28.07.2013 Views

Thisted Kirke – 2010

Thisted Kirke – 2010

Thisted Kirke – 2010

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong> <strong>–</strong> <strong>2010</strong>


Sommerkoncerter i <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong><br />

<strong>2010</strong>


Entré: Voksne 60 kr. - Børn under 16 år: gratis adgang - Koncerten den 4. august: Voksne 100 kr.<br />

Partoutkort der giver adgang til alle sommerens koncerter: 250 kr.<br />

<strong>Thisted</strong> Kommune<br />

Programnoter og redaktion: Preben Nørgaard Christensen,<br />

organist, <strong>Thisted</strong>. Gennemførelsen af koncertrækken er gjort<br />

mulig, blandt andet ved støtte fra: <strong>Thisted</strong> menighedsråd,<br />

Kunststyrelsen samt sponsorer i bladet.<br />

Foto på denne side: Henrik Bolt Jørgensen.<br />

Layout og grafisk produktion: GrafiskHus, <strong>Thisted</strong><br />

3


4<br />

Koncertoversigt<br />

Lørdag den 5. juni kl. 15.00 THISTED KIRKES DRENGE-MANDSKOR, SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />

PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, dirigent<br />

Musik af bl.a.: Rutter, Mendelssohn, Brahms, Fauré, Howells, Britten,<br />

Langgaard, Madsen, Haydn s. 5<br />

Onsdag den 7. juli kl. 19.30 SVEND OLE KOMBAK, <strong>Thisted</strong>, orgel<br />

Bach, Gowers, Guilmant. Madsen, Lefébure-Wély s. 9<br />

Onsdag den 14. juli kl. 19.30 CHRISTOPHER WRENCH, Australien, orgel<br />

Brahms, Bach, Schumann, Barber, Bingham, Jongen s. 12<br />

Onsdag den 21. juli kl. 19.30 ROBERTO PROSSEDA, Italien, klaver<br />

Schumann, Chopin s. 15<br />

Onsdag den 28. juli kl. 19.30 MIRA KVARTETTEN<br />

Nielsen, Gade s. 18<br />

Onsdag den 4. august kl. 19.30 NEW YORK POLYPHONY, USA<br />

Brumel, Cresquillon, Desprez, Machaut, Poulenc, Smith, Schubert, Brown s. 21<br />

Søndag den 8. august kl. 19.30 KETIL CHRISTENSEN, trompet, LARS OLE SCHMIDT, trompet<br />

PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />

Charpentier, Thilde, Bach, Händel, Whitlock, Hansen,<br />

Widor, Rawsthorne. Horovitz s. 26<br />

Onsdag den 11. august kl. 19.30 KAMMERKORET CAMERATA, MARTIN NAGASHIMA TOFT, dirigent<br />

Britten, Langgaard, Whitacre, Nørgaard s. 31


LØRDAG DEN 5. JUNI<br />

<strong>2010</strong> KL. 15.00<br />

THISTED KIRKES DRENGE-MANDSKOR<br />

Svend Ole Kombak, orgel<br />

Preben Nørgaard Christensen, dirigent<br />

Koncertprogram<br />

John Rutter (f. 1945)<br />

”O clap your hands” (Ps. 47, 1-7)<br />

Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847)<br />

“Zum Abendseegen”<br />

Johannes Brahms (1833-1897)<br />

Ach, arme Welt op. 110 nr. 2 (1889)<br />

Gabriel Fauré (1865)<br />

Cantique de Jean Racine op. 11 (1865)<br />

Herbert Howells (1892-1983)<br />

Magnificat & Nunc Dimittis i g-mol Collegium Regale<br />

(1945)<br />

Master Tallis’s Testament af Six Pieces for Organ<br />

Benjamin Britten (1913-1976)<br />

Festival Te Deum Op. 32 (1944)<br />

Rued Immanuel Langgaard (1893-1952)<br />

Tre Motetter<br />

“Ophøj dig Gud” (Ps. 57/108) (1941)<br />

“Helligånd! Du samle folket” (Flp. 4,7) (1941)<br />

“Herre! Gid du ville sønderrive himlene” (Es. 63, 19) (1945)<br />

fortsættes næste side<br />

5


6<br />

Oluf Ring (1884-1946)/Arr. Jesper Madsen (1957-<br />

1999)<br />

”Se nu stiger solen af havets skød” (1987)<br />

Waldemar Åhlén (1894-1982)<br />

”Sommersalme”<br />

(Carl David af Wirsén. Dansk: J. Johansen)<br />

Johannes Brahms (1833-1897)<br />

”Herzlich tut mich erfreuen” op. 122, nr. 4 for orgel<br />

John Rutter (f. 1945)<br />

”God be in my head”<br />

Samuel Sebastian Wesley (1810-1876)<br />

“Thou wilt keep him in perfect peace” (Es.26,3) (1853)<br />

Henry Balfour Gardiner (1877-1950)<br />

Evening Hymn (1908)<br />

Joseph Haydn (1732-1809)<br />

Af Oratoriet Skabelsen (1796-98)<br />

Sing the Lord ye voices all<br />

<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor blev stiftet i 1981 og består<br />

i øjeblikket af ca. 35 drenge og mænd i alderen 9 til 50 år, hvoraf<br />

ca. 35 af drengene synger med i koncertkoret. <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s<br />

Drenge-Mandskor fungerer ved alle højmesser i <strong>Thisted</strong> kirke,<br />

ligesom det medvirker ved et stort antal koncerter i <strong>Thisted</strong><br />

<strong>Kirke</strong> og i Danmarks kirker. Koret er kendt for en meget høj<br />

musikalsk standard, og koret har et meget alsidigt repertoire<br />

inden for såvel kirkelig som verdslig musik. <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s<br />

Drenge-Mandskor er selvsagt mest kendt i Nordjylland for sine<br />

mange koncerter, men absolut også i den øvrige del af Danmark,<br />

ikke mindst for sine gentagne medvirken i radio og TV.<br />

Internationalt set er <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor også<br />

kendt bl.a. i forbindelse med korets koncertturnéer til bl.a.<br />

USA, Norge, England, Frankrig og Australien, men også i<br />

konkurrencesammenhæng. Ved koncerten fremfører koret<br />

skandinavisk og engelsk kormusik.<br />

John Rutter var fra 1975-1979 Musical Director ved Claire<br />

College i Cambridge, men koncentrerer sig nu om sit kompositoriske<br />

virke, og en karriere som kordirigent. Han er dirigent<br />

for Cambridge Singers, et professionelt kor der primært laver<br />

CD indspilninger, heriblandt mange indspilninger af Rutters<br />

egne værker. Rutters værker er fantastisk populære blandt både<br />

korsangere og publikum, og hans tonesprog er smukt melodiøst<br />

og iørefaldende. Ud over et stort antal Christmas Carols<br />

skriver han i både stor og lille form, og koret synger i dag to<br />

forskellige satser af John Rutter, repræsenterende både det<br />

sprudlende og det inderlige.


