Ann Wåt Katteasyl - Kattens Værn

More documents

Recommendations

Info

Et hundeliv? Af Tine Boye Nielsen Vi havde nogle dage forinden indfanget en lille meget tynd grå kat, der en tid havde opholdt sig ved vores garage. De første gange vi prøvede at nærme os hende, løb hun skræmt og forvildet over vejen. Den første, der kunne komme i nærheden af hende, var min 4-årige datter, som katten (som vi nu kalder Misser) strøg sig kælent op ad og gerne ville kæles af. Vi blev enige om at indfange hende, af frygt for at vi 14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk For ca. 3 uger siden, var jeg første gang i kontakt med katteinspektør Helle Nielsen fra Kattens Værn. skulle finde hende kørt over ude foran vores indkørsel, og så selvfølgelig fordi det ikke er til at holde ud at se sådan en lille og tynd kat, som ingen tog sig af. Vi ”indlogerede” hende på vores badeværelse og tog så herefter, gennem kommunen, kontakt til Kattens Værn. Jeg blev ringet op af Helle, som er rigtig sød og hjælpsom, en sen fredag eftermiddag. Vi blev enige om, at hun skulle kigge forbi, da hun ville være i vores område om mandagen, og at vi så selvfølgelig skulle fodre Misser henover weekenden. Mandag formiddag, hvor Helle er hos os, og sammen med vores morfar får fundet Misser, der havde gemt sig godt i et af vores sengeborde, taler jeg med hende om, hvad det indebærer at beholde Misser: Misser tænker: Ham der er stor og stærk og kan passe på mig.
Neutralisering og øremærkning. Vi var selvfølgelig over weekenden blevet rigtig glade for Misser, der viste sig at være en rigtig sød og kælen killing, og vi ville gerne beholde hende, men vi var jo bekymede og ville gerne have tjekket, om hun var rask, inden vi ”tillod” os at blive alt for glade for hende. Helles første reaktion var: Jamen hvad med katten og hunden? Vi har nemlig en stor brun labrador på 6 år som hedder Samson. Han har en gang for nogle år siden følt hvad en kat kan, når den bliver sur og/eller skræmt, og det har han ALDRIG glemt. Men han er heldigvis ikke blevet bidsk overfor katte, blot lidt forsigtig. Og det er så noget af det rigtig kære i denne historie, for i løbet af weekenden er vi selvfølgelig mange gange inde og kæle med katten og på et tidspunkt opdager jeg, at døren ikke er lukket ind til Missers lille, nye, sikre rum og jeg kan fornemme at Samson er derinde. Pu-ha tænker jeg, gad vide om katten er totalt skræmt fra vid og sans nu – men det kæreste syn møder mig da jeg kommer derind: Samson har travlt med at tømme Missers madskål, og midt mellem benene på denne store hund står Misser og kigger op på ham og mjaver. Det ligner næsten kærlighed ved første blik, at Misser tænker: Ham der er stor og stærk og kan passe på mig. Nu her hvor der er gået ca. 14 dage er de stadig rigtig gode venner. Misser har efterhånden indtaget hele huset og fundet de gode gemme- og sovesteder. Den eneste skål Misser vil drikke vand af, er Samsons vandskål, og det får hun selvfølgelig lov til, han venter pænt, til hun er færdig med at drikke. Men hun har til gengæld fundet ud af, at hun ikke synes om, at han spiser hendes mad, så der kan han nu godt få en på snuden, hvis han kommer for tæt på, men så trækker han sig bare tilbage og senere render de rundt om hinanden igen og snuser og nusser. Det er så sjovt at observere sådanne to dyrs adfærd overfor hinanden, selvfølgelig fordi de er glade for hinanden, men at se det ”spil” der foregår mellem dem, det går lige i hjertet. Vi er alle rigtig glade for vores lille nye familiemedlem, og med dette en stor tak til Kattens Værn, specielt Helle, for rigtig god hjælp og vejledning. Mange hilsner fra Misser og hendes familie. Skibskatten Tippi En historie fra det virkelige liv Af Lis Budding ”Tippi vil gerne med ud og sejle. Når vi begynder at pakke vores tasker, mad og hvad vi ellers skal have med om bord, så render hun rundt om benene på os, og snakker meget. Og når der er pakket, og vi skal afsted, så kravler hun (næsten) frivilligt ind i sin transportkasse, for hun vil gerne på søen – ellers er hun yderst reserveret med at ville