøller, 

men Trafikstyrelsen kan (og vil givetvis) påføre lufthavnen restriktioner, 

således at lufthavnen i mindre omfang - eller slet ikke - kan beflyves ved 

dårligt sigt. Det vil betyde dårligere regularitet for ruteselskaberne 

(eksempelvis DAT) samt tabt indtjening. Operatører af non scheduled fly 

(eksempelvis Air Alsie) vil, i lighed med ruteselskaberne, blive tvunget til 

at benytte andre lufthavne ved dårligt sigt. Hvis man vælger at opstille 

vindmøller ved Lavensby, kan beslutningen på længere sigt medføre, at 

Air Alsie, SkyWays samt DAT vil vælge at flytte deres virksomhed til 

eksempelvis Billund. I yderste instans er kommunen således tvunget til 

at vælge mellem vindmøller og flere hundrede arbejdspladser og 

infrastruktur. 


Sønderborg Kommune har taget Sønderborg Lufthavns kommentarer ad 

notam og kan oplyse, at kommunen ikke ønsker nogen form for 

begrænsninger for lufthavnens virke. Først i detailplanlægningen af et 


mv., der er af betydning for lufthavnens procedurer. 

d) NordAls Flyveklub 

NordAls Flyveklub er blevet opmærksom på det nyligt udsendte forslag 

til opstilling af vindmøller i Sønderborg Kommune. NordAls Flyveklub, 

der opererer fra Nordborg/Pøl Flyveplads, er ikke nævnt i Planforslaget. 

Umiddelbart ser flyveklubben ingen problemer for operationer på Pøl 

Flyveplads, men skal dog gøre opmærksom på faren ved anflyvning til 

flyvepladsen fra SØ, der kan ske i ned til 500 fod, i dårligt vejr kan være 

farlig. 


Sønderborg Kommune har taget flyveklubbens kommentarer ad notam 

og kan oplyse, at kommunen ikke ønsker nogen form for begrænsninger 

for Nordborg/Pøl Flyveplads’ virke. Først i detailplanlægningen af et 


mv., der kan have en indflydelse på flyvepladsens procedurer. 

e) Universe 

Det foreslåede vindområde grænser i sin sydøstlige ende direkte op til et 

område, der allerede er udlagt til ferie- og fritidsformål, med særligt 

henblik på fremtidig udvikling af/omkring oplevelsesparken Universe. 

Grundlæggende bakker Universe op om opstillingen af vindmøller i 

nærheden af den naturvidenskabelige oplevelsespark Universe. ”Det er 

dog vores samlede vurdering, at den fremtidige anvendelse af det 

allerede udlagte område til ferie- og fritidsformål vil blive unødigt 

stærkt begrænset, såfremt støjgener fra vindmøller der opstilles i 

området medfører vedvarende støj, der på noget tidspunkt overstiger 


37 dB(A) på noget punkt i det allerede udlagte område til ferie- og 

fritidsformål.” 

På denne baggrund indstiller Universe ”en reduktion af 

vindmølleområdet for så vidt angår den sydlige del af området, således 

at det allerede på tidpunktet for udlægning af vindmølleområdet er 

sandsynliggjort, at støjgener på noget punkt i det allerede udlagte 

område til ferie- og fritidsformål ikke overskrider de nævnte 

støjgrænser for støjfølsom arealanvendelse.” 


Støjgrænser for støjfølsom arealanvendelse på 37 dB(A) og 39 dB(A) ved 

hhv. 6 og 8 m/s er betinget af, at den faktiske anvendelse af 

arealreserven, der er udpeget i Kommuneplan 2009-2021, reelt set kan 

klassificeres som støjfølsom arealanvendelse. I denne sammenhæng er 

det afgørende, hvad den faktiske anvendelse af arealreserven på sigt skal 

indeholde. Kommunen satser på en konstruktiv dialog med Universe om 

udviklingen af vindmølleområdet ved Lavensby. 

Område 7 - Perspektivområde ved Tumbøl Søndermark 

(4 individuelle indsigelser imod opstillingen af vindmøller ved Tumbøl 

Søndermark). 


