7. – 10. kLassE - Louisiana

DRØM OG REVOLUTION
LOUIsIaNa
UNDERVIsNING
7. – 10. kLassE

DRØM OG REVOLUTION
Kan vores drømme bruges til at forandre verden?
Det mener den tyske kunstner Max Ernst. Max
Ernst skaber fantasifulde billedverdener, som ligner
drømme. Han mener, at drømme kan vise vej til nye
verdener og nye måder at tænke på, hvor frihed, leg og
poesi hersker frem for regler og kontrol. Udstillingen
Drøm og Revolution viser Max Ernst kunst. Max Ernst
arbejder med maleri, collage, tegning, grafik og skulptur.
Max Ernst er medlem af en gruppe forfattere og
kunstnere, som kalder sig surrealisterne. Surrealisme
betyder ”overvirkelighed” på fransk. Surrealisterne
vil forene drøm og virkelighed i en ny virkelighed.
Surrealisterne mener, at der er brug for en ny verden og
en ny kunst efter 1. verdenskrig. De vil skabe revolution
med deres kunst!
Surrealismen opstår i starten af det 20 århundrede,
hvor digteren André Breton udgiver Det surrealistiske
manifest (1924). Surrealisterne er inspireret af Sigmund
Freuds teorier om drømmen og det underbevidste. De
opfinder nye automatiske måder at lave kunst på, hvor
det ubevidste og tilfældigheden styrer.
Hvad sker der, når man forlader virkeligheden og
træder ind drømmens verden?
En mand med bowlerhat, frakke skjorte og slips sidder
på knæ. Han har overskæg og halvt lukkede øjne med
lange øjenvipper. Hans krop går i et med den brune mur
og gelænderet i baggrunden. I sine arme holder han
en anden mand, der er grå som en statue af sten. Den
hvide bluse og røde bukser træder frem mod den mørke
baggrund. I højre hjørne har Max Ernst tegnet en mand
med lukkede øjne og et bind om hovedet, som om han
har slået sig. Han er på vej op af en trappe. Går han mon i
søvne? Billedet er mørkt. Er det kun månen, der lyser ?
Når vi drømmer, er vi i en anden verden. I drømmen
kan ting finde sted, som ellers ikke kan lade sig gøre i
virkeligheden. I billedet blander Max Ernst drøm og
virkelighed.
Max Ernst kalder sit billede for Pièta eller revolution
om natten. En pièta er et billede, der forestiller jomfru
Maria med den døde Jesus i skødet. Max Ernst laver
sin egen pièta. En fortolkning kunne være, at billedet
viser Max Ernst far med Max i sine arme. Max Ernst
har et problematisk forhold til sin far, der er katolik
og fordømmer sin søns billeder. Omvendt synes Max
Ernst, at faderen er gammeldags og kæmper for at gøre
tingene på sin egen måde Manden i baggrunden er
måske Sigmund Freud eller den franske poet Guillaume
Apollinaire, som blev såret under 1. verdenskrig.
Spørgsmål
· Beskriv stemningen i billedet !
· Hvordan afspejler billedet forholdet mellem far og søn ?
· Hvorfor heder billedet også Revolutionen om natten ?
Udstillingen Drøm og Revolution viser Max Ernsts collager,
malerier, skulpturer, grafik og tegninger. Den er opdelt
efter fire perioder i hans liv; Dada-årene i Köln (1891-1922),
surrealist-perioden i Frankrig (1921-1941), årene i eksil i
USA (1941-53) og fra han vender tilbage til Europa igen til
hans død (1953-1976).
Spørgsmål
· Find værket Drøm og Revolution på udstillingen.
Hvordan passer titlen til billedet?
Pietà ou la révolution la nuit, 1923
Pieta eller revolution om natten
Olie på lærred, 116 x 89 cm
Tate, indkøbt 1987

