Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
♥Du er alligevel min (s)kat<br />
Af Lise Thorsen<br />
I lang tid boede der kun en enkelt kat<br />
på matriklen. Og som andre enebørn<br />
fik han masser af opmærksomhed,<br />
grænsende til det pylrende. Det er der<br />
jo ikke nogen, der har godt af. Hverken<br />
børn eller katte. Så han udviklede sig<br />
langsomt, men sikkert til en forkælet<br />
hustyran. Og tyranniet indskrænkede<br />
sig ikke kun til eget matrikelnummer,<br />
men bredte sig et godt stykke ud over<br />
de omkringliggende parceller. Og derfor<br />
listede alle katte i nabolaget langt uden<br />
om kattens område, for de vidste, han<br />
slog en proper pote.<br />
Alt åndede således fred og idyl, så længe<br />
katten fik sin vilje. Men en dag kiggede<br />
jeg nærmere på ham og tænkte at han,<br />
da egentlig var ved at blive en midaldrende<br />
herre. Der var ikke meget spræl i<br />
ham mere, selv om han dog stadig var<br />
en kat i sin bedste alder. Han vil nok<br />
ha’ godt af selskab, tænkte jeg. Lidt<br />
24 <strong>Kattens</strong> <strong>Værn</strong> • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk<br />
”Du er alligevel min (s)kat” er en klumme, hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage<br />
med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.<br />
Den gamle hustyran<br />
Lidt ungdom i huset for at muntre<br />
den gamle kat op? Glem det...<br />
ungdom i huset til at muntre sig lidt op.<br />
Som sagt så gjort – en kollega havde en<br />
killing, der manglede et godt hjem, og<br />
så flyttede den ind. En nuttet lille sag,<br />
syntes alle. Undtagen den gamle kat.<br />
Den rasede og hvæsede og spruttede<br />
uafbrudt. Hverken smiger eller trusler<br />
hjalp... Overhovedet.<br />
Den stakkels killing forskansede sig bag<br />
et skab og nægtede at komme ud. Så<br />
efter tre dages ly bag skabet måtte den<br />
retur til sin kattemor. Hvad kattemor<br />
mente om det arrangement, ved jeg<br />
ikke. Men killingen selv var synlig lettet<br />
over at komme hjem i sikkerhed. Og<br />
den gamle kat – ja, han lagde sig veltilfreds<br />
i sit sofahjørne. Krisen var overstået<br />
for denne gang.<br />
Men et par år efter var den gal igen. Nu<br />
var der ikke bare en, men to killinger,<br />
der manglede et godt hjem. Det skal<br />
nok gå denne gang, tænkte jeg. Det var<br />
nok bare den første killing, der var en<br />
kylling. Jeg har jo prøvet det med at<br />
føre katte sammen mange gange før, og<br />
det er altid endt godt. Desuden er den<br />
gamle kat blevet endnu ældre og gider<br />
nok ikke hidse sig så meget op mere.<br />
Han ender med at blive glad for lidt<br />
selskab, gør han. NOT. Han har hadet<br />
de to siden dag ét. Det tog ÅR med<br />
fronter, der rykkede frem og tilbage,<br />
og så store mængder af diplomati og<br />
forhandlinger, at jeg ville kunne løse<br />
konflikten i Mellemøsten, hvis det sku’<br />
være. De kan bare ringe der nede fra. Jeg<br />
har erfaringen.<br />
I dag har han lige akkurat accepteret, at<br />
de to andre også bor der. Men for det<br />
meste lader han, som om de ikke eksisterer.<br />
Og de to unge går stadig i en stor<br />
bue uden om den gamle. For selv om<br />
de kunne banke ham med den ene pote<br />
bundet på ryggen, falder det dem ikke<br />
ind. Det kan godt være han er gammel<br />
og gigtplaget. Men det er stadig ham,<br />
der bestemmer.
Change language