Thisted Kirke – 2010
Thisted Kirke – 2010
Thisted Kirke – 2010
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong> <strong>–</strong> <strong>2010</strong>
Sommerkoncerter i <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong><br />
<strong>2010</strong>
Entré: Voksne 60 kr. - Børn under 16 år: gratis adgang - Koncerten den 4. august: Voksne 100 kr.<br />
Partoutkort der giver adgang til alle sommerens koncerter: 250 kr.<br />
<strong>Thisted</strong> Kommune<br />
Programnoter og redaktion: Preben Nørgaard Christensen,<br />
organist, <strong>Thisted</strong>. Gennemførelsen af koncertrækken er gjort<br />
mulig, blandt andet ved støtte fra: <strong>Thisted</strong> menighedsråd,<br />
Kunststyrelsen samt sponsorer i bladet.<br />
Foto på denne side: Henrik Bolt Jørgensen.<br />
Layout og grafisk produktion: GrafiskHus, <strong>Thisted</strong><br />
3
4<br />
Koncertoversigt<br />
Lørdag den 5. juni kl. 15.00 THISTED KIRKES DRENGE-MANDSKOR, SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, dirigent<br />
Musik af bl.a.: Rutter, Mendelssohn, Brahms, Fauré, Howells, Britten,<br />
Langgaard, Madsen, Haydn s. 5<br />
Onsdag den 7. juli kl. 19.30 SVEND OLE KOMBAK, <strong>Thisted</strong>, orgel<br />
Bach, Gowers, Guilmant. Madsen, Lefébure-Wély s. 9<br />
Onsdag den 14. juli kl. 19.30 CHRISTOPHER WRENCH, Australien, orgel<br />
Brahms, Bach, Schumann, Barber, Bingham, Jongen s. 12<br />
Onsdag den 21. juli kl. 19.30 ROBERTO PROSSEDA, Italien, klaver<br />
Schumann, Chopin s. 15<br />
Onsdag den 28. juli kl. 19.30 MIRA KVARTETTEN<br />
Nielsen, Gade s. 18<br />
Onsdag den 4. august kl. 19.30 NEW YORK POLYPHONY, USA<br />
Brumel, Cresquillon, Desprez, Machaut, Poulenc, Smith, Schubert, Brown s. 21<br />
Søndag den 8. august kl. 19.30 KETIL CHRISTENSEN, trompet, LARS OLE SCHMIDT, trompet<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />
Charpentier, Thilde, Bach, Händel, Whitlock, Hansen,<br />
Widor, Rawsthorne. Horovitz s. 26<br />
Onsdag den 11. august kl. 19.30 KAMMERKORET CAMERATA, MARTIN NAGASHIMA TOFT, dirigent<br />
Britten, Langgaard, Whitacre, Nørgaard s. 31
LØRDAG DEN 5. JUNI<br />
<strong>2010</strong> KL. 15.00<br />
THISTED KIRKES DRENGE-MANDSKOR<br />
Svend Ole Kombak, orgel<br />
Preben Nørgaard Christensen, dirigent<br />
Koncertprogram<br />
John Rutter (f. 1945)<br />
”O clap your hands” (Ps. 47, 1-7)<br />
Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847)<br />
“Zum Abendseegen”<br />
Johannes Brahms (1833-1897)<br />
Ach, arme Welt op. 110 nr. 2 (1889)<br />
Gabriel Fauré (1865)<br />
Cantique de Jean Racine op. 11 (1865)<br />
Herbert Howells (1892-1983)<br />
Magnificat & Nunc Dimittis i g-mol Collegium Regale<br />
(1945)<br />
Master Tallis’s Testament af Six Pieces for Organ<br />
Benjamin Britten (1913-1976)<br />
Festival Te Deum Op. 32 (1944)<br />
Rued Immanuel Langgaard (1893-1952)<br />
Tre Motetter<br />
“Ophøj dig Gud” (Ps. 57/108) (1941)<br />
“Helligånd! Du samle folket” (Flp. 4,7) (1941)<br />
“Herre! Gid du ville sønderrive himlene” (Es. 63, 19) (1945)<br />
fortsættes næste side<br />
5
6<br />
Oluf Ring (1884-1946)/Arr. Jesper Madsen (1957-<br />
1999)<br />
”Se nu stiger solen af havets skød” (1987)<br />
Waldemar Åhlén (1894-1982)<br />
”Sommersalme”<br />
(Carl David af Wirsén. Dansk: J. Johansen)<br />
Johannes Brahms (1833-1897)<br />
”Herzlich tut mich erfreuen” op. 122, nr. 4 for orgel<br />
John Rutter (f. 1945)<br />
”God be in my head”<br />
Samuel Sebastian Wesley (1810-1876)<br />
“Thou wilt keep him in perfect peace” (Es.26,3) (1853)<br />
Henry Balfour Gardiner (1877-1950)<br />
Evening Hymn (1908)<br />
Joseph Haydn (1732-1809)<br />
Af Oratoriet Skabelsen (1796-98)<br />
Sing the Lord ye voices all<br />
<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor blev stiftet i 1981 og består<br />
i øjeblikket af ca. 35 drenge og mænd i alderen 9 til 50 år, hvoraf<br />
ca. 35 af drengene synger med i koncertkoret. <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s<br />
Drenge-Mandskor fungerer ved alle højmesser i <strong>Thisted</strong> kirke,<br />
ligesom det medvirker ved et stort antal koncerter i <strong>Thisted</strong><br />
<strong>Kirke</strong> og i Danmarks kirker. Koret er kendt for en meget høj<br />
musikalsk standard, og koret har et meget alsidigt repertoire<br />
inden for såvel kirkelig som verdslig musik. <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s<br />
Drenge-Mandskor er selvsagt mest kendt i Nordjylland for sine<br />
mange koncerter, men absolut også i den øvrige del af Danmark,<br />
ikke mindst for sine gentagne medvirken i radio og TV.<br />
Internationalt set er <strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor også<br />
kendt bl.a. i forbindelse med korets koncertturnéer til bl.a.<br />
USA, Norge, England, Frankrig og Australien, men også i<br />
konkurrencesammenhæng. Ved koncerten fremfører koret<br />
skandinavisk og engelsk kormusik.<br />
John Rutter var fra 1975-1979 Musical Director ved Claire<br />
College i Cambridge, men koncentrerer sig nu om sit kompositoriske<br />
virke, og en karriere som kordirigent. Han er dirigent<br />
for Cambridge Singers, et professionelt kor der primært laver<br />
CD indspilninger, heriblandt mange indspilninger af Rutters<br />
egne værker. Rutters værker er fantastisk populære blandt både<br />
korsangere og publikum, og hans tonesprog er smukt melodiøst<br />
og iørefaldende. Ud over et stort antal Christmas Carols<br />
skriver han i både stor og lille form, og koret synger i dag to<br />
forskellige satser af John Rutter, repræsenterende både det<br />
sprudlende og det inderlige.
