BASAL CEMENTLÆRE

BASAL
CEMENTLÆRE
Om spartelmasser
og underlag
www.ardex.dk

Kvalitet over hele linien.
Selvnivellerende og standfaste
gulvspartelmasser fra ARDEX.
ARDEX MICROTEC
TECHNOLOGY
BASISPRODUKTER
SPECIALPRODUKTER
ARDEX K 15
Selvnivellerende spartelmasse
• Cementbaseret.
• Fremragende flydeegenskaber.
• Giver belægningsklare gulve i
én arbejdsgang.
• Revner ikke selv i tykke lag.
• Tåler rullehjulstrafik.
• Velegnet til pumpning.
ARDEX FA 20
Selvnivellerende
fiber spartelmasse
• Optimale flydeegenskaber.
• Til lagtykkelser fra 3 til 10 mm
uden sandtilsætning.
• Nem og hurtig løsning, velegnet
til varmegulve.
ARDEX K 80
Grovkornet gulvspartel masse
• Til lagtykkelser fra 5 til 50 mm
uden iblanding af sand.
• Velegnet som slidlag i værksteder
og lagerhaller.
• Særdeles velegnet til pumpning.
ARDEX A 45
Reparationsspartelmasse
• Til udspartling af huller, ujævnheder
og lunker.
• Belægningsklar efter ca.
1 time.
• Kan tilsættes sand.
ARDEX K 5
Reparationsspartelmasse
• Til opretning og finspartling af
gulve og vægge.
• Ingen primning.
• Belægningsklar efter 30 min.
ARDEX K 22 F
Fiberarmeret
gipsspartel masse
• Velegnet til kritiske underlag.
• Pumpbar.
• Kan udlægges med tandspartel.
• Ingen emissioner – EC 1.
• Optimale flydeegenskaber .
• Til lagtykkelser op til 50 mm.
• Meget spændingsfattig, egnet
til gulvvarme.
• Gangbar efter 90 minutter.
ARDEX K 301
Afretningsmasse, inde og ude
• Velegnet som slidlag på
industrielt benyttede arealer,
garager og parkeringsdæk.
• Til opretning af gulvflader i
vådrum og områder med vedvarende
vandpåvirkning.
• Til lagtykkelser fra 2 - 20 mm.
• Optimale flydeegenskaber.
ARDEX A 31
Universalspartelmasse
• Primerfri på cementbaserede
underlag.
• Til opretning og finspartling af
gulve og vægge.
• Smidig og let at forarbejde.
ARDEX A 55
Selvnivellerende
lyn spartelmasse
• Belægningsklar efter kun 1-2
timer.
• Primerfri på de fleste
renoveringsopgaver.
• Optimal til reparations- og
renoveringsopgaver.
ARDEX K 14
Selvnivellerende spartel masse
• Til porelukning/skrabespartling
uden primning.
• Optimale flydeegenskaber.
• Til lagtykkelser op til 10 mm
uden sandtilsætning.

HISTORIE
Spartelmasse og primer ................................... 4
CEMENTTEORI
Hvad er cement? ......................................... 6
Styrkeudvikling .......................................... 7
Tørreegenskaber ......................................... 8
UNDERGULVE
Vurdering af undergulve .................................... 9
GULVLÆGGERENS KONTROLPLIGT
Besigtigelse og udførelse .................................10
FUGTMÅLING
Måleinstrumenter og metoder ..............................10
PLANHED
Måleværktøj og metode. ..................................12
UNDERGULVSTYPER
Betongulve ............................................12
Cementpudslag. ........................................13
Anhydrit .............................................. 13
Magnesitgulve. .........................................14
Støbeasfalt ............................................ 15
Terrazzogulve ..........................................16
Keramiske underlag. .....................................16
Pladeunderlag. .........................................16
Bræddegulve .......................................... 17
Epoxybelægninger. ......................................17
Maling ...............................................17
Stål ................................................. 18
GENERELT
Rengøring. ............................................18
Primning. .............................................18
Arbejdsmetoder ........................................ 18
KONTAKT
Teknisk service .........................................19

HISTORIE
Spartelmasse og primer
Spartelmasser
I forbindelse med genopbygningen og den eksplosive
udvikling i byggeriet efter 2. verdenskrig begyndte beho-
vet for nye, hurtige og sikre spartelmasser at melde sig
Ændring af byggeskik og principper, såsom at starte
med råhuset for at slutte med udlægning af færdige
gulve var medvirkende til, at man begyndte at anvende
spartelmasser til opretning og spartling af betondæk.
Desuden stillede de nye belægningstyper større krav
til gulvenes planhed og styrker, hvilket var med til at
forlænge belægningernes levetid og visuelle indtryk.
De første mange år efter krigen var de gipsbaserede
produkter fremherskende. De stillede ikke så store
krav til underlaget, var spændingsfattige og kunne
derfor udspartles på store arealer og i alle lagtykkelser.
Ulemperne var, at gips er meget fugtfølsom, mangler
overfladestyrke og er ekstrem lang tid om at tørre. 3 – 6
ugers tørretid var ret normalt.
Disse ulemper betyder, at vi ofte anbefaler gamle gips-
gulve fjernet fuldstændigt inden man påbegynder sin
spartelopgave. Det er stort set ikke muligt at prime sig
fra problemerne, da gips ved vandpåvirkning opløses i
overfladen og derved danner et skillelag.
I starten af 60´erne øgedes kravene til undergulvene
inden pålægning af tæpper og linoleum og de første
vinylbelægninger. Dette var årsag til, at man for alvor
begyndte at arbejde med at finde alternative produkter
til afløsning af de gipsbaserede. Hermed var starten til

