Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune
Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune
2 2 nordkysten KILOMeter KaRaKtEROmRåDER 4 KaraKterOMråDe NOrDKysteN 2 BELIGGENDHED Mod nord afgrænses området af Kattegat. Her har istiden, havet og vinden skabt en meget varieret kyststrækning, der er samlet i dette karakterområde. Området strækker sig fra Sonnerup Skov i vest til Skansehage og Nakke Hage ved mundingen til Isefjorden mod øst. Mod sydvest er området afgrænset af Lumsås og mod syd og sydøst af de højere beliggende og bakkede dødis- og randmoræne landskaber i hhv. Højby Bakker og Svinninge-Vig Landbrugslandskab. nøgLekaRakteR LavtLiggende natuRoMRådeR På MaRine aFLejRingeR MeLLeM højeRe beLiggende istidsaFLejRingeR, hvoR aReaLanvendeLsen eR LandbRugsdRiFt. oMRådet eR kaRakteRiseRet aF skiFtet MeLLeM det LavtLiggende FLade og højtLiggende bakkede teRRæn, næRheden tiL havet og et veLbevaRet kuLtuRLandskab Med oP- RindeLig bebyggeLses- og vejstRuktuR, MiddeLsto- Re MaRkeR aFgRænset aF LøvtRæhegn og aF enkeLte stoRe tRæeR og buske. oMRådet eR aF MiddeL skaLa, uden tydeLige stRuktuReR, RuMMeR Mange udsigteR og FReMståR ubeRøRt aF tekniske anLæg. geoLogi Under sidste istid aflejrede isen ler, sand og grus i dette område. klintbjerge, nørrevang og nakke er de højest beliggende morænepartier, som isen efterlod. disse kom i tiden efter isens tilbagetrækning til at ligge som øer i stenalderhavet sammen med en række andre øer mod nord, som nu er eroderet bort af havet. de gamle kystskrænter 24 karakterområdet rummer en mangfoldighed af rekreative udfoldelsesmuligheder. fra stenalderhavet fremstår markante i landskabet på nordvest- og sydøstsiden af nørrevang og klintbjerge. i takt med landhævningen i efteristiden dannedes store strandvoldssystemer med udgangspunkt i moræneøerne, som i dag er forbundet og danner en sammenhængende kyststrækning bestående af moræneknolde og marine aflejringer. En del af det materiale, som er aflejret i strandvoldssystemerne kommer fra de tidligere øer, som lå ud for kysten, men som nu er eroderet bort. i forbindelse med dannelse af strandvoldssystemerne blev klintsø, dybesø, Flyndersø og Langesø Mose afsnøret fra havet og ligger i dag som henholdsvis, drænet sø, sø, strandsø/strandeng og mose bag kystlinjen. store dele af området er overlejret af flyvesand. Især i områderne omkring Nakke Lyng, Nørrevang og langs kysten ses sandet og klitterne. Jordbunden er varieret fra finsandet jord på de lavereliggende jorde, undtagen øst for nykøbing, hvor området er domineret af lerjord, og lerblandet sandjord og sandblandet lerjord på de højere beliggende moræne- og dødispartier. området er domineret af afvandingskanaler på størstedelen
af de lavere beliggende arealer. i varierende afstand ind i landskabet findes forskellige våde naturtyper som strandeng, overdrev, rørsump, afsnørede søer m.v. i dødislandskaberne er landbrugsfladerne præget af afløbsløse søer og mindre vandfyldte lavninger. kysten kyststrækningen er karakteriseret af områdets geologiske dannelsesprocesser og domineret af våde naturtyper, som funktion af havets påvirkning og landhævningen. kysten i nyrup bugt, ud mod kattegat, er et åbent dansk farvand eksponeret for vind og bølgernes kraft, og rummer dybder mellem 5 og 10 m. Farvandet afgrænses af bueformede strandvolds- og klintekyster. stranden er bred og af varierende tekstur. omkring klint og ud for sonnerup skov er stranden stenet, mens den gradvist bliver mere sandet hen mod vester Lyng. ud for nakke Lyng består stranden af rent sand. ud mod korshage bliver stranden igen stenet. den nordøstvendte kyststrækning, ud mod indsejlingen til isefjorden, ligger overvejende i læ, men eksponeres dog Lynghede syd for korshage. åbent, bakket, intensivt dyrket dødislandskab på nakke med oprindelig vej-, bebyggelses- og markstruktur. nykøbing bugt ses i baggrunden. ved østlige vindretninger. stranden er her lidt smallere og består af blandet sand og sten. Materialetransporten langs denne kyststrækning er sydgående, hvilket har resulteret i dannelsen af skansehage, hvor det transporterede materiale aflejres. Stranden en smal og Skansehage afgrænser bugten ved Rørvig, der er en typisk lavenergikyst uden markant erosion og med en smal forstrand. Samme kysttype findes ned langs kysten ved Nakke, om end kysten påvirkes af stærkere strømme mod syd på halvøen, hvor kysterne overgår til klintkyster. På den vestlige side af nakke inde i nykøbing bugt er strømhastigheden lav og kysten er en typisk lavenergikyst med tilgroning i tagrør. hovvig er inddæmmet og fremstår som beskyttet lavbundsområde med rørsump på de vådeste partier og græsset eng på de tørrere. kaRakteRgivende stRuktuReR området er overordnet karakteriseret ved de geologiske dannelsesprocesser, som har og fortsat påvirker området. Landbrugsdriften findes stadig i dag på de jorde, hvor na- karakteristisk sommerhusområde ved klintehuse. stenet strandbred syd for korshage. turgrundlaget har givet grobund for rationel landbrugsdrift - dvs. på de højtliggende partier. Langs kysten i varierende afstand ind i landskabet findes forskellige våde naturtyper som strandeng, overdrev, rørsump, afsnørede søer m.v. området er karakteriseret af større plantager af nåletræ i form af Sonnerup Skov i vest og en stor sandflugtsplantage med bl.a. fyrretræer omkring nakke Lyng. området fremstår i dag meget skovpræget, bl.a. med nyere skovrejsning syd for nakke og skov øst for nykøbing ud mod hovvig. områdets landbrugsområder i nørrevang, på nakke og øst for nykøbing fremstår med varierende løvtræhegn bestående af en blanding af træarter. I de afløbsløse lavninger vokser krat og tagrør. området rummer byerne nykøbing, Rørvig og nakke, samt et antal mindre landsbyer. i det åbne land er området karakteriseret af enkeltliggende gårde. nykøbing er udviklet betragteligt i forhold til historisk tid, bl.a. som endestation for jernbanen fra holbæk. byens oprindelige hovedgade er fortsat erkendelig i bymidten. Rørvig opleves ikke som selvstændig landsby, men er vokset sammen med det omgivende sommerhusområde. Landsbyen nakke har stadig sin oprindelige landsbystruktur og understreger områdets oprindelige landbrugslandskab fra udskiftningens tid. i det åbne land i nørrevang og på nakke er området karakteriseret af udflyttergårde, ligeledes som funktion af udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. området fremstår uberørt af større tekniske anlæg. kuLtuRhistoRie hele området er formet og skabt af havets og istidens processer, og dette naturgrundlag har skabt grundlaget for det kulturhistoriske lag, som fortsat kan aflæses i de områder, hvor der også i dag dyrkes landbrug. I disse områder er det udflytningen af gårdene på de gode jorde i forbindelse med udskiftningen i starten af 1800-tallet, som dominerer billedet. områderne – nørrevang og nakke - rummer fortsat stærke spor af både den oprindelige bebyggelses-, mark- og vejstruktur. området vest for nørrevang tilplantedes fra 1867 med Bjerg- og Klitfyr for at dæmpe sandflugt. Gårdene mistede deres græsningarealer, men den gode jord i nørrevang blev 25 2 nordkysten
- Page 1 and 2: PLan og udvikLing LandskabsanaLyse
- Page 3 and 4: INDLeDNINg MetODe i løbet af 2012
- Page 5 and 6: OverOrDNeDe struKturer geOLOgI Og L
- Page 7 and 8: KuLturHIstOrIe Mennesket og natuRen
- Page 9 and 10: Udsigt Visuel sammenhæng udsigteR
- Page 11 and 12: KaraKterstyrKe laNDSKaBSKaRaKtERENS
- Page 13 and 14: særLIge vIsueLLe OpLeveLsesMuLIgHe
- Page 15 and 16: strategIsKe MåL DE StRatEgISKE må
- Page 17 and 18: KystLaNDsKab KyStlaNDSKaBEt OmfattE
- Page 19 and 20: højde på 16 m. strandbredderne p
- Page 21 and 22: KaraKterstyrKe sæRLigt kaRakteRist
- Page 23: strategIsKe MåL beskyt beskyt Kyst
- Page 27 and 28: udFoRdRingeR i kommuneplanen er et
- Page 29 and 30: strategIsKe MåL beskyt Kystforland
- Page 31 and 32: kuLtuRhistoRie Områdets kulturhist
- Page 33 and 34: KILOMeter strategIsKe MåL beskyt o
- Page 35 and 36: kaRakteRgivende stRuktuReR Landskab
- Page 37 and 38: eskyt beskyt og forbedre sårbar ov
- Page 39 and 40: er anneberg skov og grønnehave en
- Page 41 and 42: KaraKterstyrKe kaRakteRistisk Hele
- Page 43 and 44: strategIsKe MåL beskyt Brændt omr
- Page 45 and 46: områdets nordøstlige grænse. Beb
- Page 47 and 48: strategIsKe MåL beskyt KILOMeter u
- Page 49 and 50: Vig by og DLG’s kornsiloer, samt
- Page 51 and 52: KILOMeter strategIsKe MåL 1 beskyt
- Page 53 and 54: getrukket fra vejene. herrestrup, b
- Page 55 and 56: KaraKterstyrKe sæRLigt kaRakteRist
- Page 57 and 58: KILOMeter beskyt beskyt og forbedre
- Page 59 and 60: sejerø bugt og nekselø bugt udgø
- Page 61 and 62: særlig karakteristisk karakteristi
- Page 63 and 64: eskyt oplevelsen af kystrummene i s
- Page 65 and 66: matorstationen vest for grevinge. P
- Page 67 and 68: eskyt beskyt og forbedre strategIsK
- Page 69 and 70: Audebodæmningen definerer kystforl
- Page 71 and 72: særlig karakteristisk karakteristi
- Page 73 and 74: strategIsKe MåL beskyt beskyt besk
2<br />
2 nordkysten<br />
KILOMeter<br />
KaRaKtEROmRåDER<br />
4<br />
KaraKterOMråDe<br />
NOrDKysteN<br />
2<br />
BELIGGENDHED<br />
Mod nord afgrænses området af Kattegat. Her har istiden, havet og vinden skabt en meget varieret kyststrækning, der er<br />
samlet i dette karakterområde. Området strækker sig fra Sonnerup Skov i vest til Skansehage og Nakke Hage ved mundingen<br />
til Isefjorden mod øst. Mod sydvest er området afgrænset af Lumsås og mod syd og sydøst af de højere beliggende og<br />
bakkede dødis- og randmoræne landskaber i hhv. Højby Bakker og Svinninge-Vig Landbrugslandskab.<br />
nøgLekaRakteR<br />
LavtLiggende natuRoMRådeR På MaRine aFLejRingeR<br />
MeLLeM højeRe beLiggende istidsaFLejRingeR, hvoR<br />
aReaLanvendeLsen eR LandbRugsdRiFt. oMRådet eR<br />
kaRakteRiseRet aF skiFtet MeLLeM det LavtLiggende<br />
FLade og højtLiggende bakkede teRRæn, næRheden<br />
tiL havet og et veLbevaRet kuLtuRLandskab Med oP-<br />
RindeLig bebyggeLses- og vejstRuktuR, MiddeLsto-<br />
Re MaRkeR aFgRænset aF LøvtRæhegn og aF enkeLte<br />
stoRe tRæeR og buske. oMRådet eR aF MiddeL skaLa,<br />
uden tydeLige stRuktuReR, RuMMeR Mange udsigteR<br />
og FReMståR ubeRøRt aF tekniske anLæg.<br />
geoLogi<br />
Under sidste istid aflejrede isen ler, sand og grus i dette<br />
område. klintbjerge, nørrevang og nakke er de højest<br />
beliggende morænepartier, som isen efterlod. disse kom<br />
i tiden efter isens tilbagetrækning til at ligge som øer i<br />
stenalderhavet sammen med en række andre øer mod nord,<br />
som nu er eroderet bort af havet. de gamle kystskrænter<br />
24<br />
karakterområdet rummer<br />
en mangfoldighed af rekreative<br />
udfoldelsesmuligheder.<br />
fra stenalderhavet fremstår markante i landskabet på nordvest-<br />
og sydøstsiden af nørrevang og klintbjerge.<br />
i takt med landhævningen i efteristiden dannedes store<br />
strandvoldssystemer med udgangspunkt i moræneøerne,<br />
som i dag er forbundet og danner en sammenhængende<br />
kyststrækning bestående af moræneknolde og marine aflejringer.<br />
En del af det materiale, som er aflejret i strandvoldssystemerne<br />
kommer fra de tidligere øer, som lå ud for<br />
kysten, men som nu er eroderet bort. i forbindelse med<br />
dannelse af strandvoldssystemerne blev klintsø, dybesø,<br />
Flyndersø og Langesø Mose afsnøret fra havet og ligger i<br />
dag som henholdsvis, drænet sø, sø, strandsø/strandeng og<br />
mose bag kystlinjen. store dele af området er overlejret af<br />
flyvesand. Især i områderne omkring Nakke Lyng, Nørrevang<br />
og langs kysten ses sandet og klitterne.<br />
Jordbunden er varieret fra finsandet jord på de lavereliggende<br />
jorde, undtagen øst for nykøbing, hvor området er<br />
domineret af lerjord, og lerblandet sandjord og sandblandet<br />
lerjord på de højere beliggende moræne- og dødispartier.<br />
området er domineret af afvandingskanaler på størstedelen
Change language