cOLLaGEN OG aNDRE TEkNIkkER
En nøgen kvindekrop står i et rum med hvide vægge
og et brunt trægulv. Kvinden er hovedløs og har en
rem om sin hals. På hendes lår ser vi ind under huden, til
sener og blodårer. Kvinden står en stor blomsterlignende
knop. Knoppen er udhulet og ligner en valmuefrøkapsel.
To store fugle krydser kvindens krop, en under hendes
arm og en mellem hendes ben. I baggrunden står en
mand og stirrer på kvinden. Hans krop ses både bagfra
og forfra, og udefra og indefra.
Billedet Ordet (Fuglekvinde) er både virkelighed og
fantasi på en gang. Vi kan genkende figurerne fra
virkeligheden, men sammenstillingen af krop, dyr, rum
og plante virker absurd og irrationel. Kvinden krop er
i fokus. Men hvad sker der mellem hende og manden?
Hvorfor er hun på vej op af en blomsterknop? Og hvad
laver fuglene i billedet? Er de symboler på frihed, eller
som Sigmund Freud siger symboler på det mandlige køn?
Max Ernst billede er en collage. Collagen er en teknik,
som Max Ernst bruger til at bringe verdener, der ellers
er adskilt sammen i en ny virkelighed, som minder
om noget, der kan finde sted i en drøm. Max Ernst
finder billederne til sin collager i blade og bøger, f.eks.
i naturvidenskabelige leksikon. Han farver billederne
eller fotograferer dem, så man ikke kan se, at de er
klippet sammen.
I Max Ernst billeder er der ikke én fortolkning. Der
er flere fortællinger til stede på én gang. Max Ernst
vil skabe spændinger i sine billeder. Ved at føje ting
sammen, vi ellers har vænnet os til ikke hører sammen,
vil han skabe ”poetiske gnister” – og fremkalde en
elektrisk spænding.
Spørgsmål
· Giv dit bud på en fortolkning af billedet!
· Skriv et digt ud fra billedet! La parole (femme-oiseau), 1921
Ordet (Fuglekvinde)
Collage og gouache på papir,
18,5 x 10,6 cm
Privateje,
Courtesy Blondeau & associés, Paris

NyE TEkNIkkER
Hvad sker der, når man slipper kontrollen og lader
det tilfældige styre?
Surrealisterne eksperimenterer med nye teknikker,
hvor de lader legen, det spontane og ubevidste styre,
når de skal skrive eller tegne noget. Den kreative teknik
kaldes automatisme. Max Ernst opfinder nye teknikker,
der bygger på tilfældighed. Med teknikkerne skaber
han overraskende mønstre. Han arbejder videre på
mønstrene ud fra de associationer, de vækker.
Max Ernst bruger collagen i mange af sine billeder til
at skabe nye billedverdener, men han opfinder også
andre teknikker. Han udvikler frottagen, hvor han
lægger papir over et materiale med strukturer fx et
bræddegulv, planter, fletværk, bark, tråd eller tørret
farve og gnider ovenpå papiret med blyant eller kridt,
så strukturerne bliver overført til papiret. Frottage
findes også som maleri. Så hedder det grattage. Max
L’évadé, 1925
Den undslupne
Histoire naturelle, blad 30
Frottage, blyant på papir, 26 x43 cm
Moderna Museet, stockholm
Et underligt væsen er undsluppet! Et væsen med et
lille næb, finner og et kæmpestort øje. Er det en fugl,
en fisk eller en fuglefisk? Måske er det en kuffertfisk,
der har pustet sig op, fordi den er blevet bange? Går
man helt tæt på fisken, ser vi at den har fine prikkede og
krakelerede mønstre. Fisken flyder over et landskab eller
et hav. Hvad er det, der ryger i horisonten? Max Ernst
skaber med sin frottage teknik en serie billeder, som han
kalder Naturhistorien. I billederne skaber han underlige
landskaber, objekter og dyr.
Ernst maler på et lærred, lægger det ovenpå en ting,
der har struktur og skraber, så mønstre dukker op.
Han skaber også mønstre, der ligner mos og koraller
ved at trykke maling ud under en plade. Denne teknik
kaldes decalcomania. En anden mærkværdig teknik
er oscillation, der foregår ved at hælde maling i en
dåse med et hul bundet til en snor og svinge den over
lærredet, så der opstår tilfældige og overraskende
linier.
Spørgsmål
· Diskuter forholdet mellem tilfældighed og kontrol i
forbindelse med Max Ernst teknikker.
· Hvordan er Max Ernst teknikker et opgør med det
traditionelle maleri?
Spørgsmål
· Hvad kan have skabt mønstrene i Max Ernsts billede
Den undslupne?
· Sammenlign Den undslupne med andre af Max Ernst
frottager fra bogen Naturhistorie.
· Lav din egne eksperimenter og opfind egne teknikker,
som du kan skabe tilfældige billeder med.