de cementbaserede spartelmasser lagt. I disse produk-
ter er cementen det bærende led og man opnår fordele
som høje trykstyrker og hurtige hærde- og tørretider og
som følge heraf også hurtig ibrugtagning.
Der meldte sig dog hurtigt problemer, idet materialets
hårdhed var ensbetydende med store spændinger og
risiko for svind, hvilket var medvirkende til at også
kravene til undergulvene inden spartling blev øget. Her
tænkes især på svage områder og store ujævnheder og
revnedannelser.
Op til først i 70´erne blev spartelmassen blandet på
pladsen af gulvlæggeren selv. De forskellige råvarer
blev simpelthen blandet i en almindelig blandemaskine,
og kvaliteten af spartelmassen varierede følgelig meget
fra blanding til blanding og fra gulvlægger til gulvlægger.
Det kunne ligeledes medføre forskelle i konsistensen og
tørretiden.
Ved at gå over til fabriksproduktion opstod muligheden
for at styre kvalitet og blandingsforhold på de færdige
produkter. Endvidere blev det meget nemmere at pro-
duktudvikle på spartelmasserne, især indenfor områder-
ne plaststoffer, bindemidler og specialcementer.
Det første produkt indenfor ”de nye spartelmasser” blev
således produktet MASTIT K 10, som udover at være
cementbaseret tillige var plastificeret. Det kunne bruges
til alle spartelopgaver og var hurtighærdende og -tørren-
de, spændingsfattig og med høj trykstyrke. Dette var
en stor forbedring med hensyn til kvalitet og holdbarhed
på spartlingen. Denne høje standard dannede basis for
videreudvikling af de forarbejdningstekniske egenskaber
og forenkling af arbejdsprocesserne.
Resultatet blev spartelmassen ARDEX K 15, som er
på markedet den dag i dag. Den er stort set uændret i
forhold til første gang den så dagens lys i 1975. I dag
er udviklingen kommet så vidt, at der findes produkter,
som er belægningsklare på 30 - 60 minutter. Meget læn-
gere ned kan det ikke komme. De kommende år vil man
derfor forske i at gøre flest mulige produkter primerfri
på flest mulige underlag.
Primere
Udviklingen er heller ikke gået sporløst hen over primer-
ne. De første primere var rent vand direkte på betonen.
Det havde den effekt, at porerne åbnedes og gjorde
overfladen sugende, således at cementen i spartelmas-
sen transporteredes ned i betonens porer og dermed
øgede sin vedhæftning.
I begyndelsen af 60´erne, hvor man for alvor begyndte
at fuldklæbe belægninger, anvendte man ofte fortyndet
gulvlim som primer. Man brugte også fortyndet kontakt-
lim, som vel nok er en af de bedste primere der findes,
men samtidig den farligste grundet det høje indhold af
opløsningsmidler. Brugen af denne må derfor frarådes
og vil også være vanskelig at udføre grundet de stren-
ge sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i dag. Fra
80´erne og til nu har man anvendt acryldispergerede
primere, der afhængig af underlagets art og beskaf-
fenhed fortyndes med vand. Oversigt findes i afsnittet
”Primning”.
En acryldispergeret primer er meget lavmolekylær, dvs.
at den let opløses i vand og lettere trækker med vandet
ned i sugende overflader.
Når vi siger at primerne suger ned, betyder det i praksis
ikke mere end ½ - 1 mm ned i overfladen. Primeren har
således ingen dybdevirkning og kan ikke forbedre en
porøs, svag eller slammet overflade.
5

Cementteori
Styrkeudvikling/udtørring.
Hvad er cement?
Cement er et pulveragtigt materiale, der blandet med
vand reagerer kemisk på en del af vandet – også
kaldet hydratisering - og efterfølgende danner en
stenhård masse. Alle cementtyper fremstilles principi-
elt på samme måde, omend der kan være forskelle i
udgangsmaterialerne afhængig af de egenskaber man
efterfølgende ønsker af cementen
I hovedtræk fremstilles cement ved en opslæmning
af ler og/eller fintmalet sand blandet med 4 gange
så meget kridt i såkaldte slæmmetromler. Blandingen
brændes i en roterovn ved 1.400 - 1.500 ºC. Herved
dannes de såkaldte klinkermineraler. Herefter afkøles
materialet, der nu er blevet til klinker. Klinkerne er
normalt på størrelse med småsten. Cementklinkerne
formales herefter i cementmøller til pulver tilsat nogle
få procent gips og evt. andre materialer. Finheden er
afgørende for, hvor hurtigt det færdigblandede produkt
hærder. Altså, jo finere cement des hurtigere reagerer
vandet med cementen.
I cementbaserede produkter er det alene cementen,
der er bindemidlet. Herudover er der tilsat forskellige
fyldstoffer (sand/grus) og plastificerings- og flydemidler,
som hjælper med til at styre produktet under forarbejd-
ning og hærdning/tørring.
Det er altid cementen, der er det svageste led i en
betonkonstruktion. Et brud vil således altid opstå i
cementen og aldrig i fyldstofferne. Dette gælder også i

