Foretaget webreg registrering nægtet ophævet. - Erhvervsankenævnet

ERHVERVSANKENÆVNET
Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid
9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk
Kendelse af 17. november 2011 (J.nr. 2011-0024527)
Foretaget webreg registrering nægtet ophævet.
Selskabsloven § 20 og § 76, stk. 2.
(Finn Møller, Niels Walther-Rasmussen og Steen Mejer)
Ved skrivelse af 15. april 2011 har advokat A på vegne af B klaget over Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse af 28. marts 2011, hvorved styrelsen har nægtet at op-
hæve en den 11. august 2010 foretagen webreg registrering i K A/S.
Sagens omstændigheder:
I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 14. juni
2011 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:
”…
Den 11. august 2010 blev der afholdt generalforsamling i K A/S, CVR-NR.
…, hvor der ifølge generalforsamlingsreferatet blev besluttet at ændre selskabets
ledelse. Den hidtidige ledelse fratrådte i sin helhed og en ny tiltrådte.
I brev af 2. september 2010 … anmodede advokat A Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
om at ophæve den registrering som advokat C havde foretaget den
11. august 2010 af ny ledelse i selskabet, idet generalforsamlingen efter advokat
A’s opfattelse var afholdt under tilsidesættelse af fundamentale retsregler
og tilsidesættelse af væsentlige bestemmelser i aktieselskabslovgivningen
og anmeldelsesbekendtgørelsen.
Mere konkret anførte han i brevet, at generalforsamlingen er afholdt uden
indkaldelse overhovedet, idet eneanpartshaveren ikke var indkaldt eller orienteret
om generalforsamlingens afholdelse.
Med brev af 6. september 2010 … anmodede styrelsen advokat C om en udtalelse
under henvisning til brevet af 2. september fra adv. A. Advokat C
svarede med brev af 13. september 2010 … og redegjorde for baggrunden
for den skete registrering.
Det fremgår af redegørelsen, at advokat C repræsenterede D [pengeinstitut],
der havde et større tilgodehavende hos såvel K A/S som hos ejeren af aktierne
i selskabet E ApS. Til sikkerhed for disse tilgodehavender har E ApS
[holdingselskab] pantsat den samlede aktiekapital i A A/S til banken.

- 2 -
Advokat C fremsendte til styrelsen … kopi af pantsætningserklæring af 13.
januar 2010 og … den orientering om pantsætningen, som banken sendte til
K A/S.
Det fremgår af pantsætningserklæringen, at pantsætningen omfatter stemmeretten,
og at pantsætter skal gives skriftlig meddelelse, hvis banken ønsker
at udnytte stemmeretten.
Meddelelse herom blev givet ved bankens brev til pantsætter af 31. marts
2010, hvorfor banken har den fulde stemmeret på samtlige aktier i K A/S …
I henhold til denne stemmeret blev ekstraordinær generalforsamling den 11.
august 2010 afholdt … hvor panthaver, banken, var repræsenteret og tiltrådte
generalforsamlingens afholdelse.
På dette grundlag er det advokat C opfattelse, at generalforsamlingen er
gennemført på fuldt lovligt grundlag og dermed er lovlig og gyldig, og at
den foretagne webregistrering ligeledes er lovlig.
Styrelsen svarede den 10. september 2010 … advokat A med kopi til advokat
C.
Det fremgår af styrelsens svar, at styrelsen efter at have set advokat C’s vurdering
af sagen, måtte konkludere, at hvis nogen mener, at en registrering er
den pågældende til skade, hører spørgsmålet om sletningen af registreringen
under domstolene, jf. selskabsloven § 20 og at det derfor lå uden for styrelsens
kompetence at foretage sletningen, ligesom styrelsen i øvrigt ikke agtede
at foretage sig yderligere i sagen.
I brev af 13. januar 2011 … uddybede advokat A sin klage af 2. september
2010.
Han skrev, at der på generalforsamling 11. august 2010, hvor hele ledelsen i
K A/S blev udskiftet, blev truffet indgribende beslutninger. Alligevel blev
beslutningerne truffet på en skrivebordsgeneralforsamling på advokat C’s
kontor. Dette kunne kun lovligt ske, hvis ejerne af K A/S var enige heri, jf.
selskabsloven § 76, stk. 2, hvor der står:
”Kapitalejernes beslutninger på generalforsamlingen kan konkret træffes
under fravigelse af lovens regler om form og frist. Beslutningen herom skal
træffes enstemmigt, og reglerne herom skal optages i vedtægterne”.
K A/S’s ejer har efter advokat A’s opfattelse ikke givet samtykke til afholdelse
af generalforsamlingen. K A/S’s ejer var slet ikke bekendt med, at der
blev afholdt generalforsamling i K A/S. Samtlige regler om indkaldelse til
generalforsamling, dagsorden, indkaldelsesvarsel m.v. er således efter advokat
A’s opfattelse blevet overtrådt i forhold til K A/S’s ejer og B.
Reglen i selskabsloven § 78, hvorefter enhver kapitalejer har ret til at møde
på generalforsamlingen og tage ordet der, er endvidere efter advokatens op-