Felix Mendelssohn-Bartholdy's talenter var utroligt mangesidede.<br />
Han var en talentfuld maler, var litterært godt begavet,<br />
og var en ypperlig skribent. Han var en eminent pianist, violinist<br />
og organist og var en inspirerende dirigent. Han havde<br />
en utrolig musikalsk hukommelse, og nåede i sine kun 38 leveår<br />
at skrive en utrolig række værker, på trods af hans mange<br />
udadvendte aktiviteter. Samtiden beskrev ham som den mest<br />
komplette mester efter Mozart. Blandt hans mange fortjenester<br />
var en renæssance for Bach's værker, gennem en førsteopførelse<br />
af Bach's ”Matthäus passion” i 1829, den første efter Bach's død<br />
i 1750. Mendelssohns værker rummer en utrolig rigdom på<br />
lyriske temaer, hvilket også gælder det smukke fugatema i<br />
motetten Zum Abendseegen.<br />
Johannes Brahms komponerede i stort set alle tidens genrer<br />
undtagen opera. Hovedværkerne er nok hans fire symfonier.<br />
Han viste tidligt talent som pianist, og en tid tjente han penge<br />
ved at spille på værtshuse og til dans. I sin kunst var Brahms<br />
ret så konservativ, men på ingen måde reaktionær. Han<br />
komponerede langsomt og under stærk selvkritik. Hans tone<br />
er dyster, men hans temaers lyriske varme og hans fine sans<br />
for musikalsk drama giver liv og drivkraft til selv de mest<br />
alvorlige og komplicerede værker. Hans instrumentale produktion<br />
er ikke så stor som hans vokale, men den optager<br />
ham hele hans arbejdsliv, fra hans første værk i 1851, til hans<br />
orgelkoraler Op. 122, skrevet i 1896. I 1889 komponerede<br />
han tre motetter op. 110, hvoraf koret synger nr. 2 Ach, arme<br />
Welt. De 11 koralforspil Op. 122 er Brahms' sidste værk,<br />
skrevet i 1896. Deres sørgmodige væsen skyldes, at Brahms<br />
komponerede dem påvirket af meddelelsen om Clara Schumanns<br />
død. De to havde hele livet et tæt forbundet venskab.<br />
Den franske komponist og organist Gabriel Fauré, underviste<br />
i komposition på konservatoriet i Paris og var konservatoriets<br />
direktør fra 1905 til 1920. Sideløbende hermed var han organist<br />
ved en af Paris' hoved kirker, Madeleine kirken. Fauré skrev<br />
musik i et bredt udvalg af genrer med en graciøs melodik,<br />
hvilket også er gældende for hans smukke Cantique de Jean<br />
Racine op. 11. Værket blev komponeret af den kun 19-årige<br />
Fauré og for dette modtog han Premier Prix, da han dimitterede<br />
fra konservatoriet École Niedermeyer.<br />
Herbert Howells studerede hos Stanford. Han skrev en lang<br />
række instrumental- og orkesterværker, men blandt hans<br />
værker er det vokalmusikken, byggende på den anglikanske<br />
kor tradition, der står i centrum. Han skrev en lang række<br />
udsættelser af Magnificat & Nunc Dimittis, tilegnet forskellige<br />
engelske domkirker, til brug ved de daglige evensongs. Magnificat<br />
& Nunc Dimittis i g-mol Collegium Regale er skrevet<br />
til Kings College i Cambridge. Master Tallis’s Testament for<br />
orgel er en lille variationsrække over et enkelt motiv af kirkemusikalsk<br />
karakter. Værket starter i piano, stiger i styrke mod<br />
den sidste variation, og sluttes af med en lille eftersætning på<br />
svag registrering.<br />
7
8<br />
Benjamin Britten betragtes som værende den førende britiske<br />
komponist fra det 20 århundrede, hvor hans operaer og vokalmusikken<br />
står i centrum af hans produktion. Festival Te Deum<br />
for kor, sopran solo og orgel, er komponeret i 1944, for at markere<br />
100 året for St. Mark's Church i Swindon. Værket indledes<br />
med en unison koral melodi, akkompagneret af en rytmisk<br />
selvstændig orgelstemme. Værkets midterdel er en sprudlende<br />
energisk dansant rytmisk krævende sats, og denne munder ud<br />
i den meditative slutdel, indeholdende en pragtfuld sopran solo.<br />
Blandt Rued Langgaards smukke korværker er der udgivet 11<br />
små motetter hvoraf koret i dag synger tre.<br />
(Læs yderligere om Rued Langgaard på side 32).<br />
Jesper Madsen var et af de største talenter blandt nutidens<br />
yngre organister og komponister. Han blev uddannet ved<br />
Vestjysk musikkonservatorium hos Peter Møller og Niels<br />
Henrik Nielsen samt på studieture i bl.a. Frankrig og England.<br />
Han var organist i Nykøbing Falster fra 1982-97 og ved Vor<br />
Frelsers <strong>Kirke</strong> i Esbjerg fra 1997 til sin alt for tidlige død i 1999.<br />
Han var prisvinder ved adskillige orgelkonkurrencer, og en<br />
meget skattet lærer ved konservatorierne i København og<br />
Esbjerg samt gæstelærer ved konservatorier i Ungarn. Hans<br />
produktion omfatter væsentligst kor- og orgelmusik, og her<br />
bidrog Jesper Madsen med en omfattende fornyelse af den<br />
danske orgelkoral, hvoraf omkring 50 orgelkoraler er udgivet.<br />
Hans smukke arrangement af Se nu stiger solen er lavet i 1987.<br />
Samuel Sebastian Wesley var engelsk komponist og organist.<br />
Som søn af komponisten Samuel Wesley, fik han navnet Sebastian<br />
efter faderes store forbillede J.S. Bach. Han sang som<br />
dreng i koret ved Chapel Royal, og blev selv organist ved<br />
Hereford Cathedral og senere ved Exeter Cathedral, Winchester<br />
Cathedral og Gloucester Cathedral. Hans produktion<br />
omfatter stort set kun værker skrevet til brug i Church of<br />
England, heriblandt ca. 30 Anthems. Thou wilt keep him in<br />
perfect peace stammer fra 12 Anthems udgivet i 1853.<br />
Den engelske komponist Henry Balfour Gardiner's mest<br />
kendte værk er hans Evening Hymn komponeret i 1908. Værket<br />
bygger på den latinske hymne Te lucis ante terminum, og<br />
er en romantisk otte-stemmig Anthem, der benytter sig af tætte<br />
harmonier. Værket er en klassiker på repertoiret i de engelske<br />
domkirkers drengekor, og synges ofte ved de anglikanske<br />
evensongs.<br />
Koncerten afsluttes med slutkoret fra Josef Haydns pragtfulde<br />
oratorium Skabelsen, komponeret i 1796-98. Haydn modtog<br />
det originale tekstforlag til oratoriet efter et ophold i London,<br />
hvor han var faldet for den engelske kor- og oratorietradition,<br />
bl.a. efter at have overværet en opførelse af Händels Messias.<br />
Dette blev inspirationskilden til oratoriet Skabelsen.<br />
Preben Nørgaard Christensen
ONSDAG DEN 7. JULI<br />
<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
SVEND OLE KOMBAK, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Præludium og Fuga i e-moll, BWV 548<br />
Patrick Gowers (f. 1936)<br />
Toccata 1971<br />
Alexandre Guilmant (1837-1911)<br />
Première Sonate (Første orgelsymfoni), opus 42 (1874)<br />
I Introduction et Allegro<br />
II Pastorale<br />
III Final<br />
Jesper Madsen (1957-1999)<br />
Toccata Giocoso & Fanfare (1993)<br />
1. Processional Prelude<br />
2. Fanfare<br />
Louis James Alfred Lefébure-Wély (1817-1869)<br />
”Sortie” i B-dur<br />
9
10<br />
<strong>Thisted</strong> kirkes organistassistent Svend Ole Kombak er uddannet<br />
på Nordjysk Musikkonservatorium hos Martin Nielsen og<br />
Freddy Samsing. Han har været organist ved Løgstør kirke,<br />
organistassistent ved Herning kirke, og tiltrådte i 2005 den<br />
nyoprettede organistassistent stilling ved <strong>Thisted</strong> kirke.<br />
Johann Sebastian Bach: Præludium og fuga i e-moll. J. S.<br />
Bachs præludium og fuga i e-moll er et stort anlagt værk, der<br />
bærer præg af at være skrevet af den modne komponist: værket<br />
er skrevet efter 1723, i den periode, hvor Bach var Thomaskantor<br />
i Leipzig, i hvilken periode han også skabte størstedelen<br />
af sine kantater og oratorier. Præludiet er et stykke musikalsk<br />
arkitektur, der præsenter og bearbejder hele tre temaer. Fugaen<br />
har fået tilnavnet ”Wedge”, (engelsk for kile), fordi fugaens<br />
tema rent grafisk har form som en kile. Fugaen er anlagt i en<br />
stor ABA-form: først gennemspilles fugatemaet i fire stemmer<br />
i et roligt forløb, derefter følger en mere frit fabulerende mellemdel<br />
med hurtige og virtuose løb og figurer; derefter vender<br />
den oprindelige fuga tilbage i endnu en hel gennemspilning.<br />
Patrick Gowers: Toccata 1971. Patrick Gowers, som har<br />
fødselsdag den 5. Maj 1936, er en engelsk komponist og musikvidenskabsmand,<br />
som mest er kendt for sin filmmusik; han<br />
har bl.a. skrevet musik til ”Whoops Apocalypse”, ”Giv Gud en<br />
chance om søndagen” og film i serien om Sherlock Holmes<br />
med Jeremy Brett i hovedrollen. Værket ”Toccata 1971”, er<br />
komponeret i et moderne tonesprog, og indeholder tre forskellige<br />
satsyper: en type med nogle krasse akkorder, i faldende<br />
forløb, og spillet på fuldt orgel; en type med hurtige og hvirvlende<br />
sekstendedele, og en type med mere rolige akkorder, der<br />
væver sig ind og ud af hinanden. Værket har rødder i den<br />
klassiske tyske toccata.<br />
Alexandre Guilmant: Première Sonate. A. Guilmant, en<br />
fransk orgelvirtuos, komponist og konservatorieprofessor,<br />
havde sit første virke i sin fødeby, Boulogne-sur-Mer, og var<br />
derefter i 25 år organist i La Trinité, en af de store kirker i<br />
Paris. Sideløbende hermed gav han orgelkoncerter i USA og<br />
Europa, bl.a. i 1904 en orgelmaraton med 40 koncerter på<br />
verdens største orgler i USA! Han har en stor produktion bag<br />
sig med 94 opus-numre: musik for orgel, harmonium, klaver,<br />
motetter for kor, samt også en koncert for orgel og orkester.<br />
Hans første orgelsymfoni ligger i forlængelse af César Francks<br />
og Charles-Marie Widors orgelsymfonier: værket er opbygget<br />