et tyndt lag spartelmasse.
Cement er som tidligere omtalt bindemidlet, som kit-
ter blandingen sammen, når cementkornene påvirkes
af vand. Når vandet påvirker cementen, sker der en
hydratisering og der dannes geler. Geler er en slags
fangarme på cementkornene, som griber ind i hinanden
og også omslutter fyldstofferne. Forholdet mellem
vand og cement er altså meget vigtigt for det færdige
produkts egenskaber. Dette forhold kaldes også vand/
cementtallet, forkortet til v/c-tallet.
Når f.eks en selvnivellerende spartelmasse blandes med
korrekt vandmængde, fås en tyndtflydende masse, hvor
det er plaststofferne, der fordeler alle råmaterialer ved
at danne kæder, som ”bærer” cement og sandkorn, så
man får en homogen masse. Iblander man mere vand
end det foreskrevne, ødelægger man v/c-tallet. Spartel-
massen vil separere - de tunge partikler vil bundfælde
sig og de lette ting, som plaststoffer, vil være i toppen
af massen. Cementen er derfor ikke i stand til at binde
alle bestanddelene sammen og man vil få et færdigt
produkt med ringe styrke, som ofte vil være kassabelt,
da det ikke vil kunne klare belastning og spændinger fra
yderligere spartling og belægning.
Styrkeudvikling
I spartelmasser er det den hurtige styrkeudvikling og
udtørring, man drager fordel af i forhold til et traditionelt
cementpudslag. Den hurtige styrke er vigtig for at kunne
arbejde videre på overfladen, og den hurtige udtørring
er vigtig, for hurtigt at kunne montere belægninger.
Et cementkorn binder af ved at det tilføres vand, som
trænger ind i kornet og danner geler. Geldannelsen
fortsætter indtil hele cementkornet er blevet opfugtet.
Denne reaktion kaldes hydratisering.
Vi husker fra tidligere, at jo finere formaling af cemen-
ten, des større overfladevolumen får man, og jo hurti-
gere binder cementen af. Denne målemetode kaldes
Blaine´s metode og går ud på at måle, hvor stor en over-
flade man kan få på 1 gram cement. Her ses metoden:
d. = 1 mm - volumen = 1 cm³ = 1 gram
overflade = 1 gang
d.= 1/2 mm – volumen = ¼ cm³ = ¼ gram (x 4 = 1 g)
overflade = ½ gang (x 4 = 2 gange)
Styrkeudviklingens og tørretidens afhængighed af finhe-
den på cementkornene gælder ikke kun for spartelmas-
ser, men alle cementbaserede produkter.
Udtørring
Det specielle ved vore dages spartelmasser i forhold til
almindelige betonprodukter, er den hurtige udtørring. Til
et traditionelt betonlag tilsættes 180 l vand pr. m³. Heraf
bindes kun 1/3 af vandet kemisk, de resterende 2/3 skal
fordampe til omgivelserne. Man er derfor meget afhæn-
gig af luftfugtigheden i omgivelserne.
Blandes derimod 1 m³ spartelmasse er vandtilsætningen
360 l vand, men her bindes alt blandevandet kemisk
i spartelmassen. Dette gælder dog kun, såfremt man
overholder den foreskrevne vandmængde. Tilsættes
mere vand end det foreskrevne, skal denne vandmængde
fordampe til omgivelserne, og man har således ødelagt
7

systemet med 100 % vandbinding, samtidig med at have
pådraget sig risikoen for at få et svagere slutresultat.
Man skal samtidig huske på, at de tørretider vi opgiver,
er baseret på luft- og undergulvstemperaturer på 18 - 20º
C. Lavere temperatur forlænger, og højere temperatur
forkorter tørre- og forarbejdningstiderne. Alle vore spar-
telprodukter tørrer dog ved temp. helt ned til 5 ºC.
N/mm2
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Fuldt belastbar
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28
Spartelmasse Beton
Dage
Mange tror fejlagtigt, at et betongulv er tørt efter 28
døgn. De 28 døgn er i virkeligheden et mål for, hvornår
betonen eller spartelmassen har opnået sin fulde styrke.
Den nederste stiplede kurve viser styrkeudviklingen i
et traditionelt betongulv, mens den øverste kurve viser
styrkeudviklingen i en spartelmasse. Det ses at spartel-
massen er fuldt belastbar allerede efter 2 døgn. Man bør
derfor altid måle fugtindholdet i betongulve, inden gulvar-
bejdet opstartes, da mange forhold kan have indflydelse
på fugtindholdet.
På næste side ses et skema fra Aalborg Portland, hvor
man kan se, hvor mange forhold, der skal tages hensyn
til ved udtørring af beton. Selve fugtmålingen beskrives
længere fremme i kompendiet.

Udtørringstider for betongulve
Kilde: Skema fra Beton-Bogen 2. udgave – Aalborg Portland
Undergulve
Vurdering
Ardex' stærke side er at blande råvarer af høj kvalitet,
så produkterne hver gang har en ensartet konsistens,
og de enkelte produkter altid har de samme afbindings-,
hærde- og tørretider.
De fleste gulvlæggere i dag har generelt stor viden og
rutine i at blande og udlægge produkterne, hvilket kombi-
neret med Ardex´ høje kvalitet og egenkontrol medfører,
at årsagerne til fejl skal findes andre steder. Det er vor
erfaring, at ca. 90 % af alle reklamationer kan tilskrives
en mangelfuld eller forkert vurdering af undergulvet/
underlaget.
Betingelsen for et perfekt slutresultat er altid, at underla-
get og forbehandlingen er i orden. Man skal derfor altid
udføre en omhyggelig vurdering af underlaget omfattende
følgende punkter: fugt, slamlag, olieforurening, skruk,
vedhæftning, skillemidler, rengøring, slibning, valg af
primer og blandingsforhold, gulvets anvendelseformål,
belægning, belastning og klima/fugtpåvirkninger og ud
fra dette vælge en spartelmasse og udlægningsmetode
som passer til opgaven.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at så snart man
som gulvlægger begynder at arbejde, det være sig
primning, spartling, slibning eller lignende, har man i prin-
cippet godkendt undergulvet og dermed også overtaget
det fulde ansvar for det endelige resultat. Man kan heraf
udlede, at vurderingen og forbehandlingen af undergulvet
er en af de vigtigste arbejdsopgaver indenfor spartel-,
tyndpuds- og gulvarbejde. er en af de vigtigste arbejdsop-
gaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde.
opgaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde.
Ardex spartelprodukter kan anvendes inden for følgende
områder:
• institutions-, kontor- og boligbyggeri
• Hospitals-, og let industribyggeri
• Renoveringsarbejde i ældre byggeri
• Off-shore (skibe, boreplatforme, m.m.)
En spartelmasse har som funktion at give en plan over-
flade til det videre gulvarbejde, og at føre belastningen
ned i underlaget. Spartelmassen kan i sig selv ikke bære
noget som helst.
Husk: En spartelmasse er aldrig stærkere end det
underlag den ligger på!
Almindelig truckkørsel er i sig selv sjældent et problem,
hvis man har valgt den rigtige spartelmasse. Der kan
dog opstå problemer, hvis der drejes meget med små
truckhjul og læs på trucken. Den hårdeste belastning
kommer fra palleløftere med små nylon- eller stålhjul eller
kontorstole med hårde plasthjul. Disse hjultyper giver et
meget koncentreret tryk ned i overfladen.
Har man således en slammet betonoverflade med en
trykstyrke på ca. 20 N/mm², og efterfølgende spartler
9

