fortætning af historisk karré i aarhus bykerne - Rum - Arkitektskolen ...

P R O G R A M A F G A N G E F T E R Å R 

1 

2011 

F O R TÆ T N I N G A F 

H I S T O R I S K K A R R É 

I A A R H U S B Y K E R N E 

I S C E N E S Æ T T E L S E A F B Y E N S K U LT U R A R V: 

AT F O R S VA R E, F O R S TÆ R K E O G F O R M I D L E 

L I S E K N A K K E R G A A R D N I E L S E N . 2 0 0 9 6 7 4 

V E J L E D E R : L E K T O R L A R S N I C O L A I B O C K 

I N T E R N C E N S O R : H A N S F E L D T H U S E N 

T R A N S F O R M A T I O N O F A R C H I T E C T U A L H E R I T A G E 

P L A T F O R M : A R K I T E K T O N I S K K U L T U R A R V 

1 1 . 0 1 . 2 0 1 2

Forord 

At forny et byområde handler ikke blot om at tilføre områ- 

det noget nyt. Det handler om at lokalisere de ressourcer 

og værdier, der eksisterer i området og så bygge videre 

derfra. Et områdes ressourcer består både af brugernes 

menneskelige ressourcer samt af den arv, der overleveres 

gennem fysiske strukturer. Kulturarven bør i højere grad 

betragtes som et aktiv i byfornyelse. 

Hvor man tidligere ’brød ud’ af en alt for kompakt bo- 

sætning og erobrede den bare mark, er der nu faktorer, 

der tvinger mennesker til at finde sammen igen. Kode- 

ordet er tæthedsgrad. Hvor tæt kan man bygge uden at 

miste kvalitet, så man undgår et unødigt arealforbrug og 

dermed også et forøget energibehov. Det helt centrale 

spørgsmål er: Hvor kan den historiske bystruktur fortættes 

og i hvilken udstrækning kan man fortætte uden bymiljøet 

foringes og kulturarven går tabt. 

Et projekt med fortætning som tema vil nødvendigvis 

indskrive sig i diskussionen om hvorledes man imødekom- 

mer en bæredygtig byudvikling - det vil på nogle måder 

være et projekt der rækker ud over sig selv, og som kan 

perspektiveres til en generel situation, der er fælles for 

2 FORORD 

3 

flere byområder.

“Byen er realiseringen af den gamle menneskelige drøm 

om labyrinten. Uden at vide det er flaneuren dedikeret til 

denne virkelighed […] Landskab, det er, hvad byen bliver 

for flaneuren. Eller mere præcist: for ham bliver byen split- 

tet ud i sine dialektiske poler. Den åbner sig for ham som 

et landskab og lukker sig om ham som et værelse. [...] Ikke 

at kunne finde vej i en by kan hænde at være uinteres- 

sant og banalt. Det kræver uvidenhed – intet andet. Men 

at fortabe sig i byen – som man fortaber sig i en skov – 

kræver en helt anden skoling. Da må skilte og gadenavne, 

forbipasserende, tage, kiosker eller barer tale til vandreren 

som en gren, der knækker under hans fod i skoven, som 

det overraskende kald fra en rørdrum langt borte.” 

Citat: Walter Benjamin - om forholdet mellem storbyen og 

flanerie 

Indhold 

Forord ................................................................................... 3 

Indhold ................................................................................ 5 

Introduktion ...................................................................... 6 

Tematisk fokus ................................................................. 8 

Fortætning - forudsætninger og konsekvenser 

Byboligen 

Hvorfor 

Den klassiske by // Bytypen ...................................... 14 

Byens hierarki 

Byens strukturer 

Aarhus bykerne // Konteksten ................................. 20 

Byens udvikling og transformation 

Projektområdet - problemstilling 

Et hul i byens struktur - og liv 

Hvad 

Projektområdet // Registrering ............................... 32 

Oprindelse og udvikling 

Udviklingen efter 1978 

Registrering i øjenhøjde 

Karréens bygninger // Analyse ................................ 44 

Bebyggelsesstruktur 

Bybygningens historie - Graven 

Forløb og skala - Graven 

Funktioner 

Karréens gårdrum // Analyse .................................... 56 

Sammenhænge 

Privat vs. offentlig 

Belægningstyper 

Klima 

Hvordan 

Værdisætning ................................................................. 68 

Strukturer 

Bebyggelse og rum 

Teorektisk holdning og tilgang ............................... 76 

Strategi 

Overordnede retningslinjer 

Nyt møder gammelt 

Funktion, rum og arkitektur .................................... 84 

Byen - baggården - boligen 

Casestudies 

Funktionsprogram 

Funktion møder form 

Inspiration 

Materialer 

Arealopgørelse 

Konklusion ..................................................................... 102 

Hvornår 

Projekt // Proces .......................................................... 104 

Forventet afleveringsmateriale 

Ophængningsplan 

Tidsplan 

Litteratur og referencer ............................................. 110 

4 INDHOLD 

5

Introduktion 

Jeg har valgt at arbejde med et område beliggende i den 

ældste del af Aarhus. Mere præcist er projektområdet 

afgrænset til karréen mellem Graven, Volden, Rosensgade 

og Mejlgade. Situationen i dag præges af en udtyndet 

baggårdsbebyggelse. Parkeringspladsen i midten af 

bebyggelsen skaber et stort udflydende rum - nærmest 

et krater i en ellers tæt struktur. Samtidig ødelægges 

fornemmelsen af en sluttet bebyggelse og et veldefineret 

gaderum med hullet i facaderækken foran Graven 21. 

Problemstilling 

Projektet stiller spørgsmålstegn ved den grove og ødelæg- 

gende gårdsanering som blev gennemført i 1979. Hvor det 

i København var nødvendigt at rive baggårdsbebyggelse 

ned for at skabe lys og luft og dermed forbedre levevil- 

kårene, kunne man i Aarhus have valgt en mere nænsom 

restaurering af gårdenes bygninger og gårdrum og 

dermed bevaret en større del af den historiske matrikel- og 

bebyggelsesstruktur og samtidig sikret gode boligforhold. 

Ydermere søger jeg at rette en kritik mod den tendens, 

der synes at tegne sig inden for byfornyelse, hvor private 

baggårde indrettes som en del af butiksgaden og således 

inddrages til offentlige formål. I et større perspektiv har 

dette den negative konsekvens at byens dybde udlignes. 

Både historisk og rumligt bliver byen endimensionel - den 

klassiske bys hierarki af rum udviskes og byens ’hemme- 

lige’ steder udvandes. 

Projektets overordnede problemstilling kredser om 

forskellen mellem byens offentlige og private rum - gra- 

dueringen herimellem og således byens dybdevirkning i 

bevægelsen mellem byens for- og bagside. 

Vision 

Byen skal være mere end bare shoppingmall og forlystel- 

sesland. Visionen er at en fortætning af levesteder skal 

skabe et mere autentisk liv med ’de lokale’ som aktører - et 

liv løsrevet fra den oplevelsesøkonomi som ellers præger 

Midtbyen. Byen skal være rammen om det fuldt udfol- 

dede dagligliv med nærhed til byens funktioner: arbejde, 

indkøb, institutioner, sociale samlingspunkter mm. Det 

skal således være muligt at bo i byen uden anvendelse af 

privatbilen. 

Intentioner 

Afgangsprojektet udvikles med udgangspunkt i et for- 

projekt omhandlende en fortætningsstrategi fra forrige 

semester. Strategien består i at sikre en mere intensiv 

anvendelse af eksisterende byområder ved at omdanne og 

fortætte tiloversblevne arealer i den eksisterende by. Stra- 

tegien udpeger 9 indsatsområder, alle på byens bagside, 

hvor én af disse nu viderebearbejdes til en mere konkret 

arkitektonisk form. 

Projektet har den hensigt at genetablere og nyfortolke 

den struktur som tidligere skabte et tæt og intimt bag- 

gårdsmiljø, som tydeligt formidlede byens dybde gennem 

en hierarkisk rumopbygning. Projektet skal give et konkret 

bud på, hvordan man kan fortætte et historisk bymiljø 

og samtidig sikre kulturarven. Projektets arkitektur skal 

afspejle en forståelse af og en stillingtagen til de historiske 

rammer og samtidig inkorporere bæredygtig løsninger. 

Udfordringen ligger i at skabe møder mellem nyt og gam- 

melt, som forsvarer, forstærker og formidler det eksiste- 

rende - der fylder ud og genoptegner den opløste struktur, 

som saneringen har skabt. 

Projektets hovedvægt lægges på bearbejdningen i 1:100 

af et udsnit, som spænder på tværs af karréen fra Rosens- 

gade 28 til Graven 21 (se stibling overfor). Dette udsnit 

indeholder store parkeringsområder midt i bebyggelsen 

samt i hullet foran Graven 21. Det betyder at bearbejdnin- 

gen af udsnittet både skal forholde sig til gaderummet ved 

Graven og den facaderække som definerer forløbet samt 

baggårdsrummet og de tilstødende baghuse. 

6 INTRODUK TION 

Projektområdet og udvalgt zoom-in 

7

Tematisk fokus 

Det overordnede tema for projektet er fortætning og mere 

præcist boligfortætning. Temaet er i første omgang udfol- 

det på et strategisk niveau i form af et forprojekt til denne 

afgangsopgave. I den strategiske skala ligger fokus på 

genoprettelse af bebyggelsesstrukturer, indre rumligheder 

og forløb i Aarhus Midtby. En lang række undersøgelser 

og en kortlægning af byens rumligheder resulterede i en 

fortætningsstrategi, som har til hensigt at fortætte tilovers- 

blevne arealer på byens bagside. 

Metoden blev udviklet med ønsket om at sikre en bæ- 

redygtig udvikling af Aarhus historiske bykerne ved at 

anvende byens kulturarv som et aktiv i denne byfornyel- 

sesproces. Strategien argumenterer for at fortætningen og 

dermed nybyggeri skal ske indenfor den horisontale flades 

udstrækning og efter de foreskrifter byens bebyggelse 

allerede rummer. Intentionen er således at etableringen 

af nye gårdrum skal ske med udgangspunkt i de rum- 

dannelser som allerede forefindes - Der skal altså opstå 

genkendelige mønstre som bygger videre på de historiske 

lag i overensstemmelse med den matrikelstruktur, som i så 

mange år har domineret byens udbygninger. 

Fortætningsstrategi 

Strategien arbejder med overlejringer af forskellige lag. 

(1) Det første lag er selve projektområdet eller ’FIELD’ som 

er afgrænset til byens bagside og mere præcist de karréer 

som indeholder en udtyndet gårdbebyggelse. Udgangs- 

punktet er altså det eksisterende - det der er nu og de 

historiske rester af matrikel-, bebyggelses- og rumstruktu- 

ren som igennem historien har defineret hvor og hvordan 

man agerer i den bymæssige sammenhæng. 

(2-6) Til det eksisterende lag adderes en horisontal for- 

tætningsmåtte. Den nye bebyggelse skal lægge sig til den 

eksisterende og udgøre en permanent generel arkitektur. 

Den nye bebyggelse skal hovedsageligt indeholde boliger, 

for således at skabe plads til de mange tilflyttere man for- 

venter den kommende årrække og samtidig udligne byens 

funktionelle ubalance. 

(7) Den fortættede bebyggelsesstruktur skal gennemvæ- 

ves med bevægelseslinjer - byens walkability skal styrkes 

ved at skabe flere sekundære stiforbindelser gennem byen 

på tværs af bebyggelsesfelter. Bevægelsen på tværs skal 

være labyrintisk og oplevelsesrig - forløb gennem rumlige 

og materielle kontraster, som stimulerer nysgerrigheden 

og formidler byens dybde. 

(8) I den fortættede struktur, i krydsningsfelterne mellem 

forskellige stiforbindelser placeres ni pavilloner fordelt ud 

over indsatsområdet. Pavillonerne udgør det specielle og 

foranderlige i det permanente og generelle og skal fun- 

gere som beboernes fælleshus og mødested. Pavillonerne 

giver bebyggelsen identitet og skaber fundamentet til et 

socialt omdrejningspunkt inden for byens privatsfære. 

Pavillonerne skiller sig ud som et vertikalt element i den 

horisontale fortætningstruktur. Pavillonens tag udnyttes 

som udsigtspunkt - herfra kan man overskue den kom- 

plekse baggårdsbebyggelse og eventuelt se pavillonen 

i nabobebyggelsen. Pavillonen udføres med et fleksib- 

let konstruktionsprincip, således at huset kan tilpasses 

behovsændringer. Pavillonerne kan formmæssigt være 

forskellige men opføres alle af samme materialer således 

at man opnår parallellitet og sammenhængskraft på tværs 

af Midtbyen. 

1. Udtyndet baggårdsbebyggelse 2. Horisontal fortætningsmåtte 3. Udformning af gårdrum 4. Vertikal forskydning 

5. Horisontal forskydning 6. Huludfyldning 7. Forløb på tværs 8. Vertikal pavillon i krydsfelt 

8 TEMATISK FOKUS 

Fortæningsprincippet / Forprojekt forår 2011 

9

Fortætning - forudsætninger og konsekvenser 

Vores byer vokser og breder sig løst og usammenhængende 

ud i landskaberne. Fremtidens måske altoverskyggende 

globale opgave for arkitekter og planlæggere ligger i byernes 

og ikke mindst i storbyernes udfordringer. Ikke kun i den 

vestlige verden, men i hele det globale perspektiv er det en 

faktuel virkelighed at der sker en befolkningsmæssig søgning 

fra landområderne mod byerne - især mod de store byer. Det 

betyder at man i 2050 forventer at 80 % af verdens befolkning 

bor i verdens byer. 

For at kunne optage denne vækst skal byerne være i stand til 

at levere en planlægning, der her og nu samt strategisk kan 

være bæredygtig -både økonomisk, socialt og miljømæssigt. 

Tæt by - men ikke for tæt 

Vi har oplevet det før. Vandringen fra land til by i slutnin- 

gen af 1800-tallet skabte et enormt behov for flere boliger 

indenfor den eksisterende bys grænser. Det var i byen 

arbejdet var og det var derfor i byen man skulle bo. Dette 

skabte en kompakt bosætning og folk måtte bo i fugtige 

kældre og utætte loftsrum tæt klemt sammen med den 

øvrige familie. Byen blev så tæt at den ikke længere var 

sund at leve i. Der var ikke den fornødne adgang til friarea- 

ler og lyset havde svært ved at trænge ned i de tætte går- 

drum og videre ind boligerne. Som en reaktion på denne 

usunde byudvikling sanerede man de tætte bebyggelser 

for igen at skabe lys og luft. 

Mange af de sanerede områder ligger nu hen som parke- 

ringsplader og tomrum - Og det er disse rum som nu på 

ny står overfor en fortætning. Det har ofte været påpe- 

get at en byfortætning ville medføre en nedbygning af 

byområdets friarealer, og at en byfortætning derfor ville 

være problematisk i forhold til beboernes velfærd og for 

naturelementerne i byområdet. Adgang til friarealer anses 

for at være et væsentligt parameter i et byområdes kvalitet 

og med erfaringen fra industrialiseringens byfortætning er 

det afgørende fortsat at sikre disse friarealer. 

Udfordringen ligger i at undgå samme fejl som resulterede 

i usunde boligmiljøer og epidemiernes hærgen. 

Projektets forudsætninger 

Undersøgelser viser at fysisk, funktionel og oplevelses- 

mæssig tæthed er en afgørende forudsætning for at opnå 

byer med en lav anvendelse af privatbilen og en høj grad 

af cykel og gangtrafik. Men det er ikke en tilstrækkelig 

forudsætning. Bydelen skal også kunne danne ramme om 

det udfoldede dagligliv. 

Den sociale interaktion og kulturelle udveksling er et afgø- 

rende kvalitativt krav til byen. Hvis tætheden er kombine- 

ret med en funktionel kompleksitet, og dermed opfylder 

kravet om funktionel og oplevelsesmæssig tæthed, så vil 

de mange funktioner danne potentielle mødesteder og 

overlapningspunkter, som støtter den sociale og kulturelle 

udveksling. Det betyder at Aarhus Midtby i fremtiden bør 

satse på andre funktioner ud over det handelsmæssige for 

bl.a. at udfolde Midtbyens bæredygtige potentiale. Det 

bliver altså bydelens funktionsdygtighed, der i højere grad 

end hvad der er tilfældet i dag, skal aktiveres. 

Med fortætning af allerede eksisterende byområder må 

man forvente, at der som et resultat af dette vil opstå flere 

bycentre i Aarhus som man ser i f.eks. København. Dette 

betyder at Aarhus bykerne ikke længere vil have monopol 

på handelslivet. Nye handelsområder vil i stedet opstå 

omkring og i forbindelse med de nye bycentre. I dette per- 

spektiv er det derfor afgørende at Aarhus bykerne bliver 

mere end bare et udflugtsmål - at livet i byområdet ikke 

kun er baseret på handelslivet og oplevelsesøkonomien 

generelt men i højere grad opstår autentisk med ’de lokale’ 

som aktører. 

Projektet forudsætter altså at der vil foregå en lignende 

fortætning af eksisterende byområder eksempelvis på 

Trøjborg og Frederiksbjerg, i Øgadekvarteret, i og omkring 

Gellerupparken, i byens øvrige almene boligbebyggelser 

og ikke mindst i forstæderne. 

Endvidere vil der ved en fysisk fortætning af et eksiste- 

rende byområde, som medfører en befolkningsmæssig 

fortætning og opblomstring af nye handelcentre, øjen- 

synligt skabes en stigning i arbejdspladser i området. Hvis 

man betragter stigningen i arbejdspladser, som en del 

af bydelens funktionelle tæthed, medfører det samtidig 

en yderligere stigning i den intensitet hvormed arealet i 

bydelen bliver anvendt. 

10 TEMATISK FOKUS 

11

Byboligen 

Der kan i høj grad drages en parallel mellem en bys 

alder og dens kompleksitet. Jo ældre en by er des mere 

kompleks er den oftest også, og flere undersøgelser viser 

at disse komplekse strukturer reducerer biludnyttelsen. 

Dette forhold alene udgør et vigtigt argument for at 

omdanne tiloversblevne arealer i den eksisterende by frem 

for udbygning af nye og således sikre en mere intensiv 

anvendelse af eksisterende byområder. 

Men ’Tæt by’ betyder ikke altid bæredygtig by. Det er 

en udbredt antagelse, at tættere byer også skaber mere 

bæredygtige byer, fordi der er mindre transportbehov, let 

adgang til offentlige transportmidler samt bedre udnyt- 

telse af boligopvarmningen. Men sådan hænger det ikke 

altid sammen. 

En undersøgelse af 10 bydele i København viser mar- 

kant forskellige bæredygtighedsprofiler. Det viser sig 

at brugeradfærd betyder lige så meget som bystruktur. 

Mens Nørrebro og Vesterbro stemmer godt overens med 

antagelsen om den tætte bys bæredygtighed, scorer den 

Indre By lavt på miljøet. På Nørrebro er der sammenfald 

mellem høj bytæthed og kun få, der ejer en bil. Samtidig 

er der relativt flere, der har deres arbejdsplads inden for 

kommunegrænsen. I den Indre by er den miljømæssige 

bæredygtighed begrænset, fordi mange af beboerne bor 

i store lejligheder, der kræver meget opvarmning, og fordi 

de ofte har en bil parkeret ved fortovskanten, selv om de 

har let adgang til offentlig transport. I Indre By bor folk 

med byens største indtægter og længste uddannelser. 

Disse forhold for hovedstadens Indre by kan i høj grad 

sammenlignes med forholdene i Århus Midtby, hvilket må 

betyde at tæt bystruktur og bæredygtighed heller ikke her 

er overensstemmende. 

Med iagttagelserne af brokvartererne og Indre By tegner 

der sig et billede af, at bæredygtighed ikke kun er et 

spørgsmål om bystruktur, men om at der i forskellige 

bydele bor forskellige mennesker. De få biler og små 

boliger afspejler ikke kun en tæt bystruktur, men også lave 

indtægter. 

Undersøgelsen viser altså at brugeradfæren og måden at 

bo på i den tætte by skal ændres radikalt hvis byen også 

skal være bæredygtig. At etablere et større boligudbud i 

Aarhus bykerne, som vil tiltrække flere forskellige målgrup- 

per og danne en mangfoldig beboersammensætning, 

synes derfor at være en løsning på vejen mod en bæredyg- 

tig byudvikling og autentisk byliv. 

Fremtidens byboliger 

Historisk bevæger vi os fra en verden kendetegnet ved 

jordbundethed, permanens og kontinuitet til en verden 

kendetegent ved rodløshed, opbrud og permanent in- 

novation. 

Udviklingen går mod sine ekstremer. Nogen kan nøjes 

med et opholdssted, andre vil have et hjemsted. Bolig- 

typerne vil udspille sig langs en linje, hvor man i den ene 

ende har huset, som har været i slægtens eje gennem 

årtier, og i den anden ende det mobile hjem, gæstelejlig- 

heden, den midlertidige bolig. For nogle er det helt afgø- 

rende, at de kan slå rødder og de vil vægte en bolig som et 

fundament til at slå rødder i, og de vil måske også vælge 

deres bolig med tanke på at de kan blive gamle i den. 

Andre har svært ved at se sig selv bo det samme sted i en 

lang årrække. De lever et mere nomadisk liv, og har behov 

for at kunne tage deres bolig med sig. Den del af boligens 

betydning, der handler om selviscenesættelse, fleksibilitet 

og om mobilitet vægtes højt hos den moderne nomade. 