i 3 satser: 1. Sats med introduktion i punkterede nodeværdier,<br />
derefter allegro, opbygget i en fuga-lignende stil; 2. Sats er en<br />
rolig pastorale; 3. Sats er en toccatapræget finale.<br />
Jesper Madsen: Toccata giocoso & fanfare. Hurra! Et nyudgivet<br />
værk af Jesper Madsen! I år udkom et lille hæfte med<br />
efterladt musik af den danske organist, musikpædagog og<br />
komponist Jesper Madsen. Det indeholder bl.a. denne toccata,<br />
som er skrevet i Madsens velkendte karske stil. Toccataen<br />
starter med et tema, hvorunder der ligger ”skæve” akkorder;<br />
senere dukker et koraltema op ”Ak Fader, lad dit ord og ånd”,<br />
som videreudvikles i fransk toccatastil med hurtige afvekslende
akkorder i højre hånd, og melodien i bassen; derefter vender<br />
det oprindelige tema tilbage. Til sidst en fanfare, som sætter<br />
kronen på værket.<br />
L. J. A. Lefébure-Wély: Sortie i B-dur. LefébureWély begyndte<br />
allerede som fireårig at modtage undervisning i orgel, og som<br />
otteårig kunne han afløse sin far på orgelbænken i Saint-Roch.<br />
I 1832 kom han på Pariserkonservatoriet, hvor han vandt<br />
priser for sit orgelspil ved konkurrencer. Han blev organist ved<br />
Église de la Madeleine, og senere ved Saint Sulpice, hvor han<br />
virkede til sin død nytårsaften 1870. Han var således forgænger<br />
for Widor. Lefébure-Wély var ven med den navnkundige orgelbygger<br />
Aristide Cavaillé-Coll, og spillede ved indvielsen af<br />
mange af hans orgler. Hans værker indbefatter musik for orgel,<br />
klaver, harmonium, symfonier, kammermusik samt en opera<br />
i tre akter.<br />
”Sortie i B-dur” er et af hans kendteste værker. Skønt det bygger<br />
videre på den franske symfoniske orgelstil, er det dog i en<br />
mere munter og ubekymret stil. Værket vækker minder om<br />
musik for et gadeorgel!<br />
Svend Ole Kombak<br />
Vi dækker<br />
hele Thy!<br />
11
12<br />
ONSDAG DEN 14. JULI<br />
<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
CHRISTOPHER WRENCH, Australien, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Johannes Brahms (1833-1897)<br />
Præludium & fuga i g-mol, WoO 10 (1857)<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Triosonate nr. 1 i Es-dur, BWV 525<br />
[Tempo ordinario]<br />
Adagio<br />
Allegro<br />
Robert Schumann (1810-1856)<br />
Af Sechs Fugen Über Den Namen BACH, op. 60 (1845)<br />
1. Langsam<br />
2. Lebhaft<br />
3. Mit sanften Stimmen<br />
4. Mässig, doch nicht zu langsam<br />
Samuel Barber (1910-1981)<br />
Wondrous Love ‘Variations on a Shape-Note Hymn’ op. 54<br />
(1959)<br />
Seth Bingham (1882-1972)<br />
Roulade, op. 9 nr. 3<br />
Joseph Jongen (1873-1953)<br />
Toccata op. 104 (1935)
Christopher Wrench er født og opvokset i Australien og oprindeligt<br />
uddannet på konservatoriet i Queensland. Desuden<br />
har han studeret på konservatoriet i Wien. Christopher Wrench<br />
underviser i dag på konservatoriet i Queensland og er organist<br />
i St. Marys <strong>Kirke</strong> i Kangaroo Point, samtidig med at han er en<br />
flittig gæst på de internationale orgelscener. I Danmark har<br />
Wrench først og fremmest gjort sig bemærket ved i 1992 at<br />
vinde førsteprisen ved den Internationale Orgelkonkurrence<br />
i Odense, og efterfølgende har han vundet et væld af forskellige<br />
priser. Det er således en organist i den internationale elite der<br />
spiller koncert i <strong>Thisted</strong> kirke denne aften.<br />
Allerede tidligt blev Johannes Brahms udråbt som Beethovens<br />
efterfølger, en betegnelse, som han selv stod afvisende overfor.<br />
Han erhvervede sig med årene et meget omfattende kendskab<br />
til hele den europæiske musiktradition tilbage fra renæssancen<br />
og er klart påvirket af komponister som Giovanni da Palestrina,<br />
Johann Sebastian Bach, Georg Friedrich Händel og naturligvis<br />
også Ludwig van Beethoven. Han blev i samtiden anset for en<br />
udpræget traditionalist og kom derved meget mod sin vilje til<br />
at stå som frontfigur i en årelang musikstrid mellem traditionalisterne<br />
repræsenteret ved Brahms, Joseph Joachim og<br />
musikkritikeren Eduard Hanslick og den såkaldte nytyske skole<br />
med Franz Liszt og Richard Wagner som de ledende personligheder.<br />
Denne strid kom i mange år til at give et udbredt<br />
billede af Brahms som reaktionær og Beethoven-epigon. Det<br />
blev komponisten Arnold Schönberg, som så sent som i 1933<br />
for alvor gjorde opmærksom på i hvor høj grad Brahms er en<br />
fornyer ikke mindst med hensyn til form og harmonik.<br />
I modsætning til de fleste andre førende romantiske komponister,<br />
hos hvem en specialisering er karakteristisk, producerede<br />
Brahms inden for samtlige genrer med undtagelse af<br />
operaen. Hans instrumentale produktion er ikke så stor som<br />
hans vokale, men den optager ham hele hans arbejdsliv, fra<br />
hans første værk i 1851, til hans orgelkoraler Op. 122, skrevet<br />
i 1896. Brahms produktion for orgel begrænser sig til to Præludier<br />
og Fugaer, en Fuga i As-mol et Koralforspil med efterfølgende<br />
fuga og 11 orgelkoraler. Aftenens koncert indledes<br />
med Præludium og fuga i g-mol. Præludiet er en Toccata<br />
præget allegrosats, der kompletteres af fugaen som bygger på<br />
en drejebevægelse efterfulgt af et sekstspring.<br />
Johann Sebastian Bach's samlede orgelværker er uden tvivl<br />
det bedste der er skrevet for instrumentet. Hans orgelproduktion<br />
udgør et suverænt højdepunkt og afslutningen på en<br />
tradition, der var udviklet gennem nogle hundrede år. Bach's<br />
orgelværker indeholder alt hvad en musiker kan ønske sig:<br />
dramatiske udspil, ophøjet inderlighed, løsslupne legende<br />
passager, jublende livsglæde og ydmyg tilbedelse - alt sammen<br />
i satser der præges af teknisk brillience, rytmisk drive og en til<br />
stadighed meget fin og veltilpasset form der ligger godt for<br />
instrumentet. Bach's orgelværker har gennem tiderne været<br />
tyngdepunktet i de fleste organisters repertoire, værker som<br />
man kan arbejde med hele livet, og dog stadig finde nye indfaldsvinkler<br />
til, værker man altid nærmer sig med største respekt.<br />
Omfanget af hans orgelproduktion er ligeledes impone-<br />
13
14<br />
rende, ingen ved med sikkerhed hvor mange værker det drejer<br />
sig om, men i Peters udgave af orgelværkerne findes mere end<br />
250 værker, og siden de er udgivet, er flere kommet til. Orgeltriosonaterne<br />
blev komponeret som øvelsesstykker for<br />
Bach's ældste søn Wilhelm Friedemann. ”Bach skrev dem til<br />
sin ældste søn, Wilhelm Friedemann, således han kunne udvikle<br />
sig til den fremragende organist han senere blev. Deres<br />
skønhed kan ikke prises for højt. De er skrevet af komponisten<br />
på højdepunktet af hans virke….”<br />
Således beskriver Forkel i sin biografi om Bach de Seks Triosonater,<br />
halvtreds år efter Bachs død.<br />
Sonaterne repræsenterer Bach på den mest humane og afslappede<br />
vis. De er fantastisk kammermusik for orglet, hvor hver<br />
af de tre stemmer kræver sine egne nuanceringer, fraseringer,<br />
artikulation og musikalsk udtryk.<br />
Robert Schumann var en stor beundrer af Bach's værker og<br />
kort efter han havde komponeret sin klaverkoncert i 1845,<br />
skrev han tre sæt af stykker for pedal klaver og orgel. Fra<br />
Samlingen Sechs Fugen Über Den Namen BACH, op. 60 for<br />
orgel spiller Christopher Wrench nr. 1-4.<br />
Samuel Barber blev født i Pennsylvania USA i 1910. Allerede<br />
som 13-årig blev han optaget på det kendte Curtis Institute of<br />
Music hvor han foruden sang og klaver studerede komposition.<br />
Derfra tog han i 1932 afgangseksamen og opnåede straks flere<br />
stipendier som anerkendelse af et stort talent. Barber har<br />
modtaget den amerikanske Prix de Rome samt Pulitzerlegatet,<br />
hvilket han som den første komponist modtog to gange. Barber<br />
har kun udgivet to orgelværker, af disse skal De i aften høre<br />
Wondrous Love ‘Variations on a Shape-Note Hymn’ op. 54<br />
komponeret i 1959.<br />
Den amerikanske komponist Seth Bingham var professor på<br />
Columbia University i New York og organist ved Madison<br />
Avenue Presbyterian Church. Han studerede i Paris hos bl.a.<br />
Widor og Guilmant og udgav en lang række orgelværker, inspireret<br />
af den franske romantiske orgeltradition. Roulade op.<br />
9 nr. 3 er et godt eksempel på dette.<br />
Den belgiske komponist og organist Joseph Jongen var vidunderbarn.<br />
Da han var 7 år gammel blev han optaget på<br />
konservatoriet i Liège, og begyndte at komponere i en alder af<br />
13 år.<br />
Han blev organist ved St. Jaques katedralen i Liège, og sidenhen<br />
direktør på musikkonservatoriet i Bruxelles. Han komponerede<br />
koncerter, orkesterværker, kammermusik og kormusik samt<br />
en lang række orgelværker, bl.a. Toccata op. 104 fra 1935 der<br />
er komponeret i den franske virtuose toccatastil.<br />
Preben Nørgaard Christensen
ONSDAG DEN 21. JULI<br />
<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
ROBERTO PROSSEDA, Italien, klaver<br />
Koncertprogram<br />
Robert Schumann (1810-1856)<br />
Arabesque op. 18 i C-dur (1838-39)<br />
Fantasia op. 17 i C-dur (1836)<br />
1. Durchaus phantastisch und leidenschaftlich<br />
2. Mässig. Durchaus ernergisch<br />
3. Langsam getragen. Durchweg leise zu halten.<br />
Frederic Chopin (1810-1849)<br />
3 Nocturnes op. 9 ( 1830-32)<br />
Nr. 1 i b-mol<br />
Nr. 2 i Es-dur<br />
Nr. 3 i H-dur<br />
Scherzo nr. 1, op. 20 i h-mol (1835)<br />
Nocturne op. 15 nr. 1 i F-dur (1832)<br />