med ARDEX K 15 med en trykstyrke på 30 N/mm², køres
slamlaget i stykker ved belastning af ovennævnte hjulty-
per og pulveriseres. Efterfølgende knækker spartellaget
og ryger i værste fald af.
Om styrken er OK og hvorvidt der er slamlag, kan nemt
konstateres ved en såkaldt ridseprøve. Endvidere vil en
slammet overflade virke blød og elastisk. Et sådant under-
gulv skal kasseres og afslibes til fast bund. Hvorvidt man
er nået til fast bund konstateres ved en ny ridseprøve.
Ridseprøven
Her ses en professionel ridsespids. Ridsenålen er fjeder
belastet og kan indstilles til tre belastningsklasser,
nemlig: 1. Boligbelastning. 2. Let industri (kontorer, hospitaler,
skoler). 3. Tung industri (lagerhaller og værksteder
m.m.). Prøven kan dog udmærket udføres med et søm,
en syl el.lign.
Ridsemønstret udføres rombeformet, dvs. at felterne
i mønstret ikke må være kvadratiske, men skal være
spidse i to sider. Mønstret skal stå med rene kanter uden
afskalninger. Gør de ikke det, er styrken ikke i orden og
der må slibes til fast bund.
Ved pudslag bør man endvidere undersøge, om pudsla-
get har en god vedhæftning til betonlaget. Ved at trække
eller banke med et koste- eller hammerskaft hen over gul-
vet kan man man tydeligt høre de steder, hvor pudslaget
evt. ikke har vedhæftning til betonlaget.
Har pudslaget ikke vedhæftning til underlaget, skal gulvet
kasseres. Er det kun i mindre områder, kasseres kun
disse områder. Mindre områder med skruk kan repareres
ved at fjerne det løse pudslag, afrense og svumme det
grundigt, og udstøbe nyt pudslag i områderne med f.eks.
ARDEX A 35 MIX. Det er en hurtighærdende pudslagsbe-
ton, som er velegnet til reparationsarbejder.
Husk: Man kan ikke forbedre styrken i et dårligt
undergulv med en stærk spartelmasse eller belæg-
ning. Et godt og holdbart gulv kræver altid et godt,
solidt og plant underlag!
GULVLÆGGERENS
KONTROLPLIGT
Besigtigelse og udførelse
Ved besigtigelse kontrolleres følgende:
• større ujævnheder
• revner/krakeleringer i underlaget
• svage, støvede overflader
• dårlig vedhæftning mellem råbeton og pudslag
• tilsmudsede overflader, slamlag
• dilatationsfuger
Ved udførelsen kontrolleres følgende
• temperatur på underlaget
• temperatur/luftforhold i rummet
• underlagets fugtindhold
• direkte solindfald
Kontrolskemaer kan downloades på www.ardex.dk.
FUGTMÅLING
Måleinstrumenter og metoder
Metoder og regler i dette afsnit er de samme som
beskrevet i Gulvbranchens Gulvfakta. Gulvbranchen er i
april 1992 gået over til udelukkende at anbefale brug af
RF-metoden til måling af fugt i betongulve. Det man måler,

