Jobcenter København - Cabi

More documents

Recommendations

Info

Efter flere workshops med inddragelse af beskæftigelseskonsulenter (i Københavns Kommune kalder man sagsbehandlerne i jobcentrene for beskæftigelseskonsulenter) valgte man fem udviklingsmål, som samlet skal give et billede af borgerens afstand til arbejdsmarkedet: • Faglige færdigheder: Vurdering af borgerens formelle og uformelle faglige færdigheder. • Arbejdsmarkedsperspektiv: Vurdering af borgerens motivation og aktive medvirken i forhold til at komme i job eller ordinær uddannelse. • Personlige og sociale kompetencer: Vurdering af borgerens personlige og sociale kompetencer i forhold til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. • Sociale forhold: Sociale forhold omfatter udelukkende bolig og familie/sociale netværk. Økonomi indgår ikke i vurderingen. • Helbred: I vurderingen af helbred indgår både fysiske og psykiske problemstillinger, herunder misbrug. Disse udviklingsmål blev valgt, fordi de samlet set viser udviklingspotentialerne hos borgere i match 2. Hvert enkelt udviklingsmål har en femtrins skala: På trin 1 har borgeren ikke nogen barrierer for selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. På trin 5 har borgeren alvorlige barrierer, mangler fx basale faglige færdigheder, har store helbredsmæssige problemer, har intet mål, viser ikke initiativ, har aggressiv eller passiv adfærd m.v. For hver enkelt udviklingsmål og de fem skalatrin er der en række tekster, der skal hjælpe beskæftigelseskonsulenterne med at lave så præcis en vurdering som mulig. Det var afgørende for valget af de fem udviklingsmål, at jobcentret rent faktisk kan skabe progression ved hjælp af de redskaber, som jobcentret kan bruge i den aktive beskæftigelsesindsats. Borgere skal mestre egen situation I skalatrinnene og i vurderingerne er der en rød tråd. Det handler først og fremmest om borgerens mestring af og vilje til at gøre noget ved de barrierer og problemer, der måtte være. Således kan man forestille sig to borgere, der objektivt set har de samme sociale problemer eller de samme helbredsmæssige barrierer. Men placeringen af de to borgere på skalatrinnene er vidt forskellig, fordi den ene er opgivende og uden motivation for at ændre på sin situation, mens den anden er langt bedre til at mestre sin situation. Denne forskel er helt afgørende i udviklingsredskabet. Vurderingen er således snævert forbundet med den enkeltes vilje, evne og mulighed for at tage ansvaret for sine problemer og gøre noget ved dem. Udviklingsredskabet skal altså ikke bruges til vurdere, hvor syg eller rask borgeren er, men hvordan borgeren mestrer sin helbredsmæssige situation i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan udviklingsredskabet give svar på Udviklingsredskabet til progressionsmålinger i Københavns Kommune skal være et svar på en række forskellige problemstillinger: 2
1. Fokuseret indsats I dag kan det være vanskeligt for beskæftigelseskonsulenten at fokusere indsatsen, når han skal hjælpe en borger med mange og komplekse problemstillinger. Det er vanskeligt at få overblik over, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Og det er svært at vurdere fra gang til gang, om de tiltag, der sættes i gang, nytter noget. Udviklingsredskabet kan være en hjælp til at kategorisere og gradsbestemme de forskellige problemstillinger. Det giver mulighed for at zoome ind på borgerens primære barrierer og i fællesskab med borgeren blive enige om, hvad der skal arbejdes med. Det kan være egentlig visitation til bestemte aktive tilbud, der forventes at være særligt gode i forhold til en bestemt barriere, og aftaler med borgeren om fx at gå til læge for at få afdækket forskellige helbredsmæssige problemer. Eller det kan bestå i råd og vejledning om, hvordan borgeren selv kan gøre noget for at forbedre sin situation. For hvert enkelt udviklingsmål og hvert skalatrin vil der i det kommende it-system, som p.t. er under udvikling, være en række forslag til, hvad fokus for indsatsen kan være, og hvilke aktive tilbud der kan visiteres til. 2. Borgeren ved roret Borgeren kan let blive til en klient i systemet, der mister ejerskabet til sin egen sag. Her kan udviklingsredskabet give ansvaret tilbage til borgeren. Godt nok er det meningen, at beskæftigelseskonsulenten og de andre professionelle er ”overdommere” i forbindelse med vurderingerne. Men intentionen er så vidt muligt, at vurderingerne foregår i en samtale med borgeren, og at borgeren får et klart billede af udfordringerne. Det er i sig selv forudsætningen for at kunne handle. Konsulenten og borgeren får dermed et fælles billede af, hvori opgaven består: Fx: ”Inden næste gang skal vi have en afklaring på dit beskæftigelsesmål. Derfor har vi nu aftalt, at du i næste uge starter i et forløb hos xx, hvor du kommer ud i flere virksomhedspraktikker. Målet er, at når vi taler sammen næste gang, har du en plan for, hvilket arbejde du gerne vil have, og hvad der skal til for at få det”. Samtalerne og vurderingerne skal således i sig selv gerne virke motivationsfremmende. 3. Visitation til det rette tilbud I Københavns Kommune er det meget vanskeligt for den enkelte beskæftigelseskonsulent at få et samlet overblik over de mange aktive tilbud. Alene for kontanthjælpsmodtagere i match 2 har kommunen aftaler med 12 leverandører, som tilbyder forskellige tilbudspakker. I hver pakke er der en række indsatser, og dertil kommer kommunens egne aktiveringstilbud samt diverse projekttilbud. I alt har en beskæftigelseskonsulent således ca. 140-150 forskellige tilbud, som en kontanthjælpsmodtager i match 2 kan visiteres til. En konsulent har typisk 120-150 sager, og derfor er det naturligvis vanskeligt at finde det rette tilbud til den rette person på det rette tidspunkt. Udviklingsredskabet udgør ikke nogen snuptagsløsning på problemet. Men det kan kvalificere konsulenternes valg. Når udviklingsredskabets it-system er på plads i foråret 2013, er det meningen, at systemet forslår en række aktive tilbud, der matcher borgernes placeringer i udviklingsredskabet. Herefter er det beskæftigelseskonsulenten, som sammen med borgeren beslutter tilbuddet. 3
Page 1: Jobcenter København Indledning I K
Page 5 and 6: Udrulning af projektet Et udvikling
Page 7: Jobcenter København I Københavns

Jobcenter København - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?