SURREaLISME OG FaNTaSTISkE VERDENER
L’ange du foyer (Le triomphe du surréalisme), 1937
Husenglen (surrealismens triumf)
Olie på karton, 114 x 146 cm
Privatsamling
Vi ser et kæmpemæssigt uhyre i farverige, flagrende
gevandter. Det ligner en blanding af menneske,
dyr og plante. Det har et fuglehoved med åbent næb og
hugtænder. Øjnene er lukkede. Kroppen er af fjer, pels
og stof. Uhyret har lange klør og en hestehov på den
ene fod. En øglelignende figur klæber som en parasit til
kroppen. Uhyret fægter med arme og ben. Løber eller
danser det? Skriger eller griner det? I baggrunden ser vi
et menneskeforladt landskab.
Max Ernst kalder sit billede Husenglen. Umiddelbart
ligger det fjernt fra de engle, vi forbinder med rare og
hjælpsomme væsener og guds sendebud.
Max Ernst maler sit billede på et tidspunkt, hvor
der igen er udbrudt krig i Europa. I Spanien raser
borgerkrigen, og 2. verdenskrig lurer lige om hjørnet.
Max Ernst siger, at husenglen kan ses som et symbol på
krigens ødelæggende kræfter.
Men han kalder også billedet Surrealismens triumf. I 1937
hvor Max Ernst maler sit billede, er surrealismen for
alvor slået igennem i Frankrig. Måske er det en sejrsdans
for surrealismen?
Spørgsmål
· Hvordan kommer figurens følelser til udtryk i billedet?
Se på malemåde, brug af farver osv.
· Hvilke revolutionære potentialer ligger der i Max Ernst
billede?
· Kunne man forestille sig et lignende billede i dag?

The Temptation of st. anthony, 1945
Den hellige antoniuś fristelse
Olie på lærred, 108 x 128 cm
stiftung Wilhelm Lehmbruck Museum – Zentrum
Internationaler skulptur, Duisburg
Den hellige Antoniuś fristelser bliver vi øjenvidner
I til en frygtindgydende hændelse, der finder sted i
et landskab, befolket af sære blandingsvæsner. Vi ser
en mand i en rød dragt og et langt skæg. Han bliver
overfaldet af fugle– og krybdyrlignende væsner med
lange klør og spidse tænder. Nogle ser onde ud, andre
ganske sjove og søde. Men de river ham i ansigtet og
bider i hans arme, fingre og ben. I baggrunden ser vi en
spejlblank sø. På den anden side af søen er der klipper.
Ud af klipperne vokser en nøgen kvindekrop og øjne.
Billedet hedder Den hellige Antoniuś fristelse. Det er
en gammel bibelsk fortælling om en hellig, egyptisk
munk med navnet Antonius. Han lever i Egypten i det
4. århundrede og er en god og kristen mand, men må
også til tider kæmpe mod djævlens mange fristelser.
Max Ernsts billede viser Antonius kamp mod djævlen og
hans fristelser. Hans ansigt lyser af smerte eller måske
hallucinerer han? For surrealisterne var hallucinationen
ligesom drømmen en vigtig adgang til den indre verden.
Max Ernst skaber sit billede ved at presse maling ud
under en plade. De strukturer, der opstår, bruger han til
at forme sit fantastiske landskab med. Max Ernst skaber
en fantasiverden eller en bizar drømmeverden, som kan
minde om noget, der findes indenfor fantasy-genren og
computerspil i dag, hvor magi og overnaturlige kræfter
hersker.
Spørgsmål
· Beskriv forgrund og baggrund i Den hellige Antoniuś
fristelse.
· Sammenlign billedet med historier, du kender fra
fantasy-genren eller computerspil.
· Hvad gør teknikken décalcomania ved billedet?