Ballade nr. 4, op. 52 i f-mol (1842)<br />
15
16<br />
Den italienske pianist Roberto Prosseda har de senere år<br />
markeret sig som værende i den internationale verdenselite<br />
blandt europæiske koncert pianister. Hans CD udgivelse med<br />
indspilninger af ikke hidtil kendte værker af Mendelssohn fik<br />
enestående anmeldelser. Således blev indspilningen “Mendelssohn<br />
Discoveries” (Decca), præmieret af musikbladet “Amadeus”<br />
som månedens bedste CD og valgt af det engelske magasin<br />
“Piano” som én af de bedste klaverindspilninger af<br />
Mendelssohns værker. Siden har han udgivet yderligere to<br />
Mendelssohn indspilninger som igen er blevet fremhævet<br />
blandt de bedste fortolkninger i verden. Prosseda er meget<br />
aktiv og har givet koncerter i Europas fornemste koncertsale,<br />
ligesom han har været solist med bl.a. Berlins Symfoniorkester,<br />
London Philharmonic, Gewandhaus Orchester i Leipzig og<br />
mange andre.<br />
Den tyske pianist og komponist Robert Schumann var en af<br />
det 19. århundredes største romantikere. Hans klaverstykker<br />
og sange hører til de mest opfindsomme og poetiske af sin tid.<br />
Han var gift med pianisten og komponisten Clara Schumann.<br />
Roberto Prosseda fejrer 200 året for Schumanns fødsel ved at<br />
spille to af Schumanns fremragende klaverværker: Arabesque<br />
op. 18 som blev komponeret i Wien i 1838 og Fantasia op 17<br />
i C-dur fra 1836. Arabesque indledes med et let og lyst tema,<br />
der udvikler sig i retningen af en mere pastoral og nostalgisk<br />
karakter.<br />
Første sats i Fantasia bærer den fornemme satsbetegnelse<br />
”Durchaus phantastisch und leidenschaftlich”, altså satsens<br />
karakter er fantastisk og lidenskabelig, og skal fremføres som<br />
sådan. Musikkens karakter rummer en indre uro, med mange<br />
stemningsskift, dynamiske udsving, og et væld af kortere<br />
motiver, alt sammen kædet sammen af en gennemgående<br />
synkoperet rytmik. Satsen benytter sig af en tredeling som i<br />
den klassiske sonateform og citerer et tema fra en af Beethovens<br />
Lieder ”Nimm sie hin denn, dieser Lieder”. 2. sats ”Durchaus<br />
energisch” er igen en klaver tour de force, med en meget frygtet<br />
teknisk vanskelig slutning. Som kontrast til de to første<br />
mægtige satser følger den rolige sidste sats ” Langsam getragen.<br />
Durchweg leise zu halten”, der karakteriseres som en af de<br />
smukkeste langsomme satser fra klaver litteraturen. I satsen<br />
falder de to første satsers tematik til ro. Satsens rolige triolbevægelser<br />
kombineres med tematiske citater fra de første satser<br />
i hemioler eller i synkoperede rytmer.<br />
Frédéric Chopin blev født i Polen i 1810. Hans mor var polsk<br />
men faderen var af fransk afstamning. I syvårsalderen fik han<br />
sin første komposition trykt og som otteårig optrådte han<br />
første gang som pianist. Han blev takket være sit store talent<br />
aristokratiets kæledægge, og efter studier i klaver, teori og<br />
komposition hos bl.a. Warszawa-konservatoriets direktør,<br />
Joseph Elsner, fik han i 1830 et rejsestipendium og forlod<br />
Polen kort før det oprør, der førte til Polens underkastelse<br />
under Rusland. Rejsen førte ham til Tyskland, Østrig og Paris.<br />
I Paris blev han modtaget med forståelse, hans spil vakte beundring<br />
ved private optrædener, han optrådte sjældent i<br />
koncertsale. Han fik mange elever og forlæggerne var ivrige
efter at udgive hans kompositioner. Af afgørende betydning<br />
blev mødet med forfatterinden George Sand. Efter et mislykket<br />
ophold sammen med hende på Mallorca i vinteren 1838-39,<br />
hvor det dog lykkedes ham at fuldende sine 24 præludier op.<br />
28, tilbragte han de følgende somre på hendes gods i Nohant,<br />
og her, fjernt fra storbyens hektiske selskabelighed, komponerede<br />
han nogle af sine betydeligste værker,<br />
Polens ulykker gik ham stærkt til hjerte, og dette sammen med<br />
en tiltagende tuberkulose formørkede hans tilværelse, og efter<br />
en koncertrejse til England og Skotland, døde han i Paris i 1849<br />
kun 39 år gammel.<br />
Ingen af musikhistoriens talrige komponerende pianister har<br />
dyrket klaveret så eksklusivt som Chopin. Hans personlige,<br />
uforvekslelige særpræg røber sig allerede i ungdomsværkerne<br />
i de klassiske former (koncerter, variationer, rondo, sonate,<br />
trio), men udvikledes videre og nuanceredes uophørligt i Parisårene.<br />
Den polske folklore kommer ikke blot til udtryk i<br />
mazurkaer og polonæser, men præger hans melodiske, rytmiske<br />
og tonale sprog overhovedet, og herigennem fik han afgørende<br />
betydning for de nationale skoler i 1800-tallet, ligesom<br />
alle senere klaverkomponister står i gæld til ham. Som den<br />
første overførte han den digteriske ballade til klaveret, men<br />
han var modstander af den romantiske tendens til at knytte<br />
litterære eller maleriske forestillinger til musikken. Han beundrede<br />
Bach og Mozart og lod sin overdådigt rige poetiske<br />
musikalitet komme til udtryk i værker med neutrale titler:<br />
præludier, scherzoer, impromptuer, nocturner, valse, etuder<br />
osv. Chopins uforlignelige improvisationskunst fornemmes<br />
overalt i hans kompositioner som en evig søgen efter at variere<br />
og forfine det musikalske stof, men altid inden for en perfekt<br />
afbalanceret form. Den musikalske stil i Chopin's værker er så<br />
godt som bundet til klaverets klangegenskaber og udtryksmuligheder.<br />
Hans melodik er rig på fine nuancer, ofte af rytmisk<br />
art, og ornamentale udsmykninger spiller en stor rolle. Hans<br />
egenartige harmonik med farverig kromatik, dristige dissonansbehandlinger<br />
og overraskende modulationer er klare<br />
karakteristika på hans klangfornemmelse.<br />
Lokalt kendt <strong>–</strong> ud over alle grænser...<br />
Preben Nørgaard Christensen<br />
Tican a.m.b.a. . Strandvejen 6 . 7700 <strong>Thisted</strong> . 9919 2333 . www.tican.dk<br />
17
18<br />
ONSDAG DEN 28. JULI<br />
<strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
MIRA KVARTETTEN<br />
Koncertprogram<br />
Carl Nielsen (1865-1931)<br />
Strygekvartet op. 44 i F-dur (1906/1919)<br />
Allegro non tanto e comodo<br />
Adagio con sentimento religioso<br />
Allegretto moderato ed innocente<br />
Finale: Molto adagio <strong>–</strong> Allegro non tanto, ma molto scherzoso<br />
Niels W. Gade (1817-1890)<br />
Strygekvartet op. 63 i D-dur (1889)<br />
Allegro moderato<br />
Allegro vivace<br />
Andante poco lento<br />
Finale: Allegro con brio
Den Danske Strygekvartet Mirakvartetten består af fire fremragende<br />
solospillere fra danske symfoniorkester, Signe Madsen<br />
der er koncertmester i Odense Symfoniorkester, Birgitte Bærentzen<br />
Pihl der er solospiller i Århus Symfoniorkester, Anna<br />
Dahl der er solobratschist i Aalborg Symfoniorkester og Vincent<br />
Stadlmair er solocellist i Aalborg Symfoniorkester. Mirakvartettens<br />
repertoire har rod i de klassiske kvartetter, men<br />
spiller også mange af de romantiske kvartetter og nyere værker.<br />
Her lægges vægt på programsammensætninger, der får de<br />
kontrasterende værker til at udgøre en spændende helhed.<br />
Udover talrige koncerter i kammermusikforeninger og kirker,<br />
kan nævnes optagelser af DR, koncerter i Wien og en koncertturné<br />
i Polen.<br />
Carl Nielsen har haft betydelig indflydelse på de følgende<br />
generationer af danske komponister, og især fra begyndelsen<br />
af 1960’erne har hans værker vundet stadig stigende international<br />
opmærksomhed og anerkendelse. Carl Nielsen blev født<br />
på Sortelung uden for Nørre Lyndelse syd for Odense. Barndommen<br />
var præget af dårlige økonomiske kår for den store<br />
søskendeflok på 12. Faderen ernærede sig som daglejer, maler<br />
og spillemand, og Carl Nielsen blev tidligt sendt ud for at tjene.<br />
Som dreng fik han violinundervisning, i en lokal musikforening<br />
stiftede han for første gang bekendtskab med den klassiske<br />
orkestermusik, og i 1879 konkurrerede han sig ind i regimentsmusikkorpset<br />
i Odense.<br />
I 1884 blev han optaget på Musikkonservatoriet i København<br />
med violin som hovedfag. Han aflagde eksamen i 1886 og<br />
konkurrerede sig tre år senere ind i Det Kongelige Kapel. Carl<br />
Nielsen havde da markeret sig som komponist, bl.a. med sit<br />
op. 1, Suite for Strygere. I 1890 tildeltes han Det Anckerske<br />
Legat, for hvis legatsum han rejste til Tyskland, Frankrig og<br />
Italien. I Paris mødte han billedhuggeren Anne Marie Brodersen,<br />
som han blev viet til under opholdet. I 1905 fratrådte Carl<br />
Nielsen stillingen i kapellet, og tre år senere udnævntes han til<br />
anden kapelmester ved Det Kgl. Teater, en stilling, han beholdt<br />
til 1914. 1916-19 var han tilknyttet Konservatoriet som teorilærer,<br />
og fra 1916 til sin død havde han sæde i dets direktion.<br />
F-dur kvartetten op. 44 blev komponeret i perioden februar<br />
til juli 1906, og fik sin første opførelse under private former<br />
under CN's sommerophold på godset Fuglsang på Lolland.<br />
Den første offentlige opførelse fandt sted d. 30. november 1907<br />
i Odd Fellow Palæet i København. Kvartetten blev revideret<br />
flere gange, senest i 1919. Den første udgave havde tilnavnet<br />
”Piacevolezza” altså efter behag eller behageligt, dette tilnavn<br />
er dog fjernet i den sidste revidering. I første sats behandles<br />
polyfonien med en underfundig behændighed, i en munter<br />