Nord for området er der registreret en gravhøj - Hellinghøj (sb. 1, 

Felsted Sogn). Syd for området er der ved arkæologiske undersøgelser i 

forbindelse med motorvej bl.a. fundet spor efter en gård fra tidlig 

middelalder og bebyggelse fra renæssance (Holdam VI- HAM 5022og 

Ladegård- HAM 4768). Vi ved desuden af erfaring, at en placering højt i 

terrænet og tæt ved vand er en beliggenhed, som man har foretrukket til 

placering af bopladser i forhistorien. Gravhøje og jagtstationer fra 

stenalderen kan være placeret i lavtliggende fugtige områder. 






















b) Danmarks Naturfredningsforening (DN) 

Det anses som kritisk, at der lægges op til at give mulighed for, at der 

kan placeres minimum 2 store vindmøller inden for eller op til 

lavbundsområdet. Området ligger tæt på fuglebeskyttelsesområde F68 

ved Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov, der også er Natura 2000områder. 

Det anbefales at der udføres en grundig undersøgelse af naturforholdene 

i området, og at en evt. opstilling kan blive en hindring for at området 

kan udvikle sig til et spændende og artsrigt naturområde, hvis der på et 

tidspunkt udføres et naturgenopretningsprojekt af lavbundsområdet. 

Det fremgår endvidere af temaplanens afsnit 7.7.2, at vindmøller ikke 

må opstilles i lavbundsområder, så evt. naturgenopretningsprojekter af 

den grund forhindres. 


Sønderborg Kommune anser området som egnet til nye vindmøller. 

Naturforhold vil blive belyst i en miljørapport. Kommunen vurderer, at 



c) Aabenraa Kommune 

Aabenraa Kommune opfordrer til, at den videre planlægning af området 

afventer Aabenraa Kommunes egen vindmølleplanlægning. Aabenraa 

Kommune foreslår, at udpegningen evt. ændres til perspektivområde. 


Sønderborg Kommune ændrer området til perspektivområde og afventer 

Aabenraa Kommunes vindmølleplanlægning. 

Område 8 - Perspektivområde ved Ullerup Mark 

(2 individuelle indsigelser imod opstillingen af vindmøller ved Ullerup 

Mark). 


Inden for området er der registreret et fredet voldsted fra middelalderen 

- Brådeborg (sb. 12, Ullerup Sogn). Det fredede fortidsminde er beskyttet 

af en 100 meter bred fredningszone. Hvis der skal foretages anlæg inden 

for denne, skal der søges dispensation hos kommunen, som er 

myndighed på det område. Det skal her bemærkes, at denne 


arkæologiske udtalelse alene forholder sig til risikoen for at træffe på 

væsentlige fortidsminder ved anlægsarbejde inden for det ansøgte 

område. Omkring området er der også registreret fortidsminder - 

hovedsageligt gravhøje. Vest for området er der registreret et fund af 

flintøkser fra stenalderen (sb. 48, Varnæs Sogn). Vi ved desuden af 

erfaring, at områdets topografiske placering - højt i terrænet og tæt ved 

vand - er en beliggenhed, som man har foretrukket til placering af 

bopladser i forhistorien. 





















c) Aabenraa Kommune 

Aabenraa Kommune opfordrer til, at den videre planlægning af området 

afventer Aabenraa Kommunes egen vindmølleplanlægning. Aabenraa 

Kommune foreslår, at udpegningen evt. ændres til perspektivområde. 


Sønderborg Kommune ændrer området til perspektivområde og afventer 

Aabenraa Kommunes vindmølleplanlægning. 


Området ved Høruphav 

a) Privat virksomhed 

En privat virksomhed anmoder om, at der sker fornyet overvejelse af, 

hvorvidt området ved Høruphav er egnet til opstilling af vindmøller. 

Virksomheden mener, at det er muligt at opstille to vindmøller i området 

med en indbyrdes afstand på ca. 400 meter, parallelforskudt i forhold til 

vindmøllerne ved Mintebjerg og i en afstand på ca. 1.500 meter mellem 

de nærmeste vindmøller i de to projekter. 

Virksomheden lægger til grund for deres anmodning, at den i 

forbindelse med temaplanbehandlingen afgivne indsigelse fra Naviair 

angiver en konsekvenszone i forhold til VOR-anlægget ved Lysabild på 3 

kilometer, mens der fra VOR-anlægget og til de foreslåede møller ved 

Høruphav faktisk er en afstand på ca. 3,75 kilometer. 