To modsatrettede tendenser vil altså tegne billedet af 

fremtidens bolig. Man kan tale om begreberne ’Nesting’ 

og ’Resting’, som betegner redebyggerne og så dem der 

bare skal have tag over hovedet. Den ene tendens bekræf- 

ter det populære udsagn: Mennesket har ikke rødder men 

fødder. Efter mange års bofasthed er vi nu, grundet den 

teknologiske udvikling, på vej tilbage til vores oprindelige 

nomadiske livsformer. Vi er transitrejsende. Vi er hele tiden 

undervejs og i bevægelse. 

Huset har altid tilbudt ro og bestandighed. For den mo- 

derne nomade kan huset i fremtiden snarere sammelignes 

med de provianthytter, den vandrende møder på sin vej 

i vildmarken. Førende sociologer påpeger da også at den 

nomadiske livsstil er kendetegnende for nutidens senmo- 

derne samfund. Dog er det at være på farten forbeholdt 

de velstillede, mens de mindre bemidlede må blive i deres 

boligkvarter og nærmiljø. Ud fra et generelt perspektiv 

kan man sige, at der er opstået en mobil elite. Det er ikke 

længere nye græsgange til vores dyr vi flytter efter, det er 

spændende oplevelser og velbetalte jobs, der nu er rejsens 

mål. Det glamourøse liv og den succesfulde karriere er 

forbundet med et liv på farten, og den nomadiske livsstil 

forbindes således med status og overskud. 

Når der i disse år opstår en fornyet interesse for den no- 

madiske livsstil, sker det blandt andet fordi den rummer et 

modstandspotentiale i forhold til de mere veletablerede 

livsformer. I det individualiserede samfund er det vigtigt 

for den enkelte at skille sig ud fra mængden og være unik, 

og i den forbindelse er der tendens til at gøre op med 

den dominerende livsform - livet i en kernefamilie. I et 

moderne samfund hvor forandring og dynamik er idealet 

kommer det stabile liv i en kernefamilie til at virke stillestå- 

ende og kedeligt. 

Boligens betydning 

Fortidens fokus på at skaffe tag over hovedet til en fattig 

befolkning har ikke længere samme berettigelse. Man- 

gelsamfundet er afløst af et forbrugssamfund, og klas- 

sesamfundet er afløst af et livsstilssamfund. Det enkelte 

menneske fødes ikke længere ind i en bestemt klasse med 

tilhørende identitet. Det betyder at en række boligmæs- 

sige betydninger, som før var forbeholdt overklassen, nu 

har bredt sig til en større del af befolkningen. Den øgede 

individualisme har skabt et behov for at den enkelte kan 

udtrykke sin personlige smag og skabe sig en personlig 

identitet herigennem. Boligen er blevet et livsstilsprojekt, 

der på linje med vores tøj, vores bil, vort køkkengrej og 

vores øvrige forbrugsgoder udtrykker vores status, vores 

smag og vores værdier. Man kan således hævde at boligen 

fungerer som et visitkort, der fortæller hvem vi er. 

Boligen er altså mere end en maskine til at bo i. Boligen 

har fået en lang række nye lag af betydning, hvoraf flere 

befinder sig på det mentale og følelsesmæssige plan. 

Boligen er langt fra de kliniske bomaskiner, der blev ar- 

gumenteret for i begyndelsen af det 20. århundrede. Den 

er et sted hvor nogen af os slår dybe rødder og betragter 

som det primære omdrejningspunkt i en hektisk hverdag. 

Og som livsstilsprojekt er den blevet et fortættet eksempel 

12 TEMATISK FOKUS Undersøgelse fortaget af: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet 

sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune 

13 

på hvem vi er.

Den klassiske by // Bytypen 

”Byer og byrum var i ’gamle dage’ umiddelbart begribe- 

lige størrelser. Og med gamle dage mener jeg fra tidernes 

morgen til modernitetens indmarch mellem de to verdens- 

krige. Om end der er forskel på hovedstæder og købsta- 

den, renæssance- og barokbyer og den historicistiske 

’genre mixe’-by tillader jeg mig under ét at kalde den den 

klassiske, typologiske by. Byen var det man levede af og i. 

Landskabet udenfor var til produktion og søndagsbrug. 

Man kunne orientere sig efter bebyggelseskarakter og 

tæthed. Jo længere væk fra centrum – jo mere åbenhed. 

Funktion og ejerskab hang sammen med rummet. Gader, 

torve, pladser og parker, der kom til i midten af 1800-tal- 

let, var offentlige – haver og baggårde private. Gaden var 

til korte møder, bevægelse, transport og arbejde. Pladsen 

med monumentet var til påmindelse, orientering og ret- 

ningsskift og torvet til kommercielle og rituelle handlinger 

som markeder, demonstrationer, kongebryllupper og 

henrettelser. Parken var til rekreation: Leg, solbadning og 

naturoplevelser i den udstrækning det ikke kunne foregå 

i haver og gårde. Køretøjer hørte til på vejen, fodgængere 

på fortovet. Rendestenen samlede regnvand og affald af 

enhver art. Proces og funktion formede byrummet.” 

Citat: Malene Hauxner, Byrum med plads til livet 

Der er en tendens til at opfatte den klassiske by som væ- 

rende statisk. I virkeligheden undergår byen en konstant 

forandring, der tilpasser den til tidens krav og behov. Man 

finder aflejringer fra mange epoker eksisterende side om 

side, hvor tidligere tiders afkast er indoptaget og genan- 

vendt i byens strukturer. Netop dette er den klassiske bys 

største styrke og betyder at den historiske bykerne stadig 

fungere som fysisk og mental bycenter. 

Gennem historien har mødet med andre mennesker været 

byens væsentligste funktion og attraktion og byrum- 

met har haft en helt central placering som mødested. I et 

moderne samfund, hvor en større og større del af dag- 

liglivet foregår i privatsfæren - ved private computere og 

private arbejdspladser har Midtbyen fået en renæssance 

som offentligt rum og mødested og er i dag mere relevant 

end nogensinde før. Nu som før er byrummet rammen 

omkring borgernes møde med medborgerne og med 

samfundet i al almindelighed. Mødet mellem mennesker 

er nu som før byens væsentligste kollektive funktion. 

14 DEN KLASSISKE BY // BY T YPEN Resens prospekt over Århus fra 1675 

15

Byens hierarki 

Byen er en sammensmeltning af oplevelser og handlinger, 

den er på én gang bosted, arbejdsplads, marked og møde- 

sted for mennesket. Den er fællesskabets arena, rammen 

om sociale processer, den er et kulturelt fænomen. 

Gennem hele den menneskelige historie har gader og 

torve dannet tyngdepunkter og samlingssteder i bebyg- 

gelserne. Byens styrke er dens iboende diversitet, der 

giver mennesker mulighed for at mødes på tværs af deres 

interesser, alder samt sociale og etniske tilhørsforhold. Det 

er en del af baggrunden for at byen gennem tiderne har 

fungeret som mødested, oplevelseszone, innovations- og 

iværksættermiljø. 

Langt de fleste danske byer er bygget op omkring en klas- 

sisk bykerne. Det der gør Aarhus enestående i Danmark 

såvel som i hele Skandinavien er, at byens centrum stadig 

ligger, hvor det lå for 1200 år siden og stadig fungerer som 

referencecenter for de omkringliggende byområder. 

Den klassiske by består af et hierarki af rum. Øverst i 

hierarkiet er de byrum og forløb som trækker flest men- 

nesker til og som derfor også er byens mest offentlige og 

kendte. Nederst i hierarkiet er byens private rum og mere 

uofficielle forløb, som portgennemgangen og hemmelige 

indre forbindelser som kun få kender til og bruger. 

Hierarkiet skaber en by bestående af mange lag og niveau- 

er, som sikrer at byen både kan rumme det offentlige og 

det private liv og alt det liv indimellem. Hierarkiet skaber 

en by med dybde - både rumligt og historisk - en by som 

bliver ved med at tilbyde nye oplevelser og hvor hverdags- 

livet trives side og side med det offentlige byliv. 

Men grænsen mellem det offentlige og private er i dag ved 

at blive nedbrudt - dels af netværksbyens dynamiske for- 

mationer og de flygtige situationer disse afstedkommer og 

dels af oplevelsesøkonomien som æder sig mere og mere 

ind i privatsfæren. Dette kan få den konsekvens at byens 

dybde udlignes. Både historisk og rumligt bliver byen 

endimensionel - den klassiske bys hierarki af rum udviskes 

og byens ’hemmelige’ steder udvandes. 

“Tænk hvis Aarhus er interessant fordi alt ikke er kortlagt - 

fordi det mystiske og poetiske forbliver mystisk og poetisk 

og det skjulte skjult - At Aarhus har en sprække mellem det 

velorganiserede/kortlagte og det anakistiske/hemmelige 

- en sprække hvori det menneskelige trives fordi ikke alt er 

puttet i velorganiserede kasser. Tænk nu hvis det var det 

interessante - At Aarhus er byen hvor man ikke vender alle 

sten og nummererer dem.” 

Citat, Jens Folmer Jepsen / Århus Festuge 

Vej: Vejen er en færdselsåre - formgivet af teknik 

og lovgivning. Den er beregnet til bilen frem for 

mennesket. Kun sjældent relaterer den sig til et 

sted. Rummet flyder ud mellem de tilbagetrukne 

bygninger. 

Plads: Pladsen er et åbent planlagt areal i byen, 

som grundet sin store størrelse kan anvendes til 

koncerter og lignende, som tiltrækker mange 

mennesker. Pladsen har provisorisk karakter og 

giver luft i en tæt bebyggelsesstruktur. 

16 DEN KLASSISKE BY // BY T YPEN 

Byens hierarkiske rumopbygning, 

Aarhus Midtby 

17 

Forløb 

Gade: Gaden tilhører alle. Den er rum for bevægelse 

og tilfældige møder. Nogle haster afsted 

andre slentrer og betragter vinduerne. Gaden er 

veldefineret og tilhører byen. 

Passage: Passagen eller korridoren er en synlig 

og veldefineret overgang. Den skyder sig ind 

imellem bebyggelsen for at skabe forbindelse 

mellem to rum. Den er ofte meget snæver og skaber 

en tæt kontakt mellem de forbipasserende. 

Port: Porten er en meget kortvarig form for 

overgang - ofte mellem byens for- og bagside. 

Den er en åbning i bygningsmassen og definerer 

tydeligt bevægelsesforløbets overgang til et 

mere privat rum. 

Stien: Stien er ofte en uofficiel forbindelse på 

tværs af byens primære bevægelseslinjer. Den 

løber på byens bagside og er rumligt udefineret 

og uafgrænset. Stien viser byen fra en anden 

side. 

Rum 

Torv: Torvet er et samlingspunkt. Her venter man 

og mødes tilfældigt. Rummet er veldefineret, 

fleksibel i anvendelse og har ofte en lokal karakter. 

Skalaen forholder sig til menneskets. Opstår 

ofte som niche på forløb. 

Mellemrum - forside: Mellemrummet er ofte 

opstået tilfældigt som for eksempel et hul i 

bebyggelsen. Hullet bryder facadelinjen og 

kan i visse tilfælde ødelægge det veldefinerede 

gaderum. 

Baggård: Baggården er et indre rum i byen og 

med sin private karakter sekundær i byens rumhierarki. 

Den kan være veldefineret eller diffus 

afhængig af bebyggelsens tæthed. 

Mellemrum - bagside: Denne type mellemrum er 

ofte opstået som et resultat af en gårdsanering 

og anvendes ofte til parkeringsformål eller fællesområde 

for bebyggelsens beboere. Rummet er 

ofte udefineret og uafgrænset.

Byens strukturer 

I de mest velbevarede bebyggelsesmønstre ses en tydelig 

hierarkisk rumstruktur, som jo længere man bevæger sig 

ind i de smalle og aflange matriklers dybde, bliver grøn- 

nere i form af private gårdrum og gårdhaver. Overgangene 

mellem gårdrummene sker i form af portgennemgange, 

passager og smøger. Det labyrintiske rumforløb accentue- 

res således og overgangen mellem det offentlige gaderum 

og den private bolig gradueres gennem forskellige zoner 

af semi-offentlige og semi-private rum. Forestiller man sig 

et rumforløb gennem denne karakteristiske rumstruktur 

kan man tale om 4 forskellige rumtypologier: 

Type 1: Det første gårdrum man kommer til fra gaden har 

traditionelt fungeret som købmændenes handelsplads - 

brolagt og ofte med en brønd i midten. I disse baggårde 

udspillede en stor del af byens liv sig i rollen som centralt 

handelssted. Historisk har baggårdserhverv trukket en del 

af byens offentlige rum ind på byens bagside og skabt en 

semi-offentlig/semi-privat overgangszone. 

Type 2: Gennem en port eller passage kommer man til 

matriklens andet gårdrum. Dette gårdrum er forbeholdt 

byboliger og er således privatrum eventuelt brudt af et 

semi-offentligt forløb på tværs. Kun enkelte steder kan der 

forekomme institutioner eller erhvervsfunktioner, hvor 

den øvrige funktionsfordeling kræver det. 

Type 3: Matriklen afsluttes af en grøn gårdhave. Oprin- 

deligt gjorde de dyrkede gårdhaver baggårdsmiljøerne 

relativt grønne og lyse i modsætning til de ofte trange, 

mudrede og beskidte gader. Også her udspillede en stor 

del af bebyggelsens liv sig. I dag fungerer mange af disse 

grønne gårdhaver som socialt omdrejningspunkt for 

bebyggelsens beboere. Derudover findes der andre typer 

grønne rum som eksempelvis køkkenhaver, små parkrum 

og mere private byhaver. 

Type 4: Byens indre rum kædes sammen af portgennem- 

gange, passager og smøger - overgange som forbinder 

byens forside med bagsiden og markerer et skift fra byens 

offentlige rum til byens mere private baggårde. Disse hul- 

ler og forbindelseslinjer gør baggårdene tilgængelige og 

åbner en verden af variation og kompleksitet. Samtidigt 

kan disse overgange skabe labyrintiske og oplevelsesrige 

rumforløb. 

Byens historiske matrikelstruktur med smalle og aflange 

matrikler, bebyggelsesstukturen med en sluttet randbe- 

byggelse og forskellige konstellationer af forhuse, sidehuse 

og baghuse og en rumstruktur opbygget efter den klas- 

siske bys hierarkiske opbygning giver byen dybde. 

Byens bagside, med sin komplekse bygningsmasse, ærlige 

og rå karakter kontrasterer byens lukkede, polerede og 

repræsentative forside mod gaderummet. Sammen fortæl- 

ler bygningsdetaljer, spor i facader og belægninger og 

overordnede strukturer byens bybygningshistorie. Og be- 

væger man sig på tværs af byens officielle bevægelsesåre 

opstår urbane netværk i menneskelig skala - labyrintisk og 

oplevelsesmæssigt - med hybrider af højt og lavt, smalt og 

bredt, gammelt og nyt. Forløbene på tværs formidler og 

iscenesætter byens dybde og åbner op for en helt anden 

verden og sætter den øvrige byverden i perspektiv. 

“The human mind reacts to a contrast, to the difference 

between things, and when two pictures (the street and 

the courtyard) are in the mind at the same time, a vivid 

contrast is felt and the town becomes visible in a deeper 

sense. It becomes alive through the drama of juxtapositi- 

on. Unless this happens the town will slip past us feature- 

less and inert.” 

Citat: Gordon Culle, The Concise Townscape, 1971 

18 DEN KLASSISKE BY // BY T YPEN 

DEN KLASSISKE BY // BY T YPEN 

Byens hierarki: 

Typologisk byudsnit visende byens hierarki og rumstrumtur 

19 

PLADSEN 

BAGGÅRDEN 

PASSAGEN 

TOR VE T 

VE JEN 

BAGGÅRDEN 

MELLEMRUM 

BAGGÅRDEN 

GADEN

Aarhus bykerne // Konteksten 

Set lidt fra oven spreder Aarhus’ klassiske bykerne sig ud 

som et horisontalt bylandskab kun brudt af få vertikale 

elementer som Domkirken, Vor Frue Kirke og Europahuset. 

Særligt Domkirken er et vigtigt ’landmark’ og et symbol 

på byens historiske kontekst og den kulturarv byen bindes 

sammen af. Zoomer man længere ind bliver det klart at 

byen rummer levn fra mange epoker, levn som sammen 

danner et komplekst bylandskab. 

Midtbyen har mistet mange af sine oprindelige funktioner, 

både når det gælder industri, erhverv, beboelse og institu- 

tioner. Til gengæld er Midtbyen blevet et sted, hvor man 

dyrker kulturen og driver handel. 

Begyndelsen til denne udvikling ligger langt tilbage i 

tiden. Men med et historisk blik kan man konkludere at 

handel har været byens eksistensvilkår siden vikingetiden. 

Byen svulmede som mange andre europæiske byer op da 

industrialismen gjorde sit indtog. Nye forstadsområder 

voksede op fordi den tætte middelalderby, med sine kro- 

gede gadeforløb, var ude af stand til at klare den enorme 

befolkningstilvækst. Det er bl.a. folk fra disse forstæder 

som i dag bruger Midtbyen som udflugtsmål. 

Midtbyen som helhed har siden 1990’erne oplevet en 

lang række forandringer, der har ændret byens karakter. 

Et stort antal af Midtbyens gader er koblet sammen i én 

stor forgængerzone, belagt med granit. Dertil kommer at 

frilægningen af Aarhus Å har medført en voldsom vækst i 

forlystelses- og forretningslivet. 

Således ændrer Midtbyen hele tiden karakter, nye områder 

bliver opdaget og andre mister status og dermed liv. 

Transformationen har både fordele og ulemper. Det mest 

positive må være at bilerne er kommet væk fra de fleste 

af den historiske bykernes gader indenfor Allégaderingen 

(Vesterallé, Nørreallé, Parkallé). Negativt er det at handels- 

livet og infrastrukturen er lagt an på udefrakommende, 

tourister og det mere velhavende folk fra forstæderne 

snarere end ”de lokale”. 

ÅRHUS DOMKIRKE EUROPAHUSE T 

20 AARHUS BYKERNE // KONTEKSTEN 

21 

VOR FRUE KIRKE

Byens udvikling og transformation 

Den klassiske bystruktur og hierarkiske opbygning skal for- 

ståes som et resultat af en kontinuerlig udviklingsproces. 

I løbet af 1200- og 1300-tallet undergik Aarhus’ bebyg- 

gelsesmønster kraftige ændringer, og med dem skabtes 

de grundlæggende træk i den gadestruktur, der stadig 

kendetegner den gamle bykerne. Mens byen udviklede sig 

udadtil, har der samtidig fundet omfattende ændringer 

sted i byens indre. Her har man skiftevis fortættet og ned- 

brudt i overenstemmelse med tidens krav og behov. 

I 1870 ses en by som er vokset et godt stykke ud over 

Middelalderbyens grænser. Matriklerne er smalle og 

dybe og store dele af disse er fortsat ubebyggede. Byens 

fortætning sker langs gadeforløbene og de veldefinerede 

gaderum vi kender i dag dannes. 

Urbanisering 

I løbet af 1800-tallet gennemgår Aarhus en forvandling fra 

søvnig lilleputkøbstad til industriel storby. I 1851 forsvandt 

det rødmalede plankeværk, der som et snærende bånd 

havde omsluttet byen og sat grænsen for vækst. Planke- 

værkets fald og loven om næringsfrihed fra 1857 betød, 

at Aarhus nu tiltrak en gruppe driftige mænd, der på kort 

tid satte gang i et utal af projekter: Med jernbanen og den 

nye kysthavn blev Aarhus centrum for væksten i Østjyl- 

land. Mange flyttede til byen, og den bredte sig ud over de 

gamle bygrænser. 

I forbindelse med industrialiseringen og den stigende 

urbanisering oplevede Århus en voldsom tilvandring i 

1890’erne. Det samlede indbyggertal voksede med mere 

end 18.000 og passerede ved århundredeskiftet 50.000. 

Der blev således et stærkt behov for mange nye boliger, 

og udbygningen og nybyggeriet nåede i disse og de føl- 

gende år et omfang, som først igen kendes fra 1930’erne. 

Med det stigende befolkningspres blev boligforholdene 

ofte problematiske. For at kunne rumme flere lejligheder 

i den ellers allerede udbyggede indre by begyndte man 

at oprette boliger i både side- og baghuse. Lejlighederne 

blev opdelt i mindre enheder og kældre blev anvendt 

som boliger af byens fattige arbejdere. Boligudbygningen 

skete ofte uden en helhedsplan og helt på bygmesterens 

initiativ. 

Byplanlæggerne var primært interesseret i gademønstre, 

facader og arealer ud mod gaden. Tidens historicistiske 

arkitekturstil gav de repræsentative facader mod gaden en 

overdådig udsmykning med pudsede facader og kraftig 

ornamentik i gips og cement. Bagsiderne mod gården 

stod ofte enkle i upudsede gul tegl. Det var en byggemåde 

som skabte temmelig uregelmæssige og fragtmenterede 

former med smalle gårdrum, hvor trappeopgange blev 

placeret udvendigt for at spare plads indvendigt. Forhu- 

senes forskellige baggårde var som regel indhegnede på 

bagsiden. Senere byggede man mandshøje mure primært 

for at begrænse omfanget af rotter og andre skadedyr. Her 

placerede man affaldsspande, vandforsyning, tøjstativer 

osv. Langs gårdrummets vægge placerede man udhuse til 

opbevaring af brænde og som vaskerum. 

