Hele Publikationen i PDF format

Synshandicap 

Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 2, 2003 

Synshandicap i Danmark 

Af centerleder Bendt Nygaard Jensen 

Ingen ved reelt, hvor mange 

blinde og svagsynede der er i 

Danmark. Ud over Synsregistret, 

som registrerer blinde og 

svagsynede mellem 0 og 18 år, 

foregår der ingen central registrering 

af synshandicappede i 

Danmark. De manglende data 

på voksenområdet betyder 

bl.a., at det er vanskeligt at 

etablere forskning, og at man 

mangler data for at kunne bedømme 

behovet for synsrådgivning. 

Hvor mange synshandicappede 

modtager aldrig specialrådgivning 

– og hvilke konsekvenser 

har det for uddannelse, 

erhverv og livskvalitet? 

På det seneste har vi dog fået 

et væsentligt bedre grundlag 

for at vurdere det reelle antal. 

Dels har øjenlæge Kamilla 

Rothe Nissen offentliggjort sin 

ph.d.-afhandling, "Synshandicap. 

En epidemiologisk undersøgelse", 

om blinde og svagsynede 

i alderen 18-59 år. Her 

anvendes statistiske metoder til 

at vurdere, hvor komplette de 

eksisterende registre ser ud til 

at være. (Se evt. omtale af 

afhandlingen i Synshandicap 

nr. 4, 2002). Og dels har Statens 

Øjenklinik offentliggjort 

nye data fra registreringssamarbejdet 

SeeWin, som ud over 

Øjenklinikken omfatter synsrådgivningerne 

i seks amter 

(Roskilde, Vestsjælland, Fyn, 

Århus, Viborg og Nordjylland). 

Tallene fra SeeWin-samarbejdet 

præsenteres i en årsrapport 

for 2002 i tabeller og figurer. 

SeeWin-registreringen omfatter 

de personer, der benytter synsrådgivningen 

i de udvalgte 

amter eller er registreret som 

patienter på Øjenklinikken. 

Hvis man korrigerer SeeWintallene 

på grundlag af Kamilla 

Rothe Nissens analyser, når 

man frem til et anslået antal på 

i alt 60-70.000 blinde og 

svagsynede i Danmark, som 

altså er det bedste bud p.t. 

Men kun en grundig undersøgelse 

af forekomsten af synshandicap 

i befolkningsgruppen 

over 60 år kan give svar på, 

om disse tal dækker virkeligheden. 

Der er ingen tvivl om, at antallet 

af synshandicappede er 

langt større, end hvad der i dag 

er registreret i de amtslige 

synsrådgivninger. Det er givet, 

at mange mennesker aldrig får 

muligheden for amtslig specialrådgivning 

om kompenserende 

muligheder, hjælpemidler 

Juli 2003 

m.m. Hvad gør disse synshandicappede 

mennesker så? Vi 

ved det ikke. Ønsker de ikke 

hjælp, ved de ikke, at der findes 

rådgivningstilbud, eller klarer 

de sig ved familie og venners 

hjælp? Alene her er der et 

stort behov for yderligere undersøgelser 

og dokumentation. 

I øvrigt viser Årsrapporten, at 

antallet af registrerede i de seks 

amter er stigende over perioden, 

fra 6.350 i 2000 til 9.896 

i 2002. Det kan tyde på, at 

flere henvises, opspores eller 

selv finder frem til rådgivningerne. 

Endvidere er der figurer 

og tabeller over fordeling på 

diagnosegrupper, øjendiagnoser, 

køn, alder m.m. 

Synshandicap i Danmark. 

Årsrapport 2002, Statens 

Øjenklinik, 2003. 

Synshandicap i Danmark 1 

Nyt dansk netværk om autisme 

og synshandicap 2 

Brugerundersøgelse – stor 

tilfredshed i Frederiksborg Amt 3 

Orden i eget hus 3 

De blindepædagogiske 

principper i dag 4 

Ny dansk biblioteksportal på vej 5 

Svensk legeidebank på nettet 5 

IMC11 – mobilitykonference 6 

Om at løfte sig selv ved håret 10 

Kvalitetssikring 

– tværfagligt møde 11 

Handicap i etniske 

minoritetsfamilier 12 

Konferencer og kurser 13 

Nyt i Videncentrets bibliotek 14 

Sufbrættet – tips om netsteder 16

Nyt dansk netværk om autisme og synshandicap 

Informationsdag om autisme og synshandicap, afholdt på Amtscenter for Undervisning, Vejle 25. 

februar 2003. Af Bendt Nygaard Jensen 

Informationsdagen var tilrettelagt 

i samarbejde med PPR, 

Vejle Amt og arrangeret af 

Videnscenter for Autisme, Instituttet 

for Blinde og svagsynede 

og Videncenter for Synshandicap. 

Formålet var at samle 

pædagoger og lærere, som til 

dagligt arbejder med dette 

komplekse handicap, og som 

har erfaringer, men også søger 

viden. Hensigten var at danne 

et dansk netværk af fagpersoner 

med praksis på området både 

for at styrke erfaringsudvekslingen 

og tilføre netværket 

viden. På informationsdagen 

deltog i alt 23 pædagoger og 

lærer fra hele landet. 

Hierarki og isbjerg 

Bendt Nygaard Jensen, centerleder 

ved Videncenter for Synshandicap, 

indledte med at beskrive, 

hvordan vidensområderne 

"synshandicap" og 

"autisme" hver for sig i det 20. 

århundrede udviklede sig 

institutionelt og vidensmæssigt 

til i dag at befinde sig i toppen 

af "handicappenes hierarki". 

Men når funktionsnedsættelserne 

optræder i kombination, 

svinder hierarkiet ind til toppen 

af isbjerget, og de multiple 

funktionsnedsættelser udgør 

den store del af isbjerget, som 

er under overfladen. Kombinationen 

af autisme og synshandicap 

er ligesom mange andre 

kombinationer ikke særlig 

grundigt udforsket og beskrevet. 

Området er præget af praksisviden, 

som det ofte er svært at 

dele med andre, ligesom det 

kan være svært at skaffe sig 

konkret ny viden om pædagogiske 

muligheder og tilbud. 

Arrangørerne håber, at dette kan 

være starten til dannelsen af et 

nationalt netværk, hvor man 

kan dele erfaring og viden, lære 

af hinandens erfaringer, 

forbedre mulighederne for at 

formidle egne erfaringer, møde 

eksisterende faglige 

kompetence fra ind- og udland 

og på disse måder styrke 

efteruddannelse og yderligere 

kvalificering af deltagerne i 

netværket. 

Dynamisk forståelse og 

status 

Peter Rodney, uddannelseskonsulent, 

Instituttet for Blinde og 

Svagsynede satte fokus på perceptionen 

– hvordan oplever 

man sig selv og omverdenen, 

når synssansen er skadet, og der 

samtidig optræder kognitive 

forstyrrelser? Afkodning og tolkning 

af sig selv, af andre personer 

og egne og andres handlinger 

har ofte andre betydninger, 

end hvad vi som fagpersoner 

forventer. 

Jannik Beyer, centerleder, 

Videnscenter for Autisme gav en 

status for autismeområdet. Han 

pegede især på udfordringer på 

to områder: Hvad gør vi, når vi 

inden for autismeområdet har 

en ofte meget visuel præget 

tilgang til læring, og hvordan 

takler vi det sensoriske, når vi 

ved, at mange autister har voldsomme 

problemer i forhold til 

berøring og lyd, som jo er vigtige 

kompenserende sensoriske 

kanaler for synshandicappede? 

2 Synshandicap 2/2003 

Øjenlæge dr.med. Mette Warburg 

fortalte om, hvordan synet 

konkret kan testes og behandles 

hos multihandicappede. Hun 

sagde, at det er vigtigt at kende 

til den enkelte brugers/elevs syn 

og evt. restsyn, da det har 

afgørende indflydelse på, hvilke 

pædagogiske tilbud det er 

muligt at gennemføre. 

BMA og Aspergers syndrom 

Lærer Kirsten Larsen, Synscenter 

Refsnæs fortalte om et konkret 

undervisningsforløb for 

Blinde Mentalt retarderede med 

Autisme. Pædagog Hanne 

Stricker præsenterede en case 

om blind dreng med Aspergers 

syndrom, som også beskrives i 

Begge disse eksempler beskrives 

i det seneste nummer af 

netværkets nyhedsbrev, 

"Synshandicap og autisme". 