MyTER OG DET yDRE RUM
Le grand genie (Le grand assistant), Den store hjælper,
1967/ 1974
Bronze, 157,5 x 221 x 78
Le grand assistant (Le grande grenouille), Den store frø,
1967/ 1974
Bronze, 128 x 82 x 78
La grande tortue, Den store skildpadde, 1967/ 1974
Bronze, 99 x 80 x 117
Den store hjælper, frøen og skildpadden møder os med
spidse munde og runde, tomme øjne. Max Ernst
har skabt tre fantasivæsener. De ligner en mellemting
mellem dyr og menneske. Frøen har fået ben, men
har ingen arme. Til gengæld har den et stort firkantet
hoved. Den store hjælper har fået tre ben. Den har lange,
vingeformede arme og et lille næb, som en fugl.
De tre skulpturer er del af en udsmykning til en
fontæne i Amboise, Frankrig. Fontænen er en hyldest til
kunstneren Leonardo da Vinci (1452-1519), som døde i
denne by. I fontænen spytter frøen og skildpadden vand
ud af munden. Den store hjælper står i baggrunden som
den, der har kontrol over de andre.
Leonardo da Vinci skriver i sine notesbøger, at frøer og
skildpadder udklækkes af æg ligesom fugle. Måske er
det derfor, Max Ernst vælger de tre dyr. Dyrene er også
vigtige i indianernes mytologi. Skildpadden og frøen er
symboler på frugtbarhed. De tre skulpturer kan ligne
indianske kachinaer, ånder eller guder, som indianerne
dyrker.
Max Ernst bruger ofte fuglen som motiv. Fuglen er et
symbol på frihed. Men det er også et symbol på ham selv.
Max Ernst kalder sin stedfortræder for Loplop. Ordet
har han fået fra sin lille søn, som kalder sin gyngehest
samme navn, ansporet af faderens tilråb: ”galop galop”.
Max Ernst arbejder også med en form for collage i sine
skulpturer. Han bruger forskellige hverdagsting, som
han støber i gips, f.eks. gamle urtepotter, tallerkener,
skåle osv. Herefter sætter han dem sammen til en
skulptur. Til sidst støber han skulpturen i bronze.
Spørgsmål
· Beskriv de tre skulpturer hver for sig og sammen som
skulpturgruppe!
· Sammenlign de tre skulpturer med Capricorne, en
anden af Max Ernst skulpturer, på udstillingen Drøm og
Revolution.
· Sammenlign Max Ernst skulpturer med Louisianas
udstilling af indianerkunst fra Wessel Bagge samling.

Naissance d’une galaxie, 1969
En galakses fødsel
Olie på lærred, 92 x 73 cm
Beyeler Collection, Basel
En sol over et hav? En planet i rummet? Et abstrakt
landskab? I En galakses fødsel fylder en stor rund
cirkel det meste af billedet. Cirklen lyser på en mørk
blå baggrund. Den er fyldt med små huller og i midten
et lidt større. I billedet har Max Ernst gjort brug af
grattageteknikken. Det er en stanset metalplade, der
skaber strukturen i billedet. I den nederste del af billedet
løber et bånd med blå tanglignende figurer på en lys gul
baggrund.
Max Ernst er optaget af naturen og livets kræfter. Solen
skaber og opretholder liv. Solen er et symbol, som Max
Ernst bruger i mange af sine billeder. Max Ernst er
også optaget af astronomi. En galakse er en samling af
stjerner i rummet, f.eks. Mælkevejen.
Max Ernst er fascineret af Ernst W. L. Tempel (1821-
1889) som opdager planeten Maximiliana. Tempel
bliver ikke anerkendt som astronom, for han har ingen
uddannelse. Max Ernst synes, at han skal hyldes
for sine opdagelser alligevel med en bog, han kalder
Maximiliana. Det grafiske værk er en collagenovelle.
Spørgsmål
· Hvordan passer billedets titel til billedet?
· Find bogen Maximiliana på udstillingen. Sammenlign
billederne i bogen med En galakses fødsel.
· Hvilke symboler kan du ellers finde i Max Ernst billeder?

