THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS 

LYSTØNDESKURET 

Forslag til genrejsning af Lystøndeskuret i Ebeltoft 

som 

”Havnefrontens Forsamlingshus” 

1


Indholdsfortegnelse: SIDE 

Forord 03 

1. Baggrund 04 

1.1. Gave til den daværende Ebeltoft Kommune 04 

1.2. Skurets opmagasinering 04 

1.3. BLIS’ mandat til genrejsning af Lystøndeskuret 04 

2. Lystøndeskuret 05 

2.1 Historie 05 

2.2 Bygningsmæssige fakta 05 

3 Genrejsningsmuligheder 05 

3.1. Anvendelse 05 

3.1.1. Havnefrontens Forsamlingshus? 05 

3.1.2. Potentielle brugere/aktiviteter 06 

3.1.3. Interviews af potentielle brugere og andre interessenter 06 

3.1.4. Kort referat af 11 interviews 07 

3.2. Placering 09 

3.2.1 Placering 09 

3.2.2 I området ved den nuværende Materielgård 10 

3.2.3. I den sydøstlige del af Fiskerihavnen 10 

3.2.4. På plænen ved Trafikhavnen 11 

3.2.5. I området ved den kommende Ebeltoft Bystrand 12 

3.2.6. Andre områder 12 

3.2.7. Hvis ikke Lystøndeskuret kan genrejses i Syddjurs Kommune 13 

4. Ejerforhold og driftsmodel 13 

4.1 Ejerforhold – en selv ejende institution 13 

4.2. Aftaler med brugere 13 

4.3. Organisation 13 

4.4. Driftbudget 14 

4.4.1 Driftmæssige forudsætninger, opsummering 14 

5. Finansiering 14 

5.1. Baggrund for overslag over anlægsudgifter 14 

5.2. Forudsætninger for anlægsbudgettet, opsummering 14 

5.3. Anlægsbudget 15 

5.4. Finansiering 16 

6. Genrejsningsprojektet 16 

6.1 Projektorganisation 16 

6.2. Udarbejdelse af projektgrundlag 16 

6.3. Myndighedsgodkendelser, herunder evt. lokalplan samt udbud 16 

6.4. Restaurering og genrejsning 17 

6.5. Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen 17 

6.6. Presse, marketing 17 

7. Udkast til overordnet tids- og handleplan 18 

8. Ibrugtagning 18 

8.1. Åbningsarrangement – efteråret 2012 ? 18 

9. Bilag: 18 

9.1. to overdragelsesberve fra Skov- og Naturstyrelsen 19 

9.2. Afgørelse om 2-årigt mandat til BLIS – PUK udvalgs afgørelse 25.05.2009 21 

9.3. Bygningstegning august 1919 22 

9.4. Spørgeramme til interviews af brugere 23 

9.5. Kort over havnefronten 24 

9.6. Oversigt over forventede brugere af og aktiviteter i Lystøndeskuret Særskilt bilag 

9.7. Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen 25 

9.8. Opstalt af de omgivende omkringliggende bygninger 26 

9.9. Notat vedrørende planforhold, opførelse på plænen ved Trafikhavnen 27-29 

2

Forord 


Det er hensigten, at dette oplæg til genrejsning af Lystøndeskuret skal danne grundlag for det 

videre arbejde med at afklare en relevant placering til et relevant formål og med et bæredygtigt 

driftsgrundlag - med det mål at få besluttet om Lystøndeskuret skal genopføres i Ebeltoft. 

Oplægget er udarbejdet i tre faser af BLIS’ ”Lystøndeudvalg”. Første version af oplægget 

omhandlede primært informationsindsamling og bearbejdning. Den version har som udkast været 

forelagt for og er godkendt af BLIS’ bestyrelse den 4. november 2009. Oplægget blev derefter – 

fortsat som et udkast - forelagt for og drøftet med Syddjurs Kommunes Planafdeling den 26. 

november 2009. På mødet var der enighed om, at oplægget indgår som et formelt ”arbejdspapir” i 

den videre arbejdsproces, som tilrettelægges i et samarbejde mellem BLIS og Planafdelingen. 

Planafdelingen har oplyst, at oplægget villel blive forelagt Kommunens nye PUK udvalg ved et 

møde primo 2010. Mødet var alene af orienterende karakter for det nye udvalg vedrørende 

mulige projekter, som er i spil. 

Efterfølgende har ”Lystøndeudvalget” arbejdet videre med at identificere mulige brugere og indgå 

aftaler/hensigtserklæringer om fremtidig anvendelse. Der er udarbejdet foreløbige budgetter og 

arbejdet videre med vurdering af placeringsmuligheder, herunder vurdering af planforhold. 

Endelig er foretaget justeringer i det oprindelige udkast. Resultatet af arbejdet i denne anden fase 

blev - stadig som et udkast - drøftet på et møde med Planafdelingen den 12. november 2010. På 

mødet blev det aftalt, at ”Lystøndeudvalget” i løbet af de kommende måneder skulle færdiggøre 

sit udvalgsarbejde og fremlægge et oplæg, hvor alle aspekter forsøges belyst – med henblik på 

snarlig politisk afklaring. 

Der er en fælles opfattelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt at rette henvendelse til eventuelle 

fonde om støtte til finansieringen før projektet har været forelagt til politisk afklaring og har fået 

den fornødne opbakning. 

Da analysearbejdet har fundet sted gennem snart to år, kan visse oplysninger især fra første fase 

være blevet uaktuelle, men vi har valgt at bibeholde det oprindelige indhold i stort set fuldt 

omfang. Oplægget består dels af denne ret omfattende rapport, og dels af et sammendrag af 

rapporten, som giver et overordnet overblik over projektet og dets muligheder. 

Ebeltoft den 06. april 2011 

BLIS, Lystøndeudvalget 

Thorkild Hansen 

Anne Mette Skifter 

Jørgen Malling 

Kit Egefjord 

3


1. Baggrund 

1.1 Gave til den daværende Ebeltoft Kommune 

Lystøndeskuret, bygning 65 på Holmen i København, havde været anvendt gennem 80 år af 

Marinestationen Holmen, og í 1999 anmodede de Forsvarets Bygningstjeneste om at 

tilvejebringe grundlag for nedtagning af den bevaringsværdige bygning ”Lystøndeskuret”. 

Lystøndeskuret var på det tidspunkt ikke i brug længere og bygningerne trængte til 

vedligehold. Der var råd i træværket flere steder og hul i taget, og en af portene var blæst 

ned. 

Bygningen blev i årene før nedtagningen i tillæg 1 til lokalplan nr. 219 for Holmen udpeget 

som bevaringsværdig, men som følge af byplanlægning af området blev det på trods af den 

bevarende lokalplan besluttet, at bygningen måtte nedtages med henblik på genopstilling i 

Ebeltoft. 

Den 1. marts 2000 meddelte Skov- og Naturstyrelsens Bygningsfrednings- og 

bevaringskontor tilladelse til, at bygningen kunne nedtages med henblik på genopstilling i 

Ebeltoft. Det blev samtidig meddelt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ville rejse sag om 

bygningsfredning. Se brev af 08.11.2000 fra Forsvarets Bygningstjeneste om 

overdragelsen, Se bilag 1, side 28. 

Lystøndeskuret blev i 2001 overdraget til den daværende Ebeltoft Kommune med henblik på 

genopførelse til et havnerelateret formål på havnen i Ebeltoft. Forsvarets Bygningstjeneste 

afholdt alle udgifterne til den nænsomme nedtagning, og Ebeltoft Kommunen skulle selv stå 

for registrering og hjemtransport. Bygningen blev så i november 2001 hjemtaget til Ebeltoft. 

1.2 Skurets opmagasinering 

Lystøndeskuret opmagasineredes midlertidigt fra 2001 under en presenningkonstruktion på 

Fiskerihavnen i Ebeltoft. Ebeltoft Kommune kunne på daværende tidspunkt ikke finde 

hverken anvendelse eller økonomi til genrejsningen af Lystøndeskuret. Placeringen på 

Fiskerihavnen var på sigt ikke den optimale opmagasinering. 

I 2003 besluttet Byrådet derfor at flytte skuret, og i stedet opmagasinere det i det nuværende 

depot på Færgegården i Ebeltoft, hvor en del af bygningsdelene ligger udendørs, men fortsat 

afdækket med presenninger. BLIS har besigtiget de opmagasinerede bygningsdele, og det 

er vores indtryk, at bygningsdelene ligger forsvarligt opmagasineret, dog har vi i efteråret 

2009 påtalt overfor Kommunen, at afdækningen med presenninger ikke er helt intakt og bør 

efterses. 