Perspektiver og formidling 

Af opsamlingen fremgik det, at 

der var interesse for et netværk 

med arrangørerne som initiativtagere 

til fælles samling om 

faglige temaer. Desuden åbner 

netværket op for kendskab til 

andre fagpersoner i eget amt og 

andre amter som evt. kan bane 

vej for samarbejde og udveksling 

af viden. Næste netværksmøde 

afholdes i Odense den 8. 

oktober – alle er velkomne. Der 

udgives et nyhedsbrev om synshandicap 

og autisme, der 

udkommer 2-3 gange om året. 

Bestil abonnement hos Videncenter 

for Synshandicap. 

Nyhedsbrev og program for 

mødet i oktober findes desuden 

på www.visinfo.dk/autisme.

Brugerundersøgelse 

– stor tilfredshed i Frederiksborg Amt 

Kommunikationscentret i 

Frederiksborg Amt har fået 

gennemført en ekstern undersøgelse 

blandt Synsafdelingens 

brugere og eksterne samarbejdspartnere. 

Der er anvendt 

spørgeskemaer og fokusgruppeinterview. 

Undersøgelsens formål 

var at afdække henholdsvis 

de enkelte brugeres, brugerforeningernes 

og de eksterne 

samarbejdspartneres holdning 

til – og oplevelser med – Synsafdelingens 

opgavevaretagelse 

samt ønsker til det fremtidige 

arbejde. Herunder har man 

også undersøgt målgruppens 

tilfredshed med Synsafdelingens 

ydelser. 

Tilfredshedanalysen 

9 ud af 10 adspurgte er 

tilfredse eller meget tilfredse 

med Synsafdelingen. Analysebureauet 

konkluderer, at det er 

en usædvanlig høj tilfredshed. 

Kun 2 % er "mindre tilfredse" 

eller "utilfredse. 

Orden i eget hus 

Det er en konstateret erfaring 

hos mange handicappede, 

deres pårørende og kommunale 

sagsbehandlere, at det kan være 

en vanskelig og ofte uoverskuelig 

opgave at finde og manøvrere 

i amternes forskellige tilbud. 

Flere amter har desuden 

erkendt, at de amtslige medarbejdere 

også har vanskeligheder 

med at overskue amtets egne 

tilbud og muligheder, hvilket 

bl.a. har uheldige konsekvenser 

for kvaliteten i rådgivning til 

brugerne og for tværfagligt 

Tilfredsheden omfatter stort set 

alle områder af Synsafdelingens 

arbejde: synskonsulentens 

indsats, vejledning, undervisning, 

afprøvning af hjælpemidler, 

opfølgning, ventetider, 

telefontider m.m. Samme grad 

af tilfredshed er målt hos 

øjenlæger og optikere. 

Samme positive signaler kom 

generelt til udtryk i fokusgruppeinterview 

med brugerrepræsentanter 

fra Dansk 

Blindesamfund. Her blev dog 

peget på teknologiområdet som 

kritisk faktor – ventetid, behov 

for helhedssyn og ønske om 

kun at skulle henvende sig et 

sted. 

Den store tilfredshed, som 

brugerundersøgelsen viser, kan 

skyldes, at Synsafdelingen 

generelt yder en professionel 

indsats. Men den kan også 

skyldes, at der ikke er noget 

alternativ at sammenligne med. 

samarbejde i amtet. Dette søges 

løst gennem organisatoriske 

ændringer og via information. 

Århus Amt og Vestsjællands 

Amt har som konsekvens af disse 

erfaringer oprettet egne infocentre 

med hjemmesider, telefonservice 

og biblioteksfunktioner. 

Gode initiativer og til 

inspiration for andre amter. 

Vejle Amt har i samme ånd 

oprettet en telefonservice, 

Vejviserfunktion til amtets 

specialrådgivning. 

Det samme kendes fra utallige 

brugertilfredshedsundersøgelser 

i sundhedssektoren – vi er tilfredse 

med det vi har, for vi 

kender ikke andet. Det aspekt 

tager analyseinstituttet ikke 

højde for. Alligevel hælder jeg 

til den antagelse, at analysen 

viser, at der ydes et godt tilbud 

til synshandicappede i Frederiksborg 

Amt. 

Brugerundersøgelse ved Synsafdelingen 

på Kommunikationscentret 

i Frederiksborg 

Amt. Rapport. Marts 2003, 37 

sider. DMA/Research 

Bendt Nygaard Jensen 

Handicap-Info Århus Amt 

www.handi.aaa.dk 

Telefon 86 11 23 77 

Handicap-Info 

Vestsjællands Amt 

www.vestamt.dk/social/ 

handicapinfo 

Telefon 57 87 25 33 

(informationen på Amtsgården) 

Vejviserfunktionen, Vejle Amt 

Telefon 79 43 60 78 (mandag 

kl. 9-14) 

Synshandicap 2/2003 3

De blindepædagogiske principper i dag 

I april 2003 blev der traditionen 

tro afholdt fælles pædagogisk 

dag første hverdag efter påske. 

Denne gang om det spændende 

danske emne "de 5 blindepædagogiske 

principper". Danske, 

fordi det kun er her, jeg er stødt 

på disse overvejelser. Når jeg 

har nævnt dem over for udenlandske 

kolleger, har de med 

forundring konstateret, "at de 

principper endnu ikke var 

kommet til deres land". 

Principperne fremstår 

således: 

• Princippet om 

individualisering 


konkretisering 


helhedsoplevelser 


virkelighedstilknytning 

• Princippet om aktivering 

På den pædagogiske dag var 

der også flere rutinerede synsmedarbejdere, 

der måtte konstatere, 

at de først var stødt på 

disse principper, da de havde 

set invitationen til den pædagogiske 

dag. Det gør det dog 

ikke mindre nødvendigt at 

vurdere dem i forhold til vor 

tids pædagogiske syn. Jeg har 

selv været forundret over, at der 

lige netop skulle være 5 principper, 

og at disse principper 

har stået uantastet siden slutningen 

af 1970'erne. Howard 

Gardner finder fx hele tiden nye 

intelligenser, og på andre handicapområder 

diskuterer man 

løbende forskellige para-digmer, 

teorier og metoder. Også 

nyansatte inden for synsområdet 

er stødt på de 5 principper 

og har undret sig over 

deres oprindelse og status i dag. 

Dagen forsøgte netop at belyse 

principperne i forhold til den 

nyere specialpædagogiske 

forståelse. Her viste lektor på 

DPU Charlotte Ringmose, at en 

moderne læringsteori ikke alene 

tager sit udgangspunkt i kognitive 

processer, men også inddragerpersonligheds-/identitetsmæssige 

og sociale aspekter. 

Illeris har i sin seneste bog 

illustreret læringsfeltet således: 

Personlighed/ 

Identitet 

Kognition 

Når man holder de 5 blindepædagogiske 

principper op 

mod denne læringsforståelse, 

bliver princippernes teoretiske 

fundering tydelig. De tager 

deres udgangspunkt i en diagnostisk 

og individuel forståelse 

af synshandicappet. På den 

måde mangler de fuldstændig 

den sociale dimension som 

forklaringsparameter. Det tydeliggør 

samtidig. hvorfor man 

i de første år af den danske 

integrationsproces stod så uforstående 

og handlingslammet 

over for det fænomen, der blev 

betegnet som "den manglende 

sociale integration". Der fandtes 

simpelthen ikke et teoretisk 

begrebsapparat, der kunne 

rumme og forklare disse 

observationer. 

Det er tydeligt, at principperne 


Samfund/ 

sociale 

processer 

tager deres udgangspunkt i en 

tidlig 70'er-forståelse af læring 

og didaktik med en snæver 

fokusering på faglig indlæring 

og kognitiv motivationsteori. 

Læringen hos eleven var lærens 

ansvar, og undervisningen blev 

trimmet, så undervisningsmålene 

kunne opfyldes hurtigst 

muligt. Mål og metode var de 

centrale begreber i datidens 

undervisningslære. 

Det har i synsverdenen ofte 

været drøftet, om principperne 

var specifikt blindepædagogiske 

eller almenpædagogiske. 