FRa EN aNDEN GaLakSE
samorost 2 (2007) samorost 2 (2007)
Længe før science fiction film og computerens
animationsspil opsøger Max Ernst ukendte
universer befolket af sære skabninger. Hans gådefulde
landskaber står ofte som drømme – måske endda
mareridt – eller som forsøg på gennem billeder
at beskrive nogle af de kræfter, der styrer vores
komplicerede indre verden. Fascinationen af det
groteske og monstrøse genfinder Max Ernst hos
middelalderens malere, bl.a. Hieronymus Bosch (ca.
1450-1514) og Pieter Brueghel (ca. 1525-69).
I kraft af sine teknikker og drømmende universer har
Max Ernst inspireret kunstnere i sin eftertid men
også spil- og filmskabere. Især collage-teknikken
har med computerens indtog fået stor betydning, fx.
når eksisterende billeder kombineres i photoshop og
manipuleres.
Et nutidigt eksempel er den tjekkiske kunstner og
spildesigner Jakub Dvorský (1978 -), der i årevis har
arbejdet med animationsspil. Han opbygger sine
interaktive, organiske verdener af eget fotografisk
materiale hentet fra naturen. Close-ups af bark, rødder,
træstammer overgroet med mos og små svampe
behandler han i photoshop, hvor de klippes og klistres
sammen på en mørk baggrund. Overgangene mellem
de forskellige lag retoucheres, indtil billederne flyder
sammen og danner sælsomme planeter. Bagefter tilføjer
Dvorský små figurer, der kan bevæge sig, og tilsætter lyd
og musik.
Et Dvorskýs bedst kendte og mest besnærende universer
er Samorost 2 (2007), som følger efter Samorost 1 (2003).
Første del af Samorost 2 ligger tilgængeligt på nettet på
adressen: http://amanita-design.net/samorost-2/
Der er snarere tale om et interaktivt poetisk udtryk end
et traditionelt, kommercielt spil. Istedet for kamp gælder
det om at gå på opdagelse ved at klikke på forskellige
billedelementer og forsøge at regne ud, hvad der vil
bringe én videre på rejsen fra den ene planet til den
næste.
Rammen om spillet er en fortælling om to rumvæsner,
der lander med deres fartøj på en lille planet i en have
med pæretræer. Da rumvæsnerne begynder at spise af
frugterne, farer en lille hund frem og gør. De stopper
hunden i en sæk og stikker af i deres rumskib til
hundeejerens store forfærdelse. Spillet går nu ud på at
få hunden tilbage, og det bliver starten på en vanskelig
færd ud i fremmede galakser.
Under navnet Amanita Design har Jakub Dvorský
også lavet opgaver for bl.a. BBC, skoproducenten Nike,
rockpopbandet Polyphonic Spree og et dansk band
Under byen.
Spørgsmål
· Sammenlign spillet med Max Ernsts billeduniverser?
· Hvilke ligheder er der mellem Max Ernsts collageteknik
og den teknik Dvorský bruger?
·Vælg et af Max Ernsts billeder og tænk det som starten på
et nyt animationsspil. Hvad sker der i det videre forløb?

MaX ERNST – BIOGRaFI
Max Ernst og Dorothea Tanning med Capricorne,
sedona, arizona, 1946. Foto: John kasnetzis
Max Ernst (1891-1976) er født i Tyskland. Han
studerer filosofi, psykologi, kunsthistorie og
litteratur på universitetet. Efter han har deltaget i
1. verdenskrig, beslutter han sig for, at han vil være
kunstner. Han er med til at starte en kunstgruppe i Köln
under navnet dadaisterne. Max Ernst kalder sig selv for
”Dadamax”. Dada betyder kæphest på fransk. Gruppen
hylder det mærkelige og anderledes fx digte, som bygger
på ord kombineret tilfældigt, hvilket ofte giver indtryk
af det rene volapyk. Dada gruppen er optaget af at vise
meningsløsheden i tidens borgerlige værdier, moral og
æstetik med ønske om at frigøre kunsten.
Max Ernst flytter til Paris og arbejder sammen med
surrealisterne. Han skaber collager, der forestiller
fantastiske verdener. I nazisternes øjne er hans billeder
farlige, fordi de viser unaturlige måder at tænke på. De
hylder billeder, som er naturalistiske og som afspejler
den særlige tyske folkesjæl. Max Ernst bliver stemplet
som fjende og må flere gange i fængsel. Derfor flygter
han til USA, hvor han bosætter sig i Arizona. Her bliver
han fascineret af den indianske kultur og landskabet i
det sydvestlige USA. Mange år senere vender han tilbage
til Europa og lever i Frankrig resten af sit liv.
© Louisiana Undervisning 2009. Tekst: Mette simonsen. Redaktion: Elisabeth Bodin. Layout: Henrik Obel.
kunstnere hvis værker er gengivet i dette undervisningsmateriale er søgt kontaktet med henblik på aftale om tilladelse. skulle der være copyrightholdere til værker,
der ikke mener sig omfattet eller dækket ind af de indgåede aftaler, beder vi dem henvende sig til Louisiana Museum, Publikationsafdelingen.