Sønderborg Kommune ønsker på nuværende tidspunkt ikke at medtage 

allerede udtagne vindmølleområder. 

Buskmose Skov 

a) Privat konsulentfirma 

Et privat konsulentfirma kan konstatere, at området ved Buskmose Skov 

ikke længere indgår i planforslaget. Firmaet anmoder derfor om, at 

området ved Buskmose Skov igen indgår i planen. 

Det fremgår af Notat til Byrådet, at der er betænkeligheder fra Afdeling 

Naur mht. bl.a. hvepsevågen, der udgør en del af udpegningsgrundlaget 

for Natura 2000 (skovene). Indsigelse fra DN og betænkeligheder fra 

DOF og indsigelser fra private. 

Rådgiver for projektet har behandlet bl.a. konsekvenserne for 

hvepsevågen og er nået frem til, at projektet ikke vil have nogen 

væsentlig påvirkning på populationsniveau. 

”Vi har imidlertid ikke fået nogen faglig respons på det fremsendte 

notat, men har i visse tilfælde selv skulle finde de kommunale 

afvisninger i referater på kommunens webside.” 

Den private konsulentvirksomhed udtaler desuden: ”Det er ikke 

tilfredsstillende, at fagligt velfunderede noter fra ansøger alene afvises 

med betænkeligheder.” 

”På denne baggrund opfordres Sønderborg Kommune til at revurdere 

området ved Buskmose Skov, så planen kan komme til at hvile på det 

bedst mulige faglige grundlag og under respekt for almindelige 

forvaltningsmæssige principper vedrørende behandlingen af 

henvendelser fra borgere. Vi opfordrer Sønderborg Kommune til en 

faglig dialog om projektet.” 



Sønderborg Kommune vurderer ikke at det fremsendte materiale fra det 

private konsulentfirma og dets rådgiver bidrager med ny relevant viden i 

sagen. Kommunen har ved brug af uvildig konsulent søgt at belyse sagen 

yderligere. Konsulentens arbejde bidrager med ny relevant viden til 

sagen som efter kommunens opfattelse underbygger forvaltningens 

tidligere vurdering af sagen. Kommunen finder således ikke anledning til 

at ændre på notatet fra januar 2012. Sønderborg Kommune holder på 

denne baggrund fast ved, at området ikke længere indgår i temaplan for 

vindmøller. 

Baggrund 

Sønderborg Kommune har modtaget en anmodning fra et privat 

konsulentfirma på vegne af en lodsejer om at genoverveje området ved 

Buskmose Skov som vindmøllelokalitet. 

Af mailen fremgår, at området anses som særdeles velegnet til 

vindmøller. Det fremgår endvidere at konsulentfirmaet har oplevet 

kommunens svar som ”modstand fra forvaltninger”. Konsulentfirmaet 

ønsker projektet vurderet ud fra et troværdigt grundlag, hvor man 

forholder sig til faktuelle forhold. 

Ved gennemgang af konsulentfirmaets og dets rådgivers dokumentation 

er det ligesom kommunens notat fra januar 2012 baseret på nationale og 

internationale undersøgelser på bl.a. fugle og flagermus. 

Kommunen har identificeret en række forhold, som kræver mere eller 

mindre omfattende undersøgelser i forbindelse med en evt. VVM. Det 

drejer sig primært om rovfuglene på udpegningsgrundlaget til Natura 

2000-området og områdets artsrige bestande af de strengt beskyttede 

flagermus, som alle er med på habitatdirektivets bilag IV. 

Kommunen deler ikke konsulentfirmaets og dets rådgivers syn på 

tolkningen af direktivets tekst. Når det skal afgøres om en plan eller et 

projekt påvirker et områdes integritet skal der kun tages hensyn til 

bevaringsmålsætningerne for området (Europa-Kommissionen 2007). 