er ligevægtsfugtindholdet for betonen i % relativ luftfugtig-
hed (RF). Selve målingen foretages på stedet eller på op-
huggede materialeprøver, som bringes til laboratorium.
Elektrisk fugt- og temperaturmåler. Her type Vaisala.
.
Målingen udføres som led i kvalitetssikringen, som stik-
prøvekontrol ca. 14 dage før gulvarbejdet påbegyndes.
Entreprenørens fugtkontrol skal omfatte én stikprøvekon-
trol pr. etage eller byggeafsnit. Der benyttes enten en
elektrisk fugtmåler eller engangsfugtmåler efter entrepre-
nørens eget valg. Bygherrens kontrol skal omfatte en ikke
destruktiv kortlægning af fugtfordelingen over gulvfladen.
Denne måling har til formål at afsløre, hvor gulvet er mest
fugtigt og mest tørt. Ud fra denne kort-lægning afgøres
så, hvor de egentlige fugtmålinger skal foretages. Til den
ikke destruktive måling opdeles gulvet i et modulnet med
5 - 10 m² i hvert modul. Der måles i skæringspunkterne
på modulnettet med en ikke destruktiv måler, f.eks. en
kapacitetsmåler. Når de mest fugtige områder således
er konstateret, foretages den egentlige fugtmåling som
følger.
Måling med elektrisk fugtmåler foretages på føl-
gende måde:
Der bores et hul halvt ned i betondækkets tykkelse incl.
afretning. Diameteren skal passe til føleren. Hullet støvsu-
ges omhyggeligt, da der ellers er mulighed for fejlmåling.
Der isættes en plastprop i hullet og målingen kan foreta-
ges efter 3 - 7 dage, da borehullet skal opnå fugtligevægt
med omgivelserne. Ved målingen gennembrydes proppen
med føleren og målingen foretages. Temperaturen i beto-
nen skal være mellem 17 - 25 ºC, og det kan aflæses om
belægning kan udføres.
Nedenfor ses tabel med max. tilladelige relative fugtpro-
center i beton som underlag for gulvbelægninger.
Gulvbelægning Max. tilladelig relativ fugt%
Kvartsvinylfliser
Nålefilt
Tæpper
Linoleum
Vinyl
Polyolefine
Kork
Gummi
90 % RF
85 % RF
Træ Min. 35 %, max. 65 % RF.
Måling på udtagne prøver
Denne metode anbefales, hvis betonens temperatur
ligger uden for intervallet 17 - 25 ºC, eller hvis der skal
måles i tynde afretnings- eller tyndpudslag. Målingen
foretages ved, at der ophugges prøvestykker i den øn-
skede måledybde. Prøverne findeles og lægges straks i
tætsluttende glas med låg eller plastpose. Mængden bør
i rumfang svare til ca. ½ kaffekopfuld. Prøverne bringes
straks til laboratorium, hvor selve målingen foretages.
Er prøvematerialet findelt nok, kan man ofte få resultatet
indenfor samme døgn, som prøven er ophugget.
Flydemørtel og afretningslag
Hvis en afretning eller udlægning af flydemørtel eller tynd-
puds er foretaget på en tør underliggende konstruktion,
er det kun nødvendigt at måle fugt i selve afretningsla-
get. Hvis der er tale om tykke afretningslag, kan måling
foretages i borehuller i 2/3 af afretningslagets tykkelse.
Er der tale om tynde lag, skal der ophugges prøver som
ovenfor beskrevet.
HUSK: Måling i betongulve og betondæk skal fore-
tages i halvdelen af gulvets/dækkets tykkelse incl.
evt. afretning og spartling.
HUSK: Måling i afretningslag foretages i 2/3 af
afretningslagets tykkelse, og ved tynde lag på
ophuggede prøver.
11

PLANHED
Måleværktøj og metode
Normalt forventes det, at gulve er plane og vandrette
indenfor visse tolerancer. Visse gulve, f.eks vådrum og
køreramper er naturligvis undtaget fra disse krav. Tynde
belægninger som vinyl, linoleum og tæpper og svøm-
mende træ og laminatgulve har som bekendt ingen opret-
tende effekt. Derfor er de samme krav om planhed og
vandrethed naturligvis gældende for undergulvet.
Ved planhed forstås, at alle gulvets punkter ligger i
samme plan, som kan være enten vandret eller have en
hældning. Afvigelser herfra konstateres som lunker eller
forhøjninger. Planheden er nødvendig af hensyn til møble-
ring og færdsel på gulvet, men også af æstetiske grunde,
såsom montering af paneler og lister, så der ikke opstår
fuger af forskellig størrelse under panelerne.
Målingen af planhed foretages ved hjælp af enten 2 m
eller 0,25 m retholt. På retholtet er der monteret små
ben, som gør at retholtet hæves over eventuelle forhøj-
ninger, og selve målingen foretages med målekile eller
måleklods. Tolerancen må kun forekomme ét sted på ret-
holtet. Husk at tolerancen ± 2 mm faktisk betyder 4 mm.
Belægningstype 2 m ret-
Halvhård belægning fx
linoleum, vinyl, kork,
polyolefine, gummi o.l.
holt
0,25 m
retholt
± 2 mm ± 0,6 mm
Textile belægninger ± 3 mm ± 0,9 mm
Træ og laminatgulve ± 2 mm ± 0,6 mm
Fugefri gulve, fx acryl,
epoxy, polyurethan o.l.
*følger
underlaget
Anvendes måleklods, skal tykkelsen svare til 2 x tole-
rancen. Klodsen må kun lige akkurat kunne passere
under retholtet. Er der luft imellem, er lunken dybere end
tolerancekravet. Anvendes derimod målekile kan den
nøjagtige afvigelse konstateres.
Målingerne foretages jævnt fordelt over hele gulvfladen, dog
med hovedvægt langs vægge og foran vinduer og døre.
-
Retholt og målekile
*Hærdeplastbaserede belægninger vil altid følge un-
derlagets variationer fra planhed.
Husk. Tolerancen kun ét sted på retholtet
UNDERGULVE
Undergulvstyper
Betongulve. Beton er en blanding af cement, sand, sten
og vand. Som tidligere nævnt er cementen bindemidlet,
der ”limer” produktet sammen, og vandet, der får cemen-
ten til at reagere. Resten er fyldstoffer.
Inden opstart undersøges gulvet som beskrevet under
afsnittet ”Gulvlæggerens kontrolpligt”. Overfladen bør
være fri for overgange, grater og lunker. Afvigelse på tole-
rancer bør ikke være over ± 2 mm målt på 2 m retskinne,
med mindre andet er beskrevet i udbudsmaterialet.
Pudslag, der ikke har fat i råbetonen borthugges og repa-
reres. Ikke gennemgående revner, der ikke er for brede,
kan repareres med spartelmasse efter grundig rengøring.
Gennemgående revner epoxyinjiceres. Svage og stø-
vede overflader slibes til fast bund. Inden spartelarbejdet
igangsættes, skal overfladen støvsuges grundigt med
en kraftig industristøvsuger. Sugende overflader primes
herefter med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
1:3, svagt sugende, tætte overflader primes med ARDEX

