Cerebral Parese med nye øjne 2 - Spastikerforeningen

BILAG B
BILAG B:
40 NY CP
Historien om Adam
Abigail Golomb, MD,
Child Psychiatrist and Psychoanalyst
Director of Infant Psychiatry at the Tel Aviv Mental Health Center
Adam blev diagnosticeret med cerebral parese - opstået før fødslen. Der
havde ikke været problemer under svangerskabet eller i selve fødselsforløbet.
Det var dog blevet noteret, at „der var noget galt“ med hans højre side
– specielt det højre ben.
Adams forældre var begge veluddannede udearbejdende mennesker på
højt niveau. Moderen som advokat og faderen som forretningsmand. De
havde en normal, rask datter, der var fi re år, da Adam blev født. Faderen
følte sig stærkt knyttet til navnlig en af sine søstre, medens moderen ikke
havde søskende. Alle fi re bedsteforældre var stadig en aktiv del af familien,
da Adam blev født, og havde da også fulgt med i det første barns udvikling,
dog uden at have været direkte involveret i børnepasning og opdragelse.
Familien var privilegeret og havde fast hjælp udefra i dagligdagen.
Det havde været et godt og lykkeligt ægteskab og de kompromisser, der
havde været nødvendige omkring det at have en datter og samtidigt passe
to krævende job, havde været få, og man var nået frem til dem i enighed.
I virkeligheden havde der ikke været reelle problemer, før Adam blev født.
Forældrene havde arbejdet hårdt for at opnå det de gerne ville, og det
havde de så fået - sådan nærmest som en selvfølge.
Deres holdning til Adam afspejlede helt igennem denne selvfølgelighed.
Der var ikke umiddelbart nogen tegn på chok eller depression over det
med Adam. Man koncentrerede sig indædt om at fi nde frem til de bedste
læger, der vidste noget om cerebral parese, og man havde oven i købet søgt
kortvarig psykologbistand for på bedste måde at kunne forklare Adams
handicap til den raske søster. Sagt ganske kort: – de klarede den virkelig.
Og de gik målbevidst efter løsninger.
Hospitalet de var knyttet til var efter deres opfattelse særdeles professionelt,
når det gjaldt cerebral parese og indsatsen i forhold til Adams behandling,
der hidtil mest havde omfattet fysioterapi og seneforlængelser. Alligevel
tog de tre måneder til USA for at se, om man ikke dér kunne få bedre operationer,
og de blev ved med at opretholde kontakten til det amerikanske