En teknisk rapport af 05.10.1997 konkluderer: ”Træfugtighedsprocenten er overalt 8-14%. 

Som helhed er trækonstruktioner og beklædninger velbevarede, og betragtelige dele af den 

udvendige beklædning kan genanvendes. Huset tekniske svaghed er tagpaptaget med 

tagbrædderne. Lækager i paptaget har igennem årene nedbrudt dele af 

hovedkonstruktionen, som da også er repareret et par steder. Tagbrædderne er nedbrudt af 

råd.” 

Vi har ikke grund til at antage, at der er sket væsentlige ændringer i tilstanden siden da, men 

det vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Vi ved heller ikke hvor stor en del af 

trækonstruktionerne og den udvendige træbeklædning, der blev kasseret i forbindelse med 

nedtagningen, men så vidt vi ved, er alle de store spærkonstruktioner intakte, mens en del af 

bræddebeklædningen er nedbrudt af råd og/eller gået til på anden vis. 

1.3 BLIS’ mandat til genrejsning af Lystøndeskuret 

BLIS- lystøndeudvalg afholdt et møde d. 26. marts. 2009 med Syddjurs Kommunes Planchef 

Mika Leth Pedersen og Arkitekt Alette Lena Skov-Hansen hvor det blev fremlagt, at BLIS 

havde et ønske om at bidrage til og i bedste fald direkte forestå et projekt med restaurering 

og genrejsning af Lystøndeskuret. 

Planafdelingen oplyste, at Kommunen ikke selv havde aktuelle planer og heller ikke havde 

fået andre formelle henvendelser om genrejsningen af Lystøndeskuret. Det blev herefter 

besluttet at rette en formel henvendelse til PUK om at få mandat til at stå for et projekt, som 

4


skal sikre Lystøndeskurets genrejsning. Anmodningen blev d. 8. april 2009 fremsendt i form 

af brev til Syddjurs Kommunes PUK-udvalg om mandat til dette projekt. 

I afgørelse d. 25.05.2009 tiltrådte PUK- udvalget indstillingen, og BLIS fik dermed mandat til 

at forestå ”projektlederskabet for i en 2 års periode at undersøge og analysere mulighederne 

for en genrejsning af Lystøndeskuret”. Se bilag 9.2 side 20. 

2. Lystøndeskuret 

2.1 Historie 

Lystøndeskuret blev jfr. påtegning på den originale bygningstegning projekteret af 

Søværnets Bygningsvæsen i august 1919 og opført på Holmen i København i 1920 til 

Fyrvæsenet. Det blev gennem ca. 80 år anvendt som værksted for klargøring, reparation og 

vedligeholdelse af store bøjer og lystønder. 

2.2 Bygningsmæssige fakta 

Lystøndeskuret har ifølge de oprindelige bygningstegninger fra august 1919 en længde på 

29,85 m, en bredde på 11,15 m og en højde fra sokkeloverkant til kip på *) 9,5 m. Det 

bebyggede areal udgør 333 m². Se bilag 3 side 21. 

Bygningen er en ren trækonstruktion med udvendig bræddebeklædning og pap som 

tagdækning. 

Hovedstolper 5”x8”, bærer buekonstruktionerne, som er samlede af plankedele ligeledes 

5”x8”. De udvendige tømmerstøtter er fuldtømmer 7½”x7½”. Hovedstolper og 

tømmerstøtter er sammenholdt med korte, vandrette tænger, som er boltsikrede. Ovenpå 

buetoppen står et dragerværk, som bærer en langsgående rygås. På rygåsen hviler 

spærene. Buerne og de tagbærende spær er sammenholdt med påboltede/-sømmede 

tænger i halvtømmer. Hovedkonstruktionen er nummereret med romertal. 

Den udvendige beklædning består af klinkbrædder 5/4”x6” i fyr opsat i brystningshøjde på 

langsider og gavle. Resten af beklædningen er ligeledes 5/4”x6” brædder i fyr opsat 1 på 

2. Overfladebehandlingen består af flere påføringer af tynd stenkultjære. Bygningens 

tagpaptag er stort set ikke bevaret. I den ene gavl er placeret en høj, tofløjet skydeport, 

som er udformet som beklædte rammekonstruktioner. Vinduerne er torammede og 

opsprossede med en stor nedre ramme med 20 ruder og en mindre øvre ramme med 8 

ruder. Den øvre ramme er oplukkelig. 

*)Vi har konstateret en uoverensstemmelse mellem den bygningshøjde på 9,5 m, som 

fremgår af de oprindelige bygningstegninger og en teknsik rapport dateret 05.10.97, udført af 

arkitekt m.a.a. N. Hyllestad, som angiver højden fra overkant sokkel til kip til kun 8,5 m og 

højden fra overkant sokkel til tagudhæng til 6,0 m. Der bør derfor foretages en fysisk kontrol 

af den faktiske højde i forbindelse med vurdering af bygningsdelenes generelle tilstand, og 

før der projekteres og ansøges om byggetilladelse. Det er dog mest sandsynligt, at den 

faktiske højde er 9,5 meter, som angivet på den oprindelige bygningstegning. 

3. Genrejsningsmuligheder 

3.1 Anvendelse 

3.1.1 Havnefrontens Forsamlingshus? 

I udvalget har vi indtil videre valgt undertitlen ”Havnefrontens Forsamlingshus”, som vi på 

nuværende tidspunkt synes passer godt til de forskelligartede, folkelige kulturaktiviteter 

vores overordnede behovsanalyse har afdækket behov for, og som vi mener, at 

Lystøndeskuret umiddelbart vil kunne bruges til. 

I forbindelse med endelig afklaring af anvendelsesmulighederne kan der måske vise sig 

mulighed for at anvende Skuret til en eller to større enkeltaktiviteter, som i givet fald vil 

kunne begrænse en bredere aktivitetsflade. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at den 

fremtidige aktivitetsflade udgør en helhed som sikrer at Lystøndeskuret fremstår som et 

levende og seriøs ”kultur- og aktivitetshus” og anvendes året rundt. 

Lystøndeskuret er i sin oprindelige form en uisoleret, 333 m2 stor produktionshal fra tiden før 

arbejdsmiljøloven stillede særlige krav, og i virkeligheden er husets konstruktion blot en stor 

klimaskærm. Huset har ganske vist været forsynet med tre murede ovne til opvarmning i 

5


vinterhalvåret, men selvom disse ovne eventuelt bliver genopført vil hele Skuret af 

økonomiske årsager ikke kunne være permanent opvarmet. Dermed indskrænkes 

anvendelsesmulighederne en del i vinterhalvåret. Vi forestiller os dog mulighed for f.eks. at 

etablere et område med en eller flere små glasbygninger inde i skuret eller evt. en indskudt 

etage/hems med mulighed for at disse kan være opvarmede. Endelig kan tænkes fleksible 

rumopdelinger, som er overkommelige at opvarme i afgrænsede perioder. 

Der skal naturligvis etableres el-, vand- og kloakinstallationer, muligvis også toilet og 

servicerum. Krav om brandsikring vil formentlig indebære installation af sprinkleranlæg. Det 

bør tilstræbes, at Skuret placeres tæt ved offentlige toiletter frem for at bygge nye inde i eller 

ved siden af Skuret. Derved sikres udsyn til Skurets ”frie rum” med de markante 

trækonstruktioner ligesom anlægsudgifterne minimeres. 

3.1.2 Potentielle brugere/aktiviteter 

Det vil være ideelt, hvis der kan etableres et driftskoncept baseret på nogle få permanente 

brugere, som i princippet er aktive på helårsbasis, kombineret med sporadisk anvendelse til 

en række andre aktiviteter. Her nævnes en række potentielle brugergrupper og aktiviteter. 

Listen her er uprioriteret og er ikke udtømmende. Der henvises til senere udarbejdet oversigt 

samt eksempel på en hensigtserklæring, bilag nr. 9.6 (særskiltdokument). 

Delformidlingscenter for Nationalpark Mols Bjerge (med fokus på kystkultur) 

Dok-Bio (biograf for dokumentarfilm om fiskere og havnemiljøer) 

Turistkontor (afdeling) 

Kulturministeriet (i Ebeltoft) – diverse større events 

Jolleklubben – bygning og restaurering af joller 

Andre maritime Foreninger – diverse aktiviteter 

Foreningen Professionelle Kunstnere i Syddjurs – kunstudstillinger og udøvende 

kunstnere 

Arrangementer forestået af DaMuCo. 