næsten fuglekvidrende klang. Anden sats er en smuk stemningsfuld<br />
kirkemusikalsk inspireret sats. Den graciøse Allegretto<br />
har igen en underfundig vittig karakter, hvor tilhøreren<br />
til stadighed overraskes over tematikkens udvikling. Sidste sats<br />
indledes af en bred Molto adagio, men rundes af med en spøgefuld<br />
finale, i tråd med karakteren i 1. og 3. sats.<br />
Niels Wilhelm Gade virkede som violinist i Det Kgl. Kapel,<br />
indtil han fik sit gennembrud som komponist. I 1842 sendte<br />
19
20<br />
han sin første symfoni til Mendelssohn i Leipzig, som gjorde<br />
lykke ved Mendelssohns opførelse i Gewandhaus. Gade blev<br />
inviteret til Leipzig af Mendelssohn og virkede som dirigent<br />
her indtil 1848, som assistent for Mendelssohn. Han vendte<br />
tilbage til København og blev en af de mest fremtrædende<br />
musikalske personligheder her. Fra 1851 var han organist ved<br />
Garnisons kirke indtil han i 1858 blev organist ved Holmens<br />
kirke. Niels W. Gade regerede næsten enevældigt det danske<br />
musikliv i anden halvdel af 1800-tallet. Efter Gades død i 1890<br />
blev Carl Nielsen betragtet som værende den førende danske<br />
komponist. Ligesom Brahms havde den traditionsbevidste<br />
Gade et ansvarstynget forhold til strygekvartetgenren. Hans<br />
forsøg var mange, men han holdt dem længe for sig selv. Først<br />
med sin sidste strygekvartet i D-dur op. 63, i 1889 turde han<br />
endelig sætte opusnummer på og lade musikken udgive.<br />
Preben Nørgaard Christensen<br />
- så er det trykt<br />
Industrivej 9 . 7760 Hurup<br />
Tlf. 9795 2000<br />
dantryk@dantryk.dk - www.dantryk.dk<br />
www.thistedforsikring.dk<br />
Thyparken 16<br />
7700 <strong>Thisted</strong><br />
Tlf. 96 19 45 00
ONSDAG DEN 4.<br />
AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
NEW YORK POLYPHONY<br />
Geoffrey Williams, kontratenor<br />
Geoffrey Silver, tenor<br />
Christopher Dylan Herbert, baryton<br />
Craig Phillips, bas<br />
Koncertprogram<br />
Antoine Brumel (ca. 1460 - c. 1515)<br />
Sicut lilium<br />
Thomas Crecquillon (ca. 1500-1557)<br />
Af Lamentations of Jeremiah for Maundy Thursday<br />
Vau - Zain<br />
Josquin Desprez (c. 1450-1521)<br />
Absalon fili mi<br />
Guillaume de Machaut (ca. 1300 - april 1377)<br />
Puis qu’on oubli<br />
Thomas Crecquillon (ca. 1500-1557)<br />
Af Lamentations of Jeremiah for Maundy Thursday<br />
Lamed <strong>–</strong> Mem<br />
PAUSE<br />
Fortsættes næste side<br />
21
22<br />
Francis Poulenc (1899-1963)<br />
Quatre petits prieres de St. Francois d’Assise (1948)<br />
1. Salút, Dame Sainte<br />
2. Tout puissant, Dieu<br />
3. Seigneur, je vous en prie<br />
4. O mes très chers frères<br />
Andrew Smith (f. 1970)<br />
Sweet hour of prayer (Komponeret til New York Polyphony)<br />
Franz Schubert (1797-1828)<br />
Liebe (Opus 17, No. 2)<br />
Gregory Brown (f. 1972)<br />
Abschied vom Leser (Komponeret til New York Polyphony)<br />
Franz Schubert (1797-1828)<br />
Die Nacht (Opus 17, No. 4)<br />
Vi stØtter<br />
sommerkoncerterne...
Denne aftens koncert er et tilbud i særklasse. Her kan <strong>Thisted</strong><br />
<strong>Kirke</strong> indbyde til en Europapremiere på et af USA's mest talentfulde<br />
vokalensembler, mandskvartetten The New York<br />
Polyphony.<br />
Ensemblet har på rekordtid opnået ry som værende et af de<br />
fineste klassiske ensembler i sin generation. I en fusion af<br />
elegant vokal teknik og superb ensemble sang, giver de fire<br />
herrer dynamiske musikalske præstationer af højeste karat, i<br />
et vidt spektrum af stilarter. Fra den enkle gennemsigtige<br />
gregorianske sang til kromatik i moderne værker, mestrer<br />
ensemblet at yde alle stilarter fuld retfærdighed, godt og vel!<br />
Deres debut CD udkom i 2007 og blev i store magasiner fremhævet<br />
som årets bedste udgivelse. Ensemblet har gennem sin<br />
turnévirksomhed givet koncerter på store festivaler i USA og<br />
<strong>Thisted</strong> kirke er stolt over at kunne præsentere en Europapremiere<br />
med dette ensemble. Danmarks Radio markerer<br />
denne Europapremiere med at transmittere koncerten direkte<br />
på P2, men husk: ”Koncerter skal opleves live!”<br />
Den franske komponist Antoine Brumel virkede som sanger,<br />
korleder og komponist ved forskellige katedraler og royale<br />
ensembler, bl.a. som leder af drengekoret ved Notre Dame i<br />
Paris. Han betragtes som værende en af de mest betydningsfulde<br />
blandt de tidlige franske renæssancekomponister. I hans<br />
produktion indgår 15 messer samt et stort antal motetter.<br />
Teksten til Sicut lilium lyder: ”Som liljen er blandt tornene,<br />
således er min elskede blandt døtrene”.<br />
Thomas Crecquillon var en af europas førende komponister<br />
i generationen efter Josquin Desprez. Specielt var han berømmet<br />
for sit bidrag til kirkemusikken. Han komponerede med<br />
over 200 Chansons og mere end 100 motetter, et antal messer<br />
og to cykler kaldet Lamentations of Jeremiah (Jeremias klagesange),<br />
beregnet til at blive sunget i de tre dage op til påske<br />
(skærtorsdag, langfredag og påskelørdag). Herfra skal vi høre<br />
fire satser fra hans Lamentations til Skærtorsdag.<br />
Den franske komponist Josquin Desprez, regnes for at være<br />
en af renæssancens største komponister og havde enorm indflydelse<br />
på de næste generationer af komponister. Hans position<br />
kan fint sammenlignes med f.eks. Haydns eller Beethovens 300<br />
år senere. Fra hans produktion kan nævnes 12 messer, 112<br />
motetter og ca. 70 chansons til franske, tyske, spanske og italienske<br />
tekster. Af hans produktion skal vi i aften høre motetten<br />
Absalon fili mi.<br />
Guillaume de Machaut var fransk komponist og digter. Han<br />
er den førende repræsentant for stilen ars nova og anses både<br />
som komponist og som digter for at være Frankrigs betydeligste<br />
i det 14. århundrede. I nutiden er hans kendteste værk Messe<br />
de Notre Dame; men faktisk ligger hans største indsats i motetter<br />
og verdslige sange. Han benytter ofte melismatiske melodier<br />
i sine motetter, men Puis qu’on oubli er udpræget syllabisk.<br />
Francis Poulenc tilhørte i sin ungdom den antiromantiske<br />
komponist gruppe “Les Six”. Han stræbte i sin tidlige produktion<br />
efter en nøgtern saglig tone, præget af elegance og esprit.<br />
23
24<br />
Stilistisk var han beslægtet med Ravel og den neoklassiske<br />
Stravinskij, hvortil kom elementer fra jazz og schlagermusik.<br />
Lyriske følelser og alvorligere stemninger kommer til udtryk<br />
i adskillige værker heriblandt i hans vokale værker. I 1935 blev<br />
en hans venner Pierre-Octave Ferroud dræbt i en bilulykke,<br />
og sammen med andre begivenheder betød dette at Poulenc<br />
genvandt sin Romersk-katolske tro. Dette medførte en stadig<br />
strøm af sakrale værker fra hans hånd, bygget over latinske<br />
tekster. Quatre petits prieres de St. Francois d’Assise blev<br />
komponeret til koret ved klosteret Champfleury, og især til en<br />
munk her ved navn Frère Jérome, der var Poulencs nevø.<br />
Musikken er præget af den gregorianske sang, iklædt Poulencs<br />
tonesprog. Den første bøn indledes med en drone (en ren kvint)<br />
i bas og baryton stemmerne over hvilken tenorerne synger en<br />
enkel melodi. Efter akkordiske afsnit i avanceret harmonik<br />
slutter satsen på en ren kvint. Den anden bøn er homofon, og<br />
harmonikken påvirkes af en gennemgående brug af en dissonerende<br />
tone i mellemstemmerne, ligesom pludselige ekstreme<br />
dynamiske udsving forstærker de dramatiske harmoniske<br />
skift. Harmonikken spiller også en central rolle i den 3.<br />
bøn, i denne er modulationerne dog mere rene, og Poulenc<br />
anvender her en mere populært klingende kromatik. Sidste<br />
bøn indledes med en gregoriansk inspireret tenor solo, og i<br />
denne vender Poulenc tilbage til drone intervallet fra den<br />
første bøn, og satsen afsluttes med at denne falder til ro i en<br />
harmonisk sammenhæng med de øvrige stemmer.<br />
Engelskfødte Andrew Smith har siden 1984 arbejdet som<br />
dirigent, komponist og musikforlagsmedarbejder i Norge. Han<br />
har komponeret værker til mange berømte ensembler, i et<br />
moderne cantabilt tonesprog. Sweet hour of prayer er komponeret<br />
til New York Polyphony.<br />
Franz Schubert blev født i Wien i 1797, som søn af en folkeskolelærer.<br />
Den første musikalske undervisning fik han hos<br />
faderen, og som 11-årig blev han medlem af hofkapellets<br />
drengekor og blev optaget på kapellets skole, hvor han modtog<br />
undervisning i musikteori og erhvervede sig stor praktisk<br />
musikalsk erfaring. Han studerede endvidere hos Salieri og<br />
viste tidligt en stor musikalsk begavelse. På trods af drømme<br />
om at blive musiker, valgte han den mere sikre lærergerning<br />
og arbejdede i faderens skole. Han trivedes dog aldrig med<br />
lærergerningen og fra 1817 til sin død i 1828 (han blev kun 31<br />
år!) levede han som fri kunstner i Wien. Sin korte levealder til<br />
trods er Schuberts produktion enorm. Han skrev indenfor<br />
næsten alle tidens former, bortset fra koncertformen, men det<br />
helt overvældende i hans produktion er hans mange Lieder.<br />
Den tyske Lieds blomstring i 1800-tallet er utænkelig uden<br />
Schuberts indsats, men også hans instrumentalmusik blev en<br />
rig inspirationskilde, måske især for Bruckner, Brahms og<br />
Dvorák.<br />
Fra hans ”Vier Gesänge für vier Männerstimmen” op. 17 skal<br />
vi i aften høre to: ”Liebe” og ”Die Nacht”.
