Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune
Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune
Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KuLturHIstOrIe<br />
Mennesket og natuRen<br />
Forholdene i odsherred har været barske i historisk tid.<br />
jorden har været forholdsvist næringsfattig og området har,<br />
efter tidligere tiders rydninger, været skovfattig, så vind og<br />
vejr har haft frit spil.<br />
Landbrug har været knyttet til den bedre jord og de mere<br />
fremkommelige partier på morænefladerne bl.a. på bagsiden<br />
af randmorænebakkerne. også her har jorden båret<br />
præg af isens udvaskning. i bakkerne og på hedesletterne<br />
har græsning været dominerende. Først ved de store inddæmninger<br />
har området opnået arealer med gode dyrkningsforhold<br />
- endda med mulighed for specialafgrøder i<br />
form af grøntsagsproduktion.<br />
samspillet mellem jordens beskaffenhed og menneskets<br />
bosættelse kan aflæses i landskabet i dag. På fladerne ligger<br />
fortsat ordnet landbrug. I bakkerne og på buerne findes<br />
fortsat afgræsning og marker med overdrevspræg, som<br />
afspejler den mere fattige jordbund og sværere fremkommelighed.<br />
På de barske og fattige lokaliteter langs kysterne<br />
findes nu sommerhusområder, hvor jorden ikke var værd at<br />
dyrke.<br />
det inddæMMede Land<br />
de måske mest kontrastrige landskabselementer i kommunen<br />
er de inddæmmede arealer – både det store Lammefjordsområde,<br />
der er et af landets største – men også den<br />
lidt mindre sidinge Fjord samt de helt små inddæmmede<br />
søer. her står istidslandskabets buer og bakker i skarp kontrast<br />
til de helt flade og omfangsrige lavninger i terrænet.<br />
Landvindingen har således bidraget med et synligt karaktergivende<br />
træk til landskabet i odsherred.<br />
det inddæmmede land fremstår åbent, ofte med sparsom<br />
bebyggelse omkranset af bakkedrag, og har en meget klar<br />
struktur i kraft af de regelmæssige og rektangulære udstyk-<br />
typisk husmandssted i<br />
bjergene, fredet område.<br />
ninger og snorlige veje. grundet de særlige jordbundsforhold<br />
i Lammefjorden er dette blevet et dyrkningslandskab<br />
præget af grønsagsdyrkning og dermed en stor variation i<br />
afgrøder.<br />
LandsbyeRne<br />
Landsbyerne i <strong>Odsherred</strong> <strong>Kommune</strong> findes i et tæt net i en<br />
blanding af forte- og rækkebyer (vejbyer). en særegen karakteristik<br />
er de mange landsbyer med navne, som hentyder<br />
til nærheden til vand - trods byernes beliggenhed midt<br />
inde i landet. F.eks. vig og skippinge hentyder til tiden før<br />
inddæmningerne, hvor Lammefjorden husede sejlads og<br />
fiskeri.<br />
Landsbyerne har historisk ligget på de højtliggende partier<br />
med marker på de højtliggende flader bag byen og adgang<br />
til høslet og eng nedenfor bakkerne tæt ved vandet. den<br />
ringe jordbund langs kysterne har betydet, at landsbyboerne<br />
her har suppleret deres livsførelse med bl.a. fiskeri.<br />
husMandsudstykningeRne<br />
området rummer en lang række karakteristiske husmandsudstykninger,<br />
både tidlige i form af bjergene, som allerede<br />
blev udstykket fra dragsholm i 1790’erne, men også<br />
statshusmandsudstykninger fra senere perioder i starten<br />
af 1900-tallet. statshusmandsudstykningerne fremstår karakteristisk<br />
med små huse beliggende på rækker med små<br />
jordlodder og lige hegn, f.eks. åshuse. bjergenes jordlodder<br />
er noget større, og strukturen knapt så fremtrædende<br />
pga. terrænet.<br />
Lyngen og soMMeRhusene<br />