Arrangementer forestået af kommunale institutioner 

Arrangementer forestået af Handelsstanden 

Arrangementer forestået af andre foreninger, institutioner m.v. i og uden for 

Syddjurs Kommune (f.eks. koncerter, udstillinger, undervisning m.v) 

Jazz på Havnen 

Æblefestival (delaktiviteter) 

Økologisk marked 

Bagagerumsmarked 

Loppemarkeder 

Sommerfest 

Julemarked 

Vinfestival 

Event Samsø kartofler 

Maritime dage 

Langturssejlernes årlige træf 

Koncerter 

Store sportsbegivenheder (storskærm) 

Private arrangementer (med cateringservice evt. fra byens restauranter) 

Udstillinger, messer 

Veteranbiltræf 

Skuespil 

3.1.3 Interviews af brugere og andre interessenter 

Med udgangspunkt i ovennævnte liste er gennemført interviews med en række 

kontaktpersoner, med henblik på klarlægning af Skurets mulige, fremtidige aktivitetsflade. I 

første omgang drejer det sig om at afdække den overordnede interesse for at anvende 

Lystøndeskuret med udgangspunkt i en given beliggenhed. 

De 11 interviews, som er refereret her er gennemført i første fase og indarbejdet i første 

version af oplægget før fremlæggelse udkastet for BLIS’ bestyrelse den 4. november 2009. 

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i spørgerammen, se bilag 9.4, side 22. 

6


I den efterfølgende anden arbejdsfase samt den tredje og afsluttende fase er en række 

andre potentielle brugere blevet interviewet, ligesom der er underskrevet 

hensigtserklæringer med en række af dem vedrørende fremtidig anvendelse af 

Lystøndeskuret, hvis det lykkes at få det genrejst. Se skemaet, særskilt bilag nr. 9.6 med en 

samlet oversigt over forventede brugere og aktiviteter. 

3.1.4 Kort referat af 11 interviews 

Erling Post, Bestyrelsesformand for Nationalpark Mols Bjerge 

Thorkild Hansen og Hans Grøn har afholdt personligt møde den 30. september 2009 med 

Erling Post og bl.a. forelagt muligheden for at etablere et delformidlingscenter i 

Lystøndeskuret i Ebeltoft med fokus på kystkultur. 

Erling Post kendte ikke på daværende tidspunkt sin bestyrelse, og der var tale om en 

uforpligtende gensidig orientering. Erling Post redegjorde for sine personlige tanker om 

formidlingsopgaven, og fortalte, at han af flere forskellige årsager går ind for flere 

formidlingscentre frem for et stort center. Hvert center skal rumme en generel formidlingsdel 

og en særlig formidlingsdel knyttet til det område, hvor centret er placeret, for eksempel 

skovbrug, agerbrug, kulturlandskabet og ”vandet”/kystkulturen. Købstaden Ebeltoft formidles 

allerede i dag i et hvis omfang af Ebeltoft Museum. 

Før hans tiltrædelse som bestyrelsesformand er det besluttet - og der er bevilget penge til, at 

etablere et formidlingscenter i Karlsladen ved Kalø Hovedgård. Derudover forestiller han sig 

et formidlingscenter på Mols og et i eller i nærheden af Ebeltoft, Nøset blev nævnt som 

eksempel på en potentiel mulighed. 

Erling Post viste interesse for vores forslag om at anvende Lystøndeskuret som 

delformidlingscenter med en passende placering på Havnefronten i Ebeltoft. Han 

understregede, at det naturligvis er op til den samlede bestyrelse at træffe en sådan 

beslutning, men det er vores indtryk, at der er basis for en fornyet drøftelse, når vi har 

tilvejebragt et mere konkret grundlag. På det foreliggende grundlag var det ikke relevant at 

drøfte arealbehov m.v. Erling Post fik en tegning af Lystøndeskuret, og vi aftalte at holde 

kontakt om muligheden. 

Direktør Benno Blæsild, Fregatmuseet 

Thorkild Hansen har den 9. oktober 2009 afholdt møde med Benno Blæsild og orienteret om 

BLIS’ arbejde og ideer med Lystøndeskuret. Benno Blæsild ser positivt på genrejsning af 

bygningen et velvalgt sted på Havnefronten. Fregatmuseet har tidligere overvejet om museet 

kunne anvende Lystøndeskuret, hvilket ikke var tilfældet. Der er heller ikke aktuelt interesse 

for at anvende bygningen i relation til Fregatmuseet. 

Benno Blæsild peger på plænen ved Trafikhavnen som en relevant placering, som vil 

forbedre rammerne omkring en række af de aktiviteter, som i forvejen foregår netop der. Han 

mener, at det vil være forkert at placere bygningen som en nordlig ”væg” for Fregattens 

parkeringsområde, idet han syntes at grunden foran den kommende Bystrand fortjener 

nybyggeri designet af et af tidens betydende arkitektfirmaer. 

Direktør Dagmar Brendstrup, Glasmuseet samt medlem af Bestyrelsen for 

Nationalpark Mols Bjerge 

Thorkild Hansen har afholdt telefoninterview med Dagmar Brendstrup den 26.10.2009. 

Dagmar Brendstrup har et meget overordnet kendskab til Lystøndeskuret, men har ikke 

forholdt sig nærmere til en mulig genrejsning og anvendelse af Lystøndeskuret. 

I forbindelse med arbejdet med ”Forslag til Skulpturlandskab”, som er en ide fra Kommunens 

”erhvervstænketank”, har Lystøndeskuret perifert været nævnt, som en mulig facilitet i 

relation til ”Kultur på Halvøen”, men ikke været drøftet nærmere. 

Dagmar Brendstrup ser positivt på genrejsning af bygningen et velvalgt sted på 

Havnefronten og hilser BLIS’ initiativ meget velkomment. Hun har ikke p.t. forslag til 

anvendelse og placering. Thorkild orienterede Dagmar om vores idé om at anvende Skuret 

som delformidlingscentret for Kystkultur, samt at vi har forelagt ideen for Erling Post. 

Museumsinspektør, cand. mag. Jacob Vedsted, leder af Museet for Syddjurs, Ebeltoft 

Museum og medlem af bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge 

Thorkild Hansen havde den 26.10.2009 et telefoninterview med Jacob Vedsted, og 

orienterede bl.a. om vores ide om at inspirere nationalparkbestyrelsen til evt. at indrette et 

7


delformidlingscenter vedrørende Nationalparken og med fokus på kystkulturen, idet det er 

vores opfattelse, at formidlingen af købstadsmiljøets kulturhistorie i øvrigt varetages af 

Ebeltoft Museum. I den anledning fortalte Jacob Vedsted, at museet gerne ville have 

mulighed for at indrette sig i den gamle politistation, hvis det bliver muligt. 

Det er mit indtryk, at Jacob Vedsted er åben overfor en særlig afdeling med formidling af 

kystkultur, samt at Lystøndeskuret, som han kendte lidt til i forvejen, måske kunne være en 

mulighed. Men han gav klart udtryk for, at der, bortset fra centret i Karlsladen ved Kalø 

Gods, ved Øvre Strandkær og Basballe ikke er truffet beslutning om, hvor mange centre der 

skal etableres, og hvor de i givet fald skal ligge, alene af den årsag, at det første 

bestyrelsesmøde endnu ikke er afholdt. 

Vi drøftede forskellige beliggenheder, især placering på plænen ved Trafikhavnen. Jacob 

gav udtryk for betænkelighed ved at placere så stor en bygning i det sårbare miljø med små 

huse og skure. Vi drøftede, at der tidligere havde ligget et større anlæg til bl.a håndtering af 

kul, og at Lystøndeskuret også var en tidligere produktionsbygning ganske vist fra et andet 

maritimt miljø. 

Det faktum at Lystøndeskuret ikke har sin oprindelse i Ebeltoft, mener Jacob, at vi skal være 

meget opmærksomme på, når vi foreslår en placering, men i øvrigt synes han det er positivt, 

at der bliver taget fat på en afklaring om genrejsning. 

Jeg lovede at holde ham orienteret om de videre overvejelser. 