Debatten er flere gange 

blevet afsluttet med udsagn 

om, at de er pædagogiske 

principper, der lægger op til 

undervisningsformer, som 

alle børn vil profitere af. 

Det mener jeg ikke er rigtigt. I 

og med, at de kun medtænker 

kognitive processer, lægger de 

op til undervisning, der primært 

udvikler børn med lineære og 

individfokuserende læringsstil. 

Børn, der bedst lærer i samvirke 

med andre (kooperativ læring), 

og som også inddrager emotionelle 

og personlighedsmæssige 

dimensioner i deres 

læring, bliver ikke hjulpet af de 

fem gamle principper. 

Hvis man skulle opstille nye 

principper, som også inkorporerer 

disse to læringsmæssige 

aspekter, må man først definere, 

hvad et princip er. Jeg forstår et 

princip som en grundlæggende 

tese om, hvad det gode pædagogiske 

arbejde er. Et princip er 

ikke en metode eller en teknik,

dvs. en systematisk arbejdsbeskrivelse. 

Principper og 

metoder er således ikke sideordnede 

begreber. Metoden er 

underordnet princippet. 

I dag kunne 5 synspædagogiske 

principper lyde således: 

• Princippet om det 

sociale fællesskab 

• Princippet om refleksion 


gruppeoplevelser 

• Princippet om personligt 

engagement i det 

omgivende samfund 

• Princippet om fælles 

handling 

Sådanne grundideer om det 

gode pædagogiske arbejde med 

synshandicappede indeholder 

alle nutidige læringsaspekter. 

Principperne baserer sig 

desuden på det relationistiske 

handicapsyn og angiver samtidig 

rammerne og perspektiverne 

for udvikling af konkrete 

arbejdsmetoder. 

Denne liste skal naturligvis kun 

forstås som mine umiddelbare 

refleksioner på den pædagogiske 

dag. Det vigtigste er, at 

ideerne løbende bliver diskuteret 

og tilpasset, så de ikke 

kommer til at fremstå som 

eviggyldige. 

Peter Rodney 

kursus- og uddannelseskonsulent, 

Instituttet for 

Blinde og Svagsynede 

Ny dansk biblioteksportal på vej 

I forbindelse med festlighederne ved Dansk Blindebiblioteks 50årsjubilæum 

i 2002 medbragte kulturminister Brian Mikkelsen et 

ekstraordinært tilskud på 2,5 mill. kr. øremærket til udviklingen af 

en national biblioteksportal for personer, der ikke kan læse 

almindelig trykt tekst. Indsatsen skulle også markere det europæiske 

handicapår 2003. 

Portalen skal bidrage til demokratisering af viden ved at styrke den 

informationsmæssige ligestilling gennem en forbedret kontakt 

mellem biblioteker og informationssvage brugere, hedder det 

i formålsbeskrivelsen. Projektet skal baseres på et omfattende 

netværkssamarbejde mellem folkebibliotekerne, Danmarks 

Blindebibliotek, handicaporganisationer og AV-bidragsydere. 

Projektet har udgangspunkt i Ophavsretslovens § 17, som sikrer, at 

værker kan gengives i alternative formater til brugere, der på 

grund af funktionsnedsættelser ikke er i stand til at læse trykt tekst. 

Af indholdselementer kan nævnes download af e-bøger, information 

om litteratur og materialetyper, elektronske læsemedier og 

kompenserende udstyr, virtuelt mødested for brugere, e-learning 

m.m. 

Yderligere information: 

Projektleder 

Morten Buus Nielsen 

Danmarks Blindebibliotek 

Tlf.: 39 13 46 37 

E-post: mbn@dbb.dk 

Læs mere på www.dbb.dk/portal 

Svensk legeidebank på nettet 

Den regionale børne- og ungdomshabilitering i Göteborg arbejder 

med handicappede børn og unge og deres familier i nærmiljøet. 

Som led i dette arbejde har man oprettet en legeidebank, som er 

en udstilling af legetøj for børn med forskellige former for funktionsnedsættelser. 

Formålet er at formidle ideer om tilpasning af 

legetøj til forældre, pædagoger og andre. For at 

sprede informationen til så mange som muligt 

findes udstillingen illustreret med fotos og 

metodisk tekst på Internettet. 

Man kan besøge den elektroniske udgave af 

legeidebanken på 

www.reghab.org/infosidor/lekide.htm. 


IMC11 – international mobilitykonference 

Kort omtale af nogle af foredragene på den11. internationale mobilitykonference, 

IMC11, som blev afholdt i marts/april 2003 i Stellenbosch, Sydafrika. 

Af Bendt Nygaard Jensen og Dorte H. Silver 

I vores tidlige forår og Sydafrikas 

varme sensommer afholdtes 

den 11. internationale mobilitykonference, 

IMC11. Nogle 

deltagere og foredragsholdere 

valgte at blive hjemme på 

grund af Irakkrig og terrorfrygt, 

men trods det var konferencen 

med 249 deltagere fra 41 lande 

godt besøgt. Over seks dage 

kunne man vælge mellem knap 

100 foredrag, som regel fordelt 

på fire parallelle spor, samt 

planchepræsentationer. Her 

beskrives nogle af foredragene 

kort, i Videncentrets bibliotek 

findes konferencerapporten (på 

cd-rom) med de fleste af foredragene 

i fuld tekst. 

REHABILITERING 

Idræt og fysisk aktivitet 

Entusiastiske Conny Nygren, 

Resurscenter Syn i Stockholm, 

havde på forhånd sørget for, at 

der på konferencen var opstillet 

et showdown-bord. Bordet var 

en svensk gave, som senere 

skulle anvendes på en blindeskole 

i Cape Town. Conny Nygreens 

præsentation var også 

præget af fysisk aktivitet – både 

i emne og præsentationsform. 

Emnet var fysisk træning – i 

solid skandinavisk form med 

tilhørende specialrekvisitter, 

som beskrev ressourcecentrets 

pædagogiske og sociale støtte 

til fysisk aktivitet. Fysisk træning 

og aktivitet er et godt fundament 

for mobility, idet det 

styrker personens adræthed og 

kropsfornemmelse. 

BØRN 

Nyt apparat: et aktometer 

Mikael Brambring (Tyskland) 

fortalte om et forskningsprojekt 

om motorisk aktivitet hos småbørn. 

I projektet blev der udviklet 

og testet et lille apparat, 

der registrerer ben- og armbevægelser. 

Apparatet, der fik 

navnet et aktometer, lignede et 

armbåndsur og blev spændt om 

barnets ankel og håndled. 

Brambring forestillede sig, at 

aktometeret for eksempel kunne 

anvendes til sammenligning af 

blinde og seendes børns motoriske 

udvikling, til måling af effekten 

af mobilityundervisning 

m.m. 

CVI-børn og mobility 

Synspædagoger ved Resurscenter 

Syn, Stockholm beskrev et 

forløb, hvor et antal CVI-børn, 

deres forældre og lærere havde 

deltaget. I visuelle funktionstest 

viser børnene meget varierende 

visuel adfærd. Sommetider er 

de seende, sommetider ikke. En 

del af disse børn har problemer 

med orientering, er utrygge 

både i kendte og ukendte omgivelser 

og afhængige af ledsagelse. 

Løsningsstrategierne kan 

være at give mobilityundervisning 

som til blinde, at lære 

børnene rutegenkendelse via 

modeller og at lære dem at 

følge efter kammerater eller 

benytte ledsager. For en del 

børn var det et mål blot at finde 

egen plads i klasseværelset, 

mens andre børn forbedrede 

deres muligheder for at gå ud 


alene, besøge venner, og klare 

sig i skolegården. Pædagogernes 

erfaring var, at der ved mistanke 

om CVI skal foretages en 

MFR-scanning for at skabe sikkerhed 

om synsdiagnosen og 

sikre den rette pædagogiske og 

kompensatoriske indsats. 

Mobility for småbørn 

Sylvia Leggett (USA) fortalte, at 

børn under tre år kan have udbytte 

af mobilitytræning som 

supplement til lege og sanglege. 

Den tidlige stimulering 

til bevægelse og motorisk, taktil 

og auditiv opmærksomhed 

er vital for det blinde barns 

senere mobilityfærdigheder. 

