THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS
Da Lystøndeskuret i store træk ønskes genopført som det oprindeligt stod på Holmen, det vil
sige som et råhus, hvor de bærende trækonstruktioner er synlige, bliver den største udfordring
den brandtekniske godkendelse. Det forventes, at bygningen kan godkendes, hvis der etableres
de nødvendige flugtveje og der udføres sprinkling i hele bygningen.
6.4. Restaurering og genrejsning
I forbindelse med nedtagning og mærkning af bygningen er der tilsyneladende ikke foretaget
en registrering af de enkelte bygningsdele og disses bygningsfysiske tilstand forud for
opmagasinering. Derfor er det ganske vanskeligt at danne sig et overblik over i hvilket
omfang der skal restaureres, retableres og suppleres ved en genopstilling af bygningen.
Den mest pålidelige kilde til oplysning om bygningsdelenes stand m.v. er som tidligere
nævnte Tømrermester Thorkild Brouer, hvis firma stod for nedtagning af bygningen, da den i
sin tid kom til Ebeltoft. Han har en del fotos taget under demonteringen samt lavet kalkuler
vedrørende genrejsning, herunder vurdering af behov for supplerende materialer.
Bygningsdelene ligger nu som brikker i et puslespil, der venter på at blive helt eller delvis
samlet.
Som første fase i et evt. genrejsnings- og restaureringsprojekt vil det derfor være nødvendigt
at få afdækket tilstanden at det opmagasinerede materiale.
En sådan tilstandsvurdering omfatter:
1. De bærende konstruktioner.
2. Beklædningsmaterialer på facader, gavle og tag.
3. Porte, døre og vinduer.
4. Andet, som beslag, overflader, belægninger m.v.
Efter denne gennemgang kan der udarbejdes projektforslag og summarisk overslag over
restaureringsarbejder og genrejsningsarbejder, der forventelig kan forløbe således:
1. Restaurering og evt. supplering af de bærende konstruktioner.
2. Restaurering og supplering af facader og gavle.
3. Restaurering og supplering af porte, døre og vinduer.
4. Genrejsning og tilføjelse af nye bygningsdele som tagbrædder og tagpap.
5. Fundamenter og gulve.
6. Evt. retablering af ovne og skorstene.
7. El-installationer og andet teknisk udstyr.
Det egentlige projektmateriale bør udarbejdes af arkitekt og ingeniør med erfaring i
restaureringsarbejder på historiske bygninger.
Når projekt, finansiering og tidsplan er besluttet vurderes om restaurering og genopførelse
skal udbydes i licitation, herunder om dele af projektet eventuelt kan udføres som et
beskæftigelsesprojekt og/eller frivilligt (gratis) arbejde med deltagelse af repræsentanter for
kommende brugere.
Det har været drøftet, at uanset hvor bygningen skal genopføres, kunne det være en
mulighed at flytte bygningsdelene fra den nuværende oplagsplads til ”Den Kommunale
Halvø” og etablere et ”åbent værksted”, hvor restaurering og klargøring af de enkelte
bygningsdele kan finde sted. Dette delprojekt er dog forbundet med ganske store
ekstraomkostninger og vil dermed fordyre det samlede projekt.
6.5. Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen
Inspireret af antropologen Suzan Tugcu fra Strands, som Hans Grøn og Thorkild Hansen havde
et møde med i sommer, kunne det være interessant at forsøge at etablere et samarbejde med
hende og/eller Museum Østjylland om at sikre fortælleværdien, herunder også af hele
genrejsningsprocessen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der udarbejdes
dokumentation af genrejsningen som grundlag for at formidle husets historie til fremtidige
brugere og besøgende.
17