Denne udvikling af boligernes baggårde blev mulig, fordi 

man stoppede med at dyrke baghaverne. 

På kortet fra 1899 ses tydeligt hvorledes byen både har 

udviklet sig udadtil men samtidig er blevet fortættet 

indadtil, hvor matriklerne er blevet udvidet med to eller tre 

gårdrum i dybden. 

Reaktion 

I 1850’erne hærgede koleraepidemien i København og 

forårsagede mange dødsofre i byens centrum. Under 

epidemiens første 4 måneder døde ca. 4700 mennesker 

og de fleste af disse boede i lejlighedsbebyggelser, kældre 

og baghuslejligheder. Dette førte til antagelsen om at syg- 

dommene var et produkt af de indesluttede, fordærvede 

og fugtige baggårdsmiljøer. 

Man vidste ikke dengang, at kolera var en bakterie som 

forurenede drikkevandet. Den ekstreme udnyttelse af 

byggegrunde i den indre by gjorde, at man ikke havde 

fået etableret et ordentligt kloaksystem og dermed kunne 

undgå overfyldte rendesten. Affaldet fra byens fabrikker 

flød også ud i gaderne, som derefter løb ud i søerne og 

tilbage i drikkevandet. 

I starten af 1900-tallet udarbejdes nye byplaner i hvilke 

man klarlagde mulighederne for at bygge nye boligområ- 

der uden baggårdsbebyggelse. Dette gjaldt også eksiste- 

rende overudnyttede bebyggelser som skulle rehabilite- 

res. De fleste af byens nye boliger blev bygget efter gamle 

mønstre, men her og der opstod “storgårde” som fulgte 

nye idealer. Husene var sjældent højere end fire etager og 

samlet omkring en stor åben baggård, rigt beplantet og 

Aarhus ca. år 1870 Aarhus ca. år 1899 

Aarhus ca. år 1960 Aarhus i dag år 2011 


Kort 1:8000 

Bebyggelse Ubebygget byområde Land Vand 

23 

Byens udvikling fra 1870 til i dag 2011

uden baghusbebyggelse, med udtagelse af et fælleshus. 

Gårdssanering 

Den slidte, trange og mørke baggård var nu et symbol på 

sociale onder og dårlige boligforhold. I stedet skulle man 

tilgodese sollys, luft og det grønne til boligerne ved at 

frilægge bebyggelsernes indre til beplantning. 

I flere omgange blev der præsenteret veludviklede planer 

om at rydde op i alle bebyggelser i den indre by, samt at 

nedrive de bebyggelser som ikke ville kunne opgraderes 

til moderne standarder. I mellemtiden kom den første 

depression og 2. Verdenskrig og mange af planerne blev 

aldrig gennemført i betydeligt omfang. 

I den spirende postmodernistiske ånd i starten af 70’erne 

opstod der pludselig tanker om bevaring af eksisterende 

bymiljøer. Den urbane byggestil blev efterspurgt og man 

kunne nu se problemer med 60’ernes betonforstæder. 

Man så pludselig mulighederne for at udvikle gode bo- 

ligforhold indenfor den eksisterende by. Gennem mindre 

indgreb i gårdmiljøerne, som nedrivning af visse baghuse 

og sammenlægning af gårdrum, blev det muligt at skabe 

bedre lysindfald og børnevenlige gårdmiljøer. 

På kort fra 1960’erne ses en bykerne, hvor stort set alle 

arealer er indoptaget og udnyttet i bebyggelsestrukturen. 

Byens hierarkiske rumopbygning er udvidet med op til tre 

gårdrum i matriklernes dybde. Byens ydre rum, som gader 

og pladser er til gengæld blevet åbnet op. Bebyggelse ved 

Vor Frue Kirke, mellem Volden og Badstuegade og ved Bi- 

spetorv er blevet fjernet og byen har fået nye pladser som 

Frue Kirkeplads, Klostertorv, Pustervigtorv og Bispetorv er 

blevet udvidet. 

På trods af de gode tanker om bevaring af eksisterende 

bymiljøer valgte man alligevel i 70’erne og 80’erne at fjerne 

en del af karréernes baggårdsbebyggelse og efterlod åbne 

kratere i en ellers tæt og intens bystruktur. De smalle og 

dybe matrikler er her blevet afkortet og i stedet er der 

skabt et stort åbent gårdrum i midten af bebyggelsen. 

Mange af disse rum var tænkt som grønne fællesarealer 

for bebyggelsens beboere men mange anvendes i dag 

til parkeringsarealer og henlægger som åbne asfalterede 

flader mellem den sporadiske baggårdsbebyggelse man 

har bevaret. 

På kortet som illusterer situationen i dag 2011 kan man se 

hvorledes nedrivninger af baggårdsbebyggelse har åbnet 

karréernes indre op. Byens dybde er blevet udlignet. De 

indre rum er så store at de mister deres brugsværdi, der er 

kun få opholdsmuligheder, hvis ingen og de rummer intet 

liv. 

Byens struktur efter sanering 


Byens struktur før og efter sanering 

25 

Byens struktur før sanering 

2. GÅRDRUM 

3. GÅRDHAVE 

1. GÅRDRUM 1. GÅRDRUM 

PARKERING

Projektområdet - problemstillingen 

Det valgte projektområde ligger midt i den historiske 

bykerne som en del af Latinerkvarteret ved Domkirken. 

Funktionelt placerer karréen sig i overgangszonen mellem 

den formelle side af byen ved Storetorv og Domkirken og 

det kreative erhvervs- og iværksættermiljø ved Mejlgade. 

Kvarteret kan afgrænses ud fra særlige oplevelsesmæssige 

og karaktergivende træk. Det vil sige arkitektur, pladsdan- 

nelser og større gadeforløb, der har en naturlig afgrænsen- 

de funktion: Mod nord munder de smalle gader Studsgade 

og Mejlgade ud i det brede gadegennembrud ved Nør- 

report, mod øst danner Kystvejen en naturlig grænse og 

mod syd danner Domkirkeområdet ved Rosensgade samt 

overgangen fra de smalle gader til torvedannelserne Store 

Torv og Lille Torv endnu en naturlig grænse. Mod vest har 

den nyere bebyggelse og gadeforløbene Guldsmedgade 

og Borggade en afgrænsende funktion. 

Byen engang 

I løbet af middelalderen mistede voldene deres betydning 

og byen udvidede sig. Flere gader blev anlagt, blandt 

andet Volden og Graven, som blev etableret på det gamle 

voldsystem. Badstuegade, hvor der i middelalderen ifølge 

skriftlige kilder har ligget en stor badstue på hjørnet ved 

Lille Torv, blev etableret på omtrent samme tidspunkt som 

Volden og Graven og mod nord blev Studsgade og Mejl- 

gade anlagt med Snevringen mellem sig. Latinerkvarteret 

havde altså allerede i middelalderen de grundlæggende 

træk med gader, snævringer og passager som kendeteg- 

ner området i dag. 

De mest markante ændringer der siden er sket i gadenet- 

tet stammer fra tiden omkring 1900 hvor mange af områ- 

dets karakteristiske ”ryk ind” opstod, ofte skævvinklede 

tilbagerykninger af husfacaderne i forbindelse med nybyg- 

geri. I 1920 blev bebyggelse mellem Volden og Badstue- 

gade revet ned og i stedet opførte man Borgporten og 

anlagde Pustervigtorv. 

Studsgade og Mejlgade var præget af store købmands- 

gårde med intensiv oplandshandel, og i første del af 1800 

tallet blev Mejlgade betragtet som byens hovedgade. 

Dette satte sit præg på hele kvarteret med butikshandel, 

begyndende fabrikation og industri og udbredt ombyg- 

ning af den ældre bebyggelse eller nyopførelse af byggeri i 

tidens historicistiske stil. 

I slutningen af 1800-tallet medførte ophævelsen af 

købstadsmonopolet, etablering af jernbaneforbindelser 

til oplandet og anlæggelse af Clemensbro over åen at 

oplandshandelen forsvandt fra Mejlgade og Studsgade. 

Byens nye hovedstrøg opstod omkring Søndergade og 

Ryesgade i forbindelse med hovedbanegården. Latiner- 

kvarteret stagnerede og stod tilbage med en bebyggelse, 

varierende i alder, stilart og bygningshøjde med brolagte, 

krogede gader som tilsammen giver kvarteret den pitto- 

reske, særprægede karakter, der i dag er grundlaget for en 

revitalisering af området med et livligt handels- og caféliv. 

Byen i dag 

Byen konsumeres, den er spejl for Aarhus, scene for et in- 

tenst socialt liv, transitær zone og udendørs shoppingmall. 

Byen er blevet et udflugtsmål snarere end en ramme om 

det daglige liv. Handelslivet og infrastrukturen er lagt an 

på udefrakommende, turister og det mere velhavende folk 

fra forstæderne snarere end ”de lokale”. Midtbyen isolerer 

sig, snarere end den peger ud mod resten af byen, som 

dens gadenet gør det. Bevægelse og konsum er sammen- 

vævet, og et handels- og passagerum er blevet etableret 

som det dominerende byrum. En ny rumtype er opstået, 

hvor byen er sat i tableau, og det er det sociale liv også; 

for alle de mennesker, der dagligt besøger Midtbyen, er 

området en scene for den udfoldende “transitær livsstil” i 

tableaurummets ramme. 

Kritik 

Projektet står kritisk overfor den måde man i årtier har 

anvendt og behandlet byen. Uden respekt for bygninger- 

nes og rummenes karakter har man brugt byen som en 

uudtømmelig ressource, som kunne indrettes efter enhver 

tids interesser, krav og funktioner. Denne fleksibilitet og 

åbenhed er måske byens største styrke, men enhver for- 

andring kræver en bearbejdning, som rækker ud over det 

funktionelle og forholder sig til menneskets anvendelse 

af byen og de strukturer som historien har skabt. Bear- 

bejdningen skal tage vare på rummet selv og de sammen- 

hænge det indgår i. 


Modsat: Nærkonteksten - Latinerkvarteret 

Projektområdet mellem Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade 

27 

VOLDEN 

GRAVEN 

ROSENSGADE 

ME JLGADE

Et hul i byens struktur - og liv 

Gårdsaneringerne i 70’erne og 80’erne og udtyndende 

byfornyelsesprojekter gennem årene har slået hul i byens 

historiske strukturer og efterladt åbne kratere i et ellers tæt 

og intenst bylandskab. Som ca. 1/3 af Midtbyens baggårde 

bliver det opståede hul i projektområde anvendt til parke- 

ringsformål. Andre af disse områder er indrettet til fælles- 

rum for bebyggelsens beboere - områder som ikke synes 

at blive brugt efter hensigten. Udvikling har resulteret i, at 

mange af Midtbyens indre rumligheder ikke direkte indgår 

i byens liv men henligger som åbne asfalterede flader mel- 

lem private gårdhaver og sporadisk baggårdsbebyggelse. 

Der tegner sig to meget alvorlige konsekvenser af den 

gårdsanering man gennemførte i projektområdet omkring 

1979. For det første har nedrivningen af bebyggelsen i går- 

dene og sammenlægning af de smalle og dybe matrikler 

betydet at en stor del af områdets kulturhistoriske værdi er 

gået tabt. I dag præges området af en opløst struktur med 

en udtyndet gårdbebyggelse, der som det var tilfældet 

tidligere ikke længere byder på flere varierende gårdrum i 

matriklernes dybde. 

Desuden betyder hullet i facaderækken foran Graven 21, at 

byens for - og bagside flyder sammen - der er ikke længere 

en tydelig overgang, som formidler byens flerdimensiona- 

litet og dybde. Adskillelsen mellem byens offentlige for- 

side og mere private bagside er blevet nedbrudt. Vrangen 

på karréen er vendt ud og baggården fungerer nu som et 

offentligt rum i byen. At karréens indre rum henlægger 

som et åbent tomrum udgør altså ikke kun et arkitektonisk 

og rumligt problem. Parkeringspladsen har erstattet et 

baggårdsmiljø som tidligere indgik i byens liv og bidrog til 

En opløst matrikelstruktur (Strukturen før saneringen) Et hul i karréens indre 

Et hul i facadelinjen ved Graven 

en differentieret by bestående af rum med forskellige gra- 

der af offentlig - og privat karakter - en by hvor det private 

hverdags- og erhvervsliv kunne trives i samspil med og 

som kontrast til byens handelsliv i gaderne. 

Hullet i facaderækken foran Graven 21 medvirker til at bag- 

siden opleves som en del af byens offentlige rum. Hullet 

ødelægger ydermere fornemmelsen af en lukket randbe- 

byggelse og den krogede middelalderlige gadestruktur 

opløses på dette sted. Både arkitektoniske - kulturhistori- 

ske - og miljømæssige værdier sløres. 


Hul i den ydre og indre struktur 

29

30 AARHUS BYKERNE // KONTEKSTEN Projektområdet: Gårdsaneringen i 1979 har efterladt 

et åbent krater og ødelagt den historiske matrikelstruktur 

31

Projektområdet // Registrering 

Udover de åbenlyse problemer projektområdet rummer 

findes der særlige kulurhistoriske -, arkitektoniske - og 

miljømæssige værdier, som er umistelige for bevaring af 

byens kulturarv. Samtidigt med at byen bør udvikles for at 

imødekomme fremtidens krav og behov er det afgørende 

at man samtidig værner om de værdier, der gennem år- 

hundreder har bundet byen sammen og angivet retnings- 

linjerne for udvikling af byen. 

Mellem Domkirken og Storetorv, det kreative miljø om- 

kring Mejlgade og handels- og caféområdet ved Volden og 

Pustervigtorv ligger indsatsfeltet i dag i et smørhul mellem 

modsætninger. Områdets nuværende position karakteri- 

serer det mere som et mellemrum mellem steder end et 

egentligt sted. 

Idet karréens indre rumlighed nu henlægger som et 

mærkeligt ingenmandsland mellem teater, beboelse og 

vuggestue, ligger der et potentiale i påny at indskrive 

området i byens liv i en udveksling mellem den formelle 

side ved Domkirken og det kreative undergrundsmiljø i 

baggårdene bag Mejlgade. 

Området ved Hotel Royal, Domkirken og Storetorv er et 

dynamisk knudepunkt i byen, som for mange fungerer 

som det absolutte centrum i byen. Skalamæssigt skaber 

lokationen en bro mellem de 4-6 etagers høje huse langs 

strøgforløbet og omkring domkirken til 1-3 etagers huse i 

Latinerkvarteret. 

32 PROJEK TOMRÅDE T // REGISTRERING 

Karréens indre set fra Rosenpassagen 

33

Oprindelse og udvikling 

Karréen mellem Graven, Volden, Rosensgade og Mejlgade 

har en historie som går langt tilbage. Området rummer for- 

tællingen om byens udvikling. Der er spor og karaktertræk 

fra Vikingetidens befæstningsområde, Middelalderens 

krogede gadeforløb, Købstadens købmandsgårde osv. 

Desuden har Aarhus’ første rutebilstation haft adresse på 

matriklen Rosensgade 28/Graven 21 i årene 1923 - 1930. 

Matrikelstrukturens oprindelse 

Kigger man på karréens grunde på matrikelkortet fra 1865 

på næste opslag fremgår det at grundene mod Rosensga- 

de er meget store og regelmæssige, hvorimod grundene 

mod Graven er små og uregelmæssige. 

Dette inciderer, at Rosensgadegrundene må være meget 

gamle, mens grundene på Gravens sydside er af nyere 

dato. Dette skyldes at bygrænsen oprindeligt skar igen- 

nem karréen med vold, grav og palisade. Nørrevold eller 

den nordlige voldgrav var skabt af et naturligt vandløb 

(Borrebækken eller Borgerbækken), som i dag er lagt i rør. 

Den løb langs med nutidens gade, Graven. 

Området udgjorde altså den nordlige del af vikingebyen, 

som den så ud i 900- og l000-tallet, og gadenavnene 

Graven og Volden henfører til vikingebyens befæstninger 

her. De små grunde på Gravens sydside og på begge sider 

af Volden er opstået på det senere sløjfede befæstnings- 

område. Voldterrænet ejedes oprindeligt af Kronen, men 

efter fæstningsværkernes nedlæggelse overtog byen 

grundene. Dette sker omkring år 1400, hvor grundene 

på voldterrænet lejes ud til flere af byens gårde. I første 

omgang anvendes voldterrænet til havedyrkning. Først 

senere i slutningen af i 1700-tallet bebygges området. 

Her ses de karakteristiske små grunde, der blev resultatet 

af denne byggemodning. De ældste træk i området er 

således gadernes forløb og matrikelstrukturen, som begge 

er af middelalderlig oprindelse. 

Bebyggelsesmønsteret 

Resens prospekt fra 1675 viser i store træk, hvordan byen 

må have set ud ved middelalderens slutning, selvom sven- 

skekrigene har fjernet en del (se side 17). Bebyggelses- 

mønsteret er karateriseret ved randbebyggelse, hovedsa- 

geligt bestående af gavlhuse, dog med undtagelse af fem 

større matrikler bestående af forhus, sidehus og baghus 

langs Rosensgade. Men Resens billede, af en by præget 

af en ret ensartet bebyggelse med gavlhuse som domine- 

rende faktor, svarer ikke helt til virkeligheden. Randbebyg- 

gelsen bestod i lige så høj grad af en beskeden forbygning 

på fire til fem fag inkl. port domineret af en sidelænge på 

16-24 fag, som vendte en gavlfront ud mod gaden. 

Ved at sammenligne karréens facader mod gaderummene 

fremgår det at forhusene i området er meget forskel- 

lige (se facader s. 48-49). Deres alder er da også meget 

forskellig, idet enkelte stammer fra 1600-tallet, lidt flere 

fra 1700-tallet, mens den overvejende del af bebyggelsen 

er opført i 1800-tallet. Kun ganske få bygninger er opført i 

dette århundrede. 

Området rummer altså træk fra mere end 1000 års bybyg- 

ning, og de mange variationer i bygningernes udseende, 

der følger heraf, er sammen med matrikelstrukturen det 

egentlige bevaringsværdige i området. 

Rumstrukturen udvides 

At grundene mod Rosensgade er de ældste fremgår også 

tydeligt når man kigger på bebyggelsens indre rumlig- 

heder. Udover at matriklerne er regelmæssige finder man 

også her en række identiske gårdrum. Der er her tale om 

købmandsgårde, som indtil midten af 1800-tallet blev byg- 

get efter samme mønster. Gårdens repræsentative del lå 

i 1–2 etager ud til gaden. Gennem en port i den ene ende 

kom man ind til gårdspladsen, defineret af en eller flere 

sidehuse og muligvis et baghus på tværs af grunden. 

Først omkring slutningen af 1800-tallet udbygges grun- 

dene mod Graven på samme vis øjensynligt i forbindelse 

med den trange boligsituation. Dog er der ikke den 

samme regelmæssighed som mod Rosensgade. 

Efterhånden som karréens indre fortættes op igennem 

1900-tallet skabes der flere og flere veldefinerede gårdrum 

længere ind i matriklens dybde. Det store område midt 

i karréen som tidligere bestod af dyrkede havearealer 

inddrages nu i en tættere urban bebyggelse. Et hierarki 

af gårdrum opstår, og hvor de første gårdrum ud mod 

gadefoløbene fortsat anvendes til handelsformål antager 

de dybereliggende gårdrum en mere privat karakter både 

indeholdende erhverv og bolig. 

Funktionsændringer 

Baggårdene indeholdte ofte forskellige former for selv- 

forsyning. Her fandtes mindre grøntsags – og frugthaver, 

stalde og udhuse til træ, foder og toilet. Drev man butik i 

forhuset var det almindeligt at varerne både blev produce- 

ret og opmagasineret her. Således indeholdt disse bebyg- 


Oversigt over Aarhus/projektområdets udvikling 

Projektsområde Indre by 

35 

gennem 1000 år 

Århus ca. år 900 

Vikingebefæstning 

Århus ca. år 1200 

Middelalderbefæstning 

Århus ca. år 1915 Århus ca. år 1940 

Århus ca. år 1450 Århus ca. år 1650 

Århus ca. år 1850

gelser både bolig, værksted og butik. De lave forhuse og 

de dyrkede gårdhaver gjorde baggårdsmiljøerne relativt 

grønne og lyse i modsætning til de ofte trange, mudrede 

og beskidte gader. 

I forbindelse med industrialiseringen omkring 1860-70 

blomstrede nye erhvervstitler frem som et resultat af 

udviklingen i detailhandlen. Det betød at flere folk blev 

mindre afhængige af selvforsyning. I stedet for selv at 

holde grise og dyrke grøntsager i baggårdene, købte man i 

højere grad sine fødevare. Industrialiseringen medvirkede 

altså til omdannelsen af de forholdsvise grønne baggårde 

til tætte, urbane gårdmiljøer. Man ser da også, at det 

grønne areal i slutningen af 1800-tallet mindskes for til 

sidst helt at forsvinde i løbet af 1900-tallet. 

I 1923 blev den første station til rutebiler i Aarhus indrettet 

i Rosensgade 28 og Graven 19 (se foto på næste opslag). 