At følge væggen med hånden 

(trailing) er en sanseoplevelse, 

som barnet kan få, mens det 

bæres rundt og kan opleve 

rummenes forskellige lyde, 

berøre vægge og genstande 

(kendemærker) – og i det hele 

taget komme i kontakt med 

omgivelserne og få stimuleret 

lysten til at opsøge og 

udforske omgivelserne. Det 

sætter også det blinde barn i 

stand til at bruge skubbestol, 

skubbevogn og lignende 

legetøj, som træner bevægelse, 

balance og gang. 

Mangel på sprog kan gøre 

blinde børn hysteriske under 

træning – det er en god ide at 

beskytte barnet ved at have en 

pude parat, det kan falde på. 

Gør rutetræning spændende – 

fx som en skattejagt efter kendte

stykker legetøj. En væsentlig del 

af sikkerheden både ud og inde 

er, at barnet kan adlyde en 

ordre. 

“Før-mobilitystok” 

Michael Brambring (Tyskland) 

præsenterede et projekt med 

udvikling af mobilityhjælpemidler 

til småbørn (før træning 

med den hvide stok). En tohåndsstok, 

som var testet med 

børn fra 2-3 år. 

Afprøvningen havde vist, at små 

børn kan øge deres gangtempo 

ved brug af hjælpemidlet, men 

at børn ikke kan lære formelle 

mobilityteknikker før 4-5-årsalderen. 

Projektlederne vurderede, 

at den tidlige træning i 

selvstændig gang og orientering 

styrkede barnets selvstændighed 

og lagde en god grund for 

senere undervisning. 

SVAGSYNEDE 

Ældre og synshandicap 

I forbindelse med optisk og 

social rehabilitering af ældre 

med erhvervet synshandicap 

peger de fleste undersøgelser 

på, at der ofte er stor forskel på 

de mål, som den synshandicappede 

selv har, og det mål, 

som rehabiliteringsmedarbejderne 

forestiller sig. Disse mål 

er ikke altid klare og samstemmende. 

En del ældre oplever 

derfor rehabilitering til selvstændighed 

som tvang. Det er 

dog et problem, som typisk 

opstår i samfund, som har 

etablerede tilbud til ældre. 

En newzealandsk undersøgelse 

af Good, La Grow og Alpass 

viste stor forskel i aktivitet, 

selvstændighed og livskvalitet 

hos ældre med og uden 

synshandicap. Den 

primære årsag hertil er 

det manglende tilbud om 

rehabilitering. Undersøgelsen 

er et forsøg på at 

dokumentere behovet for 

en offentligt funderet indsats. 

Tesen var blandt andet, 

at der er flere offentlige 

udgifter forbundet med en 

utilstrækkelig indsats, fordi 

ældre med synshandicap 

hyppigere kommer alvorligt til 

skade i hjemmet, skal have 

mere personlig assistance og 

hyppigere har psykiske problemer 

end ældre uden synshandicap. 

Forebyggelse af faldulykker 

Goodrich og Ludt (USA) havde 

udviklet og evalueret et træningsprogram, 

der skulle gøre 

ældre svagsynede bedre til at 

opfatte forhindringer, når de 

færdedes udendørs (fx kantsten, 

forhindringer på gangarealer 

og nedhængende genstande, 

fx grene) og derigennem 

forebygge faldulykker. 

De fandt, at programmet gav en 

markant forbedring af deltagernes 

evne til at undgå forhindringer 

ved brug af skanningteknikker 

og øget opmærksomhed 

på farveskift, lys/skygge, lyd 

m.m. 

Auditiv opmærksomhed 

Martin Ijsseldijk og Bill Wouters 

(Holland) havde arbejdet med 

auditiv opmærksomhed (at man 

bevidst retter sin opmærksomhed 

mod lydene i omgivelserne) 

og fundet, at mens man 

godt kan lære den grundlæggende 

færdighed i kursuslokalet 

med bind for øjnene, sker der 

ikke automatisk nogen overførsel 

til den “virkelige verden”. 

Det er nødvendigt at indarbejde 

evnen i det miljø og de situationer, 

hvor den skal anvendes. 

RP og synsadfærd 

RP reducerer synsfeltet, men 

påvirker også synsperceptionen 

på andre måder. Duane 

Geruschat (USA) havde benyttet 

videooptagelser til at dokumentere 

blikretning, synsadfærd og 

gang (kropsholdning, skridt- 


IMC11(fortsat fra side 6) 

længde m.m.) hos henholdsvis 

normaltseende og personer med 

RP, mens de gik ned ad en 

gang. Videooptagelserne var 

foretaget med to kameraer, hvor 

det ene filmede omgivelserne, 

mens det andet registrerede 

personens blikretning. 

Han fandt, at personer med RP 

bevægede blikket betydeligt 

mere end fuldt seende, og at 

deres gang også var markant 

anderledes. Dette var delvist at 

forvente ud fra det reducerede 

synsfelt, men der var ikke en 

entydig sammenhæng mellem 

grad af synsfelt og ændringerne 

i blikretning/øjenbevægelser og 

gang. Han nævnte, at RP har 

vist sig at påvirke både 

balancen og evnen til at opfatte 

bevægelse. 

Derefter diskuterede Geruschat 

forskellige løsninger, herunder 

blandt andet en lovende ny 

type brilleglas, fremstillet af 

flydende krystaller. Glassene 

skifter øjeblikkeligt farve, når 

lysstyrken ændrer sig, så man 

undgår de skift, der er et problem 

for mange, blandt andre 

personer med RP. Funktionen 

kendes allerede, men farveskiftet 

tager nogle sekunder, mens 

de nye glas altså skifter omgående. 

Glassene er under 

udvikling og er endnu ikke på 

markedet. 

Komplekse gadeovergange 

Duane Geruschat havde 

benyttet samme videoteknik til 

at dokumentere, hvad det er, 

man ser på, når man dels venter 

ved en fodgængerovergang, 

dels er i færd med at krydse 

gaden. Han sammenlignede 

normalt-seende med personer 

med aldersbetinget 

makuladegenera-tion (AMD) og 

fandt, at begge grupper, mens 

de går hen imod kantstenen, 

bruger meget af tiden på at se 

på det inventar, der markerer 

fodgængerover-gangen 

(pullerter, zebrastriber, trafiklys 

m.m.). Forskellene viste sig især, 

mens personerne krydsede 

gaden. Her så per-soner med 

AMD stadig fortrins-vis på dette 

inventar, mens fuldt seende så 

op og ned ad gaden, så på biler, 

der nærmede sig, osv. 

Hjerneskade 

Gayle Clarke (Australien) fortalte 

om mobilityundervisning 

for personer med synsnedsættelse 

efter en hjerneskade (fx 

hemianopsi, neglect eller forstyrrelse 

af den visuelle rumopfattelse). 

En del af den forberedende 

træning foregår i et kursuslokale, 

hvor kursisten sidder 

foran et panel med to rækker af 

elpærer. Træningen går ud på, 

at kursisten skal lære at skanne 

tilstrækkelig godt til, at hun kan 

udpege de elpærer, der tændes. 

Herigennem opnås både en 

bevidsthed om, hvor vigtigt det 

er at skanne, og træning i selve 

skanningteknikken. Senere foregår 

træningen i de omgivelser, 

hvor kursisten færdes til hverdag 

(gader, bygninger m.m.) 

Clarkes kollega S. Evers- 

Buckland nævnte i sit indlæg 

om samme emne, at mobilityinstruktøren 

bør bede klienten 

om at gentage instruktioner. På 

den måde ved man, om en 

Synshandicap 2/2003 

eventuel afvigelse skyldes 

misforståelse eller glemsomhed. 

PERSONALEUDDANNELSE 

Blinde mobilityinstruktører 

Ronald J. Ferguson (USA) fortalte 

om en uddannelse til 

mobilityinstruktør på Louisiana 

Tech University, der var 

tilrettelagt med særligt henblik 

på blinde studerende. Ferguson 

slog stærkt til lyd for, at blinde 

mobilityinstruktører bør have 

mindst samme faglige status 

som seende og ret til at undervise 

på samme betingelser. 