Filmproducent og idéperson til DokBio, Kristiane Kjær 

Hans Grøn og Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Kristiane Kjær den 15. 

oktober 2009. Kristiane uddybede sine tanker bag projektet DokBio med forventet placering i 

tagetagen ”det gule havnehus” ved Fiskerihavnen. Oprindelig havde Kristiane ansøgt 

Kommunen om at anvende hele huset, men da underetagen er udlejet til fiskere til 

opbevaring af fiskegrej m.v. er det nu tanken, at biografen skal indrettes i tagetagen. Det vil 

kræve en udvendig adgangstrappe, og pladsen er kneben. Kristiane har fået bevilget et 

større beløb fra LAG til projektet. 

Vi forsøgte at inspirere Kristiane til at planlægge lidt mere langsigtet med mulighed for, at vi 

kan tænke DokBio ind i Lystøndeskuret, men hun var betænkelig ved tidshorisonten. Vi 

drøftede muligheden for, at hun kunne starte i Havnehuset og flytte til Lystøndeskuret, når 

og hvis det bliver genrejst. Efterfølgende har vi fået en mail, hvor Kristiane bekræfter, at hun 

indtil videre forsøger at fastholde muligheden for at indrette sig i ”det gule havnehus”. Vi 

mener dog, det vil være klogt at holde muligheden åben for at indrette DokBio i 

Lystøndeskuret. 

Keramiker Jac Hansen, medlem af foreningen Professionelle Kunstnere i Syddjurs 

Thorkild Hansen har afholdt møde med Jac Hansen, som på vegne af foreningen 

Professionelle Kunstnere i Syddjurs har udtrykt interesse for at anvende Lystøndeskuret til 

kunstudstillinger og eventuelt i et vist omfang til brug for udøvende kunstnere, f.eks. til større 

skulpturarbejder o.l. Interessen er til stede uanset hvor på Ebeltofts Havnefront bygningen 

placeres, men Jac Hansen mener, at placering på plænen ved Trafikhavnen eller eventuelt 

på Den Kommunale Halvø vil være hensigtsmæssig. 

Kristian Krogh, leder af ”kulturministeriet”, Ebeltoft 

Thorkild Hansen har den 9. oktober afholdt personligt møde med Kristian Krogh og orienteret 

ham om BLIS’ ideer og overvejelser. Kristian Krogh er meget positiv overfor BLIS’ initiativ og 

kan se mange anvendelsesmuligheder i tråd med det vi forestiller os. Kristian fremkom med 

et forslag til en alternativ placering og anvendelse, nemlig på den gamle festplads sammen 

med Kulturministeriet og Aktivitetshuset. Han peger på, at der mangler faciliteter til 

børneaktiviteter, og ser en mulighed for at kunne rejse penge (EU midler) til genrejsningen 

med det formål at skabe nogle særlige rammer for aktiviteter for børn. 

Arkitekt Poul Erik Clausen, formand for Træskibs Sammenslutningen (TS) og Ebeltoft 

Træskibslaug samt medlem af bestyrelsen for Landsforeningen Kystkultur 

Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Poul Erik Clausen den 8. oktober 2009 og 

orienteret om BLIS’ initiativ og overvejelser om genrejsningen. Poul Erik Clausen har 

tidligere, dengang Lystøndeskuret” kom til Ebeltoft, været direkte involveret i evt. afklaring 

om anvendelse og placering af bygningen og kender derfor historien og bygningen godt. 

8


Poul Erik Clausen ser flere muligheder for placering og anvendelse, bl.a. på plænen ved 

Trafikhavnen eller på Halvøen, i øvrigt i tråd med de ideer og overvejelser Lystøndeudvalget 

har gjort sig. Han er varm fortaler for at aktivitetsfladen bliver en kombination af events som 

foregår på plænen nu og anvendelse f.eks. som værkstedsfacilitet til jollebyggeri og 

restaurering, primært i vinterhalvåret, således at Lystøndeskuret bliver et levende sted, som 

tiltrækker og giver oplevelser til både fastboende og turister. 

Arkitekt Thorkild Pugh formand for Skudehavnen og Foreningen Ålekvasen ”Rigmor” 

Thorkild Hansen har afholdt personligt møde med Thorkild Pugh den 8. oktober og drøftet 

hans tilgang til Lystøndeskuret. Som formand for Skudehavnen gør han opmærksom på, at 

man mangler landareal til sikring af skudehavnens udvikling. Placering af Lystøndeskuret i 

området ved Materielgården vil derfor alene af den årsag være uhensigtsmæssig. 

Thorkild Pugh kan se flere mulige placeringer i tråd med dem BLIS ser, og han peger især 

på plænen ved Trafikhavnen som et naturligt sted, hvor Skuret kan rumme de aktiviteter, 

som i forvejen foregår der plus evt. andre relevante aktiviteter. 

Modehandler Hanne Slot, formand for Ebeltoft Handelsstandsforening 

Anne-Mette Skifter har afholdt personligt møde med Hanne Slot den 18. september og 

drøftet handelsstandsforeningens tilgang til Lystøndeskuret. Hanne Slot giver udtryk med 

begejstring for at nogen har taget initiativ til at få genrejst Lystøndeskuret. Hun er overbevist 

om at der vil blive stor søgning og efterspørgsel på brug af huset. 

Hanne Slot peger på to mulige placeringer. På plænen ved trafikhavnen og ved den 

kommende bystrand. Hun ser følgende muligheder til anvendelse i relation til 

Handelsstandsforeningen, nemlig at Lystøndeskuret kan anvendes ved f.eks. Messer, vinog 

ølfestivaller og lignende. 

Tømrermester Ole Brus Sørensen, formand for Ebeltoft Håndværker- og 

Borgerforening 

Thorkild Hansen har den 26.10.2009 afholdt telefoninterview med Ole Brus og orienteret om 

BLIS’ initiativ og ideer til anvendelse og placeringsmuligheder, herunder vores ide om at 

forsøge at inspirere Nationalparken til at etablere et delformidlingscenter. Ole Brus gav som 

formand for Håndværker- og Borgerforeningen udtryk for at foreningen ser positivt på 

genrejsningen med mulighed for at rumme en række af de nævnte aktiviteter. De vil bakke 

initiativet op, og Ole Brus gav udtryk for at placering på plænen umiddelbart lød som en god 

løsning, hvis bygningen kan indpasses under de gældende rammer for området. 

3.2. Genrejsningsmuligheder 

3.2.1. Placering 

Forsvarets Bygningstjeneste overdrog ved skrivelse af 1.marts 2000 Lystøndeskuret til den 

daværende Ebeltoft Kommune med henblik på genrejsning i Ebeltoft. I årene umiddelbart 

efter modtagelsen af Lystøndeskuret blev der arbejdet med planer om genrejsning i 

havneområdet i Ebeltoft bl.a. med det konkrete formål at rumme Ebeltoft Ro og -kajakklub. 

Af forskellige årsager blev genrejsningsprojektet ikke gennemført, men i forbindelse med 

genoptagelse af planerne om at genrejse Lystøndeskuret, mener BLIS, at det vil være helt 

naturligt at tage fat, hvor man i sin tid slap projektet. Derfor tager vi udgangspunkt i at finde 

en ideel anvendelses- og placeringsmulighed i forbindelse med Ebeltofts Havnefront, som 

rummer Syddjurs Kommunes mest omfattende maritime miljø og en værdifuld maritim 

kulturarv, som kan videreudvikles og styrkes bl.a. med genrejsning og aktiv anvendelse af 

Lystøndeskuret. 

I dette udkast til genrejsningsprojektet har vi valgt at behandle placering og anvendelse i to 

separate afsnit, men vi er meget bevidste om, at placeringsog anvendelsesmulighed i 

virkeligheden er udelelige størrelser, idet størsteparten af et givent driftskoncept typisk vil 

være relateret til konkrete brugergruppers behov i et givent geografisk område. 

I relation til overvejelserne om placering skal man – foruden det arkitektoniske udtryk - være 

opmærksom på Lystøndeskurets størrelse og bygningsprofil, og man bør blandt andet af 

økonomiske årsager lægge vægt på i hvilket omfang der i forvejen findes understøttende 

servicefaciliteter, som f.eks. parkering og offentlige toiletter. 

9


Efterfølgende redegøres for de placeringsmuligheder i Ebeltoft, som BLIS har overvejet. 

Placering på Halvøen og plænen ved Trafikhavnen har ved begge de afholdte statusmøder 

været drøftet meget overordnet med kommunens Planafdeling. Placeringsmulighederne 

fremgår af oversigtskortet, bilag 5 side 23. 