- 3 -
fattelse overtrådt, således at B, som direktør ikke har kunnet ytre sig i forhold
til de særdeles væsentlige beslutninger de blev truffet på generalforsamlingen.
Med brev af 24. januar 2011 … anmodede styrelse på ny advokat C om en
udtalelse.
Advokat C svarede med brev af 1. februar 2011 …
Han anførte, at panthaver, D [pengeinstitut], har pant i samtlige aktier i K
A/S. Det fremgår af pantsætningsaftalen pkt. 4, at banken kan udøve alle
(styrelsens fremhævelse) pantsætters rettigheder over det pantsatte og herunder
udøve stemmeret på de håndpantsatte aktier.
Dette udlægger advokat C sådan, at den samlede aktiekapital også kunne
fravige vedtægternes form- og fristkrav, hvilket han mener er helt i overensstemmelse
med selskabsloven § 76, stk. 2. Det er derfor efter hans opfattelse
helt lovligt hvad der blev besluttet på generalforsamlingen den 11. august
2011.
Advokat A svarer i sit brev af 8. februar 2011, … at bestemmelsen i pantsætningsaftalens
pkt. 4, vedrører det pantsatte, det vil sige de pantsatte aktier,
og derfor specielt drejer sig om udøvelsen af stemmeretten.
Punkt 4 har efter advokat A’s opfattelse ingen betydning i henhold til selskabslovens
regler herunder om indkaldelse, varsel og om at få tilsendt
dagsorden, så aktionæren har mulighed for at møde op på generalforsamlingen
og ytre sig.
På dette grundlag konkluderede styrelsen i breve af 28. februar … og 28.
marts 2011 …, at der efter styrelsens opfattelse ikke var grund til antage, at
advokat C havde misbrugt sin adgang til webreg-systemet og at spørgsmålet
om udslettelsen af den skete registrering henhørte under domstolene og at
styrelsen således ikke ville foretage sig yderligere i sagen.
I brev af 8. april 2011 til kontorchef F… gentog adv. A sin klage over styrelsens
afgørelse og ønskede, at styrelsen genoptog sagen.
I brev af 24. maj 2011 … forklarede styrelsen endnu engang sin afgørelse
og fastholdt at klager måtte lægge sag an ved domstolene, hvis der ønskedes
en anden.
Sagens retlige omstændigheder
Selskabslovens § 20 lyder således:
”Mener nogen bortset fra i tilfælde, der omfattes af § 109, at en registrering
vedrørende en beslutning, som er truffet af generalforsamlingen eller selskabets
ledelse, er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om sletning
af registreringen under domstolene.

