THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

More documents

Recommendations

Info

$Page 1 of 2 14-08-2012 file://C:\Adlib Express\Work ...$

BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS gange malerbehandling med trætjære/linoliemaling, incl. stilladsleje kr. 550.000 Tolags papdækning kr. 100.000 Opmuring af tre skorstene kr. 300.000 El installation incl. Armaturer og scenelys kr. 150.000 VVS installation incl. tagrender, nedløb, fodzink og inddækninger, sprinkleranlæg kr. 300.000 Afsat til fleksibel rumopdeling, scenemoduler og basisinventar kr. 350.000 Anlæg af udenomsarealer med græs, belægningssten, byrumsmøblering, belysning og skiltning kr. 100.000 Diverse forudsete udgifter kr. 50.000 I alt excl. moms kr. 4.540.000 Moms 25% kr. 1.135.000 Byggesum i alt kr. 5.675.000 5.4 Finansiering Pengene til genrejsningsprojektet forventes tilvejebragt gennem fundraising, dels fra offentlige puljemidler dels fra relevante fonde samt private sponsorer m.v. Projektet har meget overordnet været drøftet med LAG’ sekretariat, og på den baggrund påregner vi, at der ansøges om LAG støttemidler samt kommunal medfinansiering. 6. Genrejsningsprojektet 6.1. Projektorganisation Organiseringen afhænger helt af projektets endelige udformning og ejerskabet, men vi forestiller os, at der etableres en overordnet styregruppe med deltagere fra BLIS, Syddjurs Kommune og evt. den eller de største brugere. 6.2. Udarbejdelse af projektgrundlag Først når der er truffet afgørelse om lystøndeskurets anvendelse og placering, kan der udarbejdes et projekt med henblik på myndighedsbehandling og udbud. Som grundlag findes de gamle tegninger fra skurets opførelse samt en skitseopmåling og fotoregistrering i forbindelse med bygningens nedtagning. 6.3. Myndighedsgodkendelser, herunder evt. lokalplan samt udbud Myndighedsgodkendelse i forhold til planlægningen: Plænen, Fiskerihavnen, Bystranden, Den Kommunale Halvø og Nappedam: Med en anvendelse som Havnefrontens Forsamlingshus åbner de eksisterende lokalplaner muligheder for placering af lystøndeskuret. Der er dog andre forhold i lokalplanerne med hensyn til specielt byggefelter og højder, som sikkert betyder, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for den endelige placering. Materielgården: Der er ingen lokalplan for området i dag, og da området i henhold til kommuneplanen kan anvendes til bolig og erhverv, skal der helt sikkert udarbejdes en lokalplan, hvis <strong>Lystøndeskuret</strong> ønskes opført her. Den gamle festplads: Der foreligger en lokalplan for området, men vi har ikke på nuværende tidspunkt overblik over skuret kan placeres der. Sletterhage fyr: En placering i nærheden af fyret vil forudsætte enten en landzonetilladelse samt dispensation fra strandbeskyttelseslinien eller udarbejdelse af en lokalplan. Det forventes, at tidshorisonten for udarbejdelse af en lokalplan vil være på mindst et halvt år. Myndighedsgodkendelse af bygningen: 16
BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS Da <strong>Lystøndeskuret</strong> i store træk ønskes genopført som det oprindeligt stod på Holmen, det vil sige som et råhus, hvor de bærende trækonstruktioner er synlige, bliver den største udfordring den brandtekniske godkendelse. Det forventes, at bygningen kan godkendes, hvis der etableres de nødvendige flugtveje og der udføres sprinkling i hele bygningen. 6.4. Restaurering og genrejsning I forbindelse med nedtagning og mærkning af bygningen er der tilsyneladende ikke foretaget en registrering af de enkelte bygningsdele og disses bygningsfysiske tilstand forud for opmagasinering. Derfor er det ganske vanskeligt at danne sig et overblik over i hvilket omfang der skal restaureres, retableres og suppleres ved en genopstilling af bygningen. Den mest pålidelige kilde til oplysning om bygningsdelenes stand m.v. er som tidligere nævnte Tømrermester Thorkild Brouer, hvis firma stod for nedtagning af bygningen, da den i sin tid kom til Ebeltoft. Han har en del fotos taget under demonteringen samt lavet kalkuler vedrørende genrejsning, herunder vurdering af behov for supplerende materialer. Bygningsdelene ligger nu som brikker i et puslespil, der venter på at blive helt eller delvis samlet. Som første fase i et evt. genrejsnings- og restaureringsprojekt vil det derfor være nødvendigt at få afdækket tilstanden at det opmagasinerede materiale. En sådan tilstandsvurdering omfatter: 1. De bærende konstruktioner. 2. Beklædningsmaterialer på facader, gavle og tag. 3. Porte, døre og vinduer. 4. Andet, som beslag, overflader, belægninger m.v. Efter denne gennemgang kan der udarbejdes projektforslag og summarisk overslag over restaureringsarbejder og genrejsningsarbejder, der forventelig kan forløbe således: 1. Restaurering og evt. supplering af de bærende konstruktioner. 2. Restaurering og supplering af facader og gavle. 3. Restaurering og supplering af porte, døre og vinduer. 4. Genrejsning og tilføjelse af nye bygningsdele som tagbrædder og tagpap. 5. Fundamenter og gulve. 6. Evt. retablering af ovne og skorstene. 7. El-installationer og andet teknisk udstyr. Det egentlige projektmateriale bør udarbejdes af arkitekt og ingeniør med erfaring i restaureringsarbejder på historiske bygninger. Når projekt, finansiering og tidsplan er besluttet vurderes om restaurering og genopførelse skal udbydes i licitation, herunder om dele af projektet eventuelt kan udføres som et beskæftigelsesprojekt og/eller frivilligt (gratis) arbejde med deltagelse af repræsentanter for kommende brugere. Det har været drøftet, at uanset hvor bygningen skal genopføres, kunne det være en mulighed at flytte bygningsdelene fra den nuværende oplagsplads til ”Den Kommunale Halvø” og etablere et ”åbent værksted”, hvor restaurering og klargøring af de enkelte bygningsdele kan finde sted. Dette delprojekt er dog forbundet med ganske store ekstraomkostninger og vil dermed fordyre det samlede projekt. 6.5. Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen Inspireret af antropologen Suzan Tugcu fra Strands, som Hans Grøn og Thorkild Hansen havde et møde med i sommer, kunne det være interessant at forsøge at etablere et samarbejde med hende og/eller Museum Østjylland om at sikre fortælleværdien, herunder også af hele genrejsningsprocessen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der udarbejdes dokumentation af genrejsningen som grundlag for at formidle husets historie til fremtidige brugere og besøgende. 17
Page 1 and 2: BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJ
Page 3 and 4: Forord BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR
Page 15: BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJ
Page 21 and 22: Bilag 9.2. BLIS BY- OG LANDSKABSKUL
Page 29: BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJ

THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?