Senere i 1927 blev stationen genindviget efter ombygnin- 

ger og blev endeligt nedlagt og flyttet til dens nuværende 

placering nær Hovedbanegården i 1930 da antallet af ruter 

var fordoblet. 

Graven 21 

For at imødekomme den trange boligsituation, som blev 

et resultat af befolkningstilvæksten, opførte Aarhus kom- 

mune i 1876 baghuset ved Graven 21. I november 1915 

åbnede Aarhus Skoletandklinik i lokalerne hos fattigvæ- 

senet i Graven 21. Fra Graven gik turen over gården til den 

kommunale tandklinik, der lå i baghuset bag ”fattighuset” 

(se foto til højre). Huset rummer i dag Tandplejens helt 

moderne centralklinik, der især tilbyder specialbehandlin- 

ger som tandregulering og kirurgi. 

Hullet foran Graven 21 opstod da man i 1938 sanerede 

grunden og rev forhuset ned. I de sidste år af 2. Verdens- 

krig valgte man så at opføre et underjordisk beskyttelses- 

rum på stedet, hvilket har betydet at hullet ikke er blevet 

lukket til igen med ny bebyggelse. 

I 2004 foreslog Det Radikale Venstres byrådsgruppe at om- 

danne bunker-området i Graven til en lille bypark til gavn 

for byen og kvarterets beboere. Dette blev dog afvist da 

dette ville fratage Tandlægeklinikken parkeringspladser. I 

stedet foreslår man etablering af yderligere 6 parkerings- 

pladser. Projektforslaget omfatter tillige et beplantnings- 

bælte langs Graven, hvor der er indarbejdet mulighed for 

ophold. Vedtages dette projektforslag betyder det at man 

fjerner beskyttelsesgraven, men hullet i facaderækken vil 

fortsat og måske i højere grad ødelægge oplevelsen af en 

sluttet karré. 

Forhuset i Graven 21 i 1938 lige inden nedrivning Baghuset og beskyttelsesgraven i Graven 21 i 1972 Baghuset og beskyttelsesgraven i Graven 21 i 2011 


Historisk udvikling: 

37 

4 faser: ca. 1865, ca. 1878, ca. 1913, ca. 1960 

Matrikelstruktur 

Bebyggelsesstruktur 

Gårdrum 

Private haver 

ca. 1865 ca. 1878 ca. 1960 ca. 2011 

Udvikling

Udviklingen efter 1978 

I 1968 udførte Stadsarkitektens Kontor en saneringsskitse 

for området. I årene derefter udarbejdedes en egentlig 

saneringsplan bistået af arkitekt m.a.a. Karsten Rønnows 

Tegnestue og Gruppen for Landskabsplanlægning A/S - en 

plan som blev gennemført fra 1979. 

Saneringsplanens intentioner var i første omgang at sænke 

bebyggelsesprocenten gennem nedrivning af karréens 

dårligste baghuse. Dernæst at sikre bevaringen af en 

række værdifulde bygninger, især forhusene mod gaden. 

For hele kommuneplanens rammeområde er bebyggelses- 

procenten fastsat til 160 % og det maksimale etageantal 

til 4 etager med udnyttet tagetage. Ved saneringen er 

bebyggelsesprocenten sænket til 137 % for Karréen. 

Vej - og parkeringsarealet i karréens vestlige ende, Rosen- 

passagen fra Graven til Rosensgade og Teatertorvet, som 

TÆT TE 

BAGGÅRDSMILJØER 

via private gårdarealer og porte står i forbindelse med 

Mejlgade og via Teatersmøgen med Rosensgade, er resul- 

tater af den udførte sanering. 

I en eftertid hvor bæredygtig byudvikling er på dags- 

ordnen og hvor fortætning af eksisterende bymiljøer 

anses som et middel til at opnå dette, kan det være svært 

at forstå, hvorfor man i sin tid valgte en så voldsom og 

ødelæggende saneringsplan. Det er dog vigtigt at se 

gårdsaneringen som et resultat af en historisk udvikling 

som på et tidspunkt havde så meget fart på at man ikke 

kunne følge med med kvalitetsbyggeri og velovervejede 

bebyggelsesplaner. At baghusene var i så ringe en tilstand, 

at man ikke havde noget andet valg end at rive dem ned, 

er derfor meget sandsynligt. I saneringsplanen redegøres 

der således: 

ET STORT ÅBENT 

KRATER 

Projektområdet i 1979 lige før saneringen Projektområdet i 1983 efter saneringen 

Projektområdet i dag 2011 

PASSAGE 

”Saneringsområdet består for en stor del af erhvervsbyg- 

ninger der i sig selv er dårlige og desuden placeret på en 

måde mellem boligbebyggelse, at adgangsforhold samt 

oplagring af materialer og emballage optager de i forvejen 

meget beskedne arealer, der er beregnet som friarealer 

for boligbebyggelsen. (...) Boligbebyggelsen består, for en 

stor dels vedkommende af små, dårlige og usunde boliger, 

hvortil der for de flestes vedkommende kun er én indgang 

og for manges vedkommende kun en nedslidt trætrappe. 

De fleste af boligerne har udvendig spildevandsafløb og så 

dårlige sanitære forhold, at de alene af dette grundlag må 

være saneringsmodne.” 

Efter 1983 opføres Vuggestuen i den vestlige ende af 

saneringsområdet. 25 år senere i 2008 opføres endnu et 

nybyggeri, denne gang som en tilbygning til Rosenpassa- 

gen 4 indeholdende nye kontorfaciliteter. 

ÅBEN 

PARKERINGSPLADS 

PASSAGE 

TOR V 


Aarhus PROJEK første TOMRÅDE rutebilstation T // i Rosensgade ANALYSE 28 og Graven 19, 

foto fra 1927 

39

Registrering i øjenhøjde 

Med registrering i øjenhøjde, skildret gennem en serie af 

rumlige skitser (se næste opslag), beskrives de rumlige 

forløb på tværs af karréens indre. I bevægelsen ad de to 

udvalgte forløb fornemmer man tydeligt karréens rumlige 

kompleksitet og stedets historiske udvikling, som for en 

del af området stadig er synlig. Dog sløres denne oplevelse 

af rumlige - og funktionelle problemer. 

Hullet i facaderækken, Graven 21 

(1) Hullet foran Graven 21 og Rosenpassagen er ikke umid- 

delbart synlige når man ankommer via Gravens krumme 

gadeforløb. (2) Først når man står ved hjørnet af Graven 

23, åbner rummet sig op og fornemmelsen af den sluttede 

randbebyggelse brydes. Rummet domineres af et under- 

jordisk beskyttelsesrum som med sin ca. 1 meter høje 

stensætning rager op og danner kant mod gadeforløbet. 

Bygningen ved Graven 21 som nu markerer sig som en del 

af karréens forside er oprindeligt bygget som et baghus, 

hvilket tydeligt fremgår ved det enkle arkitektoniske 

udtryk. Rummet afgrænses til begge sider af nabobyg- 

ningernes lukkede gavlflader (Graven 15 og Graven 23). 

Gavlen på nr. 15 er dekoreret af den brasilianske kunstner 

Herbert Baglione i forbindelse med Aarhus Festuge 2008. 

Rummet anvendes til parkeringsformål og er belagt med 

asfalt. Oven på beskyttelsesrummet er der sået græs og 

plantet et par træer, som kun vagt adskiller parkerings- 

pladsen fra Rosenpassagen. 

Overfor hullet på Gravens nordside varierer bygningshøj- 

den dramatisk fra 1 - 5 etager, hvilket skaber en levende 

facaderække med mange forskellige stilperioder. 

Forløb på tværs, Rosenpassagen 

Hvor byens baggårde ofte er aflåste og utilgængelige for 

udefrakommende er der her skabt en alternativ forbindel- 

se på tværs af karréen. Rosenpassagen forbinder Graven 

med Rosensgade og udgør et semioffentligt forløb gen- 

nem den mere private baggårdsbebyggelse. Passagen er 

opstået i forbindelse med saneringen i 1979 og betragtes 

som en vigtig forbindelse for fodgængertrafikken i områ- 

det. 

Fra Graven 21 løber Rosenpassagen ind på bebyggelsens 

bagside. Gaderum og passage flyder sammen og slører 

overgangen mellem byens for - og bagside. (3) Rettes blik- 

ket ind mod baggården markerer Domkirken sig som et 

vigtigt ’landmark’ i baggrunden og man fornemmer, hvor i 

byen man befinder sig. Bevæger man sig længere ind i for- 

løbet mellem Rosensgade og Graven ændrer atmosfæren 

sig markant; lydene og strømmen af mennesker aftager 

og pludselig befinder man sig i en osteklokke afskåret fra 

resten af den pulserende Midtby med en stilhed og ro som 

er unik for netop dette sted. Desværre sløres dette billede 

af de mange parkerede biler og det rumlige vakuum, som 

kendetegner det udflydende baggårdsrum. Belægningen 

er af asfalt kun brudt af brostenskanter, der svagt adskiller 

parkeringsplads og passage. Rummet bindes sammen af 

to rækker lindetræer på hver side af parkeringspladsen. 

Desuden er der plantet en række slanke egetræer, som 

med sin beskedne volumen ikke formår at danne rum om 

passagen. 

Generelt kendetegnes bebyggelsen af gamle eller ældre 

bygninger. To nye bygninger bryder dog dette gene- 

relle billede og vækker særlig opsigt i en ellers stilfærdig 

Rosensgade Parkering Vuggestue Parkering Tandlæge Parkering Graven 


Tværsnit (nord-syd) 1:1000, 

Projektområdet: Pilene markerer serien af 41 

Illustrerer forløbet langs Rosenpassagen u/ træer, grønne hegn, mure og stakit 

rumlige skitser på næste opslag 

BADSTUEGADE 

PUSTER VIGTOR V 

VOLDEN 

KLOSTERGADE 

VUGGESTUE 

ROSENSGADE 

23 


BISPEGADE 


21 

4 

TEATERSMØGEN 

GRAVEN 

ROSENPASSAGEN 

15 

TEATERTOR VE T 

ME JLGADE

amme. Der er tale om kontorbygningen ved Rosenpassa- 

gen 4, som med sine sorte flader og store glaspartier ikke 

indpasser sig i det historiske baggårdsmiljø. 

Den anden nyere tilkomne bygning er Vuggestuen Graven 

på den anden side af parkeringspladsen. Funktionen giver 

liv til det øde mellemrum men arkitektonisk set bryder 

bygningen med bebyggelsens øvrige struktur og rumlig- 

heder og lægger sig som en klods på tværs. 

(4) Efter at have passeret parkeringspladsen skifter be- 

lægningen fra asfalt til brosten og forløbet intensiveres af 

overgangen til et mindre lukket gårdrum via en portgen- 

nemgang. Gårdrummet er visuelt forbundet med matrik- 

len på den anden side, Rosensgade 26. Her findes et typisk 

gårdmiljø defineret ved forhus, sidehus og en mur ud mod 

Parkeringsarealet. 

(5-6) Videre bevæger man sig gennem endnu en port 

og ender ude på Rosensgade med direkte kig til Århus 

Domkirke som pludselig tordner sig op som en kæmpe 

mastodont. 

Fra Mejlgade til Teatertorvet 

(7-9) Fra Mejlgade går man via porten i Kjær & Richters 

forhus ind i et pigstensbelagt gårdrum. Med bordursten 

er et kørespor i belægningen markereret - et spor som 

forbinder gaderummet med gårdrummet og som sand- 

synligvis stammer fra tiden, hvor stedet fungerede som 

købmandsgård. Sporet stopper brat midt i gårdrummet 

hvor pigstensbelægningen erstattes af stenmel. (10-11) 

Videre bevæger man sig gennem en låge ind på Teater- 

torvet, som rumligt afgrænses på tre sider. Denne del af 

karréens indre rum har en karakter, hvor stoflige overflader 

Mejlgade Tegnestue Parkering 

Kollegie Teatertorvet Domkirken 

Cykelparkering 

Parkering 

og grønne elementer skaber en rolig og intim atmosfære. 

Negativt er det dog at rummet også her fungerer som 

parkeringsplads. 

Hvor man via Rosenpassagen bevæger sig gennem én 

matrikel bevæger man sig nu på tværs af flere af Rosens- 

gadens matrikler. Dette markeres dog kun et sted, hvor en 

mur er placeret i matrikelskel. 

Sammenligner man karréens indre rum med facaderækken 

ud mod gadeforløbene adskiller bagsiden sig tydeligt med 

sin rå og ærlige karakter - en karakter, som kontrasterer 

den detaljerede og repræsentative side mod gaderummet. 

Via forløbene på tværs af karréens indre rum synliggøres 

bagsidens kompleksitet. Variationerne i facaderækken 

mod gaderummet viser sig som dramatiske forskydninger 

på karréens bagside. 

Vuggestue Butik 

Volden 

1. Kig i krumt gadeforløb - Graven 2. Forløb åbner sig - hul i facaderække 

3. Kig mod Domkirke - uafgrænset rum 

4. Kig gennem portåbning - lukket rum 

5. Kig gennem portåbning - lukket rum 6. Kig mod Domkirken fra Rosensgade 

7. Kig i krumt gadeforløb - Mejlgade 


9. Kig til større gårdrum 10. Kig ved Teatertorvet 

11. Kig mod parkeringspladsen 

Planoversigt 


Længdesnit (øst-vest) 

Serial Vision - Eksisterende 

43 

Illusterer forløbet fra Mejlgade, via Teatertorvet u/ træer, grønne hegn, mure og stakit 

rumforløb gennem bebyggelsen

Karréens bygninger // Analyse 

Analysen af karréen er delt op i to dele - Karréens bygnin- 

ger’, og Karréens gårdrum’. Det er overlejringer af rumlige 

og historiske lag der skaber den komplekse by og for at 

kunne forstå denne kan det være en fordel at skille lagene 

fra hinanden og således få indsigt i byens bestanddele. 

Da jeg påtænker at fylde hullet ud ved Graven 21 med 

et nyt forhus er det relevant at kigge specielt på forløbet 

langs Graven og de facaderækker der danner forløbet. 

44 K ARRÉENS BYGNINGER // ANALYSE 

45

Bebyggelsesstrukturen 

Til trods for at bebyggelsen i sin helhed næppe kan beteg- 

nes som homogen, er der dog sammenhæng i bygnings- 

miljøet. Karréen er bebygget med en randbebyggelse 

der, for den overvejende - og ældste dels vedkommende, 

er i 1-2 etagers højde. De bygninger, der er opført i dette 

århundrede, er væsentlig højere - 4-5 etager (se facader 

på næste opslag). Karréens bebyggelse er bygget efter et 

typisk klassisk mønster med et repræsentativt forhus mod 

gaderummet, et sidehus og eventuelt et baghus eller et 

pakhus på tværs af matriklen i baggården. 

Forhus: Forhuset har traditionelt indeholdt boligfunktio- 

nen samt småhåndværk og butik, og med sin placering ud 

til gaden var forhuset ejendommens repræsentative del. 

Sidestillingen af forhuse danner gadeforløbet og udgør 

således byens forside. Efter matrikelstrukturen er blevet 

Forsidens porøsitet - overgange mellem offentligt og privat 

udstykket er forhuset ikke altid funktionelt forbundet til 

matriklens øvrige huse, men hierarkiet i bebyggelsesstruk- 

turen er fortsat vigtig i bevaringen af byens dybde. 

Forhuset fungerer ikke kun som matriklens repræsentative 

forside men er samtidig et skjold/en barriere mellem det 

offentlige gaderum og de private baggårde. Portåbninger- 

ne i forhusene gør barrieren porøs og gør karréens indre 

rum tilgængelige. Jo flere porte des større tilgængelighed. 

Ofte er det dog tilfældet at portene er aflåste - nogle hele 

tiden, andre kun i nattetimerne. 

Sidehus: Sidehuset blev oprindelig anvendt som værksted 

eller anden funktion tilknyttet gårdens erhverv og kan be- 

tragtes som en udvikling af renteboden, hvor det mere be- 

skidte arbejde fandt sted. Sidehuset er oftest bygget som 

tilbygning til forhuset i lette konstruktioner og materialer. 

Baghus: Baghuset ligger sig som regel på tværs af ma- 

triklen i forlængelse af sidehuset. Sammen med forhus og 

sidehus omkranses et brobelagt gårdrum eller en grøn 

gårdhave. Baghuset blev oprindeligt anvendt som lager 

eller fabrik og efterhånden også som arbejderboliger. Bag- 

huset varierer i skala afhængig af den pågældende bebyg- 

gelse men udgør ofte det største volumen på matriklen. 

Modsat sidehuset har baghuset ofte et tungt arkitektonisk 

udtryk opført i tegl. Baghuse i bindingsværk ses også i de 

ældste gårde. 

Selv om bebyggelsen kan kategoriseres til tre forskellige 

typologier giver variationer i bygningshøjde, facadelæng- 

de, bygningsdetajler, kviste og skorstene en forskelligartet 

bebyggelse. Variationerne skaber dynamik, interessante 

gadeforløb og særligt en kompleks bagside. 

Etagerhøjder 

Forhus Form Konstruktion Funktion Indretning 


Forhus Sidehus Baghus Andet Skure 1 2 3 4 5 6 

gen. 

47 

Sidehus 

Baghus 

Saddeltag med kviste, port i siden eller 

centralt. 

Saddeltag eller ensiddig taghældning. 

Ofte mindre end forhus og Baghus. 

Saddeltag med kviste, ofte spor efter 

fabriksfunktion. 

Grundmur, rød tegl eller puds mod 

gade, gul tegl på bagside, tømmerkonstruktion 

i tagværk. 

Let konstuktion i bindingsværk eller 

lignende. Blankt murværk eller pudset 

tavl. 

Grundmuret i gul eller rød tegl, eller 

bindingsværk med kraftig tømmerkonstruktion 

og pudsede tavl. 

Butik i stueetagen, erhverv eller bolig 

på 1. sal og 2. sal. 

Butik i stueetagen ifbm. butik i forhuset. 

Bolig eller erhverv på 1. og 2. sal. 

Sjældent butik i stueetagen, ofte erhverv 

i de nederste etager og boliger i 

de øverste. Evt. boliger i hele bygnin- 

Fælles trappeopgang ved gavlen eller 

centralt. 

Seperat eller fælles trappeopgang med 

forhuset. 

Trappeopgang centralt i huset eller en 

ved den ene gavl eller to ved hver.

Facade mod Volden, opmålt i 1987 

Facade mod Graven, opmålt i 1970 (ændret i 1987) Graven 19 - 21 

Facade mod Mejlgade, opmålt i 1988 

Facade mod Rosensgade, opmålt i 1974 


49

Bybygningens historie - Graven 

Man må antage projektområdets hustyper har fulgt det 

almindelige mønster fra danske byer. I starten var byens 

bygninger kendetegnet ved fritliggende etetages énfa- 

miliehuse i bindingsværk på stensokkel og med stråtag, 

liggende enten inde på grunde som i de gamle landsbyer 

eller, som i større byer, helt ud til gadelinjen - som regel 

med langsiden mod gaden og med mulighed for tilbyg- 

ning, så der til sidst kunne dannes en sammenhængende 

husrække. Man har dog også især i Sønderjylland og på 

Fyn eksempler på, at gavlene dannede facadelinjen mod 

gaderummet. På Resens prospekt fra omkring 1670 har 

en overvejende del af husene i Graven og generelt i den 

ældste bydel gavlene mod gaden. Men det må anses som 

yderst tvivlsomt om dette er korrekt gengivet. Prospektet 

bør i høj grad ses som en signatur. 

Hen imod år 1500 begynder man at bygge bindingsværk i 

to etager, stadig med stråtag. Teglmure og tage er endnu 

yderst sjældent af prismæssige årsager, men efter et par 

brande i 1500-tallet blev det forbudt at lave stråtag. Chr. 

III. påbød, at alle bygninger i Aarhus skulle have tegltage. 

Mange huse fik da også derefter tegltage, men påbuddet 

blev langtfra efterkommet af alle. Man ved at der helt hen 

i 1727 stadig var ca. 35 bygninger, helt eller delvist var med 

stråtag i Aarhus. 

I renæssancen er bindingsværk stadig dominerende i 

byerne, for selv velhavende folk. I toetagers huse blev 1. 

salen nu i reglen udkraget på begge sider og forsynet med 

svalegang mod gården. Mod gaden udsmykkes træværket 

med rige udskæringer i form af rosetter, arkantusblade 

og englehoveder. Ellers er det påfaldende at se hvordan 

stenhuse og bindingsværkhuse mere og mere nærmede 

sig hinanden i opbygning. Bindingsværkets naturlige fag- 

deling gik igen i stenhuset, sandsynligvis, fordi det blev al- 

mindeligt at opføre huse af sten til gaden og bindingsværk 

til gården. Ofte blev konstruktioner og materialer - natur- 

sten, tegl, og bindingsværk - dækket af maling i stærke 

farver. Kun de mest velhavende borgere byggede private 

stenhuse. Det blev monumentale bygninger med Chr. IV.’s 

bygværker som forbillede, med sandstensindfatninger 

om vinduer og døre og store svungne gavle, som gik igen 

i hovedfacadernes store kviste. Perioden er i Graven repræ- 

senteret med tre bindingsværkshuse. 

Efterhånden skifter husene karakter. Svalegange forekom- 

mer ikke mere og selv de mindste huse får indvendige 

trapper. Udkragningerne forsvinder og helt hen til slutnin- 

gen at 1700-tallet bygges denne type bindingsværkshuse. 

I Graven nr. 3 er et enkelt hus fra 1750 bevaret. Et andet 

hus fra 1700-tallet er nr. 28 - et tidstypisk eksempel på 

bindingsværkshuse fra den tid. Det er nu pudset. 

Gravens øvrige huse er bygget i perioden ca. 1800-1900. 

Landets dårlige økonomi i første halvdel af 1800-tallet 

nødvendiggjorde sparsommelighed i byggeriet og resulta- 

tet var at facadernes udsmykninger var meget puritanske 

og husenes arkitektoniske holdning hvilede på en sikker 

proportionering af facadernes vinduer, der står som klare 

huller i de pudsede oliemalede mure. Tagene er for det 

meste dækket med rødt tegl. 

Efter denne sparetid prægede klassicismens ideer byg- 

geriet. Denne periode, med dens overpyntede facader er 

smukt repræsenteret. På trods af de forskellige stilarter 

med deres højst forskellige proportionering, fremtræder 

gadebilledet homogent og pænt, bortset fra huset i Gra- 

ven 16, som i kraft af sin størrelse, skiller sig afgørende ud. 

Graven 3 fra 1750 Graven 28 fra 1700-tallet Graven 16 - skiller sig ud med sin voldsomme skala 


51

Forløb og skala - Graven 

Gaden blev anlagt før år 1500 langs med og nord for den 

da nedlagte, middelalderlige befæstning. Ligesom det er 

tilfældet med Badstuegade, menes Graven at være opstået 

på en opfyldning af den gamle befæstningsgrav. 

Gadeforløbet starter ved Mejlgade og fortsætter ad 

Klostergade i en bue forbi klosteret til Grønnegade. Hele 

denne strækning betragtes som et kontinuerligt rumforløb 

karakteriseret ved et smalt og stærkt kroget forløb. 

Aarhus’ middelalderlige gadestruktur indebærer at byen, 

særligt Latinerkvarteret, er begunstiget med en god men- 

neskelig skala, som det gælder for de fleste middelalder- 

byer. Gaderne er snævre og torvene relativt små, hvilket 

giver behagelige proportioner, hvor bygningshøjden står 

i et udmærket forhold til gadernes bredder. Fra gaderne 

kan man se bygningerne i deres helhed, og fra husene kan 

man følge med i hvad der foregår på gaden. 

Gravens små dimensioner betyder, at fodgænger og 

cyklister kommer tættere på hinanden og på husfaca- 

derne, hvilket indebærer, at bymiljøet sansemæssigt bliver 

stimuleret. Gaden er ikke bilfri men kan betragtes som en 

sivegade helt på fodgængernes - og cyklisternes præmis- 

ser. Husene er overvejende smalle, hvilket betyder at der er 

mange indgangsdøre og butiksvinduer som fanger blikket. 

Samtidig betyder spring i bygningshøjde at gaderummet 

bliver levende og interessant at færdes i. De mange smalle 

facader betyder også, at gadebilledet får en overvejende 

lodret facadestruktur, som visuelt får afstandene til at virke 

kortere og får gåturen gennem forløbet til at føles oplevel- 

sesrig og komfortabel. 

Facadernes mange nicher, trapper, gelændere, sokkelkan- 

ter og hylder giver muliged for at stå eller sidde langs hu- 

sene. Dette ser man særligt om sommeren langs facaden 

overfor hullet ved Graven 21. Selv ud på aftenen når solen 

ned og rammer facaden og kantstenen langs den nordlige 

side af forløbet og indbyder således til ophold, hvilket 

mange benytter sig af på de lune sommeraftener. 

Endnu en kvalitet ved forløbet er de attraktive stueetage- 

facader. Der er hele tiden noget at se på, fine detaljer at 

studere og røre ved, nicher at stå i og kantsten og trapper 

at sidde på. Aktiviteterne inde i husene og ude i gaderum- 

met virker sammen, og lyset fra stueetagens vinduer bi- 

drager til en større oplevelse af tryghed. Desuden betyder 

de åbne stueetagefacader med butiksvinduer at gaderum- 

met også er interessant at færdes i uden for butikkernes 

åbningstider. 

Smalle facader - lodret facadestruktur Spring i bygningshøjderne - stor variation Åbne stueetagefacader - forbindelse mellem inde og ude 

9,3 m 7,3 m 9,6 m 6 m 6 m 5,6 m 

Snit A: Klostergade 1 - 2 Snit B: Graven 25 - 24 Snit C: Graven 21 - 16 Snit D: Graven 11 - 8 Snit E: Graven 5 - 6 Snit F: Graven 3 - 2 


Gadeforløbet Klostergade/Graven 

Snit 1:500 / Plan 1:2000 

53 

KLOSTERSTIE 

GL. MUNKEGADE 

KLOSTERPORT 

KLOSTERTORV 

KLOSTERGADE 

GULDSMEDGADE 

GULDSMEDGADE 

BORGGADE 

BADST UEGADE 

A 

VOLDEN 

STUDSGADE 

B 

C D E F 

GRAVEN 

MEJL GADE

Funktioner 

Områdets samlede grundareal udgør 16.450 m 2 . Før ned- 

rivningerne af bebyggelsen i gårdene udgjorde det sam- 

lede bruttoetageareal 23.500 m 2 indeholdene 94 boliger 

og 85 erhvervsvirksomheder. Det giver en bebyggelses- 

procent på 143 %. Efter nedrivningerne blev etagearealet 

reduceret til 21.400 m 2 svarende til en bebyggelsesprocent 

på 130 %. Boligantallet faldt til 74 boliger, mens erhvers- 

virksomhederne blev reduceret til 79. I dag er boligantallet 

steget til ca. 90 - 100 boliger for hele karréen og der bor 

omkring 185 - 200 mennekser fordelt på disse lejligheder. 

Stigningen ses ikke som et resultat af at man har bygget 

ny boligbebyggelse, men kan snarere begrundes med, at 

man har inddraget tagetagen og tidligere erhvervsarealer 

til boligformål - herunder baghuset i Rosensgade 18 som 

nu rummer kollegielejligheder. Beregninger viser at be- 

byggelsesprocenten i dag er nogenlunde den samme som 

lige efter saneringen. 

Før saneringen blev bebyggelsen i gårdene i overvejende 

grad anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorimod 

boligerne næsten udelukkende fandtes i forhusrækken. 

Dette er stadig gældende for funktionsfordeling i karré- 

bebyggelsen. En anden faktor som heller ikke har ændret 

sig, er at stueetagen (1. etage) i overvejende grad anven- 

des til handels- og erhvervsformål. På 1. sal (2. etage) er der 

lidt flere boliger end der er erhverv, mens de øvrige etager 

klart domineres af boligfunktionen. 

151 % - 101-150 % 51-100 % 26-50 % 

Erhverv/Bank/Læge Beboelse Butik/Frisør/Galleri Café/Restaurant Kultur/Forening Børneinst. 

Bebyggelsesprocenter for hver matrikel, Samlet ca. 130 % 1. etage - funktionsfordeling: Overvægt af handelsfunktioner 

2. etage - funktionsfordeling: Overvægt af boliger og erhverv 

4. etage - funktionsfordeling: Overvægt af boliger 

3. etage - funktionsfordeling: Overvægt af boliger 5. etage - funktionsfordeling: Boliger 


55

Karréens Gårdrum // Analyse 

For at kunne bygge videre på de strukturer byen allerede 

består af må man nødvendigvis etablere en forståelse 

for disse. For at få indsigt i byens rumstruktur har jeg i 

forbindelse med registrering - og analysearbejdet udført 

et typologistudie af byens rum. Dette har resulteret i en 

kortlægning af 6 forskellige gårdrumstypologier, som sjæl- 

dent hver for sig, men oftest i forskellige sammenstillinger 

udgør bagsidens rumlige kompleksitet. Typologistudierne 

skal forståes som en metodisk tilgang til at forstå bykernen 

generelt og specifikt projektområdets gårdrum. Derud- 

over danner studierne grundlag for at kunne intervenere i 

den historiske kontekst. 

De 6 gårdrumstypologier er de hyppigst forekommende 

i den centrale del af Aarhus Midtby og dermed de mest 

dominerende sammenstillinger af hhv. forhus, sidehus og 

baghus/pakhus. Derudover findes der utallige variationer 

af hver enkelt type, som er med til at skabe en enorm 

diversitet fra gårdrum til gårdrum. 

Type 1: Forhus Type 2: Forhus + sidehus 

Type 3: Forhus + baghus Type 4: Forhus + sidehus 

Type 5: Forhus + sidehus + baghus Type 6: Forhus + 2 x sidehus + baghus 

56 K ARRÉENS GÅRDRUM // ANALYSE 

57

Sammenhænge 

Selv om karréens strukturer delvist er blevet ødelagt af 

saneringen i 1979, er der stadig træk som binder området 

sammen. Formålet med at lokalisere disse er at skabe et 

grundlag jeg kan bygge videre ud fra ved etablering af nye 

gårdrum i saneringsområdet. 

Matrikelstrukturen 

Betragter man matriklestrukturen er det tydeligt hvorledes 

karréen er bebygget med en randbebyggelse, som klart 

definerer det middelalderlige gadenet med smalle og 

stærkt krogede forløb. Og det krogede gadenet forplanter 

sig i matriklens dybde i form af bygningsforskydninger og 

irregularitet. 

I den sanerede vestlige ende af karréen er matriklerne 

kortet af og har ikke længere den dybde som man finder i 

karréens øslige del ved Mejlgade. Som beskrevet un- 

VOL DEN 

ROSENSGADE 

GRAVEN 

Karréens matrikler udspringer fra de 4 gadeforløb 

MEJLGADE 

der den historiske gennemgang fortæller matriklernes 

størrelser hvordan karréen er opstået. At grundene mod 

Rosensgade er meget store og regelmæssige fortæller at 

disse er gamle, mens de små og uregelmæssige grunde 

mod Graven og Volden er af nyere dato. Der er altså en 

sammenhæng mellem matriklernes størrelser og hvornår 

de er blevet udstykket. 

Gårdrumstyper 

Karréens gårdrum er bygget op efter samme mønstre 

som resten af bykernes indre rum. Det betyder at man kan 

tale om gårdrumstyper som karakteriseres ved 6 forskel- 

lige sammenstillinger af hhv. forhus, sidehus og baghus/ 

pakhus. Da karréen har gennemgået en historisk udvikling 

med skiftevis fortætning og nedrivninger har der tidligere 

været en anden fordeling af gårdrumstyper, end hvad 

5 

1 

1 

1 

3 

1 2 2 

3 

6 

5 2 5 

2 

1 

11 

5 5 

5 

3 

Opdeling i gårdrumstypologier: Type 1, 2, 3, 4, 5 og 6 Visuelle forbindelser / kig på tværs 

5 

2 

der er tilfældet i dag. Skal man lave en rumlig sammen- 

ligning af gårdrummene bør man betragte to sidestillede 

matrikler. Afhængig af matriklens - og nabomatriklernes 

bygninger kan gårdrummet antage en mere eller mindre 

lukket karakter (se ill. overfor). 

Visuelle forbindelser 

Hvor baggårdsbebyggelsen før var tæt og labyrintisk i sin 

opbygning med både fysisk og visuel adskillelse mellem 

rumlighederne har rydningen af karréens indre medvirket 

til at man nu kan overskue det meste af randbebyggelsens 

bagside. Det er altså tydeligt hvorledes forhusenes forskel- 

lige bygningshøjder og forskydninger skaber en kompleks 

bagside. Samtidig er der sigtelinjer på tværs af rumlighe- 

der - eksempelvis fra karréens vestlige ende til den østlige 

ende ved Mejlgade. 

Åbent/Lukket Rum 


Principper for gårdrumkonstallationer for to matrikler 

Byens byggeklodser - Åbent/Lukket 

59

Privat vs. offentllig 

Projektets overordnede problemstilling kredser overord- 

net om byens diversitet og mere konkret om forskellen 

mellem byens offentlige og private rum - gradueringen 

her imellem og således byens dybdevirkning i bevægelsen 

mellem byens for- og bagside. Problemet er at grænsen 

mellem det offentlige og private i dag er ved at blive 

nedbrudt. 

Vrangen er vendt ud på karréens indre. Hvor Karréens 

indre rum tidligere bestod af semi-private/private gårdrum 

tilknyttet enten beboelse eller erhverv er der med sanerin- 

gen skabt et stort offentligt rum inde midt i bebyggelsen. 

Det betyder at den grænse der traditionelt har været mel- 

lem byens offentlige - og private rum har flyttet sig. 

Med røde plankeværker og mure i skel forskanser de pri- 

vate rum sig mod det offentlige hul og bevæger man sig 

rundt i karréens indre fornemmer man en klar adskillelse 

mellem de private gårdrum og det offentlige hul. 

Også bagved den private ryg optræder der forskellige 

grader af offentlig og privat. De gårdrum som indeholder 

erhvervs-eller butiksfunktioner har typisk en semi-offent- 

lig karakter, hvilket kan aflæses i rummets tilgængelighed. 

Ofte er disse funktioner afhængige af forbindelsen til 

gaderummet, og dermed en åbenhed som tillader kunder, 

medarbejdere og gæster at færdes frit på tværs af portene. 

Derudover indeholder karréen gårdrum hvis mere private 

erhvervsfunktioner og beboelser skaber svært tilgænge- 

lige rum og markerer en tydelig grænse mellem byens 

offentlige forside og private bagside. Andre indre rumlig- 

heder kan kun entreres via forhuset og betragtes som 100 

% privat. 

Graden af privathed afspejler sig også i måden gårdrum- 

mene anvendes på. De gårdrum som tilhører beboelse 

fungerer oftets som beboernes friareal indrettet til rekrea- 

tive formål. Disse rum kan enten have en urban karakter 

med en fast belægning eller en grøn karakter med græs og 

beplantning. Modsat er de gårdrum, som har en mere of- 

fentlig karakter tilknyttet erhvervsfunktioner, ofte anvendt 

til parkeringsformål. 

For de fleste af matriklernes vedkommende kan man 

konstatere at beboernes private uderum er indskrænket til 

et minimum og visse matriklers gårdrum er helt overtaget 

af erhversparkering. Skal man have mennesker til at bo 

tættere i byen skal der i højere grad satses på rekreative 

opholdsrum af langt højere kvalitet som kan give den 

kompakte bosætning lys og luft. 

Den private ryg mod det offentlige hul Gradueringen mellem offentlig og privat Rummenes funktioner og rumadskillende elementer 


Privat Semi-privat Semi-offentlig Offentlig Off. parkering Pri. parkering Gårdrum Gårdhave 

Eksempel på et privat gårdrum indrettet 

61 

som beboernes haverum

Det grønne 

Selv om der er tale om et udpræget midtbyområde, har 

karréen en markant grøn karakter. Denne skabes dels af 

byhaverne i de små matrikler mod Graven og Volden men 

også af de to rækker lindetræer der danner rammen om 

parkeringspladsen og de grønne arealer tilknyttes børne- 

institutionen. Historisk set har denne zone tidligere haft en 

særlig grøn karakter. Først i form af befæstningsanlægget 

som havde sit forløb her, dernæst som dyrkede arealer 

tilknyttet byens gårde og senere som gårdhaver i forlæn- 

gelse af de brolagte købmandsgårde. 

Det grønne giver karréen en stærk identitet i forhold til 

bykernens øvrige bebyggelse og når man bevæger sig 

ind i karréens indre er det som om man træder ind i en 

anden verden. Dette er frodigheden i område med til 

at understrege. Den grønne zone skal ikke forståes som 

en uafbrudt grøn flade, der binder karréen sammen på 

langs. Derimod er det i kraft af enkeltelementer som træer, 

grønne mure og hegn, som skaber en grøn sammenhæng 

på langs. Indimellem er der overflader af asfalt og brosten 

som bryder det grønne og skaber konstraster. 

Man kunne dog savne at det grønne element blev anvendt 

med større rumlig betydning for opfattelsen af karréens 

rum. Godt nok er børneinstitutionen indkredset af en hæk, 

som danner ramme om funktionen, men tilrettelæggelsen 

af børneinstitutionens bygninger og udeområder minder 

mere om noget man kan finde i et hvilket som helst par- 

celhuskvarter. Hverken bygningsdisponeringen eller det 

tilhørende grønne udeområde hænger sammen med den 

øvrige struktur. Samtidig synes den grønne plæne bagved 

tandlægeklinikken at henlægge som et overskudsareal. 

Karréens grønne zone - private haver og mellemrummet Grønne overflader: Græsplæner og grønne vægge og hegn 

Langs Rosenpassagen har man plantet en række slanke 

egetræer, øjensynligt for at understrege og danne rum om 

den offentlige forbindelse på tværs fa karréen. I forbin- 

delse med lokalplanen fra 1990 foreslog man at forløbet 

skulle understreges ved at placere en række buer med 

lys henover forløbet. Man har altså længe været bevidst 

om problemet på dette sted. Dog har man alligevel ikke 

formået at vælge en løsning som tilstrækkeligt fremhæver 

den tværgående forbindelse. Egetræerne står for langt fra 

hinanden til at kunne danne en grøn væg langs forløbet 

og deres beskæring forhindrer at der dannes rum under 

trækronerne. 

Det grønne er alstå et tydeligt element i området og med 

stedets historie må man slutte at det også fremover bør 

have en betydelig plads i et ellers stærk urbant området. 

Grønne elementer: Træer, buske, Grønne hegn mm. 

Indsatsområdets bebyggelse som volumener; Viser bebyggelsens 

lukkede karakter ud mod gaderummene og den 

delvist opløste karakter ind mod bebyggelsens midte. 

Indsatsområdet med rumskabende indretning; Træer og grønne 

hegn, mure og stakit 

Til forskel fra mange af Midtbyens øvrige bebyggelse har denne 

en særlig grøn profil. 


Græs Grøn væg/hegn 

Bevaringsværdige træer Træer 

63

Belægningstyper 

Asfalt 

Nøddesten - forskellige nuancernuancer 

Pigsten m. græs nuancer 

Overgang: Asfalt - brosten - stenmel 

Beton 

Granitgrus 

Brosten m. mos 

Overgang: Asfalt - brosten - pigsten 

Beton-fliser 

Ærtegrus - forskellige nuancer 

Brosten m. sand 

Overgang: Brosten - bordursten - pigsten 

Beton-armering 

Stenmel - forskellige nuancer 

Chaussésten m. jord 

Overgang: Bordursten - Brosten 

Asfalt 

Fliser/klinker 

Brosten/Pigsten/ 

Chaussésten 

Grus 

Græs 

Asfalt-forløb 

Græsplæner 

U 

Asfalt m/ 

brostenskanter 

Brosten/Græsamerinng 


Eksisterende belægningstyper 

Plan 1:1000 

65 

Pigsten m/ 

brostenskanter 

Chaussésten 

Brændte tegl 

Brosten 

Grus/Græs 

Brosten/Pigsten 

Brosten/Pigsten 

N

Klima 

Aarhus er placeret i en region præget af lave solvinkler og 

meget vind, men Aarhus bykerne er ganske godt tilpasset 

denne situation. Den tætte og ganske homogene bebyg- 

gelse dirigerer i stort omfang vinden henover bymidten. 

De relativt små torve og de krogede gadeforløb bidrager 

yderligere til at skabe rimelige læforhold. 

Den omstændighed at bebyggelsen er relativt lav, betyder 

også at solen får god adgang til torve, gader og gårdrum, 

når den da ellers er fremme. 

Lysstudier 

Betragter man lysforholdene i saneringsområdet i kar- 

réens vestlige ende er det tydeligt at man ved at rydde 

baggårdsbebyggelsen har skabt et åbent hul, som tillader 

solens stråler i at trække ned i rummet dagen lang, året 

rundt. Omvendt har denne rydning også betydet at der 

Lysforhold i gårdrum 9. Feb, kl. 12 

er væsentlig mere vind end i den resterende bebyggelses 

mindre og lukkede gårdrum. Så selv om solen rammer 

rummets overflader blæser her ofte så meget at rummet 

ikke føles varmt og indbydende. 

I sommermånederne juni - august har de fleste af karréens 

gårdrum gode solforhold da solen står så højt på himlen 

at strålerne går forbi hustagene. I foråret, efteråret og om 

vinteren rammes kun mindre områder af gårdrummene af 

solens stråler. Ingen gårdrum er dog så tætte at der aldrig 

kommer sollys ned og rammer belægningen. 

De af bebyggelsens rum som har de bedste solforhold 

er de private haver syd for Graven (se markering). Dette 

skyldes at haverne er sydvendte og at der ikke ligger skyg- 

gende baggårdsbebyggelse. Gårdrummet med det dårlig- 

ste solforhold ligger på hjørnegrunden mellem Mejlgade 

og Rosensgade (se markering). Her vender gårdrummet 

mod nord i forhold til forhuset, som med sine 5 etager slår 

lange skygger henover gårdrummet. 

Som hovedregel kan man sige at sydvendte rum omgivet 

af ingen eller kun lav bebyggelse har de bedste solbetin- 

gelser, mens nordvendte tætte rum omgivet af høj bebyg- 

gelse har de dårligste. 

Der er dog flere parametre som har betydning for et rums 

mikroklima og oplevelsen af denne. Overflader og farver 

er eksempelvis med til at definere et godt og rart går- 

drum. Varme nuancer i gul, orange eller rød samt stoflige 

overflader kan få et rum til at føles varmere og lysere end 

det i virkligheden er. De stærke farver har den egenskab at 

de kan reflektere himmellyset og dermed lyser rummet op 

i varme nuancer. Stoflige overflader betyder endvidere at 

rummets ramme bliver mere levende og sanselig. 

Lysforhold i gårdrum 6. Marts, kl. 14 Lysforhold ved forpladsen til Graven 21 6. Marts kl. 14 

Lysforhold d. 1. marts kl. 11 

Lysforhold d. 1. marts kl. 15.00 

Lysforhold d. 1. juni kl. 11 

Lysforhold d. 1. juni kl. 15 

Lysforhold d. 1. september kl. 11 

Lysforhold d. 1. september kl. 15 


Lysstudier af gårdrummene: Perioden fra marts til septemer er 

valgt med henblik på at dække udendørssæsonen. 

67

Værdisætning 

Metoden til værdisætningen tager udgangspunkt i de 

tre skalaer som indgår i SAVE-metodens værdisætning 

af bebyggede strukturer: Dominerende træk, bebyggel- 

sesmønstre og elementer i bebyggelsen. Da opgaven er 

koncentreret omkring Karréen mellem Graven, Volden, Ro- 

sensgade og Mejlgade ligger det uden for dette projekts 

grænser at vurdere byens dominerende træk som typisk 

placerer sig på et meget overordnet by-og landskabsni- 

veau. Værdisætningen fordeler sig således to på skalatrin: 

’Strukturer’ og ’Bygninger og rum’. 

Igennem de to skalatrin vurderes den kulturhistoriske 

værdi/fortælleværdien, den arkitektoniske værdi og den 

miljømæssige værdi. 

68 VÆRDISÆ TNING Situationsplan - eksisterende forhold 

1:1000 

69

Strukturer 

Området er opstået som en del af vikingebyen og ved flere 

udgravninger har man kunne påvise at der i dette område 

har været bosætning allerede i vikingetiden. Vikingetidens 

landprægede bybebyggelse omdannes til den middel- 

alderlige by med en ekspansion, der topper omkring år 

1600. Her dannes den by, der ikke skulle ændre sig væ- 

sentligt før i midten af 1800-tallet. Vi har altså at gøre med 

et område hvis historie går helt tilbage til år 900 og som 

alene af denne grund må betragtes som yderst bevarings- 

værdig i den bymæssige sammenhæng. 

Midtbyen har i sin nuværende plan bevaret mange træk, 

der går tilbage til den tidligste udviklingsperiode. Endnu er 

to af byens middelalderlige kirkebygninger dominerende 

monumenter i bybilledet. Store Torv er stadig et knude- 

punkt, de krogede gader og de udlagte matrikler vidner 

om tidligere byplanlægninger og - forandringer. Gade- 

navne fortæller om svundne erhverv og bygninger med 

bestemte funktioner, der minder om middelalderens byliv. 

Forlader man gaderne med nutidens travle handelsliv og 

bevæger sig ind i de mange gårde, møder man her rester 

af smukke købmandsgårde fra 1600- og 1700-tallet opført i 

veludført bindingsværk, der i en lang periode var kende- 

tegnende for Århus. 

Der er særlige kulturhistoriske værdier forbundet med 

matrikelstrukturen og det bebyggelsesmønster, som er ud- 

sprunget heraf. Strukturerne har gennem historien angivet 

retningslinjerne for udbygning af byen - som randbebyg- 

gelse langs gadeforløbene er der opstået veldefinerede 

gaderum og bag forhusene baggårdsmiljøer med op til 

tre gårdrum i matriklens dybde. Matrikelstrukturen er et 

vigtig vidnesbyrd om karrébebyggelsens oprindelse - ud 

fra denne kan man datere de enkelte grunde. Mens de 

store og regulære matrikler mod Rosensgade er de ældste 

dateret til den tidlige middelalder, er de små irregulære 

matrikler mod Graven og Volden først blevet inddraget 

i bystrukturen efter befæstningsanlægget blev nedlagt 

omkring år 1400 og senere bebygget omkring år 1700. 

Udbygningen af området har fulgt det almindelige 

mønster for danske byer. Som i de større byer er Aarhus by- 

kerne vokset frem som en middlealderlig randbebyggelse, 

hvor bygningerne er blevet placeret ud til gadelinjen - som 

regel med langsiden mod gaden og med mulighed for 

tilbygning, så der til sidst kunne dannes en sammenhæn- 

gende husrække. Langt de fleste danske byer er bygget 

op omkring en middelalderlig bykerne. Men det der gør 

Området har bevaret den middelalderlige gadestruktur Matrikelstrukturer er ødelagt og kulturhistorie er gået tabt Bebyggelsesmønster: Bebyggelses- og rumstruktur 

Aarhus enestående i Danmark såvel som i hele Skandina- 

vien er at byens centrum stadig ligger, hvor det lå for 1200 

år siden og stadig fungerer som referencecenter for de 

omkringliggende byområder. Bykernes struktur er således 

et vidnesbyrd om middelalderbyens udvikling. 

Mens gadestrukturen er fint bevaret og kendetegnende 

for byområdet er matrikelstrukturen i projektområdet 

blevet ødelagt af saneringen i 1978 (se illustration på 

næste opslag). En meget betydningsfuld kulturhistorisk 

værdi er således gået tabt og historiske spor, som vidnede 

om karréens etapevise udbygning er fjernet. Det er således 

vigtigt at værne om de overlevede historiske rester, som 

endnu findes i området og lade dem tegne strukturen 

for en ny bebyggelse. Matrikelstrukturen betragtes som 

umistelig for bevaring af områdets kulturarv. 

Igennem det sidste årti har den klassiske by fået en renæs- 

sance indenfor byplanlægning. De krogede middelalder- 

gader, den tæt/lave randbebyggelse med indre private 

gårdrum og variationer i bygningshøjde, facadeudtryk, 

farver og materialer udgør nu modellen for udvikling af 

nye byområder - herunder Carlsbergbyen og Nordhavn i 

København. Jan Gehl har i mange år været fortaler for den 

klassiske bystruktur og har gentagende gange påvist at 

bytypens menneskelige skala har afgørende betydning for 

at vi befinder os godt i byen. Den middelalderlige bystruk- 

tur som Aarhus bykerne så fint har bevaret kan således ses 

som et forbillede for nutidens bydesign som den også tid- 

ligere har været det. Forskellen er dog at Aarhus’ bykerne 

er ’ægte’ - byen er langsomt vokset frem som et resultat 

af historiens op-og nedgangsperioder og har derfor en 

autenticitet som de nye byer aldrig vil få. 

Hvis ikke strukturen og bebyggelsesmønstret bevares 

frafalder den enkelte bygnings bevaringsværdi da det er i 

mødet mellem bygninger den bymæssige sammenhæng 

opstår. En bygning kan fjernes og erstattets med en ny 

uden strukturen ødelægges, men stukturen kan ikke ned- 

brydes uden bygningens værdier også går tabt. 

Bevaring af bystrukturens adskillelse mellem offentlige - 

og private rum er også af afgørende betydning for byens 

overlevelse. Hvis private baggårde inddrages til offentlige 

formål udlignes byens dybde - den klassiske bys hierarki 

af offentlige og private rum udviskes, byens ’hemmelige’ 

steder udvandes og forudsætningerne for at hverdagslivet 

kan trives nedbrydes. Derfor bør forholdet mellem det of- 

fentlige og private genetableres som det modsætningspar 

der skaber en mangfoldig og levende by. 

Tiden som rutebilstation kan ikke længere spores i strukturen En menneskevenlig by med en lodret facadestruktur Hullet i facaderækken bør lukkes så gadestruktur genetableres 

70 VÆRDISÆ TNING 

71

Gravens sydlige facaderække: Bemærk hullet i facaderækken 

Rosensgade nordlige facaderække 

En lodret facadestruktur giver et interessant gadeforløb 

Gade Gård Mellemrum Gård Gade Gade Have Mellemrum Have Gade Gade Have Mellemrum Gård Gade 

Lukkede private gårdrum 

Private gårdhaver Udsnit 3: Kombination af de 1 og 2 

72 VÆRDISÆ TNING 

Middelalderlig gadestruktur og matrikelstruktur: Bemærk hullet i strukturen ved projektområdet 

Elementer i bebyggelsen: 

Købmandsgården og den private gårdhave 

73

Bebyggelse og rum 

Efter byens forside (forhuse, torve, pladser og gader) nu er 

blevet restaureret kan byens historie være svær at aflæse. 

Slid, spor og patina er blevet erstattet af en glat arkitektur 

hvor iscenesættelsens gennemførthed betyder mere end 

detaljens ægthed. Gennem byens bagside holdes historien 

i live og idéen om byens historiske dybde forstærkes. 

Bebyggelsen rummer fortællingen om byens udvikling. 

Der er spor fra Vikingetidens befæstningsområde, Mid- 

delalderens krogede gadeforløb og Købstadens køb- 

mandsgårde. Området rummer træk fra mere end 1000 

års bybygning, og de mange variationer i bygningernes 

udseende, der følger heraf er det egentlige bevaringsvær- 

dige i området. Eftersigende skulle der under gårdenes 

forhuse ligger forholdsvis mange stenbyggede kældre, der 

dels kan dateres til sen-middelalderen, men for de flestes 

vedkommende til renæssancen og de følgende århundre- 

der. Samtidig er bebyggelsens mange brolagte gårdrum 

vidensbyrd om det driftige handelsliv og håndværket som 

kernen i byens eksistens gennem lange tider. 

Det sanerede område i midten af Karréen rummer ingen 

særlige kulturhistoriske værdier - hvis man ser bort fra de 

fortidslevn, man øjensynligt kan finde i de dybere jordlag. 

Kilder fortæller at området inden saneringen var præget af 

flere forskellige baggårdserhverv, og det er også her Aar- 

hus har haft sin første rutebilstaion. Disse spor har sanerin- 

gen fjernet. Også sporene efter forhuset ved Graven 21 er 

fjernet - kun de blottede gavle antyder at hullet tidligere 

har været fyldt ud med bebyggelse ud til gadelinjen, som 

det er gældende for resten af karréens matrikler. 

En rydning af bebyggelsen i karréens gårde kunne være 

foretaget uden helt at spolere strukturen. Man kunne have 

Elementer i bebyggelse: Bygningernes bevaringsværdier Elementer i bebyggelse: Gårdrummenes bevaringsværdier 

bevaret matrikelstrukturen og ladet den ny bebyggelse 

(børeninstitutionen) indordne sig denne. Dermed havde 

man tillagt matrikelstrukturen værdi som styrende for 

disponering af ny bebyggelse og anerkendt den som en 

afgørende del af byens kulturarv. Den nyere bygning, som 

nu optager en del af det indre offentlige rum tillægges 

ingen værdi. Bygningsdisponeringen bryder med matrikel- 

strukturen, rumopbygningen og det gamle bebyggelses- 

mønster. 

Bebyggelsesmønsteret udgøres af to forskellige bebyggel- 

sestyper (se elementer i bebyggelsen på forrige opslag). 

Den ene type bærer mindelser om købmandsgården med 

sammenbygget forhus, sidehus og baghus omkrandsende 

en brolagt gårdsplads. Den anden type minder om et 

typisk byhus med forhuset placeret ud til gadelinjen og en 

lukket baghave, som udnytter hele matriklens dybde. Den 

ene type findes på de store og regulære grunde, som kan 

dateres tilbage til middelalderen, mens den anden type 

findes på de af karréens smalle grunde, som blev udstyk- 

ket da Graven og Volden blev etableret. Variationen af 

matriklernes bebyggelse kan desuden aflæses i facadeskel- 

lene på karréens forside. De to typer vidner om karréens 

oprindelse og har derfor stor kulturhistorisk værdi. 

Udover bebyggelsens opbygning og de lukkede gårdrum 

har karréens særlige grønne karakter rødder, som går helt 

tilbage til Vikingetidens - og Middelalderens befæstnings- 

anlæg. Efter voldanlægget blev nedlagt anvendte byens 

gårde arealet til havedyrkning. Kortmateriale fra år 1865 

og 1899 viser en tydelig grøn struktur, som ligger sig på 

tværs af de aflange matrikler og former en grøn kile igen- 

nem bebyggelsen. Dette grønne træk genfindes til dels 

i den nuværende bebyggelse, dog er matrikelstrukturen 

opløst og de intime gårdhaver afløst af mere udflydende 

rumforløb. Det grønne har således i lange perioder udgjort 

en betydelig del af området og bør fortsat som en vigtig 

kulturhistorisk og miljømæssig værdi bevares og eventuelt 

understreges mere end hvad der er tilfældet i dag. 

De enkelte bygninger er værdisat i skemaet overfor, men 

det er vigtigt at forstå værdisætningen udfra en helheds- 

betragtning af karrébebyggelsen. Det bevaringsværdige 

opstår i sidestillingen af bygningerne, som tilsammen 

skaber et varieret og komplekst kulturmiljø. Det klassiske 

saddeltagshus er den gennemgående bygningsform for 

karréens bygninger såvel som for hele bykernen og er 

således med til at skabe homogenitet på tværs af forskel- 

ligheder i bygningsdesignet. Bygningsformen tillægges en 

stor arkitektonisk og miljømæssig værdi, i det den udgør 

fællesnævneren for en overvejende del af de eksisterende 

bygninger. Ved at følge bygningsformen indordner man 

sig det eksisterende og samtidig skabes rum for variatio- 

ner i placering og udformning af vindueshuller, døråbnin- 

ger og andre detaljer. 

Pa Karréens forside tillægges variationerne fra facade 

til facade en stor arkitektonisk - og miljømæssig værdi. 

Sammenstillingen af hovedsageligt smalle forhuse danner 

en lodret facadestruktur, hvilket har en positiv effekt på 

oplevelsen af forløbene. Hullet ved Graven bryder denne 

struktur og ved genetablering af den lukkede gadestruk- 

tur med et nyt forhus lægges der vægt på facaderækkens 

lodrette linjer, variationen i bygningshøjder, den høje 

detaljeringsgrad og gaderummets menneskelige skala. 

Grønne elementer: Træer, buske, Grønne hegn mm. År 1200 - Middelalderbefæstningens forløb 

År 1865 - Grønne haver i forlængelse af købmandsgårdene 

År 1899 - Grønne haver i enden af den aflange matrikler 

74 Fredede byg. og gårdrum 

Bevaringsværdi 1 - 4 Bevaringsværdi 5 - 6 Bevaringsværdi 7 - 9 Bevaringsværdige træer Mure i skel 

75

Teoretisk holdning og tilgang 

Min værdisætning bygger på en kritisk holdning til den 

saneringsplan der blev godkendt og gennemført i årene 

1978-1979. Problemet er ikke at man i sin tid valgte at 

sanerere gårdbebyggelsen men derimod måden hvorpå 

man valgte at sanere. Med nedrivninger af bygninger og 

opløsning af strukturen er der nu skabt et hul - et fysisk hul 

i bygningsmassen og et hul i byens liv. Byen kan for mig 

at se aldrig opnå en fuldendt form og dermed udgøre en 

”færdig” helhed. Men byen er som en kuturel frembrin- 

gelse opstået og udbygget i sammenhængende møn- 

stre - mønstre som her i Karréen mellem Graven, Volden, 

Rosensgade og Mejlgade ikke længere hænger sammen. 

Spørgsmålet er så hvordan tilføjelse af nye elementer kan 

sammensy bagsiden og dermed forsvare, forstærke og 

formidle en historisk og byarkitektonisk sammenhæng. 

Jeg ønsker ikke at tilbageføre karrébebyggelsen til til- 

standen før gårdsaneringen. Derimod udpeger værdisæt- 

ningen tre strukturelle bevaringsværdier, den historiske 

matrikelstruktur, rumstruktur og den grønne struktur, som 

skal farve projektet undervejs i sin tilblivelse. Strukturer 

har gennem store dele at bebyggelsens historie betinget 

stedets karakter og udvikling og en nyfortolkning af disse 

skal påny danne grundlaget for en fortætning af den 

udtyndede bebyggelse. Stedets historiske lag og dermed 

byens kulturarv anvendes således som et aktiv i projektud- 

viklingen. 

76 TEORE TISK HOLDNING OG TILGANG 

Bebyggelse ved gårdsaneringen i 1979 Bebyggelse revet ned før 1965 

77

Strategi 

Projektets strategi omhandler fortætning af karréens hul- 

ler - saneringsområdet midt i karréen og hullet i facade- 

rækken ved Graven 21. Fortætningen sker med udgangs- 

punkt i fortætningsstrategien introduceret under afsnittet 

’Tematisk fokus’. Det vil sige at bebyggelsen fortættes 

med udgangspunkt i den struktur som findes i dag og 

som historisk har domineret bebyggelsens udvikling. For 

at gøre dette fjernes den børnehavebygning som i dag er 

placeret i midten af krateret. Børnehavefunktionen flyttes 

til baggården bag Mejlgade nr. 35, som har større kapacitet 

til at rumme den type storinstitution, som Aarhus kom- 

mune har planer om at opføre i bykernen. 

Infill: Refill: Onfill 

Strategiens intentioner kan belyses ved fortætningsprin- 

cippet Infill: Refill: Onfill. Princippet skal ikke forståes som 

tre forskellige tilgange til fortætning af området men 

beskriver de tre hensyn projektet vil arbejder med. ’Infill’ 

beskriver intentionen om at løse de rumlige problemer 

der er opstået ved hullet i facaderækken og i baggården. 

’Refill’ beskriver intentionen om at genetablere den bebyg- 

gelse som tidligere skabte et tæt og intimt baggårdsmiljø, 

der tydeligt formidlede byens dybde, hierarkiske rumop- 

bygning og struktur. ’Onfill’ beskriver intentionen om at 

addere et nyt lag til området, ikke at rekonstruere ’noget 

der var’ men at nyfortolke strukturen. 

Ved en fortætning af området adderes nye lag til områdets 

historiske udvikling - projektet skuer altså fremad men 

anvender de historiske lag og således kulturarven som et 

aktiv. Analysen af området og dets kontekst er foretaget 

med det formål at etablere en forståelse for den komplek- 

sitet byen rummer. Byens strukturer er opstået gennem 

mange perioders frembringelser og et nyt lag bør derfor 

indordne og tilpasse sig disse. Der skal opstå genkendelige 

mønstre som bygger videre på ’det der er’ - som trækker 

på en viden om og forståelse af områdets historie - som 

skaber møder mellem nyt og gammelt, der forsvarer, 

forstærker og formidler byens kulturarv. 

Strukturer 

Der tegner sig tre strukturelle bevaringsværdier, som skal 

forme bebyggelsens nye struktur. Den første og vigtigste 

er matrikelstrukturen, som før saneringen gav retningslin- 

jerne for udbygningerne i området. Den næste er rum- 

strukturen, som med et hierarki af rum genskaber byens 

rumlige dybde og graduerer overgangen fra den offentlige 

gade til den private bolig. Den sidste er den grønne struk- 

tur, som har præget området siden voldene havde deres 

forløb henover området og skal fungere som en slags buf- 

ferzone mellem bebyggelsen på grundene syd for Graven 

og bebyggelsen på grundene nord for Rosensgade. 

Forbindelser 

Efter saneringen i 1979 er der opstået forløb gennem 

bebyggelsen fra Graven til Rosensgade og fra Mejlgade 

ind til karréens centrum. Forløbene udgør et potentiale 

til formidlingen af byens kulturarv - via forløbene kan 

kontrasten mellem byens for- og bagside iscenesættes og 

byens dybde forstærkes. Desuden er forløbene - særligt 

Rosenpassagen - hyppigt anvendte smutveje på tværs af 

byen og indgår således i byens netværk som en af byens 

alternative ruter. Rosenpassagen bevares og skærer sig 

igennem karréens indre med et semioffentlligt forløb. 

Graduering - offentlig / privat 

Ved fortætningen af den udtyndede baggårdsbebyggelse 

skabes der et hierarkisk forløb af gårdrum, som gendanner 

bebyggelsens dybde og skaber en større graduering mel- 

lem det offentlige gaderum til den private bolig. Endvidere 

er tanken at trapperum, balkoner, tagterrasser mm. danner 

et varieret mønster, som giver beboerne mulighed for at 

vælge mellem forskellige grader af kontakt til den øvrige 

bebyggelse. Temaet ’privat vs. offentligt’ og ’åbent vs. luk- 

ket’ går altså igen i alle projektets skalaer fra det overord- 

nede strategiske niveau til strukturplanen og helhedspla- 

nen og videre til bygningsdesignet. 

Strukturplan 

Med udgangspunkt i den ’nye’ matrikelstruktur, den 

hierarkiske rumopbygning, den grønne zone på tværs af 

matriklerne, den offentlige forbindelse via Rosensgade og 

de private forløb ind i bebyggelsen dannes en strukturplan 

som på et diagrammatisk niveau foreslår hvor den nye 

fortættende bebyggelse placeres (de skraverede felter i 

planen nedenfor). Resultatet bliver en gårdrumsstruktur 

som ligger tæt op af den klassiske bys tætte baggårdsrum. 

Fortætningsstukturen lever således op til intentionen om 

at bygge videre på den struktur som allerede eksisterer. 

Strukturens gårdrum afgrænses til dels af den nye bebyg- 

gelse og mure placeret i skel og dels af mødet mellem nyt 

og gammelt. 

Strukturplanen udgør udgangspunktet for udarbejdelse af 

en mere konkret helhedsplan for området. Det er vigtigt at 

pointere at den nye bebyggelses placering ikke ligger fast 

men er fleksibel i forhold til projektets program. Forhold 

som eksempelvis etablering af adgangs - og brandveje kan 

rykke på disponeringen af bebyggelsen. 

Matriklerne ved Rosensgade forlænges indover hullet Opdeling af matriklen så der etableres flere rum i matriklens dybde Grøn struktur som bufferzone mellem nord-sydgående matrikler 

Rosenpassagen bevares som en smutvej på tværs 

Private forløb i matriklernes dybde og på tværs langs det grønne Alle lag lagt sammen til en samlet strukturplan 


79

Overordnede retningslinjer 

Zoomer vi ned på bygningsniveau danner forunder- 

søgelserne af byens bestanddele igen udgangspunkt 

for disponering og udformning af den nye bebyggelse. 

Bylandskabet fornemmes som en tæt horisontal flade og 

det er derfor vigtig at indordne sig denne ved en horison- 

tal bebyggelsesstruktur, som giver mulighed for at der 

fortsat kan trænge lys ned i karréens gårdrum - nye som 

gamle. Det er derfor af hensyn til det eksisterende miljø 

at den nye bebyggelse hægter sig på den gamle med de 

bygningstyper byen allerede består af. 

Mat Urbansim 

Tankegangen med at anvende den allerede eksisterende 

bebyggelsesstruktur og rumdannelser ligger tæt på en 

arkitekturteori man i 70’erne benævnte Mat Urbanism. Ar- 

kitekterne Peter og Alison Smithson introducerede begre- 

Forhuset placerer sig helt ud til gadelinjen og 

tilpasses gadeforløbets facadestruktur 

bet, som en udviklingsproces, hvori arkitekten skulle lære 

fra fortiden, den eksisterende struktur og udvide denne i 

stedet for at kopiere eller imitere den. Navnet kommer af 

at man prøver at flette eksisterende fakta fra konteksten 

til en strukturel ”informationsmåtte” som så kan vokse 

indover det aktuelle område. Teorien tager udgangspunkt 

i DET, DER ER – dermed bliver brugeren og kulturarven 

impliceret både som en kontekstuel figur, såvel som en 

aktiv del af arkitekturens tilblivelse. I denne optik er et 

vellykket rum altså med andre ord lig et tilpasningsdygtigt 

rum, der tager farve af de mennesker, der bruger det. Og i 

tilpasningsprocessen forvandler rummet (space) sig til et 

sted (place). For at sikre denne tilpasningsdygtighed er det 

vigtigt at den nye bebyggelse har en vis åbenhed, men for 

at skabe vellykkede rum bør der være en robust kerne. Hos 

den italienske filosof Umberto Eco er tilpasningsdygtighed 

Sidehuset bygges sammen med forhuset og er 

med til at definere gårdrummets ramme 

Baghuset lægger sig på tværs og opdeler 

matriklen i mindre enheder 

et udtryk for rummets smidighed i forhold til fremtidige 

funktionskrav, mens robustheden er rummets modstands- 

dygtighed overfor mere eller mindre vilde ændringer. 

Robustheden sikrer altså at rummets essens fastholdes 

uanset tidens tendenser og midlertidige behov. 

Det permanente og det midlertidige 

Typerne forhus, sidehus og baghus adderer sig til byens 

generelle bebyggelse, som indordner sig den horisontale 

flades udstrækning. Derudover introducerer projektet en 

ny type - pavillonen - som et midlertidigt element, der skal 

udmærke bebyggelsen som et særligt sted i byen og bryde 

den horisontale struktur med sin vertikalitet. I modsætning 

til den generelle bebyggelse som indeholder permanent 

boligfunktion, anvendes pavillonen til midlertidige formål 

og som beboernes samlingssted. 

Pavillonen placerer sig i forbindelse med et semioffentlige 

forløb som et midlertidigt vertikalt element 

Forhus, åben stueetage som henvendt til gaderummet Sidehus/baghus henvender sig til gårdrummet Pavillon tiltrækker og henvender sig til byen Det grønne lægger sig som buffer mellem grundene 


Bygningstypologier 

Forholdet mellem bygningen og rummet 

81

Nyt møder gammelt 

At bygge videre på byen, at tilføje nye lag til de mange 

eksisterende, at sy det opståede hul i strukturen sammen 

igen kræver et direkte møde mellem det nye og det gamle. 

Ofte ser man additionsprincipper som tydeligt adskiller 

nyt fra gammelt ofte med den holding af det nye skal 

kunne fjernes igen uden det gamle tager skade og mister 

værdi - En restaureringsholding som bl.a. Johannes Exner 

har været bannerfører for med principperne addition/ikke 

subtraktion – originalitet - autenticitet - identitet – narra- 

tivitet – reversibilitet. Holdningen kan kritiseres for ikke at 

værdsætte det nye som et værdifuld lag til den historiske 

kontinuitet og dermed på sin vis stoppe bygningen- eller 

byområdets fortsatte udvikling. I værdifulde bygninger 

som rummer en lang historisk udvikling kan reversibilitets- 

princippet og den tydelige adskillelse mellem nyt og 

gammelt være en fornuftig tilgang for at sikre historiske 

spor - at forsvare, forstærke og formidle dem samtidig med 

at man sikrer bygningens funktionsdygtighed. 

Addition 

I den bymæssige kontekst, hvor strukturen kendetegnes 

ved en kompleks og forbygget bygningsmasse og hvor 

nedrevne bygninger tydeligt viser sine spor på de tomme 

gavle, er det min holdning, at det nye skal addere sig 

direkte til det eksisterende. Der skal ikke holdes afstand, 

laves overgange i glas eller på anden vis etableres en 

skillelinje mellem nyt og gammelt, for så bygger man ikke 

videre på byen. Derimod bremser man den i sin udvikling 

og fratager den sin egenskab til at tilpasse sig tidens behov 

- En egenskab, som udgør byens største styrke og betyder 

at byen er i konstant forandring. Det handler altså ikke om 

at lave øer af nyt inde i den eksistrende by, men derimod 

om at genindføre de mønstre som saneringen har opløst. 

Konkret foreslås fem forskellige additionsprincipper, som 

alle forholder sig til et specifik problem i projektområdet. 

Den 1. addition sker som en forøgelse af et eksisterende 

bygningsvolumen ved at folde sig omkring og forhøje. 

2. princip adderer nyt ved at forlænge det eksisterende 

volumen. 3. Princip lægger nyt på tværs, direkte opad det 

eksisterende og definerer således en ny rumlighed i vink- 

len mellem nyt og gammelt. Det 4. princip fylder et nyt 

volumen ind i hullet mellem to eksisterende volumener og 

skaber et veldefineret forløb. Hvor de fire første principper 

anvender typerne forhus, sidehus og baghus som additive 

elementer refererer det 5. og sidste princip til måden pavil- 

lonen skal placerere sig i det eksisterende. Additionen sker 

ved at placere et sekundært element imellem eksisterende 

volumener. 

1. Folder sig omkring og forhøjer 2. Lægger sig til og forlænger 3. Lægger sig til og afgrænser rum 4. Fylder ind og lukker hul i forløb 5. Lægger sig imellem og danner rum i rum 

4. FYLDER IND OG LUKKER HUL I 

FACADERÆKKE 

3. LÆGGER SIG TIL OG AFGRÆNSER 

RUM 

5. LÆGGER SIG IMELLEM OG DANNER 

RUM I RUM 

3. FYLDER IND OG AFGRÆNSER 

RUM 

Model 1:100, Projektet zoom-in 

Mulige additionsfelter i den eksisterende bebyggelse 


Additionsprincipper 

83

Funktion, rum og arkitektur 

Fortætningen af området skal ske med respekt for de 

eksisterende baggårdsmiljøer. Den nye bebyggelse skal 

placeres og udformes så de eksisterende rum og haver 

ikke føler sig generet af indkig fra de nye boliger. Udsyn 

og kig styres så den højeste grad af privathed opnås i nye 

såvel som eksisterende rum. 

I alle projektets skalaer fokuseres på overgange - mellem 

privat og offentlig, mellem åbent og lukket og mellem 

inde og ude. 

1. Kig i krumt gadeforløb - Graven 2. Hul i facaderækken lukkes 

3. Kig mod Domkirke - Trærække strammer op 4. Kig gennem portåbning - lukket rum 

5. Kig gennem portåbning - lukket rum 6. Kig mod Domkirken fra Rosensgade 

7. Kig i krumt gadeforløb - Mejlgade 


9. Teatertorvet - lukket gårdrum 10. Rumlig adskillelse - visuel forbindelse 

11. Opdeling af stort udflydende rum 

Planoversigt - ny strukturplan 

84 FUNK TION, RUM OG ARKITEK TUR 

Serial Vision / En rumlig undersøgelse 

Hvordan vil en fortættet bebyggelse opleves? 

85

Byen - baggården - boligen 

Opgaven består i en bearbejdning af disse tre elementer, 

byen - baggården - boligen, at sammenbinde og formidle 

overgangene mellem dem. En bearbejdning i både stor 

og lille skala. Formålet med projektet er udviklingen af en 

bybolig, hvor forholdet og overgangen til byen er vigtige 

faktorer. Såvel som boligens indre funktioner og opbyg- 

ning, form og arkitektur, samt dens brug af bæredygtige 

løsninger. 

Vision 

Boligen skal være et sted, hvor der er plads til fordybelse 

og ro, til arbejde og fritid, oplevelser og sanselighed - hvor 

der er rum for akitivitet og socialt samvær - i boligen og 

mellem boligerne. Jeg vil arbejde med uderum, der både 

giver mulighed for individuel udfoldelse og uderum for 

fællesskabet. Jeg vil undersøge hvordan uderummet 

på forskellige måder kan fungere som en forlængelse af 

boligens rum. Byen skal være nærværende. Udvekslingen 

mellem modsætninger er vigtige - det lukkede og det 

åbne - det faste og det flydende - det midlertidige og det 

permanente - ude og inde - det private og det offentlige - 

det individuelle og fællesskabet - det funktionsbestemte 

og det funktionsubestemte rum. Boligen skal være et sted 

hvor den enkeltes individualitet kan trives og hvor det 

sociale liv kan inddrages efter behov. 

Mens hovedvægten af opgaven lægges på boligfunktio- 

nen, afskriver jeg ikke mulighederne for at inddrage andre 

funktioner indenfor erhverv eller handel. Bebyggelsen har 

historisk set haft et mix af funktioner, hvor baggårdser- 

hvervet i lange perioder har været dominerende i karréens 

gårdmiljøer. Dog vil der fortsat lægges vægt på forholdet 

og adskillelsen mellem byens offentlige - og private rum, 

således at der værnes om boligens privatsfære. 

Varierende boligtyper 

Vi kommer til at bo meget tættere og mindre i fremtiden, 

men det betyder ikke, at vi skal til at bo i små identiske 

minimalboliger. Man bør i høj grad satse på flere forskel- 

lige boligtyper, som kan imødekomme vores forskellige 

behov. Boligbyggeriet skal kunne tilfredsstille forskellige 

livsformer og livsstile, og det giver derfor ikke længere 

mening at opstille ét boligideal, der skal lægges til grund 

for udformningen af fremtidens boliger. Udgangspunktet 

for fremtidens boligbyggeri skal være at mennesker er 

forskellige, at vi lever forskelligt, at vi har vidt forskellige 

boligbehov og at vi drømmer hver vores drøm om boligen. 

Det begyndte så godt i tiden efter anden verdenskrig med 

et arkitektur- og boligideal, hvor social lighed og sundhed 

for hele befolkningen var i fokus. Det førte til en kolossal 

mængde nye boliger i byernes forstæder. Men et par årtier 

senere blev de samme byggerier kritiseret for at være 

ensformige og oplevelsesfattige. Modernismens boligideal 

viste sig at have en skyggeside. Det er denne skyggeside, 

nutidens arkitekter skal udforske. 

I dag er kollektivisme trådt i baggrunden til fordel for 

individualisme, og idealerne er forskellighed og mangfol- 

dighed. Det er derfor på tide at gøre op med det åg, som 

modernismens lighedsprincipper har lagt på boligbygge- 

riet. Da det ikke længere giver mening at opføre forstæ- 

der i stadig længere afstand fra byernes midte, skal den 

arkitektoniske nyskabelse udvikles indenfor rammerne af 

den eksisterende by. 

Jeg mener mange nyopførte boligbyggerier i høj grad 

mangler at tage højde for beboernes forskellighed - om 

man er gammel eller ung, single eller en familie - det er et 

fedt. Idealet er fleksibilitet og boligerne skal være så fleksi- 

ble at de kan indrettes til ethvert behov. Men ofte betyder 

fleksibliteten og det åbne rum at boligen ikke kan tilpasses 

nogen overhovedet. Ikke fordi sengen eller spisebordet 

ikke kan stå der, hvor man havde ønsket det skulle stå, men 

fordi boligen mangler sjæl og derfor aldrig bliver et hjem. 

Det er som om at husets ydre form og udtryk er det vigtige 

- det er det der vækker opsigt og skaber omtale - men 

hvad med det menneske, der skal leve bag facaden? Måske 

man ikke for alvor har løsrevet sig fra modernismens 

lighedsprincipper og homogene boliger, som blev opført 

over samme skabelon landet over. 

Et godt eksempel derimod er Tietgen-kollegiet tegnet 

af Dorthe Mandrup. Der stemmer det spektakulære og 

interessante ydre overens med en mangfoldighed af 

boligplaner, som på trods af de gennemgående materialer 

varierer i størrelse og indretninger og tilbyder forskellige 

former for udeophold. Da der her er tale om et kollegie er 

en overvejende del af beboerne unge studerende, så man 

kan ikke tale om forskellige målgrupper med hver deres 

specifikke ønsker og behov. Derimod kan man sammen- 

ligne gradueringen mellem det fælles og det individuelle. 

Beboerne har mulighed for at vælge forskellige opholds- 

steder af mere eller mindre fælles karakter. Ydermere er 

bebyggelsen orienteret mod et indre gårdrum understre- 

get af de udkragende volumener. Og netop ved at lade 

bygningskroppen forskyde sig i mindre volumener dannes 

der interessante rumligheder inde som ude. Gårdrummet 

er beboernes fællesscene, men der er forsat mulighed for 

den individuelle udfoldelse med rig mulighed for ophold. 

Hvor kollegiet er disponeret over en cylinderform med 

et stort gårdrum i midten, vil dette projekt arbejde med 

mindre enheder arrangeret omkring mere intime gårdrum. 

I den forbindelse har jeg som casestudy udvalgt 6 forskel- 

lige gårdrum i Aarhus bykerne. Kriteriet for udvælgelsen 

er gårdrummenes skala og overgange. Selvom gårdrum- 

mene varierer i størrelse, hvor nogle er regulære og andre 

irregulære, forholder de alle sig til mennesket og er derfor 

Tietgenkollegiet orienteret mod et indre fælles gårdrum. Overgangen mellem det private værelse og det fælles gårdrum er brudt op i 

flere zoner, eksempelvis i form af terrasser. 

De private rum er indrettet forskelligt med fleksible opbevaringsløsninger. 


87 

rare at opholde sig i. 

De 6 casestudies er alle placeret i Latinerkvarteret, pånær 

en enkelt som ligger på den anden side af Nørreport. 

Desuden er to af gårdrummene beliggende i projektom- 

rådet - i karréen mellem Graven, Volden, Rosensgade og 

Mejlgade. Projektet tager således afsæt i den kontekst som 

omgiver projektområdet. 

Oversigt over placeringen af de 6 udvalgte gårdrum, der som casestudies 

skal danne grundlag for at etablere nye gårdrum i det udvalgte projektområde. 

Udover gårdrummenes størrelser og former kigges der på de 

bygninger, som indrammer gårdrummene.

Casastudies - Gårdrum 

GRAVEN 

Case 1 

Rummet ligger nord for Graven og er det første rum af to i matriklens dybde. 

Matriklen er særlig smal, hvilket betyder at rummet har en snæver og dyb 

rumlighed. Forhus, sidehus og baghus er alle i to lave etager og er således 

fint propotioneret i forhold til det smalle gårdrum. Nabomatriklernes 

forhuse er betydeligt højere og skyggelægger en stor del af rummet. Rummets 

dybde betyder dog at solen rammer gårdrummets pigstensbelægning 

i den nordligste del af rummet. Her har man da også etableret mulighed for 

ophold. Rummet består af stoflige overflader - kalkede mure og pigstensbelægning 

- som appelerer til sanserne og farverne er i varme gullige 

nuancer. Forskellig beplantning giver rummet en grøn karakter. 

STUDSGADE 

Case 2 

Gårdrummet ligger vest for Studsgade og er inddraget som en del af 

Arkitektskolen. Rummet er lukket af bygningsvolumener på alle fire sider 

og har derfor en intim atmosfære. Rummets tragtform betyder endvidere 

at rummet føles mindre end det i virkeligheden er. Mens de to sidehuse er 

i to etager er forhus og baghus i tre etager og der skabes således dialog på 

tværs af rummet. Træet i midten af rummet skaber et omdrejningspunkt for 

ophold og bevægelse. Pigstensbelægningen brydes af forløb i brosten, som 

definerer forbindelserne til baghusets indgange. Igen er der tale om stoflige 

overflader med bl.a. kalkede tavl og en ujævn pigstensbelægning. I foråret 

og om sommeren filtreres lyset fint igennem træets grønne grene. 

GRAVEN 

Case 3 

Gårdrummet ligger syd for Graven og er en del af projektområdet. Rummet 

defineres af bygningsvolumerne på tre sider og en mur på den fjerde side. 

Rummet er fint proportioneret i forhold til den menneskellige skala og er 

speciel med sin irregulære form. Rummet er underinddelt i to - mens den 

ene del domineres af forløbet fra Graven gennem baghuset er den anden 

halvdel forbeholdt ophold. Forhus, sidehus og baghus er alle i to etager 

og langs forhusets bagside og sidehuset løber en svalegang i 1. sals højde. 

Svalegangens udkragning skaber rum i rummet og giver ly for regnen. 

Svalegangen skaber en overgang mellem det fælles uderum og det private 

inderum og giver dynamik i form af bevægelse i flere lag. 

Case 4 

Rummet ligger nord for Rosensgade og er således også en del af projektområdet. 

Rummet defineres af bygningsvolumener på alle fire sider 

og har en regulær aflang form brudt af knopskydningen på forhusets 

bagside. Gårdrummet hører til den mindre del af slagsen og bygningerne 

er proportioneret fint til den menneskelige skala med to fulde etager. I det 

ene hjørne er placeret et opstammet træ, som med en bevoksning af efeu 

giver gårdrummet et grønt islæt det meste af året. Særligt rummets varme 

orange/gullige nuancer samt brostensbelægningen skaber et venligt og 

atmosfærisk rum. Murene er kalkede og har tydeligt patina som vidensbyrd 

om stedets historie. 

Case 5 

Rummet ligger øst for Mejlgade og er som case 2, 4 og 6 veldefineret med 

bygningsvolumener på alle fire sider. Igen er der tale om et historiske miljø, 

med bevarede spor, som refererer til stedets tidligere funktion. Forhuse, 

sidehus og baghus er alle i to etager med udnyttet tagrum. Derimod er sidehuset 

på nabomatriklen noget højere og slår en lang skygge ned i rummet 

midt på dagen, mens der i morgen - og eftermiddagstimerne når masser 

af sol ned i rummet. De stofllige overflader appelerer til sanserne - og 

brostensbelægningens ruflede overflade betyder at man sætter farten ned 

og lader sine sanser påvirke. Bindingsværkets synlige tømmerkonstruktion 

giver rummet dynamik og rytme. 

Case 6 

Gårdrummet ligger nord for Nørreport og er også inddraget som en del af 

Arkitektskolen. Rummet er lukket af bygningsvolumener på alle fire sider 

og har derfor en intim atmosfære på trods af rummets større grundareal. 

Mens forhus og sidehus er i to etager med høj tagrejsning og udnyttet 

tagetage, er bebyggelsen i gården i hhv. en etage og to lave etager, hvorfor 

bygningsskalaen varierer en del. Sidehuset er forsynet med en svalegang 

som ved case 3 skaber rum for ophold under udkragningen. Her har man da 

også placeret en række bænke, som en stor del af dagen rammes af solens 

stråler. Svalegangen fungerer som en overgang mellem ude og inde og 

giver rummet dybde. 


Se snit og planer på næste opslag 

89 

ROSENSGADE 

ME JLGADE 

NØRREPORT

Case 1 Case 2 Case 3 

B B 

A A 

6 m 12 m 

10 m 

11 m 

11 m 

17 m 

A A 

B B 

B B 

A A 

Case 4 Case 5 Case 6 

A A 

22 m 22 m 

28 m 

19 m 

13 m 


91 

B B 

B B 

A A 

B B 

A A 

21 m

Funktionsprogram 

Det 20. århundrede var ’det eget rums århundrede’. Ud- 

viklingen er gået fra ’det store hus’ over ’den funktionelle 

bolig’ med rumlig individualisering (eget soveværelse) 

til ’egen bolig’. Selv om der bliver flere boliger, faldende 

fødselstal osv. vil der stadig mangle boliger i byen. 