Flere af tilhørerne udtrykte 

skepsis over for sikkerheden i 

en undervisningssituation på 

gaden med en blind instruktør 

uden seende assistance, men 

dette afviste Ferguson som 

diskrimination eller, i bedste 

fald, vanetænkning. 

Fjernundervisning 

Det kan være svært at skaffe 

studerende til mobiltyinstruktøruddannelsen. 

Det erfarede de 

ved University of Arkansas i 

Little Rock, USA. Derfor udviklede 

W.H. Jacobson et online 

forberedelsprogram til studiet – 

et fjernstudieprogram som 

begrænsede deltagernes tilstedeværelse 

på universitet til 

i alt ti uger på to år. De studerende 

kunne online følge forelæsninger 

på selvvalgte tidspunkter, 

downloade materiale, 

løse opgaver og kommunikere 

med kursuslederen og andre 

studerende. 

Ideen virker oplagt i dansk 

sammenhæng, da de fleste, som 

tager instruktøruddannelsen, er

ansatte på synsområdet, der i 

mange måneder skal forlade 

arbejdspladsen for at tage 

uddannelsen. 

Læs mere på 

www.teletrain.com/ualr/om 

UDSTYR 

Førerhundesimulator 

SimDog er en kunstig hund fra 

Holland, en førerhundesimulator, 

der kan anvendes som 

forberedende træning til at få en 

levende førerhund. SimDog er 

på hjul og udformet, så 

brugeren kan få en fornemmelse 

af, hvordan det er at gå 

med selen i hånden og “noget” 

foran sig. Den har ingen 

sensorer eller lignende og er 

altså ikke et egentligt 

mobilityhjælpemiddel, men har 

udelukkende til hensigt at give 

brugeren et indtryk af den 

fysiske oplevelse af at gå med 

en hund. Kun en kyndig 

førerhundetræner vil kunne 

vurdere, om ideen er relevant 

og anvendelig. 

Læs mere på www.dogsim.com 

BatCane 

Firmaet Sound Foresight viste 

deres “BatCane” frem i forbindelse 

med konferencen. Stokken 

har ultralydssensorer, som giver 

signal via en vibrator, hvis de 

opfanger forhindringer. En ny 

variant af en kendt metodik. 

Læs mere på 

www.soundforesight.co.uk 

GENERELT 

Problemløsningsstrategier 

Fabiana Perla (USA) slog til lyd 

for, at man som mobilityinstruktør 

underviste i generelle problemløsningsstrategier. 

Sådanne 

strategier er afgørende for 

evnen til at færdes selvstændigt, 

fordi gademiljøet er 

uforudsigeligt (parkerede biler 

og cykler, skilte, opgravninger 

m.m.) , og fordi man 

indimellem begår fejl. 

Sommetider kan mobilityundervisningen 

imidlertid i sig 

selv medvirke til at undergrave 

personens evne til problemløsning. 

Perla pegede på en 

række forhold i undervisningen, 

der kan have denne effekt: 

• Stor vægt på “rigtigt” og 

“forkert” 

• Underviseren forebygger, at 

der opstår problemer (dermed 

får kursisten ingen øvelse i at 

håndtere problemer) 

• Stor vægt på at huske fakta 

(snarere end på at behandle 

en stadig strøm af nye 

informationer) 

• For lidt tid (og tålmodighed!) 

• For dårlig forberedelse af 

instruktøren (i uddannelsen) 

• Mangelfulde forudsætninger 

hos kursisten 

Perla gav også eksempler på 

teknikker til målrettet indlæring 

af problemløsningsfærdigheder, 

bl.a. 

• At tænke højt: Kursisten 

“tænker højt” undervejs, så 

instruktøren får et indblik i, 

hvordan og hvorfor kursisten 

handler, som hun/han gør. 

• Hvor i verden: Instruktøren 

standser klienten undervejs og 

spørger: “Hvor er du nu?” 

Dette gøres både i tilfælde, 

hvor kursisten stadig er på 

ret kurs, og hvor man er 

afveget fra ruten. Kursisten får 

ikke kun “point” for det 

rigtige svar, men for en god 

begrundelse – “Det ved jeg, 

fordi...”. Dette støtter kursistens 

evne til “rumlig opdatering”. 

• Problemjagt: Instruktøren ledsager 

kursisten og begår 

bevidst nogle fejl. “Legen” går 

ud på at opdage fejlen så tidligt 

som muligt. Instruktøren 

støtter bevidstgørelsen ved at 

spørge – Hvordan vidste du, 

der var noget galt? Hvad 

skulle vi have gjort? Hvordan 

kan vi nu løse problemet? 

Elefanten 

ovenfor var 

konferencens bomærke. 

Praktiske oplysninger 

Konferencen var arrangeret af 

South African Guide Dogs for 

the Blind og John and Esther 

Ellerman Memorial Trust fund. 

Kontakt Videncentrets, hvis du 

vil vide mere om konferencen 

eller de enkelte indlæg. 

IMC12 holdes i 2005 i Hong 

Kong. 


Om at løfte sig selv ved håret... 

Af Centerleder Bendt Nygaard Jensen 

"Om att lyfta sig själv i håret 

för att kunna läsa" er undertitlen 

til den nye bog "Punktintensiven" 

af Stig Larsson. 

Bogen beskriver og evaluerer 

det svenske udviklingsprojekt 

"Punktintensiven", intensivundervisning 

i punktskrift for 

voksne. Formålet med denne 

undervisning er at give nyblinde 

voksne et læse- og skriftsprog. 

Tanken er, at færdighed i 

anvendelsen af punktskrift kan 

benyttes som “empower-mentstrategi" 

– at generhverv-elsen 

af et læse- og skriftsprog er 

konstruktiv for den enkeltes 

mestring af tilværelsen som 

blind. 

Punktskrift og nyblinde har det 

svært med hinanden – af flere 

årsager: Det er vanskeligt at 

erkende, at læsning og skrift 

skal flyttes fra visuel perception 

til taktil perception, og der er 

myter om at voksne ikke kan 

oplæres til fuldbefarne punktbrugere. 

Disse og flere andre 

forhold betyder, at den indsats, 

som ydes af den blinde selv og 

af rehabilitering og uddannelsestilbud, 

ikke er intensiv nok, 

til at nyblinde får punktskriften 

"ind under huden". 

Bogen første tredjedel består af 

tre kapitler med baggrundsviden 

om synshandicap og 

punktskrift: rehabiliteringens 

indhold og organisering, at 

miste synet som voksen, læsning 

af punktskrift, hjælpemidler 

m.m. I Sverige er antallet af 

kompetente punktlæsere lille 

set i forhold til det samlede 

antal blinde. Der findes i dag 

mellem 1.000 og 1.500 blinde 

i Sverige, som behersker punktlæsning 

på "romanlæsningsniveau". 

Det svarer til knap 

1 % af landets synshandicappede 

borgere. Typisk er disse 

punktlæsere blindfødte, eller 

blindheden er indtruffet i den 

tidlige barndom og ungdom. 

De er derfor relativt tidligt 

introduceret til punktskrift som 

det naturlige skrift- og læsesprog. 

Samme forhold gør sig 

gældende i Danmark, hvor 

antallet af punktlæsere er mellem 

700 og 900, hvilket også 

svarer til ca. 1 % af det formodede 

samlede antal synshandicappede 

(70.000) 1 

. 

I projekt "Punktintensiven" er 

det en formuleret holdning, at 

adgangen til punktskrift som 

læse- og skriftsprog er en menneskerettighed: 

"At kunne læse 

og skrive er hjørnestene i vor 

sociale struktur, hvilket for det 

enkelte individ fører til en større 

uafhængighed og en højere 

selvfølelse." (s. 59, min oversættelse). 

Kapitel 4 præsenterer projektbeskrivelsen, 

formål, målgruppe, 

organisation m.m. I alt 19 

personer deltog i projektets 

undervisning, kurset varede 10 

uger, og deltagerne var mellem 

16 og 58 år. Alle havde forkundskaber 

i punktskrift, men 

den gennemsnitlige læsehastighed 

var lav (15,8 ord i minuttet) 

Den intensive undervisning 

øgede den gennemsnitlige 

læsehastighed med 300 % til 

gennemsnitligt 50 ord i minuttet. 

Der redegøres desuden for 

demografiske data om deltagerne, 

deres motivation og 


efterfølgende situation på 

arbejdsmarkedet. 

I efterfølgende kapitler diskuteres 

projektet som empowerment-strategi 

med en gennemgang 

og tolkning af empowerment-begrebet 

som perspektiv 

for "Punktintensiven" samt folkehøjskolernes 

rolle (folkutbildningen) 

i forbindelse med 

uddannelse af funktionshæmmede. 

Projektet gennemførtes i 

samarbejde med en folkehøjskole. 

Sluttelig diskuteres fremtiden 

for "Punktintensiven" i relation 

til eksisterende rehabiliteringsmuligheder 

og fremtiden. 

Bogen er et pædagogisk, sociologisk 

og kulturelt kampskrift 

for punktskriften som læse- og 

skrivemedium for alle, der 

mister muligheden for at læse 

sort tryk. Erfaringerne fra 

"Punktintensiven" viser, at 

målrettede tilbud baseret på 

pædagogisk nytænkning og 

motiverede kursusdeltagere kan 

skabe gode punktlæsere i 

moden alder. Med den fokus, 

der generelt er i samfundet på 

læsning som en nødvendighed, 

er det også vigtigt her at få 

fremhævet, at muligheden for 

at være læser også bør ses som 

en menneskerettighed. Det er 

et vægtigt argument for at 

udvikle og fastholde et 

intensivt undervisningstilbud i 

punktskrift for nyblinde voksne. 

1 Kilde: "Synshandicap i Danmark. 

Årsrapport 2002", Statens 

Øjenklinik 2003. (Se evt. 

artikel side 1).

Kvalitetssikring – tværfagligt møde 

Af Dorte Herholdt Silver 

I marts satte Statens Øjenklinik 

og Dansk Blindesamfund fokus 

på kvalitetssikring af tilbuddene 

til blinde og svagsynede med 

en tværfagligt seminar, der blev 

afholdt på Fuglsangcentret. 

Oplægget til arrangementet 

stillede blandt andet følgende 

spørgsmål: Hvad er et kvalitetstilbud, 

og hvordan får sikrer 

man, at alle får det samme 

tilbud? Hvad ønsker de synshandicappede? 

Kan det lokale 

samarbejde mellem øjenlæger 

og optikere formaliseres? Hvilke 

tilbud bør være landsdækkede, 

hvilke amtslige, og hvilke 

lokale? Hvordan sikres kvaliteten 

af registreringen? 

Deltagerne var synspædagoger, 

øjenlæger og optikere fra de 

amtslige tilbud, Instituttet for 

Blinde og Svagsynede (IBS) og 

Statens Øjenklinik samt repræsentanter 

fra Dansk Blindesamfunds 

forretningsudvalg og 

Videncenter for Synshandicap. 

I sammensætningen af deltagere 

var der lagt vægt på en afbalanceret 

fordeling mellem øjenlæger, 

optikere og synspædagoger. 

Dette gik igen i sammensætningen 

af de arbejdsgrupper, 

der var nedsat til behandling af 

seminarets centrale temaer. 

Herved sikrede man, at der blev 

tale om et reelt tværfagligt 

arrangement, og mange 

efterlyste flere lignende tiltag i 

fremtiden for at sikre en større 

kontakt og et tættere samarbejde 

mellem de forskellige faggrupper. 

Som indledning var der en 

række korte indlæg fra Nord- 

jyllands, Ringkjøbing, Viborg og 

Fyns Amt samt IBS og Statens 

Øjenklinik. Herefter blev der 

arbejdet i fire arbejdsgrupper 

med fokus på forskellige 

målgrupper: børn og unge, 

erhvervsaktive, ældre og 

multihandicappede. 

Screening af 

udviklingshæmmede 

Videncentrets repræsentant deltog 

i arbejdsgruppen om multihandicappede, 

som udformede 

et oplæg til et nyt projekt om 

screening af voksne udviklingshæmmede. 

Der blev nedsat en 

projektgruppe, som har udformet 

en projektbeskrivelse og nu 

er i gang med at søge midler til 

projektet. Da man allerede var 

godt i gang med en screening i 

Sønderjyllands Amt, vil projektet 

i første omgang bygge videre 

på denne indsats. Tanken er at 

udvikle og afprøve en procedure, 

der kan danne model for 

en lignende indsats i resten af 

landet. 

Projektgruppen: 

• Overlæge Hanne Jensen, 

Statens Øjenklinik 

• Souschef Kirsten Pedersen, 

Århus Amts Synscentral 

• Optiker Marianne Halberg, 

Sønderjyllands Amt 

• Afdelingsleder Carsten 

Hjelholt, Ringkjøbing Amt 

• Lykke Jensen, IBS 

• Centerleder Bendt Nygaard 

Jensen, Videncenter for 

Synshandicap 

Kontakt Bendt Nygaard Jensen 

(bnj@visinfo.dk), hvis du vil 

have nærmere oplysninger om 

projektet. 

Videncentret 

ønsker alle en 

god sommer! 


Handicap i etniske minoritetsfamilier 

I juni holdt Landsforeningen 

LeV en landsdækkende konference 

for at markere afslutningen 

af projektet "Etniske minoritetsfamilier 

med børn og unge 

med handicap - oplysning, 

rådgivning og indflydelse". 

Projektet, som har løbet i lidt 

over to år, blev iværksat på baggrund 

af en pilotundersøgelse, 

der viste, at der var et stort 

behov for en særlig indsats over 

for denne gruppe. I pilotundersøgelsen 

blev der givet forslag 

til en række initiativer, som blev 

afprøvet i det toårige projekt. 

Projekterfaringer 

Projektkoordinator Valdimar J. 

Halldórsson gennemgik de 

væsentligste erfaringer fra projektet, 

hvor man i alt havde ni 

initiativer: 

• Oplysningsmateriale på arabisk, 

bosnisk, urdu, somalisk, 

tyrkisk, farsi og engelsk 

– Dette materiale vil blive tilgængeligt 

via LeVs netsted, 

www.lev.dk. 

• Introduktionskurser 

i kommunalt regi 

• Samtalegrupper 

• Gratis telefonrådgivning på 

arabisk og tyrkisk 

• Etablering af forældrenetværk 

inden for bestemte sprogområder 

på tværs af institutioner 

og regioner 

• Samarbejde med Dansk Røde 

Kors' asylcentre 

• Bisidderordning 

• Etablering af et forældrenetværk 

inden for de forskellige 

sproggrupper 

• Sommer/weekendkursus for 

danske og etniske minoritetsfamilier 

med børn og unge 

med handicap. 

I projektrapporten beskrives de 

ni initiativer og erfaringerne 

med dem. I mange tilfælde var 

der ret begrænset tilslutning til 

initiativerne, i rapporten findes 

mange gode betragtninger over, 

hvad dette skyldes. Graden af 

tilslutning forklares dels med 

forhold i målgruppen – for 

eksempel hvor tæt/stort et netværk 

man har i Danmark, om 

man kan få passet sine børn om 

søndagen for at deltage i kurser 

og møder, om forældrene overhovedet 

har accepteret, at deres 

barn har et handicap – dels 

gennem forhold i projekttilgangen 

– for eksempel er der 

større tilslutning, hvis der tages 

en personlig kontakt til forældrene, 

end hvis man kontakter 

per telefon eller brev. En anden 

barriere kan være, at formaliserede 

netværks- og samtalegrupper 

er et ukendt begreb for 

mange. 

Projektrapporten giver et godt 

billede af projektforløbet og 

-erfaringerne. Den koster 75 kr. 

+ forsendelse og kan bestilles 

hos LeV, tlf. 36 35 96 96, fax 

36 35 96 97, materialer@lev.dk. 

Tolkning 

Et emne, der i debatten blev 

fremhævet af flere, er store problemer 

omkring tolkning. Det 

er svært at finde kvalificerede 

tolke, som ikke blot har indblik 


i de to sprog, der tolkes imellem, 

men også mestrer selve 

tolkeprocessen. Det er især vigtigt, 

når det emne, der diskuteres, 

rummer mange begreber, 

som er ukendte for klienten, 

som det vil være tilfældet med 

den danske sociallovgivning. 

Samtidig er det meget svært, for 

ikke at sige umuligt, for socialrådgiveren 

at sikre sig, at der 

bliver tolket korrekt – og at 

klienten også har forstået det, 

der er sagt. Her ligger et stort 

behov for uddannelse og 

certificeringskrav. 

Usynlig i samfundet 

Norges Blindeforbund igangsatte 

et lignende projekt i 2001 

med titlen “Usynlig i samfundet”. 

Baggrunden var her, at forbundet 

har meget få medlemmer 

fra etniske minoriteter, og 

at forbundet samtidig jævnligt 

får henvendelser fra offentlige 

myndigheder om, hvordan man 

bedst bistår denne gruppe. 

Også her er der udarbejdet 

informationsmateriale på relevante 

sprog og oprettet netværk, 

og et kursustilbud er under 

udarbejdelse. 

Man kan læse om de norske 

erfaringer på forbundets netsted, 

www.blindeforbundet.no. 

Her kan man også gratis 

downloade projektrapporten i 

enten word- eller pdf-format. 

Dorte H. Silver

Konferencer og kurser 

IAPB: 7th general assembly 

(International Association for 

the Prevention of Blindness) 

Netværksmøde: 

Synshandicap og autisme 

Hjärnans förmåga till inlärning. 

Pedagogiska strategier 

och konsekvenser 

Ett personligt liv 

Getting In Touch With Literacy 

4. nordiske kongres i 

synspædagogik 

TRANSED 2004: 10th 

International Conference on 

Mobility and Transport for 

Elderly and Disabled People 

BCLA Annual Conference 

(Britsh Contact Lens 

Association) 

12th IASSID World Congress 

Intl. Assoc. for the Scientific 

Study of Intellectual Disabilities 

28. september-3. oktober 2003 • Manama, Bahrain 

Information: Dr. Gullapalli N. Rao, Secretary General – IAPB, 

IAPB Secretariat, L.V. Prasad Eye Institute, L.V. Prasad Marg, 

Banjara Hills, Hyderabad 500 034, Indien 

Tlf. +91-40-23545389 • Fax : +91-40-23548271 

E-post: iapb@lvpeye.stph.net / agency@lvpeye.stph.net 

www.iapb.org/7assembly/introduction.htm 

8. oktober 2003 • Odense 

Information: Videncenter for Synshandicap 

www.visinfo.dk/autisme • Se omtale side 2 

23.-24. oktober 2003 • Örebro, Sverige 

Information: Owe Lindquist, Specialpedagogiska institutet, 

Resurscenter syn, tlf. +46 19 676 21 56 • eller Solveig Davidsson, 

Primärvård, psykiatri och habilitering, tlf. +46 19 602 72 94 

www.ffs.a.se/docs/2003/synkom2003.pdf 

24.-25. oktober, 2003 • Spahotel Nådendal, Finland 

Information: Maarit Aalto, FDUV, Tölögatan 27A15, 00260 

Helsingfors, Finland • Tlf. +35 99 40 70 70 • maarit.aalto@fduv.fi 

4.-6. december 2003 • Vancouver, Canada 

Information: Cay Holbrook (co-chair), University of British 

Columbia, 2125 Main Mall, Vancouver, BC V6T 1Z4 

Tlf. +1 604-822-2235 • cay.holbrook@ubc.ca 

www.gettingintouchwithliteracy.org 

26.-28. april 2004 • Frederikshavn 

Information: Konferencen er under planlægning, nærmere 

oplysninger vil blive annonceret her senere. 

23.-26. maj 2004 • Hamamatsu, Japan 

Information: Daisuke SAWADA, Eco-Mo Foundation, TBR Bldg. 

808, Koji-machi5-7, Chiyoda-ku, Tokyo 102-0083, Japan Tlf. +81 

3-3221-6673, Fax +81 3-3216-1978, e-post: info@transed.jp 

Netsted: transed.jp • Om universelt transport/ og vejdesign 

6.-8. juni 2004 • Brighton, UK 

Information: www.bcla.org.uk/conference.asp 

Årsmøde i BCLA. Nyt om forskning og praksis. 

14.-19. juni 2004 • Montpellier, Frankrig 

Information: www.iassid.org 

Programmet som pdf-fil: www.iassid.org/pdf/program-eng.pdf 

Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på www.visinfo.dk/konferencer. 

På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden 

for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). 


Nyt materiale i Videncentrets bibliotek 

Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står 

andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget 

bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. 

Erhvervsintegation 

Karen E. Wolffe, Anthony R. 

Candela: A qualitative analysis 

of employers' experiences with 

visually impaired workers, JVIB 

vol. 96, nr. 9, 2002, s. 622- 

634, AFB Press, New York 

Robin Leonard: Predictors of 

job-seeking behavior among 

persons with visual impairments, 

JVIB vol. 96, nr. 9, 

2002, s. 635-644, AFB Press, 

New York 

W.N. Roy m.fl.: Supporting the 

transition of visually impaired 

adults to employment: European 

Union innovations, JVIB 

vol. 96, nr. 9, 2002, s. 645- 

654, AFB Press, New York 

Brenda Cavenaugh, Priscilla 

Rogers: Employment patterns 

of older workers with visual 

impairments, JVIB vol. 96, nr. 

9, 2002, s. 655-658, AFB 

Press, New York 

John Zamora: Matching the 

needs of visually impaired job 

seekers with the goals of forprofit 

companies, JVIB vol. 96, 

nr. 9, 2002, s. 676-677, AFB 

Press, New York 

Tilgængelighed, indretning 

Improving environments for 

people with sight problems 

and learning disabilities, RNIB, 

London, 2001 (11 s.) 

Skoler og undervisning, 

belysning, Louis Poulsen, 

København, 2001 (34 s.) 

Asger Bay Christensen, Carsten 

Edmund: Sådan får du en god 

elektrisk belysning, Værn om 

Synet nr. 4, 2002, s. 8-10, Kbh. 

Tilgjengelighetsmal for grunnskolen. 

Et verktøy for planlegging 

og kartlegging av det 

fysiske skolemiljøet til astmatikere/allergikere,bevegelseshemmede, 

hørselshemmede og 

synshemmede elever, Deltasenteret, 

Oslo, 2000 (60 s.) 

• Kan downloades gratis fra 

www.deltasenteret.no 

Tilgjengelighetsmal offentlig 

transport, Deltasenteret, Oslo, 

2001 (34 s.) 

T. Schliemann, N.Ø. Offernes: 

Effektiv Veifinning i Bygninger. 

Hefte 1: Informasjonssystemer, 

Deltasenteret, Oslo, 2000 

(43 s.) 



T. Schliemann, N.Ø. Offernes: 

Effektiv Veifinning i Bygninger. 

Hefte 2: Brukeren i bygningen. 

Retningslinjer for effektiv 

tilrettelegging av bygninger for 

funksjonshemmede brukere, 

Deltasent., Oslo, 2000 (73 s.) 



Øvstedal, Liv; Terje Lindland: 

Ledelinjer i gaterum. Rapport 

1. Norske og europeiske 

erfaringer, SINTEF, Trondhjem, 

Norge, 2002 (79 s.) 


Hospital information service 

handbook, RNIB - Royal 

National Institute of the Blind, 

London, 2002 (159 s.) 

Rundkørsler 

Pedestrian Access to Modern 

Roundabouts, The Access 

Board, USA, 2001 (8 s.) 

• www.access-board.gov/ 

publications/roundabouts/ 

bulletin.htm 

Sexmisbrug 

Behind closed doors, Mencap, 

London, UK, 2001 (28 s.) 

Rapport om seksuelle overgreb 

på udviklingshæmmede i 

Storbritannien. 

Mia Jacobsen: Sjokktall om 

misbruk av synshemmede 

barn, Blindesaken 92. årgang, 

nr. 1, 2003, s. 23, Norges 

Blindesamfund, Oslo 

Marit Hoem Kvam: Seksuelle 

overgrep mot synshemmede 

barn i Norge, Sintef, 

Trondhjem, Norge, 2003 (96 

s.) 

Eventyrere 

Kathi Wolfe: A blind man on 

Everest isn't an inspiration to 

all, The Oregonian, 5. juli 

2001, USA (2 s.) 

Taktil grafik og taktile kort 

Tactile diagram manual, 

TAEVIS, Purdue Univ., West 

Lafayette, USA, 2002 (47 s.) 