Det forholder sig således, at projekter uden for habitatområder skal 

screenes, hvis det vurderes, at der kan være en risiko for påvirkning inde 

i habitatområdet (C-98/03 kommissionen mod Tyskland og C-418/04 

kommissionen mod Irland). Der må ikke foreligge nogen rimelig tvivl i 

forhold til skadevirkninger for det omhandlede områdes integritet, hvis 

projektet skal godkendes (C-127/02 , C-6/04 og C-239/04). En 

påvirkning kan ikke anses for uvæsentlig, fordi naturtyper og arter har 

gunstig bevaringsstatus i andre Natura 2000-områder (Europa- 

Kommissionen 2000 s. 16). Enhver svækkelse af de faktorer, der er 

nødvendige for opretholdelse af naturtyperne på lang sigt, kan betragtes 

som en forringelse (Europa-Kommissionen 2000 s. 25). Det gælder også 

for forstyrrelser af arter. 


Hjertemuslingedommen - Wattenzee dommen har givet en række 

retningslinjer (præmisser) for, hvordan direktivet skal tolkes. 

Der skal foretages en væsentlighedsvurdering 

(habitatscreening) af projektets påvirkning af 

bevaringsmålsætningen (Waddenzee dommen præmis 40 

og 45) 

Risiko for en væsentlig påvirkning udløser 

habitatkonsekvensvurdering (Waddenzee dommen præmis 

43) 

Ved tvivl foretages en habitatkonsekvensvurdering 

(Waddenzee dommen præmis 44) 

Ved vurdering af risiko for skade skal der konkluderes, at 

projektet skader (Waddenzee dommen præmis 49) 

Alle aspekter skal belyses også kumulative og vurderes i 

forhold til bedste videnskabelige grundlag (Waddenzee 

dommen præmis 54) 

Samlet set er dommen kendt for at definere forsigtighedsprincippet, der 

betyder at en risiko skal kunne afvises før projektet kan realiseres. Der 

kan meddeles tilladelse når det er sikkert (uden rimelig tvivl) at 

projektet ikke skader lokalitetens integritet. (Waddenzee dommen 

præmis 61) 

En habitatkonsekvensvurdering er først aktuel i forbindelse med en evt. 

miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Kommunen har dog 

i det konkrete tilfælde fundet det nødvendig at oplyse om risikoen for at 

projektet ikke kan realiseres. Flere forhold kræver omfattende 

undersøgelser. 

Konsulenten og rådgiveren har vurderet at vindmølleprojektet ved 

Buskmose ikke udgør nogen væsentlig trussel mod 

udpegningsgrundlaget. ”Mht. fuglene på udpegningsgrundlaget for 

fuglebeskyttelsesområdet er hvepsevåge strengt tilknyttet skoven og vil 

ikke kunne træffes i det åbne land undtaget på træk” og ”Rørhøgen 

jager dog lavt over terrænet, og der vil derfor næppe være risiko for 

kollision med møllerne”. 

Konsulenten og rådgiveren har endvidere vurderet, at ”generelt må man 

konkludere, at vindmøller ikke udgør nogen trussel mod hverken fugle 

eller flagermus på populationsniveau.” 

Sønderborg Kommunen har foranlediget en uvildig undersøgelse af reel 

lokal og konkret viden vedr. Ørne og Hvepsevågen. Se vedlagte 

dokument fra Amphi Consult - Jesper Tofft den 13. november 2012. 

Af dokumentet fremgår, at tyske undersøgelser af hvepsevågen viser, at 

fuglen bevæger sig vidt omkring for at finde føde. Fuglen er derfor ikke 

strengt knyttet til skoven. Undersøgelserne viser endvidere, at der ikke 

er kendskab til fund af døde hvepsevåger ved vindmøller. Den tyske 


forsker udtaler ved en telefonisk samtale, at det ikke kan afvises at 

vindmøller kan have en skræmme effekt på hvepsevågen. 

Der er således videnskabelig vished for at hvepsevågens adfærd er 

anderledes end konsulentens og rådgiverens antagelser. 

Den tyske forsker Dr. Fridtjof Ziesemers vurdering af, at vindmøller kan 

forstyrre hvepsevågen er helt i overensstemmelse med kommunens 

vurdering tilbage i notatet fra januar 2012. 

Konsulenten og rådgiveren har i en af deres henvendelser bl.a. skrevet: 

”Ser man på kort og luftfotos over Buskmose-området, er det klart, at 

placeringen af vindmøllerne mellem to skovområder ikke er den bedst 

tænkelige fra et naturmæssigt synspunkt.”

notat med resumé af indsigelser til planen med - Sønderborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?