Det understreges, at BLIS er helt åben over for placering af Lystøndeskuret i et af Syddjurs 

Kommunes andre kystkulturelle miljøer eller tæt ved et af disse, hvis der viser sig placeringsog 

anvendelsesmulighed, som ud fra en helhedsbetragtning om bevaring og benyttelse vil 

være bedre end de muligheder, der kan peges på i Ebeltoft. 

Vi forventer, at der på et eventuelt offentligt møde om mulighederne for Lystøndeskurets 

genrejsning vil fremkomme yderligere ideer og forslag til, placeringsog 

anvendelsesmulighed som vil indgå i det videre arbejde med genrejsningsprojektet. 

3.2.2 I området ved den nuværende Materielgård 

Materielgården skal ikke på længere sigt anvendes af Kommunen. Masterplanen for 

Havnefronten rummer mulighed for placering og udbygning af servicefaciliteter relateret til 

bl.a. vandsport. Placering her er formentlig mulig, men forekommer ikke hensigtsmæssig, 

bl.a. fordi det ikke er et sted, hvor offentligheden naturligt vil færdes. Desuden er der 

knaphed på landarealer og servicefaciliteter samtidig med et stigende behov for samme i 

relation til Skudehavnens aktiviteter, som på den baggrund bør have en fortrinsstilling til øget 

landareal. 

3.2.3 I den sydøstlige del af Fiskerihavnen 

Området er omfattet af lokalplan 245 og rummer bl.a. ”det gule havnehus”, som af 

Kommunen er udlejet til aktive fiskere til bl.a. henstilling af fiskegrej, samt fiskerihavnens 

eneste bedding, der er kommunalt ejet. Resten af området henligger som uplejede arealer 

med små skure, oplægning af garn og andre fiskeredskaber m.v. Placeringsmuligheden her 

er ikke uinteressant, men meget problematisk. Pladsen er knap og området meget sårbart. 

Lystøndeskuret vil blive meget ”klemt” og samtidig dominerende. Det samlede område vil 

derfor risikere at fremstå som ”overbebygget”, og miste noget af sin intimitet og egenart. 

Det største problem ved placering her er dog, at Fiskerihavnens autentiske miljø med aktive 

fiskere, lugten af fisk, tjære og tovværk – ”livsnerven” på Havnefronten i Ebeltoft gennem 

århundreder - allerede er truet. Det skyldes primært to ting, nemlig udfasning af 

erhvervsmæssigt drevne fiskekuttere, lavere besøgsfrekvens af fremmede fiskerfartøjer 

samt en stigende urbanisering af havneområdet. De i forvejen relativt få bygninger, skure og 

landarealer, der tjener som servicefaciliteter for de faldende fiskeriaktiviteter forsvinder 

og/eller konverteres til boliger, butikker, glaspusterier m.v., og havnebassinet risikerer 

gradvist at blive overtaget af sejlbåde af glasfiber og lignende både til hobbyfiskeri. 

Hvis der gøres en aktiv indsats for at ændre denne udvikling, bl.a. planmæssige 

dispositioner, vil der også i fremtiden kunne foregå erhvervsfiskeri fra havnen, både med 

udgangspunkt i lokale fiskefartøjer, med udefra kommende både, som opererer i Kattegat, 

samt nye erhvervsaktiviteter, som f.eks. landing og håndtering af muslinger fra kommende 

muslingefarme eller lignende akvakulturprojekter. Desuden er der tilsyneladende en stigning 

i hobbyfiskeriet med anvendelse af små trækuttere og andre fiskefartøjer af træ, som 

indebærer, at det autentiske fiskermiljø under de rette forudsætninger kan leve videre. 

Endelig er der for nylig etableret en forening med det formål at restaurere og sejle med den 

gamle ålekvase Rigmor. Dermed er der skabt grobund for bevaring og videreudvikling af 

Fiskerihavnens miljø med udgangspunkt i bl.a. restaurering, bevaring og 

sejllads/hobbyfiskeri med andre gamle fiskefartøjer. 

For at bevare Fiskerihavnen med mulighed for erhvervsfiskeri, et stigende hobbyfiskeri samt 

træskibsbevarende aktiviteter i fremtiden er det nødvendigt at bevare og udvikle 

servicefaciliteterne, herunder beddingen og ikke mindst sikre, at de knappe, ubebyggede 

landarealer kun i meget begrænset omfang bebygges og anvendes til andre formål end 

understøtning af Fiskerihavnens naturlige, fremtidige aktiviteter. ”Livsnerven”, som formidler 

lokalområdets kystkultur, vil således kunne bevares og udvikles på langt sigt til gavn og 

glæde for både fastboende, fiskerierhvervet og turisterhvervet. 

Ikke mindst af den årsag vil det være uhensigtsmæssigt at lade Lystøndeskuret optage et 

relativt stort areal i dette område. 

10


3.2.4 På plænen ved Trafikhavnen 

Siden det daværende Ebeltoft Kul-Kompagni A/S’ store oplagsplads hvis markante 

træbygninger og kran til bl.a. håndtering af kul for mange år siden blev revet ned, har 

området fungeret som en helt åben og fleksibel plads – græsplæne og asfalt - med mulighed 

for teltslagning og afholdelse af offentlige såvel som private arrangementer, f.eks. jazz på 

havnen, langturssejlernes årlige event, maritime dage og mange andre aktiviteter, som 

afvikles her. Her er både parkeringsmulighed og toiletfaciliteter, og ikke mindst nærhed til det 

autentiske fiskerihavnsmiljø. 

I kraft af at være ubebygget rummer pladsen fleksible anvendelsesmuligheder, og den tjener 

bl.a. som opholdsareal for både sejlende og kørende turister og som en tryg legeplads for 

børnene. 

Pladsen er dog samlet set så stor (en meget stor del er p.t. asfalteret og fungerer som køreog 

uautoriseret parkeringsareal), at man sagtens kan forestille sig både placering af 

Lystøndeskuret og bevarelse af så stort et udenomsareal, at både fleksibiliteten og udsynet 

til Vigen bevares. 

Placering af Lystøndeskuret på plænen var inde i overvejelserne i forbindelse med 

Masterplanen for Havnefronten, men kom ikke med. I forbindelse med høringsfasen om 

Masterplanen for Ebeltoft Havnefront kom der indsigelse fra boligejere i området mod 

placering af Lystøndeskuret på ”plænen”. Det er vores indtryk, at der på daværende 

tidspunkt var oplysninger fremme om, at bygningen er 11 - 12 meter høj, hvilket var en 

forkert oplysning. Bygningen er kun 9.5 m høj. Placeringen var heller ikke på det tidspunkt 

forankret i et konkret formål og dokumenteret brugerbehov, som det vil være tilfældet nu. 

Dertil kommer,at en stor del af Lystøndeskurets naturlige aktiviteter som et fremtidigt 

”Havnefrontens Forsamlingshus” i forvejen foregår netop her, og alene af den årsag vil 

placeringsmuligheden være interessant. Den gamle maritime produktionsbygning vil 

samtidig være med til at genskabe indtrykket af en trafikhavn med erhvervsaktiviteter, men 

med respekt for frie opholdsarealer og udsyn over Vigen. 

Såfremt det kunne lykkes at etablere et delformidlingscenter vedrørende ”vandet” og 

kystkulturen for Nationalpark Mols Bjerge i en del af Lystøndeskuret vil det muligvis 

begrænse mulighederne for andre aktiviteter, afhængig af størrelsen af det areal et 

formidlingscenter vil lægge beslag på. Det samme gør sig gældende hvis DokBio etableres i 

Lystøndeskuret. En løsning på arealproblematikken kunne måske være at skaffe mere 

gulvareal og samtidig løse opvarmningsproblematikken ved at etablere en indskudt etage 

kombineret med ”vægge” af isoleringsglas i en del af bygningen selvfølgelig uden at sløre de 

flotte trækonstruktioner for meget. Og begge de nævnte aktiviteter, hvis de bliver aktuelle, vil 

kunne gå hånd i hånd med en lang række af de andre påtænkte aktiviteter. 

Vi kunne forestille os mulighed for at anvende et mindre, fleksibelt areal i Lystøndeskuret til 

restaurering af træbåde, nybygning af joller m.v., som jolleklubben mangler faciliteter til. 

Denne aktivitet vil udgøre et naturligt og autentisk element i relation til formidling af 

kystkulturen, og kan sikkert godt foregå sideløbende med anvendelse som 

”Forsamlingshus”, idet de fleste arrangementer typisk vil foregå i sommerhalvåret, mens 

jollebyggeri og restaurering primært vil foregå i vinterhalvåret. På samme måde kunne et 

mindre, fleksibelt areal måske tænkes anvendt til udøvende kunstnere. 