Gregory Brown er Assistant Director of Choral Activities og<br />
lærer ved Smith College i Northampton Massachusetts i USA.<br />
Ligeledes komponerer han en del værker og hans Abscheid<br />
vom Leser er skrevet til et digt af den tyske digter Friedrich<br />
Schiller i en senromantisk Richard Strauss inspireret harmonik<br />
og stil. Værket lægger sig op ad karakteren i Schuberts op. 17<br />
og er komponeret til at blive opført sammen med dette værk,<br />
skrevet til og uropført af New York Polyphony i 2009.<br />
Vestergade 84 · 7700 <strong>Thisted</strong> · Tlf. 9792 2700<br />
Preben Nørgaard Christensen<br />
PH 2/1<br />
Stammekrone<br />
Oplev Opel Astra hos:<br />
<strong>Thisted</strong> Vestervig Holstebro<br />
Hjulmagervej 2-6 2 Håndværkervej 1 Lundholmvej 9-11 9 11<br />
7700 <strong>Thisted</strong> 7770 Vestervig 7500 Holstebro<br />
Tlf. 96 17 23 88 Tlf. 97 94 13 88 Tlf. 97 42 39 11 www.thybo-biler.dk<br />
www.thybo biler.dk<br />
25
26<br />
SØNDAG DEN 8.<br />
AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
KETIL CHRISTENSEN, trompet<br />
LARS OLE SCHMIDT, trompet<br />
PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel<br />
Koncertprogram<br />
Marc Antoine Charpentier (1630-1704)<br />
Fanfare af ”Te Deum” for to trompeter og orgel<br />
Arr. Preben N. Christensen (f. 1960)<br />
Jean Thilde (1908-1978)<br />
Sonate over temaer af Vivaldi for to trompeter og orgel<br />
(1972)<br />
Allegro<br />
Moderato. Tempo di Minuetto non troppo<br />
Adagio<br />
Gigue. Allegro<br />
Johann Sebastian Bach (1685-1750)<br />
Toccata og fuga i d-mol BWV 565<br />
Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />
Koncert i As-dur op. 5 nr. 1, for to trompeter og orgel<br />
(1738)<br />
Transskription af Sonate op. 5 nr. 1, for to violiner og continuo,<br />
Arr. Jean Thilde<br />
Andante<br />
Allegro<br />
Larghetto<br />
Allegro
Percy Whitlock (1903-1946)<br />
Af ”Four Extemporizations” for orgel<br />
“Fidelis”<br />
Thorvald Hansen (1843-1915)<br />
Romance og Scherzo for trompet og orgel<br />
Poco andante<br />
Allegro<br />
Georg Friedrich Händel (1685-1759)<br />
The arrival of the Queen of Sheba af oratoriet Solomon<br />
HWV 67 arr. for trompet og orgel<br />
Charles-Marie Widor (1844-1937)<br />
Af Orgelsymfoni Op. 42 Nr. 5 i f-mol (1880)<br />
Toccata - Allegro<br />
Anonym<br />
Gloria in excelsis Deo for trompet og orgel (1989)<br />
Arr. Preben N. Christensen<br />
(f. 1960)<br />
Noel Rawsthorne (f. 1929)<br />
Hornpipe Humoresque (1995)<br />
Joseph Horovitz (f. 1926)<br />
Concertino Classico, for to trompeter og orgel (1985)<br />
Con brio<br />
Larghetto<br />
Allegro rustico<br />
DESIGN<br />
KOMMUNIKATION<br />
INTERNET<br />
GrafiskHus<br />
Skovgade 20 | 7700 <strong>Thisted</strong><br />
Tlf. 97 92 41 00 | www.grafiskhus.dk<br />
27
28<br />
Trioen havde sin debut i <strong>Thisted</strong> kirke i 1989 og har siden da<br />
medvirket hvert år i sommerkoncertrækken i <strong>Thisted</strong> kirke.<br />
Endvidere har trioen lavet et stort antal koncerter i ind- og<br />
udland, samt foretaget adskillige CD-indspilninger.<br />
Ketil Christensen er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium<br />
og hos Maurice André i Paris, og har siden sit<br />
19. år været solotrompetist i Det Kgl. Kapel.<br />
Lars Ole Schmidt har studeret på Nordjysk musikkonservatorium<br />
hos Anton Hansen, og endvidere hos bl.a. Martin<br />
Schuster, Ketil Christensen og Søren Emtoft. Han har siden<br />
maj 1995 været ansat som solotrompetist i Prinsens Livregiments<br />
musikkorps i Viborg.<br />
Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist<br />
og kantor ved <strong>Thisted</strong> kirke. Han er uddannet på Nordjysk<br />
musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard<br />
og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående<br />
studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre<br />
Cogen, Paris.<br />
Den franske komponist Marc Antoine Charpentier studerede<br />
i Rom hos Carissimi. Efter sin tilbagekomst til Paris blev han<br />
Molières musikalske medarbejder. I 1673 blev han kapelmester<br />
ved Jesuitterkollegiet og ved Sainte-Chapelle. Hans produktion<br />
omfatter operaer, scenemusik men sin største indsats gjorde<br />
han på kirkemusikkens område, omfattende oratorier, messer,<br />
motetter, psalmer og et Te Deum. Fra dette stammer ”Fanfare”,<br />
der er blevet kendt som ”Eurovisionsfanfaren”.<br />
Den franske komponist og arrangør Jean Thilde har sammen<br />
med den verdensberømte trompetist Maurice André været<br />
medvirkende til ikke blot at gøre trompeten anerkendt som<br />
soloinstrument, men også i høj grad til at forøge repertoiret<br />
for instrumentet. Thildes fornemme arrangementer for trompet<br />
og orgel/klaver/orkester er nu standardrepertoire blandt<br />
trompetister verden over. Thilde bidrog også med en række<br />
kompositioner for trompeten, og i hans Sonate for to trompeter<br />
og orgel viser Thilde sin store begavelse for at skrive for<br />
instrumentet. Sonaten bygger på temaer af Vivaldi, og er tilegnet<br />
Maurice André og dennes søn Lionel.<br />
Toccata og fuga i d-mol BWV 593 er uden tvivl det mest<br />
kendte værk fra Bach's hånd. Det er et ungdomsværk, sandsynligvis<br />
skrevet i hans tid i Arnstadt eller Mühlhausen (1706-<br />
1708). Det vides ikke om berømmelsen skyldes Stokowskij's<br />
arrangement af værket for orkester, eller det faktum at det i<br />
mange år var stort set det eneste orgelværk af Bach man fandt<br />
på organisternes koncertprogrammer, således værket fik tilnavnet<br />
“Den epidemiske toccata”. Dette til trods er det et<br />
fremragende værk der er et tydeligt eksempel på den såkaldte<br />
”Nordtyske skole”, der bl.a. kendetegnes ved de mange frie<br />
improvisatoriske “toccata-afsnit”, med passagespil og arpeggiotreklange<br />
der giver værket et vist virtuost snit. Fuga-temaet<br />
bygger over et orgelpunkt, hvorfra en nedadgående bevægelse
udvikler sig, og igen bevæger sig tilbage til udgangspunktet.<br />
Værket slutter tro mod føromtalte stil, med en tilbagevenden<br />
af toccataelementer.<br />
Georg Friedrich Händel blev født i 1685 i Halle i Tyskland og<br />
arbejdede sine første 26 år som komponist, cembalist, organist<br />
og violinist her, men i 1710 rejste han til England, hvor han<br />
opnåede stor succes med sine operaer. I 1726 blev han engelsk<br />
statsborger, og efter et økonomisk og fysisk sammenbrud,<br />
vendte han sig mod oratoriet der skulle gøre ham endnu mere<br />
kendt og elsket, her kan nævnes ”Saul” (1739), ”Messias” (1742)<br />
og ”Judas Maccabaeus” (1747).<br />
Händels produktion er enorm indenfor næsten alle tidens<br />
genrer, og i denne produktion indgår syv sonater for to violiner<br />
Op. 5 (1738). Baroktidens praksis tillod at komponisternes<br />
værker ikke kun var skrevet for et specielt instrument, men<br />
udmærket kunne opføres af de for komponisten/dirigenten<br />
tilgængelige instrumentalister. Derfor er det helt i pagt med<br />
baroktidens praksis, når solostemmerne i As- dur koncerten<br />
fremføres af de to trompetsolister.<br />
Percy Whitlock startede sin karriere som kordreng ved Rochester<br />
Cathedral. Han fattede interesse for kirkemusik og kom<br />
ind på Royal College of Music, hvor han studerede orgel hos<br />