Calle Sjöström m.fl.: Haptic 

Line Drawings for Blind Per-

sons, Certec, Lund, 2002 (20 s.) 

Susanna Millar, Zainab Al- 

Attar: How do people remember 

spatial information from 

tactile maps?, BJVI vol. 21, nr. 

2, 2003, s. 64-72, NASEN, UK 

Don McCallum, Simon Ungar: 

An introduction to the use of 

inkjet for tactile diagram 

production, BJVI vol. 21, nr. 2, 

2003, s. 73-77, NASEN, UK 

Mike McLinden, Steve McCall: 

Identifying and reducing barriers 

to learning through touch - 

Part One, eye contact, forår 

2003, s. 32-34, RNIB, London 

Marion Ripley: Tactile matters, 

Visability, nr. 38, 2003, s. 23- 

24, RNIB, London 

Jackie Norman: The quest for 

tactile illustrations in story 

books, Visability, nr. 38, 2003, 

s. 27-29, RNIB, London 

Ligebehandling 

Colin Low: What should go in 

a UN convention to protect the 

rights of disabled people, 

Newsletter nr. 38, 2002, 

s. 5-10, EBU, Paris 

Hjælpemidler 

John Baxter Clemons, Syed Asif 

Iqbal: Talking Chip Technology, 

Worcester Polytechnic 

Institute, USA, 2002 (112 s.) 

Findes også i elektronisk form. 

Undervisning 

Ulf Aldener m.fl.: Att undervisa 

punktskriftsläsande elever i 

matematik, Specialped. Inst., 

Umeå, Sverige, 2003 (105 s.) 

Emmy Csocsán m.fl.: Matematikk 

- "sett" med andre øyne. En 

blind elev i klassen – metode- 

bok i matematikk, Schildts 

Förlags AB, Esbo, Finland, 2002 

(113 s.) 

John A. Gardner m.fl.: Tiger, 

AGC, and Win-triangle, 

removing the barrier to SEM 

education, CSUN 2002 

Conference Proceedings, 

Northridge, USA, 2002 (4 s.) 

Om hjælpemidler til undervisning 

i naturvidenskabsfag. 

Prinsipper og retningslinjer for 

organisering og tilrettelegging 

av opplæringen av blinde og 

sterkt svaksynte elever i 

grunnskolen, Læringssenteret, 

Oslo, 2001 (17 s.) 

Høringsuttalelse til utkast til 

læreplan for blinde og sterkt 

svaksynte 1.-10. klasse, Synshemmede 

Akademikeres 

Forening, Oslo, 2002 (4 s.) 

Udtalelse fra 

brugerorganisation om den 

norske undervisnings-reform (se 

Synshandicap nr. 3 og 4, 2002). 

Hans J. Bollingmo: Auditiv 

læring og bruk av lydbøker, 

Synspunkt nr. 2, 2002, s. 22- 

33, Tambartun Kompetansesenter, 

Norge, 2002 (12 s.) 

Børns udvikling 

Curriculum Close-Up nr. 15, 

2003 har fokus på kreativitet 

hos småbørn. RNIB, London 

(20 s.) 

Lesley Abbott: Birth to three 

matters, Visability, nr. 38, 2003, 


Early Focus: Working with 

Young Children Who Are Blind 

or Visually Impaired and Their 

Families, AFB Press, New York, 

USA, 2002 (501 s.) 

Torill Skjærseth: Noen tanker 

om veiledning i familier med 

små barn som er synshemmet, 

Synspunkt nr. 2, 2002, s. 40- 

41, Tambartun Kompetansesenter, 

Melhus, Norge, 

Barn som har en synskada. Tips 

och råd för föräldrar, SRF - 

Synskadades Riksförbund, 

Enskede, Sverige, 2003 (33 s.) 

Monica Granberg: "Det är för 

de dumma ögonen, mamma", 

En studie av fem familjer med 

synskadade barn i Skåne, Lunds 

Univ., Sverige, 2002 (84 s.) 

Personlig kommunikation 

Anna-Katrin F. Meyer: Blindblevnes 

nonverbale kommunikation, 

Danmarks Lærerhøjskole, 

Vordingborg, 1999 (14 s.) 

Laura Waite: Communication 

passports, Focus nr. 37, 2002, 


Om "kommunikationspas" til 

udviklingshæmmede, et lille 

kort, der forklarer andre, hvordan 

de bedst kommunikerer 

med personen. 

Forkortelser: 

EBU = European Blind Union, 

RNIB = Royal National Institute 

of the Blind, London 

JVIB = Journal of Visual Impairment 

& Blindness 


Postbesørget blad 

(0900 KHC) 

Surfbrættet 

– tips om gode netsteder 

Blindehistorie på nettet 

Blindehistorisk Selskab har nu oprettet et netsted, hvor man kan 

læse om foreningens aktiviteter. Her finder man blandt andet 

selskabets nyhedsbreve, p.t. fra august 1996 til september 2002. 

I det nyeste nummer kan man blandt andet læse en beretning af 

Aage Michelsens om vinteren 1942-43 på Refsnæsskolen. På 

netstedet findes også en liste over litteratur om blindehistorie 

sammensat af historiker Rene Ruby, som har beskæftiget sig 

indgående med emnet. Listen rummer både faglitteratur og 

skønlitteratur. 

www.dkblind.dk/Om_foreningen/blindehistoriskselskab 

Nordisk NettverksForum for utviklingshemning (NNF) er et fagligt netværk for alle, som arbejder 

med mennesker med udviklingshæmning i de nordiske lande. NNF har som mål at tage initiativer til 

fremme af vidensformidling og erfaringsudveksling mellem fagfolk og sætte fokus på udviklingshæmmedes 

livsvilkår i de nordiske lande. På NNF’s netsted, www.nordiskforum.net, finder man bl.a. 

materiale fra tidligere konferencer – fx et symposium i januar 2003 med indlæg af bl.a. Birgit Kirkebæk 

og Dóra Bjarnason – og annoncering af kommende arrangementer. En kalenderoversigt viser 

nyt om konferencer arrangeret af andre. NNF har en koordineringsgruppe med en repræsentant fra 

hvert af landene, som arrangerer netværksmøder og hjælper til med at samordne aktiviteterne. NNF 

har ingen egen økonomi, men vil være behjælpelig med at undersøge finansieringsmuligheder for 

akti-viteter. NNF’s netsted er designet og redigeret af Formidlingscenter Øst, www.fc-east.dk. 

Tilgængelighed på uddannelsesområdet 

Undervisningsministeriet har oprettet en web-portal om tilgængelighed 

på uddannelsesområdet. Portalen søger blandt andet at 

besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan skolen bedst muligt 

modtage elever og studerende med særlige behov? Hvordan skaber 

vi gode fysisk adgangsforhold? Hvilke hjælpeforanstaltninger 

har eleven brug for? Hvem har ansvaret for, at de bevilges? Er der 

særlige regler ved afgangsprøver? Hvad siger loven? Hvordan vejleder 

vi bedst? Kan vi som forældre klage? Portalen går ikke dybt 

ind i alle emner, men linker videre til specifikke informationer og 

til artikler og faglitteratur hos Hjælpemiddelinstituttet og i Dansk 

Pædagogisk Base. Direkte fra forsiden linkes der også til 

www.tgu.dk, som er en oversigt over adgangsforhold på de enkelte 

uddannelsesinstitutioner. www.tilgaengelighed.nu 

Synshandicap 2/2003 

Nyhedsbrevet “Synshandicap” udgives af 

Videncenter for Synshandicap og udkommer 

fire gange om året som almindeligt 

tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement 

er gratis. Eftertryk er tilladt med 

kildeangivelse. 

Videncenter for Synshandicap indsamler, 

bearbejder og formidler viden om synshandicap; 

centret finansieres af amterne. 

Redaktion: Dorte Herholdt Silver 

Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen 

Tryk: Illemann Tryk ApS 

ISSN 1396-9900 

Videncenter for Synshandicap 

Rymarksvej 1, 2900 Hellerup 

Fon: 39 46 01 01, fax: 39 619414 

E-post: visinfo@visinfo.dk 

Hjemmeside: www.visinfo.dk

Hele Publikationen i PDF format

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?