P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5.
Alt efter krav til overflade-/belægningstype kan der efter-
følgende spartles med følgende produkter:
• ARDEX K 5
• ARDEX A 30
• ARDEX A 31
• ARDEX A 45
• ARDEX K 22 F
• ARDEX K 14
• ARDEX K 15
• ARDEX K 70
• ARDEX K 80
• ARDEX A 55
• ARDEX FA 20
Udendørs spartles med ARDEX K 301.
For beton-/cementpudslag gælder samme som oven-
for, dog er det især vigtigt at få kontrolleret hele gulvet
for områder, som ligger ”skruk ”, dvs. at de ikke har ved-
hæftning til den underliggende beton. Igen gælder det,
at alt løst materiale skal ophugges og repareres. Som
tidligere nævnt kan underlagets styrke ikke forbedres,
uanset hvor godt du primer og spartler.
Anhydrit/gips
Anhydrit er ligesom gips et calsiumsulfat, der forekom-
mer i naturen eller fremstilles syntetisk ved opvarmning
af gips til ca. 1.000 ºC
Anhydritten er bindemidlet og fyldstofferne er fx kalksten
og sand. Fordelene ved dette produkt er, at det er selv-
nivellerende og ekstremt spændingsfattigt selv i tykke
lag. Ulempen ved anhydrit sammenlignet med cementba-
serede produkter er, at det er meget fugtfølsomt og lang
tid om at tørre.
13

Anhydritgulve udlægges i fast kontakt med underlaget i
min. 25 mm lagtykkelse. Anhydritgulve danner ved kor-
rekt udførelse et udmærket underlag for efterfølgende
spartling eller gulvbelægning direkte. Erfaringsmæssigt
har det dog vist sig, at der ofte tilsættes for meget vand
til anhydritten, hvorved laget bliver uensartet. Der dannes
ofte et hårdt, blankt lag på overfladen med et porøst
lag nedenunder. Disse lag skal altid afslibes, indtil man
har en stabil, hård overflade. Der kan grundet for kraftig
forarbejdning af massen også være slamlag. Disse viser
sig som lyse partier på gulvets overflade og skal ligele-
des afslibes.
Fremgangsmåden ved spartling er altså afslibning til
fast hård bund, herefter støvsuges grundigt med kraftig
industristøvsuger. Anhydrit skal altid primes inden spart-
ling med cementbaserede produkter for at forhindre, at
vandet fra spartelmassen trænger ned og reagerer med
gipsen og får den til at ”vokse”. En sådan kvældning,
som det hedder i fagsproget, kan medføre brud mellem
anhydrit og spartelmasse.
Sugende og/eller porøse anhydritgulve primes med
ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:3. Hårde,
tætte anhydritgulve primes med ARDEX P 51 fortyndet
med vand i forholdet 1:0,5.
Gipsspartelmasse af den gode gammeldags slags, som
ofte ses ved trapperenoveringer og på ældre trægulve,
bør altid fjernes helt. Det er normalt ikke noget problem,
da det ofte har meget dårlig vedhæftning.
Man risikerer også, at det opløses/løsner sig grundet
fugtpåvirkninger fra primer og spartelmasse, eller grun-
det spændinger i den nye spartelmasse.
Her ses en trapperepos, hvor det gamle linoleum er afmonteret.
Som det fremgår, er en del af den gamle gips
allerede væk, resten løsnes rimeligt nemt ved afskrabning
eller ved at banke på det med en hammer
HUSK: Fjerner du ikke den gamle gips, inden du spartler
med cementbaserede produkter, risikerer du, at det
falder af, efter du har spartlet. I værste fald først efter du
har monteret den nye belægning.
Magnesit
Magnesitpudslag består normalt af magnesitcement som
bindemiddel og enten organiske eller mineralske fillere,
evt. en kombination af begge. Organiske fillere kan være
savspåner, træmel, korkmel eller korksmuld. Disse fillere
giver forholdsvis lave trykstyrker. Mineralske fillere kan
være sand, kvarts eller pimpsten og disse giver høje
trykstyrker. Disse gulve kan samtidig indeholde op til 30
% asbest. Er dette tilfældet, skal arbejdet med dem over-
lades til et asbestsaneringsfirma. Magnesit blev før brugt
som belægning på industrigulve, til skoler og på trapper
samt i private boliger. Kaldes også for træbetonpudslag.
Kvaliteten kan svinge meget - det er især vigtigt at kon-
trollere vedhæftningen til underlaget. Inden spartling kan
det være nødvendigt at affræse eller slibe overfladen
samt reparere eller udbedre revner o.l. Efterfølgende
støvsuges grundigt og gulvet primes med ARDEX P
51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Primeren skal
tørre min. 24 timer, herefter kan gulvet spartles med alle
ARDEX spartelprodukter.
Støbeasfalt
Støbeasfalt fremstilles med asfaltbitumen som binde-
middel og med mineralske fyldstoffer som sand, små-

skærver og fillere af malet natursten. Findes også i en
rødbrun udgave under navnet Dafoleum, der til tider kan
forveksles med et malet betongulv, så vær omhyggelig
med besigtigelsen.
Udførelsen sker altid på et skillelag/mellemlag af bi-
tumenfilt, bitumenpap eller glasfilt. Ved såkaldt svømmen-
de lægning ligger isoleringslaget under mellemlaget.
Støbeasfalt kan kun udlægges på et underlag med en tør
overflade, da der ellers dannes vanddamp ved udlægnin-
gen af den varme asfalt og dette kan medføre blæredan-
nelser i asfaltlaget. Før afhærdning strøes overfladen
med fint sand.
Nyt støbeasfalt
Asfaltlaget skal fremstå plant og med en sandet over-
flade. Sandkornene skal være godt forankret i overfladen.
Er sandet pålagt for tidligt, synker kornene ned i asfalten
og farver den orange. Er det tilfældet, skal der altid
udføres primning. Vær også opmærksom på revner i
asfaltlaget, da disse som regel er opstået længere nede
i konstruktionen. Check også indtryksdybden; den må
højst være 3 - 4 mm for at kunne bære en spartling. Når
dette er kontrolleret og fundet i orden, støvsuges gulvet
grundigt. Et korrekt udført nysandet asfaltgulv kræver
ikke yderligerer forbehandling inden spartling. Ved dårligt
udført sanding skal der primes med ARDEX P 51 fortyn-
det med vand i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre 24
timer. Herefter kan spartles med ARDEX K 14 eller ARDEX
K 15 tilsat ARDEX E 25 jf. datablad. Der kan også bruges
ARDEX K 22 F eller ARDEX FA 20 fiberspartelmasse.
Reparationer kan udføres med ARDEX A 30, ARDEX A
31 eller ARDEX A 45. Primning og tilsætning af ARDEX
E 25 jf. datablad.
15