- 4 -
Stk. 2. Sag herom skal være anlagt mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens
offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.
Retten sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen, hvorefter
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør oplysning om sagens udfald i
styrelsens it-system.”
Det er styrelsens opfattelse, at en sket registrering, herunder også en registrering,
der er foretaget i styrelsens selvregistreringssystem webreg, er omfattet
af denne bestemmelse. Er nogen derfor af den opfattelse, at en registrering
er dem til skade, henhører spørgsmålet om en evt. sletning af registreringen
efter selskabsloven § 20, under domstolene.
Det er ligeledes styrelsens opfattelse, at det ligger uden for styrelsens kompetence
at tage stilling til den uenighed, der er mellem parterne, om hvorvidt
registreringen er sket på lovligt grundlag.
Da styrelsen ikke er en domstol og derfor ikke har mulighed for at indhente
de beviser som en domstol kan, f.eks. ved vidneafhøring under ansvar, er
det ikke muligt at tage stilling til rigtigheden af parternes argumenter,
spørgsmålet må derfor efter styrelsens opfattelse afgøres ved domstolene.
Det er også styrelsens opfattelse, at det ikke kan afvises, at pantsætningen af
samtlige aktier som giver panthaver ret til at indtræde i alle pantsætters rettigheder
også omfatter retten til at fravige vedtægternes form- og fristkrav.
Styrelsen vil derfor ikke påtale beslutningens lovlighed overfor advokat C.
…”
I nævnte skrivelse af 2. september 2010 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har advo-
kat A anført:
”…
Jeg skal herved som advokat for B anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
om at ophæve den af advokat C foretagne webreg-registrering af ny ledelse i
selskabet K A/S, CVR.nr. …, i henhold til generalforsamling afholdt den
11. august i år.
Jeg vedlægger kopi af protokollat vedrørende den afholdte generalforsamling.
K A/S ejes 100% af E ApS, CVR.nr. …, og holdingselskabet ejes 100% af
B.
Ved generalforsamlingsbeslutningen den 11. august 2010 blev der foretaget
udskiftning af ledelsen, hvorved den samlede bestyrelse, herunder B, blev
udskiftet med en ny bestyrelse med advokat C som formand. Samtidig udpegede
den nye bestyrelse en ny direktør i stedet for B.

- 5 -
Generalforsamlingen er afholdt under tilsidesættelse af fundamentale retsregler
og tilsidesættelse af væsentlige bestemmelser i aktieselskabslovgivningen
og anmeldelses-bekendtgørelsen.
Generalforsamlingen er således afholdt uden indkaldelse overhovedet. Ejeren
af samtlige aktier i K A/S, E ApS, var således ikke indkaldt eller orienteret
om generalforsamlingens afholdelse. Ledelsen i E ApS består af direktør
B, som ikke var indkaldt eller orienteret om generalforsamlingens afholdelse.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal foretages af selskabets
bestyrelse med angivelse af dagsorden med lovligt varsel, og generalforsamlingen
skal afholdes i … kommune.
Der er overtrådt så fundamentale regler, at generalforsamlingsbeslutningerne
ikke kun er ugyldige, men en nullitet.
Der er tale om en ulovlig webreg-registrering.
Jeg skal anmode om, at der straks sker berigtigelse, således at registreringen
af beslutningerne den 11. august 2010 øjeblikkeligt ophæves.
…”
I nævnte skrivelse af 13. januar 2011 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har advokat A
anført:
”…
I henhold til aftale skal jeg herved som advokat for B uddybe min klients
indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 2. september 2010 vedrørende
den ulovligt afholdte generalforsamling i K A/S den 11. august 2010.
Ved generalforsamlingen den 11. august 2010 blev der truffet beslutning,
hvorefter den samlede bestyrelse i K A/S, herunder B, blev udskiftet med en
ny bestyrelse med advokat C som formand. Endvidere udpegede den nye
bestyrelse en ny direktør i stedet for B.
Der er således tale om en generalforsamling, hvor der skulle træffes indgribende
beslutninger.
Generalforsamlingen blev afholdt som en skrivebordsgeneralforsamling
på advokat C’s kontor. Dette kan kun lovligt ske, såfremt K A/S’s ejere er
enige herom, jfr. selskabslovens § 76 stk. 2.
K A/S ejes 100% af E ApS, som ejes 100% af B. B er direktør i E ApS.
K A/S’s ejer, E ApS, har ikke givet samtykke til afholdelse af generalforsamlingen
uden overholdelse af selskabslovens og vedtægternes regler om
form og frist. E ApS og B var slet ikke bekendt med, at der blev afholdt ge-