med nogen steder. Vi havde hende med ombord første gang, da hun var ca. 1 år gammel. Da vi fik hende, havde vi 2 andre katte, der dengang var ca. 8 år gamle, og da de ikke var så søde ved Tippi, kom hun altså med ud at sejle. Senere vænnede de 3 katte sig dog til hinanden, og i de næste ca. 6-7 år var hun ikke med, men blev passet hjemme, sammen med Shiwa og Laban, når vi tog på ferie. Men nu er Shiwa og Laban draget op til Månemandens hus, og vi har kun Tippi tilbage. Derfor hun har igen været med ude at sejle de sidste par år. Og i 2009 var hun med ude 3 uger. Det gik fint, hun kan godt trives med at være med ude at sejle, og på hele turen er hun godt nok hoppet i land nogle få gange, men hun er aldrig gået længere end højst 10 m væk fra båden. Jeg har forsøgt at gå tur med hende, havde en sele og flexiline med, som hun ikke har noget imod at have på. Men selv om jeg bar hende op til en græsplæne omgivet af buske, som fx på Årøsund Havn, så løb hun straks ned til båden igen, når hun blev sat ned. Men så kom vi til Middelfart, en havn med 8-9 broer og plads til ca. 450 både. Da det blev mørkt, hoppede hun over på nabobåden. Den var lukket af, og der var ingen om bord. Men jeg ville ikke have, hun skulle få den dårlige vane med at hoppe om bord på andre både, så jeg hentede hende (under vilde protester). Hun var om bord, da vi gik op for at gøre aftentoilette, inden vi skulle til ro. Men da jeg kom tilbage 5-10 min senere, var hun ikke at finde nogen steder. Vi var ude og kalde, raslede med hendes foderbæger og lyste med en lygte alle vegne i en hel time, uden at se skyggen af hende. Så var vi nødt til at gå til ro, for næste dag skulle jeg til begravelse på Sjælland, og jeg skulle med toget tidligt næste morgen. Kl. 3 om natten, efter hun havde været væk i 5 timer, hørte jeg 2 bump, og der var hun så, sulten og i gang med sit foder. Hold da op, hvor var jeg lettet. Jeg stod op og så, at hun havde været i vandet, hun var drivvåd, møg beskidt på benene og maven og så havde hun slidt sine ulvekløer helt flossede. Men ellers var der ikke noget i vejen med hende. Hun nød, som hun plejer, når hun har været ude i regnvejr, at blive frotteret. HELDIGVIS. Men vi fatter ikke, HVORDAN hun har kunnet finde vores båd igen – for hun må være faldet i vandet og kunne KUN komme op af vandet helt inde ved molen og de store sten der lå der – og vi lå over halvvejs ude ved bro nr. 5. Det var en forskrækkelse, og sikke en glæde da hun kom igen, og jeg er overbevist om, at hun var lige så glad som os. På resten af turen forlod hun slet ikke båden, før vi nåede til Nappedam, vores hjemhavn. Da hoppede hun lige op på broen, og snart efter tilbage igen, og der skulle endda overtalelse til at få hende til at hoppe ind i sin transportkasse, så hun kunne komme med hjem. Så nu er spørgsmålet, om vi skal lade hende gå ud på egen hånd om natten, når vi ferierer med og på vores båd...tør vi det, eller...? Hun kunne jo komme til at hoppe om bord på en anden båd, hvis hun bliver skræmt af andre dyr eller mennesker i havneområdet. Nej, hun må blive om bord om natten, må hun – og det er da heldigvis gået rigtig godt her i 2010 på vores ferietur, hvor vi har oplevet en lidt mindre trodsig og lidt mere forsigtig kat end ellers.” Kærlig hilsen fra Tippi og Lis. Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 15
Page 1 and 2: Medlemsblad for dyreværnsforeninge
Page 3 and 4: 11 kattensvenner Indhold nr. 4 2010
Page 5 and 6: At katten skulle udvises til den vi
Page 7 and 8: NYHED Over 3 gange højere risiko f
Page 9 and 10: Af Lone Scocozza Kapitel 1 Hvis du
Page 11 and 12: Kattens Venner på Roskilde Festiva
Page 13: Kattens Værn på SMS Det er nu ble
Page 17 and 18: Kattens Værn spørgeskema Hjælp o
Page 19 and 20: Madkasse 38,- Praktisk madkasse til
Page 21 and 22: Ann så venligt på fuldmægtigen -
Page 23 and 24: Brevkassen ! Hej Jytte. Tak for din
Page 25 and 26: Juleknas Fotokonkurrence Hvad er de
Page 27 and 28: Lokalafdelinger Internater 1. Katte

Ann Wåt Katteasyl - Kattens Værn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?