Læs spændende TEL temanummer om Korsfæstelsen her
Læs spændende TEL temanummer om Korsfæstelsen her Læs spændende TEL temanummer om Korsfæstelsen her
ud på benknoglerne blot skyldtes deres alder og ringe bevaringstilstand i graven. I stedet foreslog de nu, at Jehohanan var hængt op på korset med benene på hver side af den lodrette bjælke og armene bundet omkring tværbjælken. HvAD vED vi? Med sikkerhed ved vi, at den korsfæstede Jehohanan var midt i tyverne. Vi kan også gå ud fra, at naglen kun var 11,5 cm lang og derfor ikke lang nok til at gennembore begge hælknogler. Men derfra er vi pga. knoglernes ringe bevaring overladt til skøn. Blev hans ben knust? Var hans underarme gennemboret eller ej? Her er det den ene eksperts rapport mod den andens. vAR JEHoHAnAn ”RØvER-oPRØRER”? Hvorfor blev Jehohanan korsfæstet? Han var ikke slave. For så ville han aldrig være blevet begravet i en familiegrav med efterfølgende genbegravelse i en benkiste. Han var sandsynligvis heller ikke en ’almindelig kriminel tyv’, da man brugte andre typer af straffe over for dem, så som lemlæstelse og piskning. Chancen er god for, at Jehohanan var en politisk/religiøs oprører – præcis som Barabbas (Joh 18,40) og de to andre ”røvere” på korset rundt om Jesus (jf. også Luk 23,19 og ApG 5,35-37). Det ord, der oversættes med ”røver” i vores danske bibel, Rekonstruktion af, hvordan Jehohanans ene fod var sømmet fast til korset. Træstykket var beregnet til at holde foden på plads på sømmet, så den korsfæstede ikke havde held til at rykke foden løs af det. © Joseph Zias. Sekeles’ og Zias’ senere undersøgelse af hælknoglen kom frem til et andet resultat, og de foreslår på den baggrund en ophængning som på denne tegning. © Biblical Archaeological Review. Professor Haas mente, at der var spor efter begge hælknogler og at naglen var lang nok til at kunne have spiddet begge fødder. Han foreslog derfor, at Jehohanan var ophæng på korset på denne måde. © Biblical Archaeological Review. lestes, kan ganske vist oversættes som ”røver” a la en landevejsrøver. Men det kan også betyde ”oprører/rebel”. Dette bruges fl ittigt af den jødiske historieskriver Josefus på den måde som en beskrivelse af den modstand mod romerne, der til sidst førte til den jødiske krig år 66-70. Måske er historien den, at mens Jehohanans familiemedlem, Simon Tempelbygger, valgte at bruge sin energi på at tjene penge på det herodianske regime, og mens Jonathan Pottemager valgte at tjene penge på de mange pilgrimme, der fulgte i kølvandet på den stabilitet Herodes bragte med sig, ja så valgte Jehohanan at blive ”Jehohanan Oprøreren”. Én af dem, der fyldt af nidkærhed tog Skriften i den ene hånd for inderligt at bede om befrielse af Jerusalem fra alle hedninger og kniven i den anden for at hjælpe Guds plan på vej! Det skulle han måske aldrig have gjort. I hvert fald kan vi med sikkerhed sige, at det kom til at koste ham livet – på korset. 12 Selskab for Bibelsk Arkæologi TEL 1/2012
HiSToRiSK oG ARKÆoLoGiSK SiDELYS PÅ 1 KoR 1,18 ”ordet om korset” – et uhørt evangelium Foto: Morten Hørning Jensen. Af Morten Hørning Jensen, ph.d., lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af TEL Korset er i dag et elsket symbol, der fi ndes i fl ag, på top- pen af alverdens kirker og i glimtende guld om halsen. Det står i skarp kontrast til, hvordan korset blev opfat- tet i den verden, de første kristne levede i. Hvordan for- kyndte de ”ordet om korset” som et godt budskab – et evangelium – dengang alle kendte synet, lyden og lugten af død på et kors? www.bibelskarkaeologi.dk fRA BLoDBESTÆnKT TRÆ TiL GULDBELAGT METAL Ordet ”kors” havde, hævder den tyske teolog og historiker Martin Hengel, udelukkende en negativ klang i antikken. Det samme gjaldt ikke ordet ”død”. Man kunne dø en heroisk og ærværdig død i kamp. Kors og korsfæstelse derimod var så blodig og uhyggelig en dødsform, at ingen fandt på at tillægge den noget positivt. Men det ændrede sig på et tidspunkt i