Henry G. Ley og komposition hos den navnkundige Ralph<br />
Vaughan Williams fra 1920-24. Efter forskellige ansættelser<br />
flyttede han til Bournemouth, hvor han i 1932, ved siden af en<br />
ansættelse som organist ved St Stephans Church, blev udnævnt<br />
som ”Rådhusorganist” ved ”The Municipal Pavilion”; her skulle<br />
han mestre både de ”tunge” klassikere og den ”lette” dansemusik.<br />
”Four Extemporizations for Organ” viser Whitlock som<br />
en komponist med kraftig inspiration fra den romantiske<br />
harmonik, men med hans egen helt personlige stil. Herfra<br />
høres den smukke inderlige bøn ”Fidelis”.<br />
Thorvald Hansen var solotrompetist i Det Kgl. Kapel. Han<br />
var en alsidig musiker, der også virkede som dirigent, organist<br />
og komponist, mest for sit eget instrument. Romance og<br />
Scherzo er oprindeligt skrevet for trompet og klaver, men<br />
fremføres i aften med orgelakkompagnement.<br />
Charles-Marie Widor blev født i Lyon af ungarsk slægt, som<br />
søn af en organist, barnebarn af en orgelbygger fra Alsace, en<br />
af Rossini's sidste kompositionselever og som orgelelev af<br />
Jacques-Nicolas Lemmens. Han blev hermed en musiker der<br />
var ekstraordinært bredt orienteret idet han var uddannet som<br />
komponist, underviser, dirigent, musikanmelder, forlægger og<br />
tolk. Gennem sin stilling som leder af Pariserkonservatoriet<br />
formåede han at videregive orgelteknikken som han lærte hos<br />
Lemmens, hvilket betød et utroligt løft for det franske orgelspil,<br />
og førte orgelteknikken tilbage til tidligere tiders højder. Widors<br />
vigtigste værker er hans ti orgelsymfonier. Han udtalte<br />
”Det moderne orgels essens er symfonisk. Det er nødvendigt med<br />
et nyt tonesprog til dette nye instrument, et nyt ideal…” Hans<br />
første otte symfonier op. 42 blev alle komponeret kort efter<br />
han blev udnævnt til organist ved Saint-Sulpice i Paris, mellem<br />
29
30<br />
1872-1890. Fra hans 10 symfonier er det mest kendte og elskede<br />
værk nok den sidste sats, toccataen, fra den 5. orgelsymfoni.<br />
Gloria in excelsis Deo er en række variationer over den engelske<br />
carol “Angels from the realms of glory”, arrangeret for<br />
to trompeter og orgel af Preben Nørgaard Christensen.<br />
Noel Rawsthorne var organist ved Liverpool Anglican Cathedral<br />
og har som komponist og redaktør bidraget med en fornyelse<br />
af repertoiret for orgel. Hans Hornpipe Humoresque<br />
fra 1995, sender en venlig hilsen til populære værker af Bach,<br />
Vivaldi, Arne og til stemningen ved Den sidste Promenadekoncert<br />
i Royal Albert Hall i London.<br />
Joseph Horovitz er født i Wien 1926, men i 1938 immigrerede<br />
hans familie til England. Her virker Horovitz som dirigent,<br />
komponist og professor i komposition på Royal College of<br />
Music, i London. Han har skrevet orkesterværker, balletter,<br />
operaer og kammermusik, og i 1970 vaktes hans interesse for<br />
messinginstrumenter. Det har bl.a. resulteret i en Sinfonietta<br />
for Brass Band (1971), en Euphoniumkoncert (1972), ”Ballet<br />
for Brass Band” og oratoriet “Samson” for kor og Brass Band<br />
(1977). I 1985 hvor man fejrede 300 året for de tre store barokkomponister<br />
Bach, Händel og Scarlatti, fik Horovitz bestilling<br />
på et værk for Brass Band af Hjørring Blæseorkester. Det blev<br />
til “Concertino Classico” for to cornetter og Brass Band, en<br />
koncert i tre satser - to dansante ydersatser, der omkranser en<br />
smuk inderlig larghetto. Concertino Classico tager udgangs-<br />
punkt i baroktidens mest fremherskende koncertform, concerto<br />
grossoen. Her afløses concertino gruppen (sologruppen)<br />
af ripieno gruppens (tutti orkester) kontrasterende mellemspil.<br />
Koncerten benytter sig ligeledes af mange af barokmusikkens<br />
karakteristika, iklædt Horovitz's eget herlige, finurlige tonesprog.<br />
Preben Nørgaard Christensen
ONSDAG DEN 11.<br />
AUGUST <strong>2010</strong> KL. 19.30<br />
KAMMERKORET CAMERATA<br />
Martin Nagashima Toft, dirigent<br />
Koncertprogram<br />
Benjamin Britten (1913-1976)<br />
Five Flower Songs (1950)<br />
1. To Daffodils<br />
2. The Succession of the Four Sweet Months<br />
3. Marsh Flowers<br />
4. The Evening Primrose<br />
5. Ballad of Green Broom<br />
Rued Langgaard (1893-1952)<br />
Tre rosengårdsviser (1919)<br />
1. Vel må jeg kysse dig, hjertenskær<br />
2. Bag muren sidde de roser små<br />
3. Træt<br />
Eric Whitacre (f. 1970)<br />
Uddrag af Flower Songs (1991-92/rev. 2001)<br />
1. Go, Lovely Rose<br />
2. With a Lily in Your Hand<br />
Per Nørgård (f. 1932)<br />
To H.C. Andersen poesier (2004)<br />
1. Lysets fædreland<br />
2. Løft mig kun bort<br />
Programmet afrundes med uddrag af den danske og svenske<br />
sangskat, som annonceres ved koncerten.<br />
31
32<br />
Årets sommerkoncertrække afsluttes af Kammerkoret CAME-<br />
RATA der blev grundlagt i 1965 og er i dag et af Danmarks<br />
førende kammerkor. Koret er et professionelt arbejdende<br />
amatørkor bestående af ca. 25 rutinerede sangere under ledelse<br />
af den unge dirigent Martin Nagashima Toft.<br />
Korets repertoire spænder vidt fra kirkemusik til underholdningsmusik,<br />
men med et kernerepertoire bestående af primært<br />
vesteuropæisk a cappella musik. CAMERATA giver mange<br />
koncerter og turnerer ofte i både ind- og udland. De seneste<br />
år har koret således turneret i bl.a. Chile, Brasilien, Italien,<br />
Estland, England, Australien og Canada.<br />
CAMERATA har igennem årene indspillet utallige cd’er med<br />
musik af blandt andre Carl Nielsen, Vagn Holmboe og Poul<br />
Ruders, en række cd’er med musik til tekster af danske digtere<br />
og ikke mindst Händels Messias, der vandt prisen for bedste<br />
klassiske udgivelse ved Dansk Grammy i 1999.<br />
I september 2006 modtog CAMERATA Den Europæiske<br />
Korpris, overrakt af Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen, og i 2008<br />
vandt koret 1. prisen ved årets Holmboe-konkurrence.<br />
Benjamin Britten betragtes som værende den førende britiske<br />
komponist fra det 20 århundrede, hvor hans operaer og vokalmusikken<br />
står i centrum af hans produktion. Five Flower<br />
Songs er komponeret i 1950, dedikeret til Leonard and Dorothy<br />
Elmhirst på deres sølvbryllupsdag 3. april 1950. Ifølge Britten<br />
blev blomstertemaet valgt idet sølvbrudeparret var ivrige botanikere.<br />
To Daffodils har tekst af Robert Herrick, Nr. 2 The<br />
Succession of the Four Sweet Months har ligeledes tekst af<br />
Robert Herrick, Nr. 3 Marsh Flowers har tekst af George<br />
Crabbe, Nr. 4 The Evening Primrose har tekst af John Clare,<br />
og teksten til Nr. 5 Ballad of Green Broom stammer fra en<br />
anonym kilde.<br />
Rued Langgaard udgør et kapitel for sig i dansk musiks historie.<br />
Han var en enegænger, en visionær og kompromisløs<br />
idealist i spændingsfeltet mellem romantik og modernisme.<br />
Som ganske ung kunne han skabe værker, der pegede 50 år<br />
frem i tiden - og i en moden alder skrev han musik, der lød<br />
mindst 50 år forsinket. Bag dette paradoks ligger en tragisk<br />
kunstnerskæbne, for Langgaard satte alt på spil for musikkens<br />
skyld, men blev mod sin vilje fastlåst i periferien af det danske<br />
kunstmiljø. Han fik ingen poster af betydning i musiklivet,<br />