Lyngområderne, med den ringe landbrugsjord, ligger primært<br />
langs kommunens vest- og nordkyst. Lyngen var oprindeligt<br />
græsningsarealer, eller steder man slog hø. derfor<br />
kan man af stednavnene aflæse de enkelte lyngområders<br />
tilknytning til de respektive landsbyer - eksempelvis højby<br />
og højby Lyng.<br />
i forbindelse med Landboreformerne i 1800-tallet blev<br />
”Lyngen” delvist bebygget med mindre husmandsbrug. Men<br />
jorden var så dårlig, at husmændende måtte ernære sig<br />
som fiskere og daglejere. Feriekulturens opståen i 1900-tallet<br />
betød, at udlejning til sommergæster og betjening af<br />
disse blev en kærkommen og vigtig indtægtskilde.<br />
Der var områder af kysten, hvor sandflugten rasede og<br />
her var forholdene trods alt for dårlige til etablering af<br />
husmandsbrug. her blev lyngområderne sidst i 1800-tallet<br />
tilplantet med klitplantager for at bekæmpe sandflugten.<br />
Efter sandflugten var kommet under kontrol var klitplantagerne<br />
og de nærliggende områder oplagte til at finde plads<br />
til sommerhusudstykninger i 1960’erne og 1970’erne. det<br />
oprindelige lynglandskab findes i dag kun ved f.eks. Skamlebæk<br />
Radiostation og veddinge bakker.<br />
jeRnbanen<br />
sommerhusområderne har skabt en overlejring af den<br />
oprindelige bebyggelsesstruktur og arealanvendelse i odsherred,<br />
men en anden udvikling tegner sig lige så tydeligt<br />
i byudviklingen, nemlig holbæk-nykøbing jernbanen som<br />
åbnede i 1901. de oprindelige landsbyer, præget af gårde<br />
og landbrug, har langs jernbanen udviklet sig til stationsbyer<br />
med handel og erhverv, f.eks. hørve, asnæs, grevinge<br />
og vig.<br />
MøLLeRne<br />
i slutningen af 1800-tallet blev dansk landbrug omlagt fra<br />
kornproduktion til forædling af landbrugsprodukter. i odsherred,<br />
som overalt i landet, skød bl.a. vinddrevne møller<br />
op. odsherred har bibeholdt mange af sine historiske møl-<br />
ler, som i dag fremstår som orienteringpunkter og vartegn<br />
i landskabet. F.eks. er høve Mølle markant i landskabet og<br />
ses på lang afstand.<br />
heRRe- og hovedgåRde<br />
odsherred rummer en herregård, dragsholm slot og en<br />
hovedgård, anneberg.<br />
dragsholm slots ejerlav fremstår også i dag som herregårdslandskab<br />
med både skov, ager og eng (lyng), samt resterne<br />
af middelaldergodsets bygningsmæssige besiddelser hovedgårde,<br />
kirke, teglværk mm. slottet ligger på et drag, der<br />
før inddæmningen af Lammefjorden var adgangstange til<br />
resten af odsherred.<br />
Dragsholms måske største indflydelse på det omkringliggende<br />
landskab er inddæmningen af Lammefjorden, som<br />
lensbaron georg Frederik otto Zythpen-adeler igangsatte i<br />
1873, og som foregik frem til 1940’erne.<br />
hovedgården annebjerg, indeholder i dag Museum odsherred<br />
og de kystnære dyrkningsarealer anvendes som park til<br />
hempel glasmuseum. i den nordlige del af området ligger<br />
det store institutionsbyggeri annebergparken som bl.a.<br />
indeholder psykiatrihospital.<br />
oLdtidens kuLtuRhistoRie<br />
oldtidens synlige kulturhistorie knytter sig også til istidslandskabet<br />
med stenalderens dysser og bronzealderens<br />
gravhøje placeret på de højtliggende randmorænebakker.<br />
esterhøj ved høve og vejrhøj på den sydlige spids af vejrhøjbuen,<br />
og jættestuen ved stenstrup er blot tre blandt<br />
mange af områdets synlige gravhøje, som kan opleves som<br />
landmarks i landskabet. et af danmarks vigtigste bronzealderfund,<br />
solvognen, er fundet i trundholm Mose.<br />
7 oveRoRdnede stRuktuReR