Felix Mendelssohn-Bartholdy's talenter var utroligt mangesidede.<br />

Han var en talentfuld maler, var litterært godt begavet,<br />

og var en ypperlig skribent. Han var en eminent pianist, violinist<br />

og organist og var en inspirerende dirigent. Han havde<br />

en utrolig musikalsk hukommelse, og nåede i sine kun 38 leveår<br />

at skrive en utrolig række værker, på trods af hans mange<br />

udadvendte aktiviteter. Samtiden beskrev ham som den mest<br />

komplette mester efter Mozart. Blandt hans mange fortjenester<br />

var en renæssance for Bach's værker, gennem en førsteopførelse<br />

af Bach's ”Matthäus passion” i 1829, den første efter Bach's død<br />

i 1750. Mendelssohns værker rummer en utrolig rigdom på<br />

lyriske temaer, hvilket også gælder det smukke fugatema i<br />

motetten Zum Abendseegen.<br />

Johannes Brahms komponerede i stort set alle tidens genrer<br />

undtagen opera. Hovedværkerne er nok hans fire symfonier.<br />

Han viste tidligt talent som pianist, og en tid tjente han penge<br />

ved at spille på værtshuse og til dans. I sin kunst var Brahms<br />

ret så konservativ, men på ingen måde reaktionær. Han<br />

komponerede langsomt og under stærk selvkritik. Hans tone<br />

er dyster, men hans temaers lyriske varme og hans fine sans<br />

for musikalsk drama giver liv og drivkraft til selv de mest<br />

alvorlige og komplicerede værker. Hans instrumentale produktion<br />

er ikke så stor som hans vokale, men den optager<br />

ham hele hans arbejdsliv, fra hans første værk i 1851, til hans<br />

orgelkoraler Op. 122, skrevet i 1896. I 1889 komponerede<br />

han tre motetter op. 110, hvoraf koret synger nr. 2 Ach, arme<br />

Welt. De 11 koralforspil Op. 122 er Brahms' sidste værk,<br />

skrevet i 1896. Deres sørgmodige væsen skyldes, at Brahms<br />

komponerede dem påvirket af meddelelsen om Clara Schumanns<br />

død. De to havde hele livet et tæt forbundet venskab.<br />

Den franske komponist og organist Gabriel Fauré, underviste<br />

i komposition på konservatoriet i Paris og var konservatoriets<br />

direktør fra 1905 til 1920. Sideløbende hermed var han organist<br />

ved en af Paris' hoved kirker, Madeleine kirken. Fauré skrev<br />

musik i et bredt udvalg af genrer med en graciøs melodik,<br />

hvilket også er gældende for hans smukke Cantique de Jean<br />

Racine op. 11. Værket blev komponeret af den kun 19-årige<br />

Fauré og for dette modtog han Premier Prix, da han dimitterede<br />

fra konservatoriet École Niedermeyer.<br />

Herbert Howells studerede hos Stanford. Han skrev en lang<br />

række instrumental- og orkesterværker, men blandt hans<br />

værker er det vokalmusikken, byggende på den anglikanske<br />

kor tradition, der står i centrum. Han skrev en lang række<br />

udsættelser af Magnificat & Nunc Dimittis, tilegnet forskellige<br />

engelske domkirker, til brug ved de daglige evensongs. Magnificat<br />

& Nunc Dimittis i g-mol Collegium Regale er skrevet<br />

til Kings College i Cambridge. Master Tallis’s Testament for<br />

orgel er en lille variationsrække over et enkelt motiv af kirkemusikalsk<br />

karakter. Værket starter i piano, stiger i styrke mod<br />

den sidste variation, og sluttes af med en lille eftersætning på<br />

svag registrering.<br />

7


8<br />

Benjamin Britten betragtes som værende den førende britiske<br />

komponist fra det 20 århundrede, hvor hans operaer og vokalmusikken<br />

står i centrum af hans produktion. Festival Te Deum<br />

for kor, sopran solo og orgel, er komponeret i 1944, for at markere<br />

100 året for St. Mark's Church i Swindon. Værket indledes<br />

med en unison koral melodi, akkompagneret af en rytmisk<br />

selvstændig orgelstemme. Værkets midterdel er en sprudlende<br />

energisk dansant rytmisk krævende sats, og denne munder ud<br />

i den meditative slutdel, indeholdende en pragtfuld sopran solo.<br />

Blandt Rued Langgaards smukke korværker er der udgivet 11<br />

små motetter hvoraf koret i dag synger tre.<br />

(Læs yderligere om Rued Langgaard på side 32).<br />

Jesper Madsen var et af de største talenter blandt nutidens<br />

yngre organister og komponister. Han blev uddannet ved<br />

Vestjysk musikkonservatorium hos Peter Møller og Niels<br />

Henrik Nielsen samt på studieture i bl.a. Frankrig og England.<br />

Han var organist i Nykøbing Falster fra 1982-97 og ved Vor<br />

Frelsers <strong>Kirke</strong> i Esbjerg fra 1997 til sin alt for tidlige død i 1999.<br />

Han var prisvinder ved adskillige orgelkonkurrencer, og en<br />

meget skattet lærer ved konservatorierne i København og<br />

Esbjerg samt gæstelærer ved konservatorier i Ungarn. Hans<br />

produktion omfatter væsentligst kor- og orgelmusik, og her<br />

bidrog Jesper Madsen med en omfattende fornyelse af den<br />

danske orgelkoral, hvoraf omkring 50 orgelkoraler er udgivet.<br />

Hans smukke arrangement af Se nu stiger solen er lavet i 1987.<br />

Samuel Sebastian Wesley var engelsk komponist og organist.<br />

Som søn af komponisten Samuel Wesley, fik han navnet Sebastian<br />

efter faderes store forbillede J.S. Bach. Han sang som<br />

dreng i koret ved Chapel Royal, og blev selv organist ved<br />

Hereford Cathedral og senere ved Exeter Cathedral, Winchester<br />

Cathedral og Gloucester Cathedral. Hans produktion<br />

omfatter stort set kun værker skrevet til brug i Church of<br />

England, heriblandt ca. 30 Anthems. Thou wilt keep him in<br />

perfect peace stammer fra 12 Anthems udgivet i 1853.<br />

Den engelske komponist Henry Balfour Gardiner's mest<br />

kendte værk er hans Evening Hymn komponeret i 1908. Værket<br />

bygger på den latinske hymne Te lucis ante terminum, og<br />

er en romantisk otte-stemmig Anthem, der benytter sig af tætte<br />

harmonier. Værket er en klassiker på repertoiret i de engelske<br />

domkirkers drengekor, og synges ofte ved de anglikanske<br />

evensongs.<br />

Koncerten afsluttes med slutkoret fra Josef Haydns pragtfulde<br />

oratorium Skabelsen, komponeret i 1796-98. Haydn modtog<br />

det originale tekstforlag til oratoriet efter et ophold i London,<br />

hvor han var faldet for den engelske kor- og oratorietradition,<br />

bl.a. efter at have overværet en opførelse af Händels Messias.<br />

Dette blev inspirationskilden til oratoriet Skabelsen.<br />

Preben Nørgaard Christensen


ONSDAG DEN 7. JULI<br />

<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />

Koncertprogram<br />

Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />

Præludium og Fuga i e-moll, BWV 548<br />

Patrick Gowers (f. 1936)<br />

Toccata 1971<br />

Alexandre Guilmant (1837-1911)<br />

Première Sonate (Første orgelsymfoni), opus 42 (1874)<br />

I Introduction et Allegro<br />

II Pastorale<br />

III Final<br />

Jesper Madsen (1957-1999)<br />

Toccata Giocoso & Fanfare (1993)<br />

1. Processional Prelude<br />

2. Fanfare<br />

Louis James Alfred Lefébure-Wély (1817-1869)<br />

”Sortie” i B-dur<br />

9


10<br />

<strong>Thisted</strong> kirkes organistassistent Svend Ole Kombak er uddannet<br />

på Nordjysk Musikkonservatorium hos Martin Nielsen og<br />

Freddy Samsing. Han har været organist ved Løgstør kirke,<br />

organistassistent ved Herning kirke, og tiltrådte i 2005 den<br />

nyoprettede organistassistent stilling ved <strong>Thisted</strong> kirke.<br />

Johann Sebastian Bach: Præludium og fuga i e-moll. J. S.<br />

Bachs præludium og fuga i e-moll er et stort anlagt værk, der<br />

bærer præg af at være skrevet af den modne komponist: værket<br />

er skrevet efter 1723, i den periode, hvor Bach var Thomaskantor<br />

i Leipzig, i hvilken periode han også skabte størstedelen<br />

af sine kantater og oratorier. Præludiet er et stykke musikalsk<br />

arkitektur, der præsenter og bearbejder hele tre temaer. Fugaen<br />

har fået tilnavnet ”Wedge”, (engelsk for kile), fordi fugaens<br />

tema rent grafisk har form som en kile. Fugaen er anlagt i en<br />

stor ABA-form: først gennemspilles fugatemaet i fire stemmer<br />

i et roligt forløb, derefter følger en mere frit fabulerende mellemdel<br />

med hurtige og virtuose løb og figurer; derefter vender<br />

den oprindelige fuga tilbage i endnu en hel gennemspilning.<br />

Patrick Gowers: Toccata 1971. Patrick Gowers, som har<br />

fødselsdag den 5. Maj 1936, er en engelsk komponist og musikvidenskabsmand,<br />

som mest er kendt for sin filmmusik; han<br />

har bl.a. skrevet musik til ”Whoops Apocalypse”, ”Giv Gud en<br />

chance om søndagen” og film i serien om Sherlock Holmes<br />

med Jeremy Brett i hovedrollen. Værket ”Toccata 1971”, er<br />

komponeret i et moderne tonesprog, og indeholder tre forskellige<br />

satsyper: en type med nogle krasse akkorder, i faldende<br />

forløb, og spillet på fuldt orgel; en type med hurtige og hvirvlende<br />

sekstendedele, og en type med mere rolige akkorder, der<br />

væver sig ind og ud af hinanden. Værket har rødder i den<br />

klassiske tyske toccata.<br />

Alexandre Guilmant: Première Sonate. A. Guilmant, en<br />

fransk orgelvirtuos, komponist og konservatorieprofessor,<br />

havde sit første virke i sin fødeby, Boulogne-sur-Mer, og var<br />

derefter i 25 år organist i La Trinité, en af de store kirker i<br />

Paris. Sideløbende hermed gav han orgelkoncerter i USA og<br />

Europa, bl.a. i 1904 en orgelmaraton med 40 koncerter på<br />

verdens største orgler i USA! Han har en stor produktion bag<br />

sig med 94 opus-numre: musik for orgel, harmonium, klaver,<br />

motetter for kor, samt også en koncert for orgel og orkester.<br />

Hans første orgelsymfoni ligger i forlængelse af César Francks<br />

og Charles-Marie Widors orgelsymfonier: værket er opbygget<br />

i 3 satser: 1. Sats med introduktion i punkterede nodeværdier,<br />

derefter allegro, opbygget i en fuga-lignende stil; 2. Sats er en<br />

rolig pastorale; 3. Sats er en toccatapræget finale.<br />

Jesper Madsen: Toccata giocoso & fanfare. Hurra! Et nyudgivet<br />

værk af Jesper Madsen! I år udkom et lille hæfte med<br />

efterladt musik af den danske organist, musikpædagog og<br />

komponist Jesper Madsen. Det indeholder bl.a. denne toccata,<br />

som er skrevet i Madsens velkendte karske stil. Toccataen<br />

starter med et tema, hvorunder der ligger ”skæve” akkorder;<br />

senere dukker et koraltema op ”Ak Fader, lad dit ord og ånd”,<br />

som videreudvikles i fransk toccatastil med hurtige afvekslende


akkorder i højre hånd, og melodien i bassen; derefter vender<br />

det oprindelige tema tilbage. Til sidst en fanfare, som sætter<br />

kronen på værket.<br />

L. J. A. Lefébure-Wély: Sortie i B-dur. LefébureWély begyndte<br />

allerede som fireårig at modtage undervisning i orgel, og som<br />

otteårig kunne han afløse sin far på orgelbænken i Saint-Roch.<br />

I 1832 kom han på Pariserkonservatoriet, hvor han vandt<br />

priser for sit orgelspil ved konkurrencer. Han blev organist ved<br />

Église de la Madeleine, og senere ved Saint Sulpice, hvor han<br />

virkede til sin død nytårsaften 1870. Han var således forgænger<br />

for Widor. Lefébure-Wély var ven med den navnkundige orgelbygger<br />

Aristide Cavaillé-Coll, og spillede ved indvielsen af<br />

mange af hans orgler. Hans værker indbefatter musik for orgel,<br />

klaver, harmonium, symfonier, kammermusik samt en opera<br />

i tre akter.<br />

”Sortie i B-dur” er et af hans kendteste værker. Skønt det bygger<br />

videre på den franske symfoniske orgelstil, er det dog i en<br />

mere munter og ubekymret stil. Værket vækker minder om<br />

musik for et gadeorgel!<br />

Svend Ole Kombak<br />

Vi dækker<br />

hele Thy!<br />

11


12<br />

ONSDAG DEN 14. JULI<br />

<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

CHRISTOPHER WRENCH, Australien, orgel<br />

Koncertprogram<br />

Johannes Brahms (1833-1897)<br />

Præludium & fuga i g-mol, WoO 10 (1857)<br />

Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />

Triosonate nr. 1 i Es-dur, BWV 525<br />

[Tempo ordinario]<br />

Adagio<br />

Allegro<br />

Robert Schumann (1810-1856)<br />

Af Sechs Fugen Über Den Namen BACH, op. 60 (1845)<br />

1. Langsam<br />

2. Lebhaft<br />

3. Mit sanften Stimmen<br />

4. Mässig, doch nicht zu langsam<br />

Samuel Barber (1910-1981)<br />

Wondrous Love ‘Variations on a Shape-Note Hymn’ op. 54<br />

(1959)<br />

Seth Bingham (1882-1972)<br />

Roulade, op. 9 nr. 3<br />

Joseph Jongen (1873-1953)<br />

Toccata op. 104 (1935)


Christopher Wrench er født og opvokset i Australien og oprindeligt<br />

uddannet på konservatoriet i Queensland. Desuden<br />

har han studeret på konservatoriet i Wien. Christopher Wrench<br />

underviser i dag på konservatoriet i Queensland og er organist<br />

i St. Marys <strong>Kirke</strong> i Kangaroo Point, samtidig med at han er en<br />

flittig gæst på de internationale orgelscener. I Danmark har<br />

Wrench først og fremmest gjort sig bemærket ved i 1992 at<br />

vinde førsteprisen ved den Internationale Orgelkonkurrence<br />

i Odense, og efterfølgende har han vundet et væld af forskellige<br />

priser. Det er således en organist i den internationale elite der<br />

spiller koncert i <strong>Thisted</strong> kirke denne aften.<br />

Allerede tidligt blev Johannes Brahms udråbt som Beethovens<br />

efterfølger, en betegnelse, som han selv stod afvisende overfor.<br />

Han erhvervede sig med årene et meget omfattende kendskab<br />

til hele den europæiske musiktradition tilbage fra renæssancen<br />

og er klart påvirket af komponister som Giovanni da Palestrina,<br />

Johann Sebastian Bach, Georg Friedrich Händel og naturligvis<br />

også Ludwig van Beethoven. Han blev i samtiden anset for en<br />

udpræget traditionalist og kom derved meget mod sin vilje til<br />

at stå som frontfigur i en årelang musikstrid mellem traditionalisterne<br />

repræsenteret ved Brahms, Joseph Joachim og<br />

musikkritikeren Eduard Hanslick og den såkaldte nytyske skole<br />

med Franz Liszt og Richard Wagner som de ledende personligheder.<br />

Denne strid kom i mange år til at give et udbredt<br />

billede af Brahms som reaktionær og Beethoven-epigon. Det<br />

blev komponisten Arnold Schönberg, som så sent som i 1933<br />

for alvor gjorde opmærksom på i hvor høj grad Brahms er en<br />

fornyer ikke mindst med hensyn til form og harmonik.<br />

I modsætning til de fleste andre førende romantiske komponister,<br />

hos hvem en specialisering er karakteristisk, producerede<br />

Brahms inden for samtlige genrer med undtagelse af<br />

operaen. Hans instrumentale produktion er ikke så stor som<br />

hans vokale, men den optager ham hele hans arbejdsliv, fra<br />

hans første værk i 1851, til hans orgelkoraler Op. 122, skrevet<br />

i 1896. Brahms produktion for orgel begrænser sig til to Præludier<br />

og Fugaer, en Fuga i As-mol et Koralforspil med efterfølgende<br />

fuga og 11 orgelkoraler. Aftenens koncert indledes<br />

med Præludium og fuga i g-mol. Præludiet er en Toccata<br />

præget allegrosats, der kompletteres af fugaen som bygger på<br />

en drejebevægelse efterfulgt af et sekstspring.<br />

Johann Sebastian Bach's samlede orgelværker er uden tvivl<br />

det bedste der er skrevet for instrumentet. Hans orgelproduktion<br />

udgør et suverænt højdepunkt og afslutningen på en<br />

tradition, der var udviklet gennem nogle hundrede år. Bach's<br />

orgelværker indeholder alt hvad en musiker kan ønske sig:<br />

dramatiske udspil, ophøjet inderlighed, løsslupne legende<br />

passager, jublende livsglæde og ydmyg tilbedelse - alt sammen<br />

i satser der præges af teknisk brillience, rytmisk drive og en til<br />

stadighed meget fin og veltilpasset form der ligger godt for<br />

instrumentet. Bach's orgelværker har gennem tiderne været<br />

tyngdepunktet i de fleste organisters repertoire, værker som<br />

man kan arbejde med hele livet, og dog stadig finde nye indfaldsvinkler<br />

til, værker man altid nærmer sig med største respekt.<br />

Omfanget af hans orgelproduktion er ligeledes impone-<br />

13


14<br />

rende, ingen ved med sikkerhed hvor mange værker det drejer<br />

sig om, men i Peters udgave af orgelværkerne findes mere end<br />

250 værker, og siden de er udgivet, er flere kommet til. Orgeltriosonaterne<br />