modtog ingen værkbestillinger og havde ingen elever. Kun<br />
halvdelen af hans værker blev opført mens han levede, de<br />
fleste kun én gang - og næsten altid med ham selv som musiker<br />
eller dirigent. I 1940 opnåede Langgaard at blive udnævnt<br />
til domorganist i Ribe, hvor han levede resten af sit liv, og i de<br />
seneste 30 år har man fået øjnene op for Langgaards musik,<br />
således hans fremragende værker får den opmærksomhed de<br />
fortjener. Tre rosengårdsviser er komponeret i 1919 til tekster<br />
af Thor Lange.<br />
Den amerikanske dirigent og komponist Eric Whitacre er<br />
uddannet bl.a. på Juliard School of Music i New York og er på<br />
kort tid blevet en af de mest anerkendte komponister i sin<br />
generation. Hans værker er blevet fast repertoire på seriøse
kors repertoire over hele verden. Af hans Three Flower Songs<br />
komponeret i 1991-92 og revideret i 2001 høres i aften de to<br />
første satser.<br />
+<br />
bevidsthed i det nye årtusinde vil være i stand til at forstå rækkevidden<br />
af Nørgårds musik”. I 1996 modtog han Leonie Son-<br />
Personlig<br />
nings store musikpris.<br />
I To H. C. Andersen poesier har Per Nørgård komponeret<br />
Per Nørgård komponerede allerede som barn. På Det Kgl. musik til de to digte “Lysets Fædreland” og “Løft mig kun bort”<br />
rådgivning<br />
Danske Musikkonservatorium studerede han hos Vagn Holm- af H.C. Andersen.<br />
boe og Finn Høffding. Efter endt uddannelse var han på studieophold<br />
i Paris hos Nadja Boulanger. Per Nørgård har<br />
Preben Nørgaard Christensen<br />
skrevet orkestermusik, kammermusik, opera, balletmusik,<br />
korsange og meget andet. I 1960’erne og 70’erne udforskede<br />
han sin såkaldte ”uendelighedsrække”, som han har anvendt<br />
til at skabe hierarkisk opbygget musik, hvor et begyndelsesinterval<br />
ved en symmetrisk spejling opad Kom og nedad ind danner til os og hør, hvor meget du kan få<br />
stadig nye intervaller i en proces, der kan fortsættes i det uendelige.<br />
Dette princip findes i værker som for ”Ind 0 i den kroner, gyldne hvis du klarer det meste selv<br />
skærm”, samt i 2. og 3. symfoni.<br />
<strong>–</strong> eller klik ind på danskebank.dk<br />
I slutningen af 1970’erne blev han meget inspireret af den<br />
schizofrene schweiziske kunstner Adolf Wölfli, hvis historie<br />
indgår i flere af hans værker, først og fremmest i ”Det gud-<br />
KONPAP A/S<br />
dommelige Tivoli”. Mange af Per Nørgårds <strong>Thisted</strong> symfonier er Afdeling<br />
bestilt<br />
og uropført af Radiosymfoniorkestret.<br />
Tlf. 9619 4000 . www.konpap.dk<br />
Per Nørgård hører til blandt de mest toneangivende Telefon danske 45 12 00 80<br />
komponister. Ikke blot pga hans musiks originalitet og udtrykskraft<br />
, men også pga den indflydelse, han som lærer (fra<br />
1987 til 1995 var han professor i komposition ved Det jyske<br />
Musikkonservatorium) har haft på de yngre generationer af<br />
danske komponister. Sergiu Celibidache, tidligere Musikprismodtager,<br />
har om Nørgårds musik udtrykt: ”Først en ny tids<br />
33
34<br />
<strong>Thisted</strong> <strong>Kirke</strong>s Drenge-Mandskor<br />
Koret møder Kronprins Frederik<br />
foran Frederikskirken i Sydney<br />
Koret foran Sydney Operaen, hvor der blev givet koncert som led i korets Australienturné i efteråret 2009. Den officielle koruniform er faldet....
Fredag den 13. august kl. 19.30:<br />
Thy Masterclass, elever og lærere<br />
Onsdag den 1. september kl. 19.30:<br />
Tyske og Franske værker for orgel, koncert nr. 1<br />
Svend Ole Kombak, <strong>Thisted</strong>, orgel<br />
Onsdag den 8. september kl. 19.30:<br />
Tyske og Franske værker for orgel,<br />
Preben Nørgaard Christensen, <strong>Thisted</strong>, orgel.<br />
Koncertoversigt <strong>–</strong> efterår <strong>2010</strong><br />
Søndag den 7. november kl. 16.00:<br />
Evensong efter engelsk tradition <strong>Thisted</strong> kirkes drengemandskor,<br />
Svend Ole Kombak, orgel, Preben Nørgaard<br />
Christensen, dirigent. Den tjenestegørende præst, liturg.<br />
Søndag den 5. december kl. 19.30:<br />
Nordvestkoret, Henrik Svane, dirigent, Preben Nørgaard<br />
Christensen, orgel.<br />
Søndag den 12. december kl. 19.30:<br />
Julemusikandagt ved <strong>Thisted</strong> folkekor, den tjenestegørende<br />
sognepræst, Svend Ole Kombak, orgel.<br />
Lørdag den 18. december kl 19.30:<br />
Händel: Messias.<br />
Aalborg Symfoniorkester, <strong>Thisted</strong> kirkes Drenge-<br />
Mandskor Entré.<br />
Mandag den 20. december kl. 16.30:<br />
En halvtimes orgelandagt som forberedelse til julen. Ved orglet:<br />
Preben Nørgaard Christensen.<br />
Tirsdag den 21. december kl. 16.30:<br />
En halvtimes orgelandagt som<br />
forberedelse til julen. Ved orglet: Svend Ole Kombak.<br />
Onsdag den 22. december kl. 19.30:<br />
Engelsk julemusik,<br />
Medlemmer af Aalborg Symfoniorkester, <strong>Thisted</strong> kirkes<br />
Drenge-mandskor, Svend Ole Kombak, orgel, Preben Nørgaard<br />
Christensen, dirigent. Entré.<br />
Søndag den 2. januar 2011 kl. 16.00:<br />
Nytårskoncert, festlige, populære orgelværker.<br />
Ved orglet: Preben Nørgaard Christensen.<br />
35
H O V E D O R G L E T I T H I S T E D K I R K E<br />
Bygget 1972 af TH. FROBENIUS & SØNNER, KGS. LYNGBY, ombygget, omintoneret og udvidet i 1997 af MARCUSSEN & SØN, ÅBENRÅ<br />
46 stemmer Sløjfevindlader Mekanisk spilletraktur Elektrisk registratur<br />
Hovedværk: Brystværk: Svelleværk: Pedal:<br />
1. Quintatøn 16' 1. Gedakt 8' 1. Spidsfløjte 8' 1. Principal 16'<br />
2. Principal 8' 2. Quintatøn 8' 2. Gamba 8' 2. Subbas 16'<br />
3. Rørfløjte 8' 3. Rørfløjte 4' 3. Celeste 8' 3. Oktav 8'<br />
4. Oktav 4' 4. Principal 2' 4. Principal 4' 4. Gedakt 8'<br />
5. Nathorn 4' 5. Kobbelfløjte 2' 5. Fløjte 4' 5. Oktav 4'<br />
6. Quint 2 2/3' 6. Quint 1 1/3' 6. Quint 2 2/3' 6. Sivfløjte 4'<br />
7. Oktav 2' 7. Oktav 1' 7. Gemshorn 2' 7. Rørfløjte 2'<br />
8. Quartian 1 1/3' - 1' 8. Scharf II 8. Terts 1 3/5' 8. Mixtur V<br />
9. Mixtur VI 9. Krumhorn 8' 9. Sivfløjte 1' 9. Fagot 32'<br />
10. Cornet III Tremulant 10. Mixtur IV 10. Basun 16'<br />
11. Trompet 8' 11. Dulcian 16' 11. Trompet 8'<br />
12. Trompette Harmonique 8' 12. Skalmeje 4'<br />
13. Obo 8'<br />
14. Trompet 4'<br />
Tremulant<br />
Koblinger:<br />
Hovedværk + Brystværk Registrerings Hjælpemidler:<br />
Hovedværk + Svelleværk Elektronisk setzer kombinations system med 8000 kombinationer<br />
Brystværk + Svelleværk (Jens Langvad system). Registerlås.<br />
Svelleværk + Svelleværk 16' (går igennem ved kobling til HV og BV)<br />
Pedal + Hovedværk<br />
Pedal + Brystværk<br />
Pedal + Svelleværk<br />
Svelleværket har 2 af hinanden uafhængige sveller, henholdsvis mod <strong>Kirke</strong>rummet og i selve Tårnrummet. Brystværket har trinbetjente låger. Rokokofacaden er fra 1768. Udformningen<br />
af de nye orgelhuse er sket i samarbejde med arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, <strong>Thisted</strong>. Den gamle facades restaurering og orglets farvelægning er udført af konservator Rosing Holm, Aalborg.<br />
K O R O R G L E T I T H I S T E D K I R K E<br />
Bygget 1969 af KLAUS BECKER, KUPFERMÜHLE BEI HAMBURG<br />
3 stemmer Sløjfevindlade Mekanisk spilletraktur Mekanisk registratur<br />
Manual: 1. Gedackt 8' 2. Rohrflöte 4' 3. Gemshorn 2'<br />
Orglet er opstillet i <strong>Thisted</strong> kirke i Maj 1994.