- 6 -
neralforsamling i K A/S. Samtlige regler om indkaldelse til generalforsamling,
dagsorden, indkaldelsesvarsel m.v. er således overtrådt i forhold
til K A/S’ ejer, E ApS og B.
Reglen i selskabslovens § 78, hvorefter enhver kapitalejer har ret til at
møde på generalforsamlingen og tage ordet der, er endvidere overtrådt, således
at B som direktør i E ApS ikke har kunnet ytre sig i forhold til de for E
ApS og B særdeles væsentlige beslutninger, der blev truffet på generalforsamlingen.
Konklusionen er derfor,
• at det ikke har været lovligt at afholde den skete skrivebordsgeneralforsamling,
• at samtlige indkaldelsesregler i forhold til K A/S’s ejer, E ApS, er overtrådt.
Hertil kommer, at den ulovlige generalforsamling er afholdt i G-by i strid
med vedtægternes bestemmelse om, at generalforsamlinger skal afholdes i
H [anden kommune].
Som følge af, at ovennævnte regler ikke er overholdt i forhold til E ApS er
den skete registrering ikke lovligt foretaget.
…”
I skrivelsen af 8. april 2011 fra advokat A til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er det an-
ført:
”…
Jeg har modtaget skrivelse af 28. marts i år vedrørende den indgivne klage i
ovennævnte sag.
I skrivelsen anføres det, at det fremgår af sagen, at ”…. og konkret træffe
afgørelse under fravigelse af lovens regler om form- og fristkrav, jfr. selskabslovens
§ 76 stk. 2.”
Jeg er målløs. Dette fremgår ikke af sagen.
Herefter konkluderes det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har mulighed
for at foretage sig noget i sagen.
Da denne afgørelse bygger på en urigtig præmis, og da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ikke har forholdt sig til indholdet af mine skrivelser af henholdsvis
13. januar og 8. februar d.å., skal jeg anmode om at Styrelsen genoptager
sagen og foretager en realitetsbehandling.

- 7 -
Det fremgår helt tydeligt af Styrelsens skrivelse af 28. marts, at Styrelsen
ikke har sat sig ind i sagen og truffet en seriøs afgørelse. Det er forstemmende,
at Styrelsen ikke kender reglerne i selskabsloven, ikke ulejliger sig
med at sætte sig ind i reglerne og tilsyneladende er ligeglad med om reglerne
overholdes, selvom det konkret påpeges overfor Styrelsen.
Det fremgår af selskabslovens § 76 stk. 2, at fravigelse af lovens og vedtægternes
form- og fristkrav kun kan fraviges, når ejerne konkret er enige herom.
Ejeren af aktierne i K A/S er E ApS, hvis direktør er B.
Ejeren har ikke givet tilladelse til afholdelse af denne ”skrivebordsgeneralforsamling”,
og ejeren havde intet kendskab til afholdelsen af generalforsamlingen.
Det siger sig selv, at der skal være sikkerhed for, at kapitalejeren har kendskab
til, at der bliver holdt generalforsamling, hvilken dagsorden der foreligger
og mulighed for at møde og ytre sig.
Det er dette selskabslovens § 76 stk. 2 sikrer.
Det må være Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forpligtelse at gribe ind, hvis
sådanne fundamentale retssikkerhedsregler ikke overholdes.
…”
I indlæg af 7. juli 2011 har advokat A yderligere anført:
”…
Jeg skal på min klients vegne fastholde de synspunkter, der er fremført overfor
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i mine skrivelser, der er fremlagt som bilag
i sagen.
Selskabslovens § 20 vedrører en situation, hvor en person mener, at generalforsamlingen
har truffet en beslutning, der er den pågældende til skade.
Situationen i denne sag er, at den afholdte generalforsamling er en nullitet.
Der er således ikke truffet nogen beslutning.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fejlagtigt registreret en generalforsamlingsbeslutning
fra en generalforsamling, der var ulovlig i en sådan grad, at
den også er en nullitet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har begået en fejl, og Selskabsstyrelsen må
berigtige den og anerkende, at generalforsamlingen var ulovlig.
Det er muligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke er en domstol, men det
er trods alt en Styrelse, der skal administrere gældende regler, herunder især
selskabslovgivningen. Styrelsen kan ikke frasige sig dette ansvar.