Der vil formentlig kunne opnås tilladelse til placering på plænen, idet der må bygges i op til 

9,5 meters højde, svarende til højden på de nyopførte 2 1/2 etages boliger på havnevej. Hvis 

der kan opnås dispensation til en sokkelkote på 1,0 m mod kravet på 1,6 m over dansk 

normalvandstand vil bygningens højde kunne rummes indenfor nugældende lokalplan. 

Lystøndeskuret fremtræder under alle omstændigheder med en markant profil uanset hvor 

det placeres, men det er en original, bevaringsværdig maritim bygning, som på trods af 

områdets sårbarhed kan forsvares opført her. 

Det vil derfor være interessant i den kommende undersøgelsesfase at undersøge, om ikke 

Skuret kan opføres med udgangspunkt i den gældende lokalplan, alternativt om der kan 

tilvejebringes planmæssige rammer for placering her. 

11


Argumenterne er bl.a. at aktiviteterne i forvejen foregår her, at bygningen i virkeligheden 

minder om dele af det oprindelige anlæg på Trafikhavnen samt det faktum, at Kommunen 

har en forpligtelse til at genrejse denne bevaringsværdige maritime bygning et passende 

sted i Ebeltofts maritime miljø til gavn for Kommunens borgere og den kulturelle udfoldelse. 

I den afsluttende arbejdsfase har ”lystøndeudvalget” analyseret planforholdene på stedet 

og udarbejdet et notat, hvis konklusion fremgår her. Se hele notatet, bilag 9, side 35-39. 

Konklusion 

BLIS finder, at genopførelse af Lystøndeskuret på Græsplænen ved Trafikhavnen vil 

kunne forstærke det maritime miljø på havnen samtidigt med, at man får bevaret et 

smukt, gammelt havnerelateret hus. 

Såfremt huset indrettes til et ”Havnens Forsamlingshus” vil mange foreninger og borgere 

kunne nyde godt af dette multianvendelige hus, der vil kunne bruges som 

”omdrejningspunkt” for diverse arrangementer, udstillinger, reparation af træbåde i 

vinterhalvåret m.v. 

For at åbne mulighed for opførelse af Lystøndeskuret på Græsplænen vurderer BLIS, at 

der skal udarbejdes Tillæg til Lokalplan nr. 245 med tilhørende Kommuneplantillæg 

indeholdende følgende ændringer: 

- Udlæggelse af et nyt byggefelt på en sådan måde, at der opnås en harmonisk 

udvikling af havnearealet, samtidigt med at udenomsarealerne fortsat er 

hensigtsmæssige til diverse arrangementer 

- Nærmere vurdering og gerne forskønnelse af parkeringsarealerne i området 

- En bygningshøjde til kip på ca. 9,5m fra sokkeloverkant (fast lægges endeligt efter 

nærmere opmåling og fastlæggelse af niveauplanet) 

- Mulighed for 2 etager internt i dele af Lystøndeskuret 

- Mulighed for at Lystøndeskuret kan genopføres med sin oprindelige taghældning på 

ca. 25º - 26º 

3.2.5 I området ved den kommende Ebeltoft Bystrand 

Masterplanen for Havnefronten rummer mulighed for at etablere en bred sandstrand – 

Bystranden. En strandbred, som mod syd grænser op til Fregatmuseet og mod nord til 

stranden foran Hotel Ebeltoft Strand. Det er en mulighed, at der ca. midt på Bystranden, 

nemlig for enden af Jernbanegade etableres et byrum og fra stranden her bygges en 

klassisk badebro i stil med den badebro, som helt frem til midten af 60’erne var etableret 

foran det daværende Hotel Vigen. 

Som led i at skabe byrummet kunne Lystøndeskuret f.eks. placeres tæt ved og vinkelret på 

Bystranden lige nord for Fregatmuseet og derved danne den sydlige ”mur” i byrummet. Med 

denne placering vil Havnefrontens Forsamlingshus ligge meget centralt og kunne blive et 

naturligt omdrejningspunkt for byens mange events. 

En indvending kunne være, at når tiden er moden til at nedrive posthuset og bygningen med 

turistkontoret, så bør man tilstræbe at der opføres et byggeri af høj arkitektonisk klasse på 

linje med Glasmuseet og Fregatmuseet. I den forbindelse kunne Lystøndeskuret virke som 

et forstyrrende element. Placering i dette område må derfor anses som værende mindre 

hensigtsmæssigt. 

3.2.6 Andre områder 

Placering på den nordlige del af Den Kommunale Halvø kan formentlig være en mulighed, 

idet der er reserveret plads til et 5000 m2 stort kulturhus. Her kunne sikkert skabes et miljø, 

som Lystøndeskuret kunne indgå i. Problemet er blot at der formentlig er lange udsigter med 

hensyn til at etablere et kulturhus på Halvøen, og dermed er muligheden for at tilvejebringe 

byggemodning og servicefaciliteter ikke umiddelbart til stede. 

Med placering på Halvøen vil Skuret stadig kunne rumme aktiviteterne som Havnefrontens 

Forsamlingshus. Med netop denne placering kunne man også forestille sig, at Skuret i 

højere grad kunne danne basis for et helt andet anvendelsesformål, nemlig som 

omdrejningspunkt for f.eks. at skabe et ”Maritimt Friland” på en del af Halvøen. Et større 

12


maritimt område med liv og aktivitet og i særdeleshed mulighed for at anvende 

værkstedsfaciliteter indrettet i Lystøndeskuret til restaurering af gamle træbåde, nybygning af 

joller m.v., som sikkert i et vist omfang kan foregå sideløbende med anvendelse som 

”Forsamlingshus”, idet de fleste arrangementer typisk vil foregå i sommerhalvåret mens 

jollebyggeri og restaurering primært vil foregå i vinterhalvåret. 

Placering på den gamle Festplads ved Kulturministeriet kunne måske også være en 

mulighed, hvis man vil fravige nærhed til havnemiljøet. Sammen med Kulturministeriet og det 

nye Aktivitetshus vil Lystøndeskuret kunne indgå i en egentlig ”Kulturby” og danne rammen 

om mange forskelligartede aktiviteter. Måske kunne en del af Skuret være en fast platform 

for f.eks. aktiviteter rettet mod børn – lige fra klatrevæg til børnebibliotek. 

Området ved Nappedam Lystbådehavn har været drøftet, men placering direkte ved vandet i 

dette åbne kystlandskab vil muligvis slet ikke være mulig. 

Endelig har BLIS fået en henvendelse fra Sletter Hage Fyrs Venner, som forestiller sig at 

Lystøndeskuret kunne opføres ved Sletter Hage Fyr og danne rammen omkring maritime 

udstillinger samt bruges til forskellige praktiske formål. 

Det er vores forventning, at der i forbindelse med et eventuelt kommende offentligt møde om 

Lystøndeskuret vil fremkomme andre forslag til placering end ovennævnte. 

3.2.7. Hvis ikke Lystøndeskuret kan genrejses i Syddjurs Kommune 

Det kan ikke udelukkes, at genrejsning på en egnet grund til et relevant formål ikke 

umiddelbart lader sig realisere i Syddjurs Kommune. Det kan også vise sig vanskeligt at 

skaffe den nødvendige kapital til genrejsningen. Hvis den situation skulle opstå, bør det 

besluttes, at Lystøndeskuret skal tilbageleveres til giveren, hvis det er muligt, alternativt 

videregives til en relevant, fremtidig ejer, f.eks. andre maritime Institutioner/foreninger i 

Danmark. 

4. Ejerforhold, aftaler medbrugere, organisering samt driftsbudget 

4.1. Ejerforhold – en selvejende institution 

Lystøndeskuret er Syddjurs Kommunes ejendom. Kommunalt ejerskab vil formentlig af flere 

årsager være uhensigtsmæssigt, bl.a på grund af begrænset mulighed for at tilvejebringe 

fondsmidler til finansiering af projektet. Det vil derfor være oplagt, at Kommunen overdrager 

Lystøndeskuret til en selvejende institution eller eventuelt en forening med et almennyttigt 

formål. Vi har taget udgangspunkt i etablering af en selvejende fond, som drives med 

udgangspunkt i helt sædvanlige vedtægter for en sådan institution. 