kirkehistorien. Korset blev kirkens symbol – og ofte på dens magt. ”Ved dette tegn skal vi sejre”, skreg korsfarerne. Sådan var det imidlertid ikke for de første kristne. ”Ordet om korset” (1 Kor 1,18) var en ’levende’ virkelighed, der med jævne mellemrum kunne opleves på gadehjørner og ved indfaldsveje. Hvordan forkyndte de første kristne korset som et evangelium – et godt budskab? Det skal vi her se fi re eksempler på. KoRSETS SKAnDALØSE TRiUMfToG – foR DE DAnnEDE ”Tilsynekomst, tilsynekomst!”, råber den festklædte skare euforisk, mens de maser på for at komme helt tæt på processionen. Dér, hævet over skaren i vognen, står han: Den sejrende general. Klædt i Roms øverstes guds, Jupiters, purpurfarvede kappe, med guldringe på armen, en gren i hånden og Jupiters guldkrans på hovedet! Han er guden i menneskeskikkelse for deres øjne. Ham tilhører sejren, æren og magten! Vi er på Roms eventyrlige Sacra Via, den hellige vej, midt i et euforisk triumftog til ære for en sejrende general. 13 TEL 1/2012
- Page 1 and 2: TEL udgives af Selskab for Bibelsk
- Page 3 and 4: Korsfæstelsens Hvad, Hvem, Hvordan
- Page 5 and 6: fremmest slet ikke om at slå folk
- Page 7 and 8: To bud på, hvordan kors kunne se u
- Page 9 and 10: Hvad døde man af? Hvad døde man a
- Page 11: udhugget underjordisk opholdsrum me
- Page 15 and 16: Foto fra 1863 fra Louisiana i USA,
- Page 17 and 18: En rejseberetning fra Jerusalems ga
- Page 19 and 20: Kampagnetilbud på TEL Få resten a
HiSToRiSK oG ARKÆoLoGiSK SiDELYS PÅ 1 KoR 1,18<br />
”ordet <strong>om</strong> korset”<br />
– et uhørt evangelium<br />
Foto: Morten Hørning Jensen.<br />
Af Morten Hørning Jensen, ph.d., lektor på Menighedsfakultetet<br />
og redaktør af <strong>TEL</strong><br />
Korset er i dag et elsket symbol, der fi ndes i fl ag, på top-<br />
pen af alverdens kirker og i glimtende guld <strong>om</strong> halsen.<br />
Det står i skarp kontrast til, hvordan korset blev opfat-<br />
tet i den verden, de første kristne levede i. Hvordan for-<br />
kyndte de ”ordet <strong>om</strong> korset” s<strong>om</strong> et godt budskab – et<br />
evangelium – dengang alle kendte synet, lyden og lugten<br />
af død på et kors?<br />
www.bibelskarkaeologi.dk<br />
fRA BLoDBESTÆnKT TRÆ TiL GULDBELAGT METAL<br />
Ordet ”kors” havde, hævder den tyske teolog og historiker Martin<br />
Hengel, udelukkende en negativ klang i antikken. Det samme<br />
gjaldt ikke ordet ”død”. Man kunne dø en <strong>her</strong>oisk og ærværdig<br />
død i kamp. Kors og korsfæstelse derimod var så blodig og<br />
uhyggelig en dødsform, at ingen fandt på at tillægge den noget<br />
positivt.<br />
Men det ændrede sig på et tidspunkt i kirkehistorien. Korset<br />
blev kirkens symbol – og ofte på dens magt. ”Ved dette tegn skal<br />
vi sejre”, skreg korsfarerne.<br />
Sådan var det imidlertid ikke for de første kristne. ”Ordet <strong>om</strong><br />
korset” (1 Kor 1,18) var en ’levende’ virkelighed, der med jævne<br />
mellemrum kunne opleves på gadehjørner og ved indfaldsveje.<br />
Hvordan forkyndte de første kristne korset s<strong>om</strong> et evangelium<br />
– et godt budskab? Det skal vi <strong>her</strong> se fi re eksempler på.<br />
KoRSETS SKAnDALØSE TRiUMfToG – foR DE DAnnEDE<br />
”Tilsynek<strong>om</strong>st, tilsynek<strong>om</strong>st!”, råber den festklædte skare euforisk,<br />
mens de maser på for at k<strong>om</strong>me helt tæt på processionen.<br />
Dér, hævet over skaren i vognen, står han: Den sejrende general.<br />
Klædt i R<strong>om</strong>s øverstes guds, Jupiters, purpurfarvede kappe, med<br />
guldringe på armen, en gren i hånden og Jupiters guldkrans på<br />
hovedet! Han er guden i menneskeskikkelse for deres øjne. Ham<br />
tilhører sejren, æren og magten!<br />
Vi er på R<strong>om</strong>s eventyrlige Sacra Via, den hellige vej, midt i et<br />
euforisk triumftog til ære for en sejrende general.<br />
13<br />
<strong>TEL</strong> 1/2012
Change language