- 8 -
Der er ikke som anført af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen brug for vidneafhøring
eller andet til belysning af sagen. Her er der kolde facts at forholde
sig til.
Jeg er forundret over, at Styrelsen er af den opfattelse, at ”…. det ikke kan
afvises, at pantsætningen af samtlige aktier, som giver panthaver ret til at
indtræde i alle pantsætters rettigheder også omfatter retten til at fravige vedtægternes
form- og fristkrav.”
Styrelsen er altså af den opfattelse, at en pantsætning af aktierne i K A/S
medfører, at samtlige indkaldelsesregler herved er tilsidesat, herunder selskabslovens
§ 76.
Det fremgår af selskabslovens § 76, at der kan afholdes ”skrivebordsgeneralforsamling”,
hvis samtlige kapitalejere er enige herom. I Peter Schaumburg-Müller
og Erik Werlauffs ”Selskabsloven med kommentarer”, 1. udgave
2010 side 402 anføres det, at selskabets ejere skal være enige om det,
hvis man konkret (fremhævet af mig) ønsker at fravige lovens og vedtægternes
regler om form og frist, og at der er tale om en konkret beslutning
(fremhævet af mig) for den enkelte (fremhævet af mig) generalforsamling.
En sådan konkret beslutning om afholdelse af ”skrivebordsgeneralforsamling”
den 11. august 2010 er ikke truffet af E ApS, der er enekapitalejeren af
K A/S.
Herefter må generalforsamlingen være ulovlig og det i en sådan grad, at den
er at betragte som en nullitet.
…”
Ankenævnet udtaler:
I henhold til selskabslovens § 20 hører spørgsmålet om sletning af en registrering
under domstolene, såfremt nogen mener, at en registrering vedrørende en beslutning,
som er truffet af generalforsamlingen eller selskabets ledelse, er den pågældende til
skade.
Af bemærkningerne til selskabslovens § 20 (lovforslag nr. 170 af 25. marts 2009)
fremgår blandt andet:
”Med forslaget er der tale om en videreførelse af den gældende § 159 b, stk. 3, i
aktieselskabsloven og § 78, stk. 3, i anpartsselskabsloven om, at kun domstolene
kan afgøre spørgsmålet om en registrerings sletning. Der er ikke tilsigtet materielle
ændringer i forhold til den gældende retstilstand, men alene foreslået mindre
redaktionelle ændringer.

- 9 -
Bestemmelsen vedrører alene afgørelsen af spørgsmål om registreringer, der er
udløst af beslutninger, som er truffet af kapitalselskabets generalforsamling eller
ledelse.
…
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan alene administrativt ændre registreringer, hvis
der er tale om utilsigtet fejlskrift fra anmelders side i de tilfælde, hvor anmeldelsen
er registreret ved brug af de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilbudte itregistreringsløsninger.
Tilsvarende kan der ske korrektioner af registreringer, der
er foretaget i forbindelse med sagsbehandling i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
hvis fejlen beror på en sagsbehandlerfejl. Det samme er tilfældet, hvis det registrerede
åbenbart er en nullitet.”
Det følger endvidere af selskabslovens § 15, stk. 2, at en anmelder, der registrerer et
forhold i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom
til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, indestår for, at registre-
ringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuld-
magt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er
gyldig.
Ankenævnet finder herefter ikke, at en registrering hverken på styrelsens eget initia-
tiv eller efter modtagen klage fra nogen, der mener sig krænket af en registrering,
kan genoptages med henblik på udslettelse af den allerede skete registrering, med-
mindre denne beror på en fejlskrift eller af anden grund åbenbart er en nullitet.
K A/S’s advokat, A, har til støtte for påstanden om ophævelse af den foretagne regi-
strering blandt andet gjort gældende, at registreringen af ny ledelse i selskabet er sket
efter en skrivebordsgeneralforsamling den 11. august 2011, og at en sådan general-
forsamling kun lovligt kunne afholdes, såfremt selskabets ejere var enige herom, jf.
selskabslovens § 76, stk. 2. Der var imidlertid ikke enighed, da ejeren, E ApS, noto-
risk ikke havde meddelt samtykke.
Advokat C, der foretog registreringen, har heroverfor blandt andet gjort gældende, at
E ApS har pantsat den samlede aktiekapital i K A/S, og at det fremgår af pantsæt-
ningsaftalen, at panthaver kan udøve alle pantsætters rettigheder over det pantsatte
og derfor også - uden yderligere samtykke fra E ApS - kunne fravige vedtægternes
form- og fristkrav i overensstemmelse med selskabslovens § 76, stk. 2, hvilket gør
generalforsamlingsbeslutningen af 11. august 2011 lovlig.

- 10 -
Da der efter ankenævnets opfattelse på den anførte baggrund ikke foreligger sådanne
tungtvejende grunde, som kan danne grundlag for at ophæve den stedfundne registre-
ring administrativt, tiltræder ankenævnet, at spørgsmålet om registreringens ophæ-
velse henhører under domstolene, jf. selskabslovens § 20.
Erhvervsankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af
28. marts 2011.