Fondens overordnede vision og formål er at: 

Lystøndeskuret skal bevares og som en del af den nationale, maritime kulturarv genrejses tæt 

Ved vandet på Havnefronten i Ebeltoft. Lystøndeskuret skal understøtte Søkøbstaden 

Ebeltofts position som en aktiv og levende havneby og danne rammen om anderledes 

oplevelser og det gode liv. I kraft af sin placering og brede forankring i foreningslivet skal 

Lystøndeskuret være Havnefrontens naturlige omdrejningspunkt og mødested med en 

mangfoldighed af folkelige og kulturelle aktiviteter til glæde og gavn for kommunens borgere, 

forretningslivet og turisterne. 

4.2. Aftaler med brugere 

Som det fremgår under pkt. 3.1.2 er der bred interesse fra potentielle brugere for at anvende 

Lystøndeskuret i et eller andet omfang, næsten uanset hvor det placeres på Havnefronten i 

Ebeltoft. Som nævnt er der underskrevet hensigtserklæringer med en række af dem vedrørende 

fremtidig anvendelse af Lystøndeskuret, hvis det lykkes at få det genrejst. Se oversigten, 

særskilt bilag nr. 9.6, med en samlet oversigt over forventede brugere og aktiviteter. 

Som det fremgår af oversigten vil projektet i givet fald blive meget bredt forankret i forenings- og 

kulturlivet og rumme en mangeartet aktivitetsflade, og repræsentere et meget betydeligt antal 

foreningsmedlemmer og andre potentielle brugere. 

4.3. Organisation 

Den overordnede tilrettelæggelse af driften af Havnefrontens Forsamlingshus vil 

varetages af fondens bestyrelse. Den daglige drift kunne man tænke sig bliver varetaget 

af et driftsudvalg med medlemmer fra husets primære brugergrupper. Det kunne måske 

13


være en mulighed, at booking og koordinering af huset anvendelse blev outsourcet og lå 

i Kommunalt regi, f.eks. under Kulturministeriet/Aktivitetshuset. 

4.4 Driftsbudget 

4.4.1 Driftsmæssige forudsætninger, opsummering 

Lystøndeskuret etableres og drives som en selvejende fond med uafhængighed og 

demokratisk ledelse gennem etablering af en relevant og bred bestyrelse. 

Fonden vil i kraft af den lave omsætning være skattefri. 

Fondens indtægter vil være kontingent og lejeindtægt fra foreninger som anvender 

Lystøndeskuret, lejeindtægter fra eventarrangører, forretningsdrivende, privatpersoner 

og evt. faste brugere samt i et vist omfang sponsorater. De foreninger, som indgår i et 

forpligtende samarbejde med Fonden til Lystøndeskurets bevarelse, kan udforme 

deres vedtægter således at de jfr. Folkeoplysningslovens bestemmelser i et vist 

omfang kan få kommunal refusion af udgiften til lokaleleje. 

På udgiftssiden påregnes lave omkostninger idet Lystøndeskuret er en meget robust 

bygning med enkle installationer, som ikke kræver megen vedligeholdelse. 

Det er hensigten at indgå aftale med kommunen om at lokalebooking og 

administration kan varetages af Kulturministeriets ledelse. 

Der kalkuleres med at Lystøndeskuret skal forsynes med basisinventar som borde, 

stole, scenepodier, lyd- og lysudstyr, varmekanon. Relevante serviceydelser som 

ekstra toiletter, rengøring, catering m.v. sørger de enkelte brugere selv for i relation til 

aktuelle aktiviteter. 

Udgift til el, vand og vandafledningsafgift betales efter forbrug af de enkelte brugere. 

Udgifter 

Leje af grund og vedligehold af udenomsarealer (kommunen) kr. 0 

Administration (herunder hjemmeside), regnskab, møder kr. 15.000 

Revision kr. 5.000 

Faste afgifter til el, vand og vandafledning kr. 10.000 

Forsikring kr. 10.000 

Ind- og udvendig vedligeholdelse af bygningen 

(en gang trætjære samt maling af vinduer hvert femte år) 

samt serviceaftaler/vedligeholdelse af tekniske installationer kr. 20.000 

Årlig udgift kr. 60.000 

Indtægter 

Lejeindtægter/”Kontingent” fra foreninger med faste brugsaftaler, 

5 foreninger a’ gennemsnitligt kr. 6.000 kr. 30.000 

Lejeindtægt fra eventarrangører, foreninger med sporadisk behov 

samt forretningsdrivende og private (f.eks. kr. 1.500 pr. dag, 20 dage/år)kr. 30.000 

Årlig indtægt kr. 60.000 

5. Anlægsudgift og finansiering 

5.1. Grundlag for noverslag over anlægsudgifter 

På nuværende tidspunkt har vi ikke et helt sikkert grundlag for at beregne 

anlægsudgiften for genrejsningen. Der skal foretages en registrering af bygningsdelenes 

tilstand før et endeligt budget for restaurering og genrejsning kan udarbejdes. Vi har 

efterfølgende opstillet en række forudsætninger, som bl.a. bygger på tidligere vurderinger 

og kalkulationer udført af tømrermester Thorkild Brouer, der i sin tid stod for nedtagning 

af Lystøndeskuret. Med bl.a. udgangspunkt i disse vurderinger og beregninger, har vi 

udarbejdet efterfølgende overslag over anlægsudgiften 

5.2. Forudsætninger for anlægsbudgettet, opsummering 

Byggegrund stilles vederlagsfrit til rådighed af kommunen. 

Eventuel omkostning til miljøoprensning af grunden afholdes i givet fald af kommunen. 

Der kalkuleres med ca. et år til hele restaurerings- og genopførelsesfasen, excl. 

sagsbehandlingstid for eventuel lokalplanfase samt byggesagsbehandling. 

14


Hvis muligt skal Lystøndeskuret være genrejst og klart til brug foråret 2012 med 

mulighed for at indgå som en væsentlig facilitet i forbindelse med arrangementet 

Nordisk Kystkulturuge, som er planlagt at finde sted i Ebeltoft. 

Hvis muligt placeres Lystøndeskuret på plænen ved trafikhavnen således at de 

eksisterende offentlige toiletfaciliteter kan anvendes som daglig basis for brugerne af 

huset. 

Eksisterende offentlige parkeringspladser på havnen og i det bynære område betjener 

Lystøndeskurets brugere. 

Ren- og vedligeholdelse af udenomsarealer udføres ligesom i dag af Kommunen. 

Restaureringsfasen synliggøres og formidles og fortælleværdien af projektet 

dokumenteres i det omfang, det er muligt. En del af restaureringsarbejdet, bl.a. 

restaurering af alle vinduerne skal nødvendigvis foregå på et snedkerværksted. 

Restaurering af de bærende konstruktioner kan tænkes at foregå på pladsen, hvor 

bygningen skal rejses. 

Bygningen opføres så tæt på den originale udførelse som muligt, i fuld højde og med 

opmuring af de oprindelige tre skorstene. 

Fundament påregnes udført uden pilotering. 

100% genanvendelse ved restaurering af alle de store spærkonstruktioner samt 

vinduerne. Vinduerne skal dog gennemgå en kraftig restaurering. 

50% genanvendelse af den udvendige klinkbeklædning. 

50% genanvendelse af tømmer til gavl- og langsider samt tagåse 

Nye tagbrædder incl. papdækning. 

50% genanvendelse af porte og døre. 

Ny el- og vvs installation, herunder brandsikring/sprinkleranlæg. 

Eventuelt særlige indretningskrav og særlige tekniske installationer, f.eks. i relation til 

DokBio er ikke medregnet. 

Værdien af Lystøndeskurets originale bygningsdele er ikke indkalkuleret i overslaget, 

men fastsættes til kr. 300.000, som ved vederlagsfri overdragelse fra Syddjurs 

Kommune til en nystiftet, selvejende fond, vil udgøre fondens egenkapital, hvilket 

svarer til lovens mindstekrav til etablering af en selvejende fond.. 