blev komponeret som øvelsesstykker for<br />

Bach's ældste søn Wilhelm Friedemann. ”Bach skrev dem til<br />

sin ældste søn, Wilhelm Friedemann, således han kunne udvikle<br />

sig til den fremragende organist han senere blev. Deres<br />

skønhed kan ikke prises for højt. De er skrevet af komponisten<br />

på højdepunktet af hans virke….”<br />

Således beskriver Forkel i sin biografi om Bach de Seks Triosonater,<br />

halvtreds år efter Bachs død.<br />

Sonaterne repræsenterer Bach på den mest humane og afslappede<br />

vis. De er fantastisk kammermusik for orglet, hvor hver<br />

af de tre stemmer kræver sine egne nuanceringer, fraseringer,<br />

artikulation og musikalsk udtryk.<br />

Robert Schumann var en stor beundrer af Bach's værker og<br />

kort efter han havde komponeret sin klaverkoncert i 1845,<br />

skrev han tre sæt af stykker for pedal klaver og orgel. Fra<br />

Samlingen Sechs Fugen Über Den Namen BACH, op. 60 for<br />

orgel spiller Christopher Wrench nr. 1-4.<br />

Samuel Barber blev født i Pennsylvania USA i 1910. Allerede<br />

som 13-årig blev han optaget på det kendte Curtis Institute of<br />

Music hvor han foruden sang og klaver studerede komposition.<br />

Derfra tog han i 1932 afgangseksamen og opnåede straks flere<br />

stipendier som anerkendelse af et stort talent. Barber har<br />

modtaget den amerikanske Prix de Rome samt Pulitzerlegatet,<br />

hvilket han som den første komponist modtog to gange. Barber<br />

har kun udgivet to orgelværker, af disse skal De i aften høre<br />

Wondrous Love ‘Variations on a Shape-Note Hymn’ op. 54<br />

komponeret i 1959.<br />

Den amerikanske komponist Seth Bingham var professor på<br />

Columbia University i New York og organist ved Madison<br />

Avenue Presbyterian Church. Han studerede i Paris hos bl.a.<br />

Widor og Guilmant og udgav en lang række orgelværker, inspireret<br />

af den franske romantiske orgeltradition. Roulade op.<br />

9 nr. 3 er et godt eksempel på dette.<br />

Den belgiske komponist og organist Joseph Jongen var vidunderbarn.<br />

Da han var 7 år gammel blev han optaget på<br />

konservatoriet i Liège, og begyndte at komponere i en alder af<br />

13 år.<br />

Han blev organist ved St. Jaques katedralen i Liège, og sidenhen<br />

direktør på musikkonservatoriet i Bruxelles. Han komponerede<br />

koncerter, orkesterværker, kammermusik og kormusik samt<br />

en lang række orgelværker, bl.a. Toccata op. 104 fra 1935 der<br />

er komponeret i den franske virtuose toccatastil.<br />

Preben Nørgaard Christensen


ONSDAG DEN 21. JULI<br />

<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

ROBERTO PROSSEDA, Italien, klaver<br />

Koncertprogram<br />

Robert Schumann (1810-1856)<br />

Arabesque op. 18 i C-dur (1838-39)<br />

Fantasia op. 17 i C-dur (1836)<br />

1. Durchaus phantastisch und leidenschaftlich<br />

2. Mässig. Durchaus ernergisch<br />

3. Langsam getragen. Durchweg leise zu halten.<br />

Frederic Chopin (1810-1849)<br />

3 Nocturnes op. 9 ( 1830-32)<br />

Nr. 1 i b-mol<br />

Nr. 2 i Es-dur<br />

Nr. 3 i H-dur<br />

Scherzo nr. 1, op. 20 i h-mol (1835)<br />

Nocturne op. 15 nr. 1 i F-dur (1832)<br />

Ballade nr. 4, op. 52 i f-mol (1842)<br />

15


16<br />

Den italienske pianist Roberto Prosseda har de senere år<br />

markeret sig som værende i den internationale verdenselite<br />

blandt europæiske koncert pianister. Hans CD udgivelse med<br />

indspilninger af ikke hidtil kendte værker af Mendelssohn fik<br />

enestående anmeldelser. Således blev indspilningen “Mendelssohn<br />

Discoveries” (Decca), præmieret af musikbladet “Amadeus”<br />

som månedens bedste CD og valgt af det engelske magasin<br />

“Piano” som én af de bedste klaverindspilninger af<br />

Mendelssohns værker. Siden har han udgivet yderligere to<br />

Mendelssohn indspilninger som igen er blevet fremhævet<br />

blandt de bedste fortolkninger i verden. Prosseda er meget<br />

aktiv og har givet koncerter i Europas fornemste koncertsale,<br />

ligesom han har været solist med bl.a. Berlins Symfoniorkester,<br />

London Philharmonic, Gewandhaus Orchester i Leipzig og<br />

mange andre.<br />

Den tyske pianist og komponist Robert Schumann var en af<br />

det 19. århundredes største romantikere. Hans klaverstykker<br />

og sange hører til de mest opfindsomme og poetiske af sin tid.<br />

Han var gift med pianisten og komponisten Clara Schumann.<br />

Roberto Prosseda fejrer 200 året for Schumanns fødsel ved at<br />

spille to af Schumanns fremragende klaverværker: Arabesque<br />

op. 18 som blev komponeret i Wien i 1838 og Fantasia op 17<br />

i C-dur fra 1836. Arabesque indledes med et let og lyst tema,<br />

der udvikler sig i retningen af en mere pastoral og nostalgisk<br />

karakter.<br />

Første sats i Fantasia bærer den fornemme satsbetegnelse<br />

”Durchaus phantastisch und leidenschaftlich”, altså satsens<br />

karakter er fantastisk og lidenskabelig, og skal fremføres som<br />

sådan. Musikkens karakter rummer en indre uro, med mange<br />

stemningsskift, dynamiske udsving, og et væld af kortere<br />

motiver, alt sammen kædet sammen af en gennemgående<br />

synkoperet rytmik. Satsen benytter sig af en tredeling som i<br />

den klassiske sonateform og citerer et tema fra en af Beethovens<br />

Lieder ”Nimm sie hin denn, dieser Lieder”. 2. sats ”Durchaus<br />

energisch” er igen en klaver tour de force, med en meget frygtet<br />

teknisk vanskelig slutning. Som kontrast til de to første<br />

mægtige satser følger den rolige sidste sats ” Langsam getragen.<br />

Durchweg leise zu halten”, der karakteriseres som en af de<br />

smukkeste langsomme satser fra klaver litteraturen. I satsen<br />

falder de to første satsers tematik til ro. Satsens rolige triolbevægelser<br />

kombineres med tematiske citater fra de første satser<br />

i hemioler eller i synkoperede rytmer.<br />

Frédéric Chopin blev født i Polen i 1810. Hans mor var polsk<br />

men faderen var af fransk afstamning. I syvårsalderen fik han<br />

sin første komposition trykt og som otteårig optrådte han<br />

første gang som pianist. Han blev takket være sit store talent<br />

aristokratiets kæledægge, og efter studier i klaver, teori og<br />

komposition hos bl.a. Warszawa-konservatoriets direktør,<br />

Joseph Elsner, fik han i 1830 et rejsestipendium og forlod<br />

Polen kort før det oprør, der førte til Polens underkastelse<br />

under Rusland. Rejsen førte ham til Tyskland, Østrig og Paris.<br />

I Paris blev han modtaget med forståelse, hans spil vakte beundring<br />

ved private optrædener, han optrådte sjældent i<br />

koncertsale. Han fik mange elever og forlæggerne var ivrige


efter at udgive hans kompositioner. Af afgørende betydning<br />

blev mødet med forfatterinden George Sand. Efter et mislykket<br />

ophold sammen med hende på Mallorca i vinteren 1838-39,<br />

hvor det dog lykkedes ham at fuldende sine 24 præludier op.<br />

28, tilbragte han de følgende somre på hendes gods i Nohant,<br />

og her, fjernt fra storbyens hektiske selskabelighed, komponerede<br />

han nogle af sine betydeligste værker,<br />

Polens ulykker gik ham stærkt til hjerte, og dette sammen med<br />

en tiltagende tuberkulose formørkede hans tilværelse, og efter<br />

en koncertrejse til England og Skotland, døde han i Paris i 1849<br />

kun 39 år gammel.<br />

Ingen af musikhistoriens talrige komponerende pianister har<br />

dyrket klaveret så eksklusivt som Chopin. Hans personlige,<br />

uforvekslelige særpræg røber sig allerede i ungdomsværkerne<br />

i de klassiske former (koncerter, variationer, rondo, sonate,<br />

trio), men udvikledes videre og nuanceredes uophørligt i Parisårene.<br />

Den polske folklore kommer ikke blot til udtryk i<br />

mazurkaer og polonæser, men præger hans melodiske, rytmiske<br />

og tonale sprog overhovedet, og herigennem fik han afgørende<br />

betydning for de nationale skoler i 1800-tallet, ligesom<br />

alle senere klaverkomponister står i gæld til ham. Som den<br />

første overførte han den digteriske ballade til klaveret, men<br />

han var modstander af den romantiske tendens til at knytte<br />

litterære eller maleriske forestillinger til musikken. Han beundrede<br />

Bach og Mozart og lod sin overdådigt rige poetiske<br />

musikalitet komme til udtryk i værker med neutrale titler:<br />

præludier, scherzoer, impromptuer, nocturner, valse, etuder<br />

osv. Chopins uforlignelige improvisationskunst fornemmes<br />

overalt i hans kompositioner som en evig søgen efter at variere<br />

og forfine det musikalske stof, men altid inden for en perfekt<br />

afbalanceret form. Den musikalske stil i Chopin's værker er så<br />

godt som bundet til klaverets klangegenskaber og udtryksmuligheder.<br />

Hans melodik er rig på fine nuancer, ofte af rytmisk<br />

art, og ornamentale udsmykninger spiller en stor rolle. Hans<br />

egenartige harmonik med farverig kromatik, dristige dissonansbehandlinger<br />

og overraskende modulationer er klare<br />

karakteristika på hans klangfornemmelse.<br />

Lokalt kendt <strong>–</strong> ud over alle grænser...<br />

Preben Nørgaard Christensen<br />

Tican a.m.b.a. . Strandvejen 6 . 7700 <strong>Thisted</strong> . 9919 2333 . www.tican.dk<br />

17


18<br />

ONSDAG DEN 28. JULI<br />

<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

MIRA KVARTETTEN<br />

Koncertprogram<br />

Carl Nielsen (1865-1931)<br />

Strygekvartet op. 44 i F-dur (1906/1919)<br />

Allegro non tanto e comodo<br />

Adagio con sentimento religioso<br />

Allegretto moderato ed innocente<br />

Finale: Molto adagio <strong>–</strong> Allegro non tanto, ma molto scherzoso<br />

