THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS
Efterfølgende redegøres for de placeringsmuligheder i Ebeltoft, som BLIS har overvejet.
Placering på Halvøen og plænen ved Trafikhavnen har ved begge de afholdte statusmøder
været drøftet meget overordnet med kommunens Planafdeling. Placeringsmulighederne
fremgår af oversigtskortet, bilag 5 side 23.
Det understreges, at BLIS er helt åben over for placering af Lystøndeskuret i et af Syddjurs
Kommunes andre kystkulturelle miljøer eller tæt ved et af disse, hvis der viser sig placeringsog
anvendelsesmulighed, som ud fra en helhedsbetragtning om bevaring og benyttelse vil
være bedre end de muligheder, der kan peges på i Ebeltoft.
Vi forventer, at der på et eventuelt offentligt møde om mulighederne for Lystøndeskurets
genrejsning vil fremkomme yderligere ideer og forslag til, placerings- og
anvendelsesmulighed som vil indgå i det videre arbejde med genrejsningsprojektet.
3.2.2 I området ved den nuværende Materielgård
Materielgården skal ikke på længere sigt anvendes af Kommunen. Masterplanen for
Havnefronten rummer mulighed for placering og udbygning af servicefaciliteter relateret til
bl.a. vandsport. Placering her er formentlig mulig, men forekommer ikke hensigtsmæssig,
bl.a. fordi det ikke er et sted, hvor offentligheden naturligt vil færdes. Desuden er der
knaphed på landarealer og servicefaciliteter samtidig med et stigende behov for samme i
relation til Skudehavnens aktiviteter, som på den baggrund bør have en fortrinsstilling til øget
landareal.
3.2.3 I den sydøstlige del af Fiskerihavnen
Området er omfattet af lokalplan 245 og rummer bl.a. ”det gule havnehus”, som af
Kommunen er udlejet til aktive fiskere til bl.a. henstilling af fiskegrej, samt fiskerihavnens
eneste bedding, der er kommunalt ejet. Resten af området henligger som uplejede arealer
med små skure, oplægning af garn og andre fiskeredskaber m.v. Placeringsmuligheden her
er ikke uinteressant, men meget problematisk. Pladsen er knap og området meget sårbart.
Lystøndeskuret vil blive meget ”klemt” og samtidig dominerende. Det samlede område vil
derfor risikere at fremstå som ”overbebygget”, og miste noget af sin intimitet og egenart.
Det største problem ved placering her er dog, at Fiskerihavnens autentiske miljø med aktive
fiskere, lugten af fisk, tjære og tovværk – ”livsnerven” på Havnefronten i Ebeltoft gennem
århundreder - allerede er truet. Det skyldes primært to ting, nemlig udfasning af
erhvervsmæssigt drevne fiskekuttere, lavere besøgsfrekvens af fremmede fiskerfartøjer
samt en stigende urbanisering af havneområdet. De i forvejen relativt få bygninger, skure og
landarealer, der tjener som servicefaciliteter for de faldende fiskeriaktiviteter forsvinder
og/eller konverteres til boliger, butikker, glaspusterier m.v., og havnebassinet risikerer
gradvist at blive overtaget af sejlbåde af glasfiber og lignende både til hobbyfiskeri.
Hvis der gøres en aktiv indsats for at ændre denne udvikling, bl.a. planmæssige
dispositioner, vil der også i fremtiden kunne foregå erhvervsfiskeri fra havnen, både med
udgangspunkt i lokale fiskefartøjer, med udefra kommende både, som opererer i Kattegat,
samt nye erhvervsaktiviteter, som f.eks. landing og håndtering af muslinger fra kommende
muslingefarme eller lignende akvakulturprojekter. Desuden er der tilsyneladende en stigning
i hobbyfiskeriet med anvendelse af små trækuttere og andre fiskefartøjer af træ, som
indebærer, at det autentiske fiskermiljø under de rette forudsætninger kan leve videre.
Endelig er der for nylig etableret en forening med det formål at restaurere og sejle med den
gamle ålekvase Rigmor. Dermed er der skabt grobund for bevaring og videreudvikling af
Fiskerihavnens miljø med udgangspunkt i bl.a. restaurering, bevaring og
sejllads/hobbyfiskeri med andre gamle fiskefartøjer.
For at bevare Fiskerihavnen med mulighed for erhvervsfiskeri, et stigende hobbyfiskeri samt
træskibsbevarende aktiviteter i fremtiden er det nødvendigt at bevare og udvikle
servicefaciliteterne, herunder beddingen og ikke mindst sikre, at de knappe, ubebyggede
landarealer kun i meget begrænset omfang bebygges og anvendes til andre formål end
understøtning af Fiskerihavnens naturlige, fremtidige aktiviteter. ”Livsnerven”, som formidler
lokalområdets kystkultur, vil således kunne bevares og udvikles på langt sigt til gavn og
glæde for både fastboende, fiskerierhvervet og turisterhvervet.
Ikke mindst af den årsag vil det være uhensigtsmæssigt at lade Lystøndeskuret optage et
relativt stort areal i dette område.
10