Alle delpriser er excl. moms 

5.3. Anlægsbudget 

Projektering, herunder rådgivendearkitekt, ingeniør, geoteknisk 

undersøgelse m.v. kr. 300.000 

Advokatbistand vedrørende etablering af selvejende fond m.v. kr. 20.000 

Revisor kr. 20.000 

Møder, dokumentation, administration m.v. kr. 20.000 

Byggepladsetablering, drift og afrigning, herunder skurvogn, 

opbevarings- og affaldscontainere, strøm m.v. kr. 100.000 

Flytning af bygningsdele, herunder kranleje, fra opmagasinering 

på Færgegården til byggeplads og værksted. kr. 30.000 

Registrering af bygningsdele, mængdeberegning, planlægning af 

indkøb samt restaurering af buespærkonstruktioner incl. materialer kr. 350.000 

Restaurering og montering af 16 vinduespartier, incl. glas og 

malerbehandling kr. 400.000 

Restaurering og montering af porte og døre kr. 100.000 

Opgravning og genetablering af eksist. jordvarmeslanger til offentligt 

toilet ved Trafikhavnen, hvor Lystøndeskuret forventes placeret kr. 30.000 

Afrømning af muld og udgravning til fundament, herunder 

bortkørsel af overskudsjord kr. 60.000 

Indvendig og udvendig kloakering, herunder omfangsdræn 

samt tomrørsinstallation til el og VVS kr. 100.000 

Støbning af betonfundament, herunder evt. isolering og 

afretningslag, fundament kan eventuelt etableres med insitustøbte 

pælefundamenter og præfabrikerede gulvelementer kr. 300.000 

Kranleje til rejsning af spærkonstruktionerne kr. 30.000 

Rejsning af bærende konstruktioner, restaurering og montering 

af gavle og langsider samt udførelse af tagkonstruktion kr. 780.000 

Udvendig lodret og klinkbeklædning incl. 50% nye brædder samt to 

15


gange malerbehandling med trætjære/linoliemaling, incl. stilladsleje kr. 550.000 

Tolags papdækning kr. 100.000 

Opmuring af tre skorstene kr. 300.000 

El installation incl. Armaturer og scenelys kr. 150.000 

VVS installation incl. tagrender, nedløb, fodzink og inddækninger, 

sprinkleranlæg kr. 300.000 

Afsat til fleksibel rumopdeling, scenemoduler og basisinventar kr. 350.000 

Anlæg af udenomsarealer med græs, belægningssten, 

byrumsmøblering, belysning og skiltning kr. 100.000 

Diverse forudsete udgifter kr. 50.000 

I alt excl. moms kr. 4.540.000 

Moms 25% kr. 1.135.000 

Byggesum i alt kr. 5.675.000 

5.4 Finansiering 

Pengene til genrejsningsprojektet forventes tilvejebragt gennem fundraising, dels fra offentlige 

puljemidler dels fra relevante fonde samt private sponsorer m.v. Projektet har meget overordnet 

været drøftet med LAG’ sekretariat, og på den baggrund påregner vi, at der ansøges om LAG 

støttemidler samt kommunal medfinansiering. 

6. Genrejsningsprojektet 

6.1. Projektorganisation 

Organiseringen afhænger helt af projektets endelige udformning og ejerskabet, men vi forestiller 

os, at der etableres en overordnet styregruppe med deltagere fra BLIS, Syddjurs Kommune og 

evt. den eller de største brugere. 

6.2. Udarbejdelse af projektgrundlag 

Først når der er truffet afgørelse om lystøndeskurets anvendelse og placering, kan der 

udarbejdes et projekt med henblik på myndighedsbehandling og udbud. 

Som grundlag findes de gamle tegninger fra skurets opførelse samt en skitseopmåling og 

fotoregistrering i forbindelse med bygningens nedtagning. 

6.3. Myndighedsgodkendelser, herunder evt. lokalplan samt udbud 

Myndighedsgodkendelse i forhold til planlægningen: 

Plænen, Fiskerihavnen, Bystranden, Den Kommunale Halvø og Nappedam: 

Med en anvendelse som Havnefrontens Forsamlingshus åbner de eksisterende lokalplaner 

muligheder for placering af lystøndeskuret. Der er dog andre forhold i lokalplanerne med 

hensyn til specielt byggefelter og højder, som sikkert betyder, at der skal udarbejdes en ny 

lokalplan for den endelige placering. 

Materielgården: 

Der er ingen lokalplan for området i dag, og da området i henhold til kommuneplanen kan 

anvendes til bolig og erhverv, skal der helt sikkert udarbejdes en lokalplan, hvis Lystøndeskuret 

ønskes opført her. 

Den gamle festplads: 

Der foreligger en lokalplan for området, men vi har ikke på nuværende tidspunkt overblik over 

skuret kan placeres der. 

Sletterhage fyr: 

En placering i nærheden af fyret vil forudsætte enten en landzonetilladelse samt dispensation 

fra strandbeskyttelseslinien eller udarbejdelse af en lokalplan. 

Det forventes, at tidshorisonten for udarbejdelse af en lokalplan vil være på mindst et halvt år. 

Myndighedsgodkendelse af bygningen: 

16


Da Lystøndeskuret i store træk ønskes genopført som det oprindeligt stod på Holmen, det vil 

sige som et råhus, hvor de bærende trækonstruktioner er synlige, bliver den største udfordring 

den brandtekniske godkendelse. Det forventes, at bygningen kan godkendes, hvis der etableres 

de nødvendige flugtveje og der udføres sprinkling i hele bygningen. 

6.4. Restaurering og genrejsning 

I forbindelse med nedtagning og mærkning af bygningen er der tilsyneladende ikke foretaget 

en registrering af de enkelte bygningsdele og disses bygningsfysiske tilstand forud for 

opmagasinering. Derfor er det ganske vanskeligt at danne sig et overblik over i hvilket 

omfang der skal restaureres, retableres og suppleres ved en genopstilling af bygningen. 

Den mest pålidelige kilde til oplysning om bygningsdelenes stand m.v. er som tidligere 

nævnte Tømrermester Thorkild Brouer, hvis firma stod for nedtagning af bygningen, da den i 

sin tid kom til Ebeltoft. Han har en del fotos taget under demonteringen samt lavet kalkuler 

vedrørende genrejsning, herunder vurdering af behov for supplerende materialer. 

Bygningsdelene ligger nu som brikker i et puslespil, der venter på at blive helt eller delvis 

samlet. 

Som første fase i et evt. genrejsnings- og restaureringsprojekt vil det derfor være nødvendigt 

at få afdækket tilstanden at det opmagasinerede materiale. 

En sådan tilstandsvurdering omfatter: 

1. De bærende konstruktioner. 

2. Beklædningsmaterialer på facader, gavle og tag. 

3. Porte, døre og vinduer. 

4. Andet, som beslag, overflader, belægninger m.v. 

Efter denne gennemgang kan der udarbejdes projektforslag og summarisk overslag over 

restaureringsarbejder og genrejsningsarbejder, der forventelig kan forløbe således: 

1. Restaurering og evt. supplering af de bærende konstruktioner. 

2. Restaurering og supplering af facader og gavle. 

3. Restaurering og supplering af porte, døre og vinduer. 

4. Genrejsning og tilføjelse af nye bygningsdele som tagbrædder og tagpap. 

5. Fundamenter og gulve. 

6. Evt. retablering af ovne og skorstene. 

7. El-installationer og andet teknisk udstyr. 

Det egentlige projektmateriale bør udarbejdes af arkitekt og ingeniør med erfaring i 

restaureringsarbejder på historiske bygninger. 

Når projekt, finansiering og tidsplan er besluttet vurderes om restaurering og genopførelse 

skal udbydes i licitation, herunder om dele af projektet eventuelt kan udføres som et 

beskæftigelsesprojekt og/eller frivilligt (gratis) arbejde med deltagelse af repræsentanter for 

kommende brugere. 

Det har været drøftet, at uanset hvor bygningen skal genopføres, kunne det være en 

mulighed at flytte bygningsdelene fra den nuværende oplagsplads til ”Den Kommunale 

Halvø” og etablere et ”åbent værksted”, hvor restaurering og klargøring af de enkelte 

bygningsdele kan finde sted. Dette delprojekt er dog forbundet med ganske store 

ekstraomkostninger og vil dermed fordyre det samlede projekt. 

6.5. Formidling, dokumentation og fortælleværdi af genrejsningen 

Inspireret af antropologen Suzan Tugcu fra Strands, som Hans Grøn og Thorkild Hansen havde 

et møde med i sommer, kunne det være interessant at forsøge at etablere et samarbejde med 

hende og/eller Museum Østjylland om at sikre fortælleværdien, herunder også af hele 

genrejsningsprocessen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der udarbejdes 

dokumentation af genrejsningen som grundlag for at formidle husets historie til fremtidige 

brugere og besøgende. 

17


6.6 Presse, marketing 

Som en integreret del af formidlingsopgaven forestiller vi os, at udarbejde en tids- og medieplan 

som grundlag for at styre presseaktiviteterne og sikre at relevante pressemeddelelser m.v. er 

klar med det rette indhold til rette tid. 

7. Udkast til overordnