Ann Wåt Katteasyl - Kattens Værn

Ann så venligt på fuldmægtigen
– men vendte sig i døren og
råbte ”PJATRØW!”
”æ whol” troppede Ann op på kontoret
hos den nye dommer, der endnu ikke
kendte byens borgere på Anes niveau.
Ann overhørte kontordamens forsøg på
at skåne dommeren for Ann´s visit ved at
forklare, at dommeren ikke var tilstede.
Ann fortsatte imidlertid ind på dommerens
kontor og bad ham ”sæj nå´t til den
tøs”! Dommeren skyndte sig at henvise
til fuldmægtigen i kontoret ved siden af.
Fuldmægtigen – der kendte Ann – hørte
venligt på hendes klage og spurgte så, om
det var en hankat eller en hunkat. ”Det æ´
en HUNKAT”. Fuldmægtigen slog op i en
tyk bog og meddelte så Ann, at når det var
en hunkat måtte man gerne skære halen
af den!
Ann så venligt på fuldmægtigen – men
vendte sig i døren og råbte ”PJATRØW!”
Men her sluttede Ann´s kamp for den
stakkels afhalede kat ikke. Kort tid efter
hørte hun, at statsminister Thorvald Stauning
skulle tale ved et møde i Herning,
og da en statsminister dengang ikke havde
livvagter, løb hun efter ham, trak den høje
mand i frakkeskøderne og fremførte højlydt
sin anklage mod denne Dres for den
undrende statsminister. Ann viftede med
en afvisende skrivelse i sagen fra Amtet,
og Stauning lovede at tage sagen med
hjem til København.
Der gik en tid; en sag af denne karakter
tages jo alvorligt så højt i samfundet, og
en skønne dag meddeltes det fra Justitsministeriet,
”at man kun kunne behandle
sagen, hvis der fremkom nye oplysninger”.
Fotos venligt stillet til rådighed af
Herning Egnsarkiv.
Nu kunne Ann jo både ”lø´es å skryw”, så
nu henvendte hun sig til den nystartede
forening, ”Kattens Værn” i København.
Der kom et pænt svar og en tak for Anes
store indsats for dyrene, men også en formodning
om, at den stakkels mis muligvis
havde været for tæt på toget på banen til
Skjern, der var tæt på Ann´s bolig i ”Lynghuset”.
Så opgav Ann.
Ane endte sine dage som beboer på De
Gamles Hjem i Herning. Hun ville en
tidlig morgen i januar 1944 ned i viktualiekælderen
for at smøre sig en rundtenom
- men faldt på trappen og blev fundet død
da køkkenpersonalet mødte.
Et langt og sælsomt liv var slut, men forinden
havde Ane da nået at opsøge Kong
Christian X på Amalienborg i sutsko for at
fremlægge én af sine mange klager over de
uretfærdige forhold, der rådede i Herning.
Om rejserne til Hovedstaden og mange
andre begivenheder, der gjorde Ane Pedersen
Vorret landskendt, kan man læse meget
mere i H P Hansens bog: ”Fra Gamle
Dage”, hvor Ann Wåt´s Saga er genoptrykt.
Jeg ser Ane som et godt menneske,
der blev hånet af gadedrenge og nedgjort
af myndighedspersonerne – men alligevel
bevarede sin værdighed på sin egen måde.
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
21