Niels W. Gade (1817-1890)<br />

Strygekvartet op. 63 i D-dur (1889)<br />

Allegro moderato<br />

Allegro vivace<br />

Andante poco lento<br />

Finale: Allegro con brio


Den Danske Strygekvartet Mirakvartetten består af fire fremragende<br />

solospillere fra danske symfoniorkester, Signe Madsen<br />

der er koncertmester i Odense Symfoniorkester, Birgitte Bærentzen<br />

Pihl der er solospiller i Århus Symfoniorkester, Anna<br />

Dahl der er solobratschist i Aalborg Symfoniorkester og Vincent<br />

Stadlmair er solocellist i Aalborg Symfoniorkester. Mirakvartettens<br />

repertoire har rod i de klassiske kvartetter, men<br />

spiller også mange af de romantiske kvartetter og nyere værker.<br />

Her lægges vægt på programsammensætninger, der får de<br />

kontrasterende værker til at udgøre en spændende helhed.<br />

Udover talrige koncerter i kammermusikforeninger og kirker,<br />

kan nævnes optagelser af DR, koncerter i Wien og en koncertturné<br />

i Polen.<br />

Carl Nielsen har haft betydelig indflydelse på de følgende<br />

generationer af danske komponister, og især fra begyndelsen<br />

af 1960’erne har hans værker vundet stadig stigende international<br />

opmærksomhed og anerkendelse. Carl Nielsen blev født<br />

på Sortelung uden for Nørre Lyndelse syd for Odense. Barndommen<br />

var præget af dårlige økonomiske kår for den store<br />

søskendeflok på 12. Faderen ernærede sig som daglejer, maler<br />

og spillemand, og Carl Nielsen blev tidligt sendt ud for at tjene.<br />

Som dreng fik han violinundervisning, i en lokal musikforening<br />

stiftede han for første gang bekendtskab med den klassiske<br />

orkestermusik, og i 1879 konkurrerede han sig ind i regimentsmusikkorpset<br />

i Odense.<br />

I 1884 blev han optaget på Musikkonservatoriet i København<br />

med violin som hovedfag. Han aflagde eksamen i 1886 og<br />

konkurrerede sig tre år senere ind i Det Kongelige Kapel. Carl<br />

Nielsen havde da markeret sig som komponist, bl.a. med sit<br />

op. 1, Suite for Strygere. I 1890 tildeltes han Det Anckerske<br />

Legat, for hvis legatsum han rejste til Tyskland, Frankrig og<br />

Italien. I Paris mødte han billedhuggeren Anne Marie Brodersen,<br />

som han blev viet til under opholdet. I 1905 fratrådte Carl<br />

Nielsen stillingen i kapellet, og tre år senere udnævntes han til<br />

anden kapelmester ved Det Kgl. Teater, en stilling, han beholdt<br />

til 1914. 1916-19 var han tilknyttet Konservatoriet som teorilærer,<br />

og fra 1916 til sin død havde han sæde i dets direktion.<br />

F-dur kvartetten op. 44 blev komponeret i perioden februar<br />

til juli 1906, og fik sin første opførelse under private former<br />

under CN's sommerophold på godset Fuglsang på Lolland.<br />

Den første offentlige opførelse fandt sted d. 30. november 1907<br />

i Odd Fellow Palæet i København. Kvartetten blev revideret<br />

flere gange, senest i 1919. Den første udgave havde tilnavnet<br />

”Piacevolezza” altså efter behag eller behageligt, dette tilnavn<br />

er dog fjernet i den sidste revidering. I første sats behandles<br />

polyfonien med en underfundig behændighed, i en munter<br />

næsten fuglekvidrende klang. Anden sats er en smuk stemningsfuld<br />

kirkemusikalsk inspireret sats. Den graciøse Allegretto<br />

har igen en underfundig vittig karakter, hvor tilhøreren<br />

til stadighed overraskes over tematikkens udvikling. Sidste sats<br />

indledes af en bred Molto adagio, men rundes af med en spøgefuld<br />

finale, i tråd med karakteren i 1. og 3. sats.<br />

Niels Wilhelm Gade virkede som violinist i Det Kgl. Kapel,<br />

indtil han fik sit gennembrud som komponist. I 1842 sendte<br />

19


20<br />

han sin første symfoni til Mendelssohn i Leipzig, som gjorde<br />

lykke ved Mendelssohns opførelse i Gewandhaus. Gade blev<br />

inviteret til Leipzig af Mendelssohn og virkede som dirigent<br />

her indtil 1848, som assistent for Mendelssohn. Han vendte<br />

tilbage til København og blev en af de mest fremtrædende<br />

musikalske personligheder her. Fra 1851 var han organist ved<br />

Garnisons kirke indtil han i 1858 blev organist ved Holmens<br />

kirke. Niels W. Gade regerede næsten enevældigt det danske<br />

musikliv i anden halvdel af 1800-tallet. Efter Gades død i 1890<br />

blev Carl Nielsen betragtet som værende den førende danske<br />

komponist. Ligesom Brahms havde den traditionsbevidste<br />

Gade et ansvarstynget forhold til strygekvartetgenren. Hans<br />

forsøg var mange, men han holdt dem længe for sig selv. Først<br />

med sin sidste strygekvartet i D-dur op. 63, i 1889 turde han<br />

endelig sætte opusnummer på og lade musikken udgive.<br />

Preben Nørgaard Christensen<br />

- så er det trykt<br />

Industrivej 9 . 7760 Hurup<br />

Tlf. 9795 2000<br />

dantryk@dantryk.dk - www.dantryk.dk<br />

www.thistedforsikring.dk<br />

Thyparken 16<br />

7700 <strong>Thisted</strong><br />

Tlf. 96 19 45 00


ONSDAG DEN 4.<br />

AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

NEW YORK POLYPHONY<br />

Geoffrey Williams, kontratenor<br />

Geoffrey Silver, tenor<br />

Christopher Dylan Herbert, baryton<br />

Craig Phillips, bas<br />

Koncertprogram<br />

Antoine Brumel (ca. 1460 - c. 1515)<br />

Sicut lilium<br />

Thomas Crecquillon (ca. 1500-1557)<br />

Af Lamentations of Jeremiah for Maundy Thursday<br />

Vau - Zain<br />

Josquin Desprez (c. 1450-1521)<br />

Absalon fili mi<br />

Guillaume de Machaut (ca. 1300 - april 1377)<br />

Puis qu’on oubli<br />

Thomas Crecquillon (ca. 1500-1557)<br />

Af Lamentations of Jeremiah for Maundy Thursday<br />

Lamed <strong>–</strong> Mem<br />

PAUSE<br />

Fortsættes næste side<br />

21


22<br />

Francis Poulenc (1899-1963)<br />

Quatre petits prieres de St. Francois d’Assise (1948)<br />

1. Salút, Dame Sainte<br />

2. Tout puissant, Dieu<br />

3. Seigneur, je vous en prie<br />

4. O mes très chers frères<br />

Andrew Smith (f. 1970)<br />

Sweet hour of prayer (Komponeret til New York Polyphony)<br />

Franz Schubert (1797-1828)<br />

Liebe (Opus 17, No. 2)<br />

Gregory Brown (f. 1972)<br />

Abschied vom Leser (Komponeret til New York Polyphony)<br />

Franz Schubert (1797-1828)<br />

Die Nacht (Opus 17, No. 4)<br />

Vi stØtter<br />

sommerkoncerterne...


Denne aftens koncert er et tilbud i særklasse. Her kan <strong>Thisted</strong><br />

<strong>Kirke</strong> indbyde til en Europapremiere på et af USA's mest talentfulde<br />

vokalensembler, mandskvartetten The New York<br />

Polyphony.<br />

Ensemblet har på rekordtid opnået ry som værende et af de<br />

fineste klassiske ensembler i sin generation. I en fusion af<br />

elegant vokal teknik og superb ensemble sang, giver de fire<br />

herrer dynamiske musikalske præstationer af højeste karat, i<br />

et vidt spektrum af stilarter. Fra den enkle gennemsigtige<br />

gregorianske sang til kromatik i moderne værker, mestrer<br />

ensemblet at yde alle stilarter fuld retfærdighed, godt og vel!<br />

Deres debut CD udkom i 2007 og blev i store magasiner fremhævet<br />

som årets bedste udgivelse. Ensemblet har gennem sin<br />

turnévirksomhed givet koncerter på store festivaler i USA og<br />

<strong>Thisted</strong> kirke er stolt over at kunne præsentere en Europapremiere<br />