Gammel støbeasfalt
Kontrol af overfladen er som ved nye asfaltgulve.
Herudover må der ikke være såkaldt ”elefanthud” eller
bitumenophobninger, ligesom en evt. overfladebehand-
ling af voks eller lign. skal fjernes. Overfladen afslibes
let, så grater og ujævnheder fjernes. Herefter afrenses
med kraftigt virkende polishfjerner. De polishbehandlede
asfaltgulve kaldes også ”Dafoleumsgulve” og har en
rødbrun farve. Eventuelle huller og/eller lunker udbedres
med ARDEX A 45 inden fuldspartling. Herefter primes og
spartles som beskrevet under afsnittet ny støbeasfalt.
Asfaltklæber
Anvendtes tidligere ofte til limning af kvartsvinylfliser,
Holmsundfliser o.lign. Meget brugt på skoler og andre of-
fentlige steder, men ses også brugt i private boliger, især
til køkkengulve med føromtalte fliser. Under de mange
skolerenoveringer støder man ofte på denne klæber-
type. Når de gamle fliser er afmonteret kontrolleres, at
klæberen er hård og fast, samt at den har vedhæftning.
Løse partier fjernes. Det kan være en fordel at strø fint
sand på overfladen og slibe overfladen med rondelsliber.
Efterfølgende støvsuges grundigt, og klæberen primes
med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5.
Primeren skal tørre min. 24 timer inden der spartles.
Spartling udføres som i ovennævnte afsnit.
Terrazzo
Terrazzo er et specielt slidlag med cement som binde-
middel og fyld af marmorskærver. Terrazzo findes også
i indfarvede udgaver. Blev tidligere brugt i badeværelser,
vaske- og skyllerum og til gangarealer og trapper på
stærkt befærdede steder. Inden spartling kontrolleres,
at vedhæftningen er i orden og at der ikke er områder
som er skruk. Vær samtidig opmærksom på revner. Da
overfladen tit er belagt med polish eller sæberester skal
der altid afrenses grundigt med salmiakspiritus. Det kan
undertiden være nødvendigt at skrubbe gulvet igennem
med fint sand for at fjerne alle urenheder. Efterfølgende
rengøres med rent vand. Det kan i nogle tilfælde være
nødvendigt at afslibe overfladen for at få vedhæftning
på primeren. Efter slibning støvsuges grundigt og der
udføres primning med ARDEX P 51 fortyndet med vand
i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre min. 24 timer.
Herefter er der frit valg med hensyn til valg af spartel-
produkt. Spartellaget skal være min. 2,0 mm tykt for at
kunne suge fugten fra limen til belægningen.
Keramiske overflader
I daglig tale fliser og klinker. Findes i mange udform-
ninger, glaserede og ikke glaserede. Ved spartling
behandles de som beskrevet i det følgende. Overfladen
vaskes grundigt med grundrensemiddel efterfulgt af
vask med rent vand. Der foretages evt. ruslibning af
overfladen, hvorefter der støvsuges grundigt. Herefter
primes med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
1:0,5. Primeren lades tørre 24 timer. Ved dybe fuger
kan det være nødvendigt først at udpartle fugerne med
et standfast produkt, da flydespartlen ellers kan sætte
sig i fugerne. Der spartles i min. 2,0 mm tykkelse. Alle
produkter kan benyttes.
Pladegulve, træbaserede
Kun pladegulve fastgjort til underlaget må spartles.
Svømmende pladegulve må ikke fuldspartles. Pladerne
skal være forsvarligt fastskruet til underlaget, skrueaf-
stand max. 150 mm, være stabilt og med sammenhæng
i fer og not. Pladerne bør også være limet på oversiden
af strøer samt i fer og not. Ved 22 mm pladegulve må
centerafstanden på strøerne max. være 600 mm. Gynger
gulvet, undersøges om opklodsningen er intakt. Er det
ikke tilfældet bringes dette i orden. Gulvet primes herefter
med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren kan rulles
på. Herefter kan spartles med produkt jf. ARDEX spartel-
guide. Til fuldspartling anvendes ARDEX FA 20 fiberspar-
tel eller ARDEX K 15 tilsat ARDEX E 25 og udlagt sammen
med armeringsnet. Der skal altid spartles i min. 3 mm
lagtykkelse for at få tilstrækkelig styrke i spartellaget.

Bræddegulve
Også for bræddegulve gælder, at de skal være fastgjort
til underlaget, være stabile og med sammenhæng i fer
og not. Ved 22 mm brædder er max cc-afstand på strøer
600 mm og ved 28 mm bræddetykkelse er max. cc-
afstand 900 mm. Stumpe stød skal være samlet over en
strø; flyverstød må ikke forekomme.
Evt. gammel gipsspartelmasse fjernes, og vedhæftning
af evt. lak eller maling kontrolleres. Dette kan gøres ved
at skrabe i lakken eller trykke et stykke tape godt fast på
overfladen og derefter trække det hurtigt af. Al løs maling
eller lak skal fjernes inden spartling. Endvidere rengøres
grundigt for sæbe eller voksrester, hvis dette findes
på overfladen. Når rengøringen er udført, primes med
ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Når
primeren er tør, spartles som nævnt under ”Pladegulve”.
Det er dog også muligt at fuldspartle med ARDEX A 45
og efterfølgende påsømme hårde plader. Det er dog en
mere tidskrævende metode, hvorfor fiberspartelløsnin-
gen tit foretrækkes.
Epoxybelægninger
Løse partier fjernes og udbedres, vedhæftningen check-
es. Overfladen affedtes og rengøres, herefter foretages
ruslibning afsluttet med grundig støvsugning. Primning
udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5 eller, ved hård
belastning, med ARDEX EP 2000 (forbrug: 300 gr/m²)
efterfølgende strøet med kvartssand i den våde primer.
Efter 6 timer støvsuges overskydende sand bort og
spartling kan udføres.
Maling
Vedhæftningen checkes og overfladen affedtes og rengø-
17

es. Herefter ruslibning og grundig støvsugning. Primning
udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren lades
tørre 24 timer, hvorefter spartling kan udføres.
Stål
Overfladen affedtes grundigt. Herefter rustbeskyttes
overfladen, hvis der er risiko for fugtpåvirkninger, f.eks
ved off-shore brug på skibe og boreplatforme. Primning
udføres med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
1:0,5. Når primeren er tør kan spartlingen udføres. Vær
særlig opmærksom på, at der til off-shore brug altid skal
benyttes godkendte certificerede løsninger, hvor hele
opbygningen er godkendt. Kommer du ud for sådant
arbejde kan du rekvirere vor gratis off-shore mappe. Her
kan du se samtlige godkendte løsninger. Man kan altså
ikke bare vælge tilfældige produkter til dette brug. Primer
til off-shore SKAL altid være ARDEX P 82, som er tør på
1 time.
Rengøring
Kan være mange ting, men i princippet tør- og vådren-
gøring. Tør rengøring er altid en grundig støvsugning.
Husk: det er ikke nok bare at feje gulvet. Våd rengøring
kan komme på tale, hvis der skal affedtes og gulvet
efterfølgende vaskes med rent vand. Ved våde metoder
er det vigtigt, at gulvet er tørt inden næste arbejdsgang.
Ved fjernelse af olie, fedt eller andre skillemidler kan det
endog være nødvendigt at ophugge og reparere de for-
urenede områder fuldstændigt.
Primning
Alle overflader undtagen de, hvor primerfri spartelmasser
kan anvendes, skal altid primes idet primeren fungerer
som porelukker, støvbinder og hæftebro. Overfladerne
deles op i sugende og ikke sugende overflader. Sugende
overflader primes som hovedregel med ARDEX P 51 for-
tyndet med vand i forholdet 1:3 og primeren kostes altid
på. På tætte, ikke-sugende flader primes med ARDEX P
51 fortyndet 1:0,5. Her er det tit muligt at rulle primeren
på. Vær opmærksom på, at primeren på tætte underlag
normalt er længere tid om at tørre; op til 24 timer er nor-
malt. Husk altid at blande primeren jf. datablad. Primeren
trænger 0,5 - 1 mm ned i overfladen. Der er derfor
aldrig tale om dybdeprimning, som nogle fejlagtigt tror.
Primeren fungerer heller ikke som fugtspærre, uanset
den påføres en eller flere gange. Og husk, at man ikke
kan forbedre et dårligt underlag ved primning.
Arbejdsmetoder
Temperaturen på arbejdsstedet bør være ca. 18 ºC og
der må ikke være træk. Ved direkte solindfald afdækkes
vinduer eller glasfacader med papir for at forhindre for
hurtig udtørring og heraf efterfølgende ringe styrke af
spartelmassen. Blandingen udføres i egnede beholdere
og med egnet blandegrej. Til små opgaver eller repara-
tioner bruges en 30 l spand og håndblandemaskine eller
boremaskine med piskeris. Spartelmassen udlægges
manuelt med glat- eller tandspartel.
Ved større opgaver benyttes 75 l blandekar på kørevogn
med blanderen placeret i stativ. Det er muligt at opnå
støvfri oprøring ved hjælp af en støvsuger monteret
på enten ARDEX DUSTFREE eller ARDEX støvskærm.
Efter oprøring, som bør vare 2-3 minutter indtil en
klumpfri masse er opnået, kan man køre blandingen til
brugsstedet i kørevognen. Hermed undgås tunge løft.
Udlægningen kan foretages stående og spartelmassen
kan eftergås med pigrulle for at opnå perfekt finish på
overfladen. Ved helt store opgaver er det også muligt
at benytte en pumpe til blandingen med udlægning via
slange. Denne metode er velegnet til meget store arealer
og tykke lag, og benyttes derfor ofte til tyndpuds.
Stående spartling. Skåner knæ og ryg og giver samtidig
en hurtigere arbejdsudførelse

KONTAKT
Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til
at kontakte ARDEX, teknisk service:
Mikkel Thisted Jensen
Gulvteknik
44 88 50 54 eller 41 41 40 95
mj@ardex.dk
Mikkel Thisted Jensen startede i gulvbranchen som
gulvlægger i 1992. Fra 2007 faglærer på Københavns
Tekniske Skole og siden 2011 teknisk rådgiver og kursus-
holder hos ARDEX Skandinavia A/S
19

ARDEX SKANDINAVIA A/S
ARDEX SKANDINAVIA A/S
Marielundvej 4
Marielundvej 4
2730 Herlev
2730 Herlev
telefon 44 88 50 50
telefon 44 88 50 50
telefax 44 88 50 60
telefax 44 88 50 60
ardex@ardex.dk
ardex@ardex.dk
www.ardex.dk
www.ardex.dk
Tech. Service, November 2012