THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

More documents

Recommendations

Info

$Page 1 of 2 14-08-2012 file://C:\Adlib Express\Work ...$

BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS 1. Baggrund 1.1 Gave til den daværende Ebeltoft Kommune Lystøndeskuret, bygning 65 på Holmen i København, havde været anvendt gennem 80 år af Marinestationen Holmen, og í 1999 anmodede de Forsvarets Bygningstjeneste om at tilvejebringe grundlag for nedtagning af den bevaringsværdige bygning ”Lystøndeskuret”. Lystøndeskuret var på det tidspunkt ikke i brug længere og bygningerne trængte til vedligehold. Der var råd i træværket flere steder og hul i taget, og en af portene var blæst ned. Bygningen blev i årene før nedtagningen i tillæg 1 til lokalplan nr. 219 for Holmen udpeget som bevaringsværdig, men som følge af byplanlægning af området blev det på trods af den bevarende lokalplan besluttet, at bygningen måtte nedtages med henblik på genopstilling i Ebeltoft. Den 1. marts 2000 meddelte Skov- og Naturstyrelsens Bygningsfrednings- og bevaringskontor tilladelse til, at bygningen kunne nedtages med henblik på genopstilling i Ebeltoft. Det blev samtidig meddelt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ville rejse sag om bygningsfredning. Se brev af 08.11.2000 fra Forsvarets Bygningstjeneste om overdragelsen, Se bilag 1, side 28. Lystøndeskuret blev i 2001 overdraget til den daværende Ebeltoft Kommune med henblik på genopførelse til et havnerelateret formål på havnen i Ebeltoft. Forsvarets Bygningstjeneste afholdt alle udgifterne til den nænsomme nedtagning, og Ebeltoft Kommunen skulle selv stå for registrering og hjemtransport. Bygningen blev så i november 2001 hjemtaget til Ebeltoft. 1.2 Skurets opmagasinering Lystøndeskuret opmagasineredes midlertidigt fra 2001 under en presenningkonstruktion på Fiskerihavnen i Ebeltoft. Ebeltoft Kommune kunne på daværende tidspunkt ikke finde hverken anvendelse eller økonomi til genrejsningen af Lystøndeskuret. Placeringen på Fiskerihavnen var på sigt ikke den optimale opmagasinering. I 2003 besluttet Byrådet derfor at flytte skuret, og i stedet opmagasinere det i det nuværende depot på Færgegården i Ebeltoft, hvor en del af bygningsdelene ligger udendørs, men fortsat afdækket med presenninger. BLIS har besigtiget de opmagasinerede bygningsdele, og det er vores indtryk, at bygningsdelene ligger forsvarligt opmagasineret, dog har vi i efteråret 2009 påtalt overfor Kommunen, at afdækningen med presenninger ikke er helt intakt og bør efterses. En teknisk rapport af 05.10.1997 konkluderer: ”Træfugtighedsprocenten er overalt 8-14%. Som helhed er trækonstruktioner og beklædninger velbevarede, og betragtelige dele af den udvendige beklædning kan genanvendes. Huset tekniske svaghed er tagpaptaget med tagbrædderne. Lækager i paptaget har igennem årene nedbrudt dele af hovedkonstruktionen, som da også er repareret et par steder. Tagbrædderne er nedbrudt af råd.” Vi har ikke grund til at antage, at der er sket væsentlige ændringer i tilstanden siden da, men det vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Vi ved heller ikke hvor stor en del af trækonstruktionerne og den udvendige træbeklædning, der blev kasseret i forbindelse med nedtagningen, men så vidt vi ved, er alle de store spærkonstruktioner intakte, mens en del af bræddebeklædningen er nedbrudt af råd og/eller gået til på anden vis. 1.3 BLIS’ mandat til genrejsning af Lystøndeskuret BLIS- lystøndeudvalg afholdt et møde d. 26. marts. 2009 med Syddjurs Kommunes Planchef Mika Leth Pedersen og Arkitekt Alette Lena Skov-Hansen hvor det blev fremlagt, at BLIS havde et ønske om at bidrage til og i bedste fald direkte forestå et projekt med restaurering og genrejsning af Lystøndeskuret. Planafdelingen oplyste, at Kommunen ikke selv havde aktuelle planer og heller ikke havde fået andre formelle henvendelser om genrejsningen af Lystøndeskuret. Det blev herefter besluttet at rette en formel henvendelse til PUK om at få mandat til at stå for et projekt, som 4
BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS skal sikre Lystøndeskurets genrejsning. Anmodningen blev d. 8. april 2009 fremsendt i form af brev til Syddjurs Kommunes PUK-udvalg om mandat til dette projekt. I afgørelse d. 25.05.2009 tiltrådte PUK- udvalget indstillingen, og BLIS fik dermed mandat til at forestå ”projektlederskabet for i en 2 års periode at undersøge og analysere mulighederne for en genrejsning af Lystøndeskuret”. Se bilag 9.2 side 20. 2. Lystøndeskuret 2.1 Historie Lystøndeskuret blev jfr. påtegning på den originale bygningstegning projekteret af Søværnets Bygningsvæsen i august 1919 og opført på Holmen i København i 1920 til Fyrvæsenet. Det blev gennem ca. 80 år anvendt som værksted for klargøring, reparation og vedligeholdelse af store bøjer og lystønder. 2.2 Bygningsmæssige fakta Lystøndeskuret har ifølge de oprindelige bygningstegninger fra august 1919 en længde på 29,85 m, en bredde på 11,15 m og en højde fra sokkeloverkant til kip på *) 9,5 m. Det bebyggede areal udgør 333 m². Se bilag 3 side 21. Bygningen er en ren trækonstruktion med udvendig bræddebeklædning og pap som tagdækning. Hovedstolper 5”x8”, bærer buekonstruktionerne, som er samlede af plankedele ligeledes 5”x8”. De udvendige tømmerstøtter er fuldtømmer 7½”x7½”. Hovedstolper og tømmerstøtter er sammenholdt med korte, vandrette tænger, som er boltsikrede. Ovenpå buetoppen står et dragerværk, som bærer en langsgående rygås. På rygåsen hviler spærene. Buerne og de tagbærende spær er sammenholdt med påboltede/-sømmede tænger i halvtømmer. Hovedkonstruktionen er nummereret med romertal. Den udvendige beklædning består af klinkbrædder 5/4”x6” i fyr opsat i brystningshøjde på langsider og gavle. Resten af beklædningen er ligeledes 5/4”x6” brædder i fyr opsat 1 på 2. Overfladebehandlingen består af flere påføringer af tynd stenkultjære. Bygningens tagpaptag er stort set ikke bevaret. I den ene gavl er placeret en høj, tofløjet skydeport, som er udformet som beklædte rammekonstruktioner. Vinduerne er torammede og opsprossede med en stor nedre ramme med 20 ruder og en mindre øvre ramme med 8 ruder. Den øvre ramme er oplukkelig. *)Vi har konstateret en uoverensstemmelse mellem den bygningshøjde på 9,5 m, som fremgår af de oprindelige bygningstegninger og en teknsik rapport dateret 05.10.97, udført af arkitekt m.a.a. N. Hyllestad, som angiver højden fra overkant sokkel til kip til kun 8,5 m og højden fra overkant sokkel til tagudhæng til 6,0 m. Der bør derfor foretages en fysisk kontrol af den faktiske højde i forbindelse med vurdering af bygningsdelenes generelle tilstand, og før der projekteres og ansøges om byggetilladelse. Det er dog mest sandsynligt, at den faktiske højde er 9,5 meter, som angivet på den oprindelige bygningstegning. 3. Genrejsningsmuligheder 3.1 Anvendelse 3.1.1 Havnefrontens Forsamlingshus? I udvalget har vi indtil videre valgt undertitlen ”Havnefrontens Forsamlingshus”, som vi på nuværende tidspunkt synes passer godt til de forskelligartede, folkelige kulturaktiviteter vores overordnede behovsanalyse har afdækket behov for, og som vi mener, at Lystøndeskuret umiddelbart vil kunne bruges til. I forbindelse med endelig afklaring af anvendelsesmulighederne kan der måske vise sig mulighed for at anvende Skuret til en eller to større enkeltaktiviteter, som i givet fald vil kunne begrænse en bredere aktivitetsflade. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at den fremtidige aktivitetsflade udgør en helhed som sikrer at Lystøndeskuret fremstår som et levende og seriøs ”kultur- og aktivitetshus” og anvendes året rundt. Lystøndeskuret er i sin oprindelige form en uisoleret, 333 m2 stor produktionshal fra tiden før arbejdsmiljøloven stillede særlige krav, og i virkeligheden er husets konstruktion blot en stor klimaskærm. Huset har ganske vist været forsynet med tre murede ovne til opvarmning i 5
Page 1 and 2: BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJ
Page 3: Forord BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR
Page 21 and 22: Bilag 9.2. BLIS BY- OG LANDSKABSKUL
Page 29: BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJ

THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?