Selviscenesættelse har fået en voksende betydning, og 

som følge heraf bruger mange danskere stadig flere res- 

sourcer - økonomiske såvel som tidsmæssige - på deres 

bolig. Det er blandt andet en af grundene til, at arealfor- 

bruget i danske boliger er vokset betydeligt i størrelse. 

Danskernes boligforbrug er vokset støt gennem hele 

det 20. århundrede, og der er ikke umiddelbare tegn på 

at denne tendens ændrer sig. Det kan imidlertid også 

være identitetsskabende ikke at have en stor bolig. I det 

individualiserede samfund er det for det enkelte men- 

neske af betydning at skille sig ud fra mængden og være 

unik, og små boliger kan i den forbindelse være et stærkt 

identitetsskabende alternativ til de stadigt voksende 

boliger. Sættes danskernes drømme og behov til side kan 

der konstateres at en kompakt bosætning med mindre bo- 

ligenheder er en nødvendighed for at opnå en bæredygtig 

byudvikling indenfor den eksisterende bys rammer. 

Formål 

Projektets opgave er at udvikle en palet af forskellige bo- 

ligtyper med hver sine kvaliteter og hver sin forestilling om 

det liv, der skal udfolde sig i boligen. En vifte af varierede 

boligtyper vil dække behov, der opstår hos forskellige 

beboergrupper i forskellige faser af livet. Den enkelte bolig 

skal altså udvikles, så den dækker specifikke behov hos et 

bestemt livssegment. På denne måde ønsker projektet at 

individualisere den enkelte bolig således for at ramme det 

moderne menneskets behov for at skille sig ud med en 

unik bolig. Ydermere opnår man en broget og mangfoldig 

beboersammensætning, som vil være med til at skabe et 

interessant socialt miljø, hvor modsætninger mødes. 

Program 

Udgangspunktet er de to livsstilstendenser ’Nesting’ og 

’Resting’, der placerer sig som modpoler på den linje, som 

boligtyperne udspiller sig langs. I den ene ende har man 

det livssegment som kun har brug for et opholdssted og 

i den anden, de som vil slå rødder og bygge rede. De to 

grupper repræsenterer hhv. det permanente og det mid- 

lertidige. Mens den permanente beboergruppe er med 

til at give området identitet medvirker den midlertidige 

gruppe til at der hele tiden bliver skiftet ud i beboersam- 

mensætningen. Dermed holdes der liv i området og det 

bliver ved med at være interessant at bo her. 

De forskellige boliger placerer sig i tre forskellige bolig- 

grupper, med hver sin størrelse indeholdende hhv. 1, 2 og 

4 beboere. De tre grupper er hver yderligere underinddelt 

i 3, som adskiller sig fra hinanden i størrelse og er målrettet 

hver sin specifikke beboertype. I alt opstår der 9 forskellige 

boligtyper, som varierer fra ca. 30 m 2 til ca. 130 m 2 og for- 

holder sig forskelligt til lysindtag, uderum og indretning. 

Beboersammensætningen repræsenterer typiske beboer- 

mønstre og skaber et komplekst program, som stemmer 

godt overens med de historisk komplekse rammer. 

Boligtyper til 1 prs: 

Bolig på 30 m 2 for den unge enlige eller den fattige stude- 

rende. Bolig på 40 m 2 for den enlige pensionist. Bolig på 50 

m 2 for den travle forretningsmand på farten. Alle lejlig- 

heder er forholdsvis små og derfor vil det være svært at 

skabe gennemlyste rum. Der arbejdes derfor med ensidig 

belysning med gode udeophold som udvider boligarealet. 

De små boliger indrettes med en åben zone mod facaden 

og de lukkede funktioner placeres bagerst med mulighed 

for at inddrage disse i den åbne zone. 


Bolig på 70 m 2 for det unge par. Bolig på 80 m 2 for den enli- 

ge forælder og barn. Bolig på 90 m 2 for det ældre ægtepar. 

Alle gennemlyste lejligheder med mulighed for at etablere 

uderum på begge sider. De lukkede funktioner placeres 

centralt, dog sikres den visuelle forbindelse på tværs. 

Værelser og opholdsrum placeres ved facaderne mens 

køkkenalrum placeres i god forbindelse med udeareal. 


Bolig på 110 m 2 for det kreative kunstnerpar med behov 

for ekstra plads til atelier og/el. butik. Bolig på 120 m 2 for 

familien med far, mor og 2-3 børn. Bolig på 130 m 2 for mi- 

nikollektivet med forskelige enlige eller par, som ønsker at 

bo sammen i et tæt socialt fællesskab. Alle lejligheder har 

gode adgangsmuligheder til udearealer, for at kunne kon- 

kurrere med parcelhuset. Lejlighederne er alle gennem- 

lyste og kan med fordel placeres i stueetage med direkte 

udgang til det fri eller i forbindelse med en stor terrasse. 


93 

L ARGE 

ERHVER V 

BOLIG 

BUT/CAF 

MEDIUM 

1 PRS 

2 PRS 

4 PRS 

FUNKTIONSTYPER BOLIGGRUPPER 

SMALL 

1 A 

1 B 

1 C 

2 A 

2 B 

2 C 

4 A 

4 B 

4 C 

BOLIGTYPER 

DEN ENLIGE / STUDERENDE 

DEN ENLIGE PENSIONIST 

FORRETNINGSMANDEN 

PÅ FARTEN 

DET UNDE PAR 

DEN ENLIGE FORÆLDER 

DET ÆLDRE ÆGTEPAR 

DE KREATIVE MED BEHOV 

FOR ATELIER OG BUTIK 

MOR, FAR OG BØRN 

MINIKOLLEKTIVET 

BEBOERTYPE 

XSMALL 

30 M 2 

40 M 2 

50 M 2 

70 M 2 

80 M 2 

90 M 2 

110 M 2 

120 M 2 

130 M 2 

AREAL 

UDSYN 

UDE 

UDE 

UDE INDE UDE 

UDE 

UDE 

UDE 

INDE 

INDE 

INDE 

UDE 

INDE 

INDE 

INDE 

INDE 

INDE 

UDE 

FORBINDELSE 

UDE 

UDE 

UDE 

UDE 

ORGANISERING

Funktion møder form 

For at skabe en varieret og mangfoldig boligbebyggelse, 

funktionelt såvel som arkitektonisk, kombineres de forskel- 

lige boligtyper i sammensætninger, som skaber sammen- 

stød mellem forskellige måder at leve og forstå verden på. 

Som Richard Sennett skriver i ’Fall of Public Man’: ”A city is 

a human settlement in which strangers are likely to meet”. 

I følge Sennett skal byen både tilbyde anonymitet og fæl- 

lesskab, hvor fællesskabet skal sikre at anonymiteten ikke 

skaber en ligegyldighed overfor det fremmede. Samtidig 

må fællesskabet ikke blive for forpligtende. Byen skal såle- 

des være fyldt med modstandsrum; rum, som er kendeteg- 

net ved en balanceret uorden mellem det fremmede og 

det velkendte, mellem det usikre og sikre. Sennett mener 

altså at man i sådanne rum møder det fremmede, ikke 

nødvendigvis gennem fælles aktiviteter, men ofte blot ved 

at færdes i det samme rum. 

1 Prs. boliger fordelt på en 

bygningsenhed 


bygningsenhed 

Konflikten mellem boligtyper, målgrupper og differentie- 

rede behov - det åbne og lukkede - det funktionsbestemte 

og det funktionsubestemte vil være med til at give pro- 

jektet drivkraft og uden tvivl solide benspænd undervejs i 

processen. Der bliver således skabt rum for eksperimenter, 

hvor alternative boligplaner aktualiseres. 

På trods af byens sammensathed er der alligevel én fælles 

bygningsform som skaber homogenitet. Man kan sige at 

der således opstår en ensartethed på tværs af byens for- 

skelligheder i farver, materialer, detaljer mm. Bygningsfor- 

men er af et klassisk saddeltagshus med mellemhøj til høj 

tagrejsning og tillægges stor arkitektonisk - og miljømæs- 

sig værdi. Formen er gældende for stor del af bykernens 

forhuse og baghuse, mens sidehuse også optræder med 

ensidig taghældning. Udfordringen ligger i at indpasse 


bygningsenhed 

pragmatiske forhold som terrasser, altaner, flugtveje, gode 

lysforhold i alle lejligheder mm. og samtidig sikre en klar 

arkitektonisk idé med det klassiske saddeltagshus som 

formmæssigt referencepunkt. Desuden er der bæredyg- 

tige fordele at drage ved en stram hovedform. Jo færre 

indskæringer, kviste og kanapper hovedformen har, desto 

mindre bliver den overflade som giver varmetab. 

I mødet mellem funktion og form opstår der altså konflik- 

ter. Projektet skal derfor undersøge forskellige muligheder 

for at tilgodese funktionelle krav indenfor den klassiske 

forms grænser. En mulighed kan være at etablere uderum 

der skærer sig ind i hovedformen som man eksempelvis 

har gjort i den nye hotelfløj ved Nørre Vosborg. Selvom 

projektet ligger som en del af et herregårdsmiljø mellem 

skov og landskab er situationen stærkt sammenlignelig. I 

Nørre Vosborg tager man fat i den lange ladebygning med 

Kombination af de 3 typer med 

boligenheder på ét niveau. 

Kombination af de 3 typer med 

boligenheder i flere niveauer. 

høj tagrejsning som type og indordner hotelfunktionen 

Funktion møder form - det klassiske saddeltagshus 

Et diskret bånd i tagfladen trækker lys ind på 

tagetagen og tillader beboelse. 

Indskæringen i tagfladen etablerer uderum i direkte 

tilknytning til boligen indenfor hovedformen. 

Ny hotelfløj i Nørre Vosborganlægget 

syd for Vemb 

En nyfortolkning af svalegangen skaber uderum 

og graduerer overgangen mellem ude og inde. 


Forskellige måder at etablere lysindtag og uderum 

på i direkte forbindelse med boligen 

95 

herefter. 

I Aarhus bykerne er den eksisterende bygningsmasses 

mange knopskydninger et resultat af en historiske ud- 

vikling, hvor kviste ol. er blevet en del af byens arkitektur 

efter lagerfunktionen på tagetagerne er blevet inddraget 

til beboelse. Hvis man ser bort fra hejsekvistene på mange 

pakhuse, kan en overvejende del af byens kviste betragtes 

som nyere tilkommet elementer og er samtidig vidnesbyrd 

om en funktionsændring i bygningsmassen. 

Jeg mener det ville være forkert at foregribe denne histo- 

riske udvikling med en arkitektur, hvor knopskydninger 

adderes til den nye bebyggelse fra starten. I stedet for at 

klistre lysindtag, kviste og altaner uden på den stramme 

hovedform ønsker jeg i så vidt mulig omfang af indskrive 

dem i hovedformen.

Inspiration 

Diskret indpasning af terrasser til værelserne under taget. Spejlskåret sibirisk 

lærk, lagt på klink. 

Hotellet er kendetegnet ved et kvistløst tag. Man har løftet og åbnet klinken 

og herved muliggjort et bånd i tagfladen, der integrerer de åbninger, der 

er nødvendige for en beboelsen af tagetagen. Ved at lægge åbningerne til 

terrasserne ind i det halvåbne bånd, mindskes og opløses den visuelle opfattelsen 

af ”huller” i den ellers homogene tagflade. 

Overgang mellem inde og ude i form af halvåben ‘søjlegang’. Ved at udføre facaden i lameller skabes kontakt til omgiverlserne og samtig 

opnår man en stram hovedform. 

Facaden antager mere eller mindre åben karakter alt afgængig af hvilken 

vinkel man betragter længen fra. 

Anvendelsen af træ på facader og tagflader understreger nærheden til natur 

og skov og kontrasterer det øvrige anlægs nøjsomme teglbygninger. 

Der er etableret gode lysforhold under taget ved ovenlysviduer. 


Ny hotelfløj i Nørre Vosborganlægget 

syd for Vemb 

97

Materialer 

Hotelfløj Nørre Vosborg, Vemb - spejlskåret sibirisk lærk, lagt på klink Naust paa Aure ved Møre og Romsdal, Norge - Kebony wood Casa van Middelem i Dupont, Belgium, Alvaro Siza - Genbrugstegl 

Performers House, Silkeborg - Cortenstål Bording friskole, København - Cortenstål 

Carabanchel Housing i Madrid, Spanien - Bambus 

Nybyggeri med historiske referencer: 

Ved at tilpasse nybygningens form til det eksisterende skabes der rum 

for eksperimenter i materialevalg og detaljering. Ved at holde en stram 

hovedform med referencer til den historiske kontekst kan man afvige med 

kontrasterende materialer og i placering og udformning af bygningsdetaljer 

som vindueshuller, døråbninger osv. 

Nybyggeri med alternative facadeløsninger i rå materialer: 

I bygningsdesignet kan temaerne åbent vs. lukket, offentligt vs. privat og 

ude vs. inde afspejle sig i fleksible facadeløsninger og i anvendelse af materialer, 

som på en og samme tid understreger den lukkede hovedform og 

virker translucent. Fleksibilitet gør facaden levende idet forholdet mellem 

det lukkede og åbne kan ændres. 


99

Arealopgørelse 

Det samlede grundareal for det udvalgte matrikeludsnit 

udgør cirka 2000 m 2 . Af dette grundareal bebygges ca. 

600 m 2 inkl. pavillon, hvilket giver et netto etageareal på 

1600 m 2 - forudsat at de nye bygninger opføres i to etage 

med udnyttet tagetage. Af de 1600 m 2 udnyttes 240 m 2 

i forhusets stueetage til café og kreativt værksted og ca. 

200 m 2 fordeler sig på pavillonens 4 etager. Tilbage er der 

ca. 1160 m 2 boligareal som fordeles på de 9 boligtyper med 

overvægt af de små boligenheder. Dette giver en samlet 

arealfordeling på: 

Cafe/kreativt værksted: 240 m 2 

Fællesfunktioner/pavillon: 200 m 2 

Beboelse: 1160 m 2 

Friareal/Rekreation: 1400 m 2 

Ialt bearbejdes 3000 m 2 

FUNK TION, RUM OG ARKITEK TUR 

Friarealet i udsnittet udgør ca. 2000 m2 100 101

Konklusion 

Med boligfortætning som middel søger projektet påny at 

bringe hverdagslivet ind i bykernen med gode varierede 

boliger og intime gårdrum, at bidrage til en bæredygtig 

byudvikling og skabe et mere autentisk byliv med ’de 

lokale’ som aktører. 

Konteksten 

Kortlægninger og analyser af byens enkelte bestand- 

dele, strukturer og mønstre danner grundlag for at kunne 

intervenere i den bymæssige sammenhæng projekt- 

området indskriver sig i. Byens evne til at tilpasser sig til 

tidens krav og behov, betyder at byen konstant undergår 

forandringer. Ved at bygge videre på byens formationer 

indenfor den horisontale byflades udstrækning og efter de 

foreskrifter byen allerede rummer tillægger projektet den 

eksisterende by stor bevaringsværdi. 

Funktionen 

Vi lever i en individualiseret verden hvor mangfoldigheden 

af mennesker trives som aldrig før. Derfor mener jeg, at 

udgangspunktet for fremtidens bolig skal være at men- 

nesker er forskellige, at vi lever forskelligt, at vi har vidt 

forskellige boligbehov og at vi drømmer hver vores drøm 

om en bolig. Projektets funktionelle omdrejningspunkt 

er byboligen repræsenteret ved en vifte af 9 forskellige 

boligtyper, henvendt til 9 forskellige livssegmenter. Sam- 

mensætningen af vidt forskellige beboergrupper skal 

danne levesteder, hvor mødet med det fremmede skaber 

et spændende, livligt og tolerant miljø. 

Arkitekturen 

Bearbejning af overgange er det gennemgående tema 

for alle projektets skalaer. På byniveau handler det om 

overgangen mellem byens offentlige og private rum, på 

baggårdsniveau handler det om overgangen mellem det 

fælles - og det individuelle rum og på boligniveau handler 

det om overgangen mellem inde og ude. I alle skalaer 

drejer det sig om at etablere gradueringer, som forsvarer, 

formidler og forstærker byens dybde. 

102 KONKLUSION 

103 

BYEN 

BAGGÅRDEN 

BOLIGEN

Projekt // Proces 

Projektet skal udfolde sig i en vekselvirkning mellem 

forskellige skalatrin - helhedsplan i 1:200, udsnit i 1:100 og 

eventuelt deludsnit i større mål (1:50) - således for at sikre 

en dynamisk skitseringsproces og sammenhæng på tværs 

af skalaer. 

Forventet afleveringsmateriale: 

Situationsplan 1:200/1:250 

Længdesnit fra Mejlgade til Volden 1:200/1:250 

Planudsnit af udvalgt matrikel 1:100 

Snit og facader 1:100 

Sprængt isometri som beskriver projektets lag 

Serial vision som viser udvalgte forløb 

Eventuelt deludsnit i plan og snit af bolig 1:50 

Rumlige illustrationer 

Forklarende plan- og snitdiagrammer 

Model 1:200 og 1:100 

Se ophængningsplan på næste opslag 

104 PROJEK T // PROCES 

105

Ophængningsplan 7 x A0 

TEKST: VISION, 

VÆRDISÆ TNING, HO- 

VEDGREB, PROCES 

SITUATIONSPLAN 

1:200, HELHEDSPLAN 

LÆNGDESNIT 1:200, 

GRØN STRUK TUR 

SPRÆNGT ISOME TRI: 

LAG, NIVEAUER, 

FUNK TIONER 

VISUALISERING 

INFILL GRAVEN 21 

PLAN 1:100, UDSNIT 

STUEPLAN, GÅRDRUM 

PLAN 1:100, UDSNIT 

1. SAL 

VISUALISERING 

GÅRDRUM / NY 

GÅRDBEBYGGELSE 

SNITDIAGAMMER: 

UDNIT OG DELE 

PLANDIAGRAMMER - 

SERIAL VISION: 

FACADE 1:100 

SNIT 1:100: GÅRDRUM, 

VISUALISERING/PERSPE- VISUALISERING/PERSPE- SNIT 1:100: GÅRDRUM, 

HOVEDGREB, STRUK TUR 

UDVALGTE KIG 

INFILL VED GRAVEN 21 

NORD-SYD 

K TIV TEGN., PAVILLON 

K TIV TEGN., PAVILLON 

ØST-VEST 


107 

VISUALISERING 

UDVALGT BOLIG 

PLAN, SNIT, OPSTALT 

1:50, UDVALGT BOLIG

Tidsplan 

Opgaver: 

Forundersøgelse 

Feltarbejde 

Programmering 

Skitsering: 

1. Hovedgreb / Bevægelsesforløb - tilpasning af strukturplan 1:200 / 1:100 

2. Funktioner møder form - tilpasning 1:200 / 1:100 

3. Overgange, byen - baggården - boligen 1:200 / 1:100 / 1:50 

4. Arkitektonisk greb - at skabe en helhed 1:200 / 1:100 / 1:50 

5. Lys - og materialestudier - ude og inde 1:200 / 1:100 

6. Detaljering planer, snit og facader 1:100 - eksempel på bolig 1:50 

Sammenfattende redegørelse 

Layout 

Aevering 

Kritik og bedømmelse 

Mdr.: August September Oktober November December Januar 

Uger: Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 

12.09.11 

OPGAVEFORMULERING 

10.10.11 

PROGRAM 

ULTIMO OKTOBER / PRIMO NOVEMBER 

1. MELLEMKRITIK 

ULTIMO NOVEMBER / PRIMO DECEMBER 

2. MELLEMKRITIK 


109 

12.01.12 

REDEGØRELSE 

17.01.12 

PLANCHER 

17.01.12 

KRITIK

Litteratur og referencer 

Minimalboligen - Den højteknologiske bybolig 

Studerende og ansatte ved Arkitektskolen 

Aarhus, 1999 

Minimalboligen 

Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999 

Byboliger i forandring 

Claus-Bech Danielsen, Velfærdsministeriet, 2008 

Fremtiden Bolig - Bæredygtighed og tilgængelighed 

Merete Kjær Christensen, Claus-Bech Danielsen, Karen 

Zahle, Statens Byggeforskningsinstitut og Laboratoriet for 

Boligbyggeri, Kunstakademiets Arkitektskole 2001 

Det nye byliv, 

Gehl, Gemzøe, kirknæs & Søndergaard, 2006 

Byens rum - Byen liv 

Jan Gehl og Lars Gemzøe, 1996 

Sustainable Compact City 

Poul Bæk Pedersen, Arkitektskolens forlag, 2009 

Points + Lines: Diagrams and Projects for the City, Stan 

Allen, 1999 

Mat Urbanism: The thick 2D, Artikel, 

Stan Allen, 

The Concise Townscape, 

Gordon Cullen, 1971 

Ark+, Den Nygamle by, 

Kirsten Marie Raahauge, 2006 

Rapport; Baggårdserhverv i Århus, 

Felix Nyberg, 2005 

Historiske fotos fra Danskebilleder.dk 

Rosensgade Arhus, Sanering 

Almennyttigt Saneringsselskab, 1978 

Graven Forarbejde 2 

AAA, Finn Skov, 1973 

Rosensgade Århus - Sanering 

Almennyttigt saneringsselskab, 1977 

Bevaring i Århus bykerne 

Redegørelse for bygningsbevaringsudvalget, 1973 

Registraten for Den Indre By, 1984 

110 LIT TERATUR OG REFERENCER 

111

fortætning af historisk karré i aarhus bykerne - Rum - Arkitektskolen ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?