med dette ensemble. Danmarks Radio markerer<br />

denne Europapremiere med at transmittere koncerten direkte<br />

på P2, men husk: ”Koncerter skal opleves live!”<br />

Den franske komponist Antoine Brumel virkede som sanger,<br />

korleder og komponist ved forskellige katedraler og royale<br />

ensembler, bl.a. som leder af drengekoret ved Notre Dame i<br />

Paris. Han betragtes som værende en af de mest betydningsfulde<br />

blandt de tidlige franske renæssancekomponister. I hans<br />

produktion indgår 15 messer samt et stort antal motetter.<br />

Teksten til Sicut lilium lyder: ”Som liljen er blandt tornene,<br />

således er min elskede blandt døtrene”.<br />

Thomas Crecquillon var en af europas førende komponister<br />

i generationen efter Josquin Desprez. Specielt var han berømmet<br />

for sit bidrag til kirkemusikken. Han komponerede med<br />

over 200 Chansons og mere end 100 motetter, et antal messer<br />

og to cykler kaldet Lamentations of Jeremiah (Jeremias klagesange),<br />

beregnet til at blive sunget i de tre dage op til påske<br />

(skærtorsdag, langfredag og påskelørdag). Herfra skal vi høre<br />

fire satser fra hans Lamentations til Skærtorsdag.<br />

Den franske komponist Josquin Desprez, regnes for at være<br />

en af renæssancens største komponister og havde enorm indflydelse<br />

på de næste generationer af komponister. Hans position<br />

kan fint sammenlignes med f.eks. Haydns eller Beethovens 300<br />

år senere. Fra hans produktion kan nævnes 12 messer, 112<br />

motetter og ca. 70 chansons til franske, tyske, spanske og italienske<br />

tekster. Af hans produktion skal vi i aften høre motetten<br />

Absalon fili mi.<br />

Guillaume de Machaut var fransk komponist og digter. Han<br />

er den førende repræsentant for stilen ars nova og anses både<br />

som komponist og som digter for at være Frankrigs betydeligste<br />

i det 14. århundrede. I nutiden er hans kendteste værk Messe<br />

de Notre Dame; men faktisk ligger hans største indsats i motetter<br />

og verdslige sange. Han benytter ofte melismatiske melodier<br />

i sine motetter, men Puis qu’on oubli er udpræget syllabisk.<br />

Francis Poulenc tilhørte i sin ungdom den antiromantiske<br />

komponist gruppe “Les Six”. Han stræbte i sin tidlige produktion<br />

efter en nøgtern saglig tone, præget af elegance og esprit.<br />

23


24<br />

Stilistisk var han beslægtet med Ravel og den neoklassiske<br />

Stravinskij, hvortil kom elementer fra jazz og schlagermusik.<br />

Lyriske følelser og alvorligere stemninger kommer til udtryk<br />

i adskillige værker heriblandt i hans vokale værker. I 1935 blev<br />

en hans venner Pierre-Octave Ferroud dræbt i en bilulykke,<br />

og sammen med andre begivenheder betød dette at Poulenc<br />

genvandt sin Romersk-katolske tro. Dette medførte en stadig<br />

strøm af sakrale værker fra hans hånd, bygget over latinske<br />

tekster. Quatre petits prieres de St. Francois d’Assise blev<br />

komponeret til koret ved klosteret Champfleury, og især til en<br />

munk her ved navn Frère Jérome, der var Poulencs nevø.<br />

Musikken er præget af den gregorianske sang, iklædt Poulencs<br />

tonesprog. Den første bøn indledes med en drone (en ren kvint)<br />

i bas og baryton stemmerne over hvilken tenorerne synger en<br />

enkel melodi. Efter akkordiske afsnit i avanceret harmonik<br />

slutter satsen på en ren kvint. Den anden bøn er homofon, og<br />

harmonikken påvirkes af en gennemgående brug af en dissonerende<br />

tone i mellemstemmerne, ligesom pludselige ekstreme<br />

dynamiske udsving forstærker de dramatiske harmoniske<br />

skift. Harmonikken spiller også en central rolle i den 3.<br />

bøn, i denne er modulationerne dog mere rene, og Poulenc<br />

anvender her en mere populært klingende kromatik. Sidste<br />

bøn indledes med en gregoriansk inspireret tenor solo, og i<br />

denne vender Poulenc tilbage til drone intervallet fra den<br />

første bøn, og satsen afsluttes med at denne falder til ro i en<br />

harmonisk sammenhæng med de øvrige stemmer.<br />

Engelskfødte Andrew Smith har siden 1984 arbejdet som<br />

dirigent, komponist og musikforlagsmedarbejder i Norge. Han<br />

har komponeret værker til mange berømte ensembler, i et<br />

moderne cantabilt tonesprog. Sweet hour of prayer er komponeret<br />

til New York Polyphony.<br />

Franz Schubert blev født i Wien i 1797, som søn af en folkeskolelærer.<br />

Den første musikalske undervisning fik han hos<br />

faderen, og som 11-årig blev han medlem af hofkapellets<br />

drengekor og blev optaget på kapellets skole, hvor han modtog<br />

undervisning i musikteori og erhvervede sig stor praktisk<br />

musikalsk erfaring. Han studerede endvidere hos Salieri og<br />

viste tidligt en stor musikalsk begavelse. På trods af drømme<br />

om at blive musiker, valgte han den mere sikre lærergerning<br />

og arbejdede i faderens skole. Han trivedes dog aldrig med<br />

lærergerningen og fra 1817 til sin død i 1828 (han blev kun 31<br />

år!) levede han som fri kunstner i Wien. Sin korte levealder til<br />

trods er Schuberts produktion enorm. Han skrev indenfor<br />

næsten alle tidens former, bortset fra koncertformen, men det<br />

helt overvældende i hans produktion er hans mange Lieder.<br />

Den tyske Lieds blomstring i 1800-tallet er utænkelig uden<br />

Schuberts indsats, men også hans instrumentalmusik blev en<br />

rig inspirationskilde, måske især for Bruckner, Brahms og<br />

Dvorák.<br />

Fra hans ”Vier Gesänge für vier Männerstimmen” op. 17 skal<br />

vi i aften høre to: ”Liebe” og ”Die Nacht”.


Gregory Brown er Assistant Director of Choral Activities og<br />

lærer ved Smith College i Northampton Massachusetts i USA.<br />

Ligeledes komponerer han en del værker og hans Abscheid<br />

vom Leser er skrevet til et digt af den tyske digter Friedrich<br />

Schiller i en senromantisk Richard Strauss inspireret harmonik<br />

og stil. Værket lægger sig op ad karakteren i Schuberts op. 17<br />

og er komponeret til at blive opført sammen med dette værk,<br />

skrevet til og uropført af New York Polyphony i 2009.<br />

Vestergade 84 · 7700 <strong>Thisted</strong> · Tlf. 9792 2700<br />

Preben Nørgaard Christensen<br />

PH 2/1<br />

Stammekrone<br />

Oplev Opel Astra hos:<br />

<strong>Thisted</strong> Vestervig Holstebro<br />

Hjulmagervej 2-6 2 Håndværkervej 1 Lundholmvej 9-11 9 11<br />

7700 <strong>Thisted</strong> 7770 Vestervig 7500 Holstebro<br />

Tlf. 96 17 23 88 Tlf. 97 94 13 88 Tlf. 97 42 39 11 www.thybo-biler.dk<br />

www.thybo biler.dk<br />

25


26<br />

SØNDAG DEN 8.<br />

AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

KETIL CHRISTENSEN, trompet<br />

LARS OLE SCHMIDT, trompet<br />

PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />

Koncertprogram<br />

Marc Antoine Charpentier (1630-1704)<br />

Fanfare af ”Te Deum” for to trompeter og orgel<br />

Arr. Preben N. Christensen (f. 1960)<br />

Jean Thilde (1908-1978)<br />

Sonate over temaer af Vivaldi for to trompeter og orgel<br />

(1972)<br />

Allegro<br />

Moderato. Tempo di Minuetto non troppo<br />

Adagio<br />

Gigue. Allegro<br />

Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />

Toccata og fuga i d-mol BWV 565<br />

Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />

Koncert i As-dur op. 5 nr. 1, for to trompeter og orgel<br />

(1738)<br />

Transskription af Sonate op. 5 nr. 1, for to violiner og continuo,<br />

Arr. Jean Thilde<br />

Andante<br />

Allegro<br />

Larghetto<br />

Allegro


Percy Whitlock (1903-1946)<br />

Af ”Four Extemporizations” for orgel<br />

“Fidelis”<br />

Thorvald Hansen (1843-1915)<br />

Romance og Scherzo for trompet og orgel<br />

Poco andante<br />

Allegro<br />

Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />

The arrival of the Queen of Sheba af oratoriet Solomon<br />

HWV 67 arr. for trompet og orgel<br />

Charles-Marie Widor (1844-1937)<br />

Af Orgelsymfoni Op. 42 Nr. 5 i f-mol (1880)<br />

Toccata - Allegro<br />

Anonym<br />

Gloria in excelsis Deo for trompet og orgel (1989)<br />

Arr. Preben N. Christensen<br />

(f. 1960)<br />

Noel Rawsthorne (f. 1929)<br />

Hornpipe Humoresque (1995)<br />

Joseph Horovitz (f. 1926)<br />

Concertino Classico, for to trompeter og orgel (1985)<br />

Con brio<br />

Larghetto<br />

Allegro rustico<br />

DESIGN<br />

KOMMUNIKATION<br />

INTERNET<br />

GrafiskHus<br />

Skovgade 20 | 7700 <strong>Thisted</strong><br />

Tlf. 97 92 41 00 | www.grafiskhus.dk<br />

27


28<br />

Trioen havde sin debut i <strong>Thisted</strong> kirke i 1989 og har siden da<br />

medvirket hvert år i sommerkoncertrækken i <strong>Thisted</strong> kirke.<br />

Endvidere har trioen lavet et stort antal koncerter i ind- og<br />

udland, samt foretaget adskillige CD-indspilninger.<br />

Ketil Christensen er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium<br />

og hos Maurice André i Paris, og har siden sit<br />

19. år været solotrompetist i Det Kgl. Kapel.<br />

Lars Ole Schmidt har studeret på Nordjysk musikkonservatorium<br />

hos Anton Hansen, og endvidere hos bl.a. Martin<br />

Schuster, Ketil Christensen og Søren Emtoft. Han har siden<br />

maj 1995 været ansat som solotrompetist i Prinsens Livregiments<br />

musikkorps i Viborg.<br />

Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist<br />

og kantor ved <strong>Thisted</strong> kirke. Han er uddannet på Nordjysk<br />

musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard<br />

og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående<br />

studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre<br />

Cogen, Paris.<br />

Den franske komponist Marc Antoine Charpentier studerede<br />

i Rom hos Carissimi. Efter sin tilbagekomst til Paris blev han<br />

Molières musikalske medarbejder. I 1673 blev han kapelmester<br />

ved Jesuitterkollegiet og ved Sainte-Chapelle. Hans produktion<br />

omfatter operaer, scenemusik men sin største indsats gjorde<br />

han på kirkemusikkens område, omfattende oratorier, messer,<br />

motetter, psalmer og et Te Deum. Fra dette stammer ”Fanfare”,<br />

der er blevet kendt som ”Eurovisionsfanfaren”.<br />

Den franske komponist og arrangør Jean Thilde har sammen<br />

med den verdensberømte trompetist Maurice André været<br />

medvirkende til ikke blot at gøre trompeten anerkendt som<br />

soloinstrument, men også i høj grad til at forøge repertoiret<br />

for instrumentet. Thildes fornemme arrangementer for trompet<br />

og orgel/klaver/orkester er nu standardrepertoire blandt<br />

trompetister verden over. Thilde bidrog også med en række<br />

kompositioner for trompeten, og i hans Sonate for to trompeter<br />

og orgel viser Thilde sin store begavelse for at skrive for<br />

instrumentet. Sonaten bygger på temaer af Vivaldi, og er tilegnet<br />

Maurice André og dennes søn Lionel.<br />

Toccata og fuga i d-mol BWV 593 er uden tvivl det mest<br />

kendte værk fra Bach's hånd. Det er et ungdomsværk, sandsynligvis<br />

skrevet i hans tid i Arnstadt eller Mühlhausen (1706-<br />

1708). Det vides ikke om berømmelsen skyldes Stokowskij's<br />

arrangement af værket for orkester, eller det faktum at det i<br />

mange år var stort set det eneste orgelværk af Bach man fandt<br />

på organisternes koncertprogrammer, således værket fik tilnavnet<br />

“Den epidemiske toccata”. Dette til trods er det et<br />

fremragende værk der er et tydeligt eksempel på den såkaldte<br />

”Nordtyske skole”, der bl.a. kendetegnes ved de mange frie<br />

improvisatoriske “toccata-afsnit”, med passagespil og arpeggiotreklange<br />

der giver værket et vist virtuost snit. Fuga-temaet<br />

bygger over et orgelpunkt, hvorfra en nedadgående bevægelse


udvikler sig, og igen bevæger sig tilbage til udgangspunktet.<br />

Værket slutter tro mod føromtalte stil, med en tilbagevenden<br />

af toccataelementer.<br />

Georg Friedrich Händel blev født i 1685 i Halle i Tyskland og<br />

arbejdede sine første 26 år som komponist, cembalist, organist<br />

og violinist her, men i 1710 rejste han til England, hvor han<br />

opnåede stor succes med sine operaer. I 1726 blev han engelsk<br />

statsborger, og efter et økonomisk og fysisk sammenbrud,<br />

vendte han sig mod oratoriet der skulle gøre ham endnu mere<br />

kendt og elsket, her kan nævnes ”Saul” (1739), ”Messias” (1742)<br />

og ”Judas Maccabaeus” (1747).<br />

Händels produktion er enorm indenfor næsten alle tidens<br />

genrer, og i denne produktion indgår syv sonater for to violiner<br />

Op. 5 (1738). Baroktidens praksis tillod at komponisternes<br />

værker ikke kun var skrevet for et specielt instrument, men<br />

udmærket kunne opføres af de for komponisten/dirigenten<br />

tilgængelige instrumentalister. Derfor er det helt i pagt med<br />

baroktidens praksis, når solostemmerne i As- dur koncerten<br />

fremføres af de to trompetsolister.<br />

Percy Whitlock startede sin karriere som kordreng ved Rochester<br />

Cathedral. Han fattede interesse for kirkemusik og kom<br />

ind på Royal College of Music, hvor han studerede orgel hos<br />

Henry G. Ley og komposition hos den navnkundige Ralph<br />

Vaughan Williams fra 1920-24. Efter forskellige ansættelser<br />

flyttede han til Bournemouth, hvor han i 1932, ved siden af en<br />

ansættelse som organist ved St Stephans Church, blev udnævnt<br />

som ”Rådhusorganist” ved ”The Municipal Pavilion”; her skulle<br />

han mestre både de ”tunge” klassikere og den ”lette” dansemusik.<br />

”Four Extemporizations for Organ” viser Whitlock som<br />

en komponist med kraftig inspiration fra den romantiske<br />

harmonik, men med hans egen helt personlige stil. Herfra<br />

høres den smukke inderlige bøn ”Fidelis”.<br />

Thorvald Hansen var solotrompetist i Det Kgl. Kapel. Han<br />

var en alsidig musiker, der også virkede som dirigent, organist<br />

og komponist, mest for sit eget instrument. Romance og<br />

Scherzo er oprindeligt skrevet for trompet og klaver, men<br />

fremføres i aften med orgelakkompagnement.<br />

Charles-Marie Widor blev født i Lyon af ungarsk slægt, som<br />

søn af en organist, barnebarn af en orgelbygger fra Alsace, en<br />

af Rossini's sidste kompositionselever og som orgelelev af<br />

Jacques-Nicolas Lemmens. Han blev hermed en musiker der<br />

var ekstraordinært bredt orienteret idet han var uddannet som<br />

komponist, underviser, dirigent, musikanmelder, forlægger og<br />

tolk. Gennem sin stilling som leder af Pariserkonservatoriet<br />

formåede han at videregive orgelteknikken som han lærte hos<br />

Lemmens, hvilket betød et utroligt løft for det franske orgelspil,<br />

og førte orgelteknikken tilbage til tidligere tiders højder. Widors<br />

vigtigste værker er hans ti orgelsymfonier. Han udtalte<br />

”Det moderne orgels essens er symfonisk. Det er nødvendigt med<br />

et nyt tonesprog til dette nye instrument, et nyt ideal…” Hans<br />

første otte symfonier op. 42 blev alle komponeret kort efter<br />

han blev udnævnt til organist ved Saint-Sulpice i Paris, mellem<br />

29


30<br />

1872-1890. Fra hans 10 symfonier er det mest kendte og elskede<br />

værk nok den sidste sats, toccataen, fra den 5. orgelsymfoni.<br />

Gloria in excelsis Deo er en række variationer over den engelske<br />

carol “Angels from the realms of glory”, arrangeret for<br />

to trompeter og orgel af Preben Nørgaard Christensen.<br />

Noel Rawsthorne var organist ved Liverpool Anglican Cathedral<br />

og har som komponist og redaktør bidraget med en fornyelse<br />

af repertoiret for orgel. Hans Hornpipe Humoresque<br />

fra 1995, sender en venlig hilsen til populære værker af Bach,<br />

Vivaldi, Arne og til stemningen ved Den sidste Promenadekoncert<br />

i Royal Albert Hall i London.<br />

Joseph Horovitz er født i Wien 1926, men i 1938 immigrerede<br />

hans familie til England. Her virker Horovitz som dirigent,<br />

komponist og professor i komposition på Royal College of<br />

Music, i London. Han har skrevet orkesterværker, balletter,<br />

operaer og kammermusik, og i 1970 vaktes hans interesse for<br />

messinginstrumenter. Det har bl.a. resulteret i en Sinfonietta<br />

for Brass Band (1971), en Euphoniumkoncert (1972), ”Ballet<br />

for Brass Band” og oratoriet “Samson” for kor og Brass Band<br />

(1977). I 1985 hvor man fejrede 300 året for de tre store barokkomponister<br />

Bach, Händel og Scarlatti, fik Horovitz bestilling<br />

på et værk for Brass Band af Hjørring Blæseorkester. Det blev<br />

til “Concertino Classico” for to cornetter og Brass Band, en<br />

koncert i tre satser - to dansante ydersatser, der omkranser en<br />

smuk inderlig larghetto. Concertino Classico tager udgangs-<br />

punkt i baroktidens mest fremherskende koncertform, concerto<br />

grossoen. Her afløses concertino gruppen (sologruppen)<br />

af ripieno gruppens (tutti orkester) kontrasterende mellemspil.<br />

Koncerten benytter sig ligeledes af mange af barokmusikkens<br />

karakteristika, iklædt Horovitz's eget herlige, finurlige tonesprog.<br />

Preben Nørgaard Christensen


ONSDAG DEN 11.<br />

AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />

KAMMERKORET CAMERATA<br />

Martin Nagashima Toft, dirigent<br />

Koncertprogram<br />

Benjamin Britten (1913-1976)<br />

Five Flower Songs (1950)<br />

1. To Daffodils<br />

2. The Succession of the Four Sweet Months<br />

3. Marsh Flowers<br />

4. The Evening Primrose<br />

5. Ballad of Green Broom<br />

Rued Langgaard (1893-1952)<br />

Tre rosengårdsviser (1919)<br />

1. Vel må jeg kysse dig, hjertenskær<br />

2. Bag muren sidde de roser små<br />

3. Træt<br />

Eric Whitacre (f. 1970)<br />

Uddrag af Flower Songs (1991-92/rev. 2001)<br />

1. Go, Lovely Rose<br />

2. With a Lily in Your Hand<br />

Per Nørgård (f. 1932)<br />

To H.C. Andersen poesier (2004)<br />

1. Lysets fædreland<br />

2. Løft mig kun bort<br />

Programmet afrundes med uddrag af den danske og svenske<br />

sangskat, som annonceres ved koncerten.<br />

31


32<br />

Årets sommerkoncertrække afsluttes af Kammerkoret CAME-<br />

RATA der blev grundlagt i 1965 og er i dag et af Danmarks<br />

førende kammerkor. Koret er et professionelt arbejdende<br />

amatørkor bestående af ca. 25 rutinerede sangere under ledelse<br />

af den unge dirigent Martin Nagashima Toft.<br />

Korets repertoire spænder vidt fra kirkemusik til underholdningsmusik,<br />

men med et kernerepertoire bestående af primært<br />

vesteuropæisk a cappella musik. CAMERATA giver mange<br />

koncerter og turnerer ofte i både ind- og udland. De seneste<br />

år har koret således turneret i bl.a. Chile, Brasilien, Italien,<br />

Estland, England, Australien og Canada.<br />

CAMERATA har igennem årene indspillet utallige cd’er med<br />

musik af blandt andre Carl Nielsen, Vagn Holmboe og Poul<br />

Ruders, en række cd’er med musik til tekster af danske digtere<br />

og ikke mindst Händels Messias, der vandt prisen for bedste<br />

klassiske udgivelse ved Dansk Grammy i 1999.<br />

I september 2006 modtog CAMERATA Den Europæiske<br />

Korpris, overrakt af Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen, og i 2008<br />

vandt koret 1. prisen ved årets Holmboe-konkurrence.<br />

Benjamin Britten betragtes som værende den førende britiske<br />

komponist fra det 20 århundrede, hvor hans operaer og vokalmusikken<br />

står i centrum af hans produktion. Five Flower<br />

Songs er komponeret i 1950, dedikeret til Leonard and Dorothy<br />

Elmhirst på deres sølvbryllupsdag 3. april 1950. Ifølge Britten<br />

blev blomstertemaet valgt idet sølvbrudeparret var ivrige botanikere.<br />

To Daffodils har tekst af Robert Herrick, Nr. 2 The<br />

Succession of the Four Sweet Months har ligeledes tekst af<br />

Robert Herrick, Nr. 3 Marsh Flowers har tekst af George<br />

Crabbe, Nr. 4 The Evening Primrose har tekst af John Clare,<br />

og teksten til Nr. 5 Ballad of Green Broom stammer fra en<br />

anonym kilde.<br />

Rued Langgaard udgør et kapitel for sig i dansk musiks historie.<br />

Han var en enegænger, en visionær og kompromisløs<br />

idealist i spændingsfeltet mellem romantik og modernisme.<br />

Som ganske ung kunne han skabe værker, der pegede 50 år<br />

frem i tiden - og i en moden alder skrev han musik, der lød<br />

mindst 50 år forsinket. Bag dette paradoks ligger en tragisk<br />

kunstnerskæbne, for Langgaard satte alt på spil for musikkens<br />

skyld, men blev mod sin vilje fastlåst i periferien af det danske<br />

kunstmiljø. Han fik ingen poster af betydning i musiklivet,<br />

modtog ingen værkbestillinger og havde ingen elever. Kun<br />

halvdelen af hans værker blev opført mens han levede, de<br />

fleste kun én gang - og næsten altid med ham selv som musiker<br />

eller dirigent. I 1940 opnåede Langgaard at blive udnævnt<br />

til domorganist i Ribe, hvor han levede resten af sit liv, og i de<br />

seneste 30 år har man fået øjnene op for Langgaards musik,<br />

således hans fremragende værker får den opmærksomhed de<br />

fortjener. Tre rosengårdsviser er komponeret i 1919 til tekster<br />

af Thor Lange.<br />

Den amerikanske dirigent og komponist Eric Whitacre er<br />

uddannet bl.a. på Juliard School of Music i New York og er på<br />

kort tid blevet en af de mest anerkendte komponister i sin<br />

generation. Hans værker er blevet fast repertoire på seriøse


kors repertoire over hele verden. Af hans Three Flower Songs<br />

komponeret i 1991-92 og revideret i 2001 høres i aften de to<br />

første satser.<br />

+<br />

bevidsthed i det nye årtusinde vil være i stand til at forstå rækkevidden<br />

af Nørgårds musik”. I 1996 modtog han Leonie Son-<br />

Personlig<br />

nings store musikpris.<br />

I To H. C. Andersen poesier har Per Nørgård komponeret<br />

Per Nørgård komponerede allerede som barn. På Det Kgl. musik til de to digte “Lysets Fædreland” og “Løft mig kun bort”<br />

rådgivning<br />

Danske Musikkonservatorium studerede han hos Vagn Holm- af H.C. Andersen.<br />

boe og Finn Høffding. Efter endt uddannelse var han på studieophold<br />

i Paris hos Nadja Boulanger. Per Nørgård har<br />

Preben Nørgaard Christensen<br />

skrevet orkestermusik, kammermusik, opera, balletmusik,<br />

korsange og meget andet. I 1960’erne og 70’erne udforskede<br />

han sin såkaldte ”uendelighedsrække”, som han har anvendt<br />

til at skabe hierarkisk opbygget musik, hvor et begyndelsesinterval<br />

ved en symmetrisk spejling opad Kom og nedad ind danner til os og hør, hvor meget du kan få<br />

stadig nye intervaller i en proces, der kan fortsættes i det uendelige.<br />

Dette princip findes i værker som for ”Ind 0 i den kroner, gyldne hvis du klarer det meste selv<br />

skærm”, samt i 2. og 3. symfoni.<br />

<strong>–</strong> eller klik ind på danskebank.dk<br />

I slutningen af 1970’erne blev han meget inspireret af den<br />

schizofrene schweiziske kunstner Adolf Wölfli, hvis historie<br />

indgår i flere af hans værker, først og fremmest i ”Det gud-<br />

KONPAP A/S<br />

dommelige Tivoli”. Mange af Per Nørgårds <strong>Thisted</strong> symfonier er Afdeling<br />

bestilt<br />

og uropført af Radiosymfoniorkestret.<br />

Tlf. 9619 4000 . www.konpap.dk<br />

Per Nørgård hører til blandt de mest toneangivende Telefon danske 45 12 00 80<br />

komponister. Ikke blot pga hans musiks originalitet og udtrykskraft<br />

, men også pga den indflydelse, han som lærer (fra<br />

1987 til 1995 var han professor i komposition ved Det jyske<br />

Musikkonservatorium) har haft på de yngre generationer af<br />

danske komponister. Sergiu Celibidache, tidligere Musikprismodtager,<br />

har om Nørgårds musik udtrykt: ”Først en ny tids<br />

33


34<br />

<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor<br />

Koret møder Kronprins Frederik<br />

foran Frederikskirken i Sydney<br />

Koret foran Sydney Operaen, hvor der blev givet koncert som led i korets Australienturné i efteråret 2009. Den officielle koruniform er faldet....


Fredag den 13. august kl. 19.30:<br />

Thy Masterclass, elever og lærere<br />

Onsdag den 1. september kl. 19.30:<br />

Tyske og Franske værker for orgel, koncert nr. 1<br />

Svend Ole Kombak, <strong>Thisted</strong>, orgel<br />

Onsdag den 8. september kl. 19.30:<br />

Tyske og Franske værker for orgel,<br />

Preben Nørgaard Christensen, <strong>Thisted</strong>, orgel.<br />

Koncertoversigt <strong>–</strong> efterår <strong>2010</strong><br />

Søndag den 7. november kl. 16.00:<br />

Evensong efter engelsk tradition <strong>Thisted</strong> kirkes drengemandskor,<br />

Svend Ole Kombak, orgel, Preben Nørgaard<br />

Christensen, dirigent. Den tjenestegørende præst, liturg.<br />

Søndag den 5. december kl. 19.30:<br />

Nordvestkoret, Henrik Svane, dirigent, Preben Nørgaard<br />

Christensen, orgel.<br />

Søndag den 12. december kl. 19.30:<br />

Julemusikandagt ved <strong>Thisted</strong> folkekor, den tjenestegørende<br />

sognepræst, Svend Ole Kombak, orgel.<br />

Lørdag den 18. december kl 19.30:<br />

Händel: Messias.<br />

Aalborg Symfoniorkester, <strong>Thisted</strong> kirkes Drenge-<br />

Mandskor Entré.<br />

Mandag den 20. december kl. 16.30:<br />

En halvtimes orgelandagt som forberedelse til julen. Ved orglet:<br />

Preben Nørgaard Christensen.<br />

Tirsdag den 21. december kl. 16.30:<br />

En halvtimes orgelandagt som<br />

forberedelse til julen. Ved orglet: Svend Ole Kombak.<br />

Onsdag den 22. december kl. 19.30:<br />

Engelsk julemusik,<br />

Medlemmer af Aalborg Symfoniorkester, <strong>Thisted</strong> kirkes<br />

Drenge-mandskor, Svend Ole Kombak, orgel, Preben Nørgaard<br />

Christensen, dirigent. Entré.<br />

Søndag den 2. januar 2011 kl. 16.00:<br />

Nytårskoncert, festlige, populære orgelværker.<br />

Ved orglet: Preben Nørgaard Christensen.<br />

35


H O V E D O R G L E T I T H I S T E D K I R K E<br />

Bygget 1972 af TH. FROBENIUS & SØNNER, KGS. LYNGBY, ombygget, omintoneret og udvidet i 1997 af MARCUSSEN & SØN, ÅBENRÅ<br />

46 stemmer Sløjfevindlader Mekanisk spilletraktur Elektrisk registratur<br />

Hovedværk: Brystværk: Svelleværk: Pedal:<br />

1. Quintatøn 16' 1. Gedakt 8' 1. Spidsfløjte 8' 1. Principal 16'<br />

2. Principal 8' 2. Quintatøn 8' 2. Gamba 8' 2. Subbas 16'<br />

3. Rørfløjte 8' 3. Rørfløjte 4' 3. Celeste 8' 3. Oktav 8'<br />

4. Oktav 4' 4. Principal 2' 4. Principal 4' 4. Gedakt 8'<br />

5. Nathorn 4' 5. Kobbelfløjte 2' 5. Fløjte 4' 5. Oktav 4'<br />

6. Quint 2 2/3' 6. Quint 1 1/3' 6. Quint 2 2/3' 6. Sivfløjte 4'<br />

7. Oktav 2' 7. Oktav 1' 7. Gemshorn 2' 7. Rørfløjte 2'<br />

8. Quartian 1 1/3' - 1' 8. Scharf II 8. Terts 1 3/5' 8. Mixtur V<br />

9. Mixtur VI 9. Krumhorn 8' 9. Sivfløjte 1' 9. Fagot 32'<br />

10. Cornet III Tremulant 10. Mixtur IV 10. Basun 16'<br />

11. Trompet 8' 11. Dulcian 16' 11. Trompet 8'<br />

12. Trompette Harmonique 8' 12. Skalmeje 4'<br />

13. Obo 8'<br />

14. Trompet 4'<br />

Tremulant<br />

Koblinger:<br />

Hovedværk + Brystværk Registrerings Hjælpemidler:<br />

Hovedværk + Svelleværk Elektronisk setzer kombinations system med 8000 kombinationer<br />

Brystværk + Svelleværk (Jens Langvad system). Registerlås.<br />

Svelleværk + Svelleværk 16' (går igennem ved kobling til HV og BV)<br />

Pedal + Hovedværk<br />

Pedal + Brystværk<br />

Pedal + Svelleværk<br />

Svelleværket har 2 af hinanden uafhængige sveller, henholdsvis mod <strong>Kirke</strong>rummet og i selve Tårnrummet. Brystværket har trinbetjente låger. Rokokofacaden er fra 1768. Udformningen<br />

af de nye orgelhuse er sket i samarbejde med arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, <strong>Thisted</strong>. Den gamle facades restaurering og orglets farvelægning er udført af konservator Rosing Holm, Aalborg.<br />

K O R O R G L E T I T H I S T E D K I R K E<br />

Bygget 1969 af KLAUS BECKER, KUPFERMÜHLE BEI HAMBURG<br />

3 stemmer Sløjfevindlade Mekanisk spilletraktur Mekanisk registratur<br />

Manual: 1. Gedackt 8' 2. Rohrflöte 4' 3. Gemshorn 2'<br />

Orglet er opstillet i <strong>Thisted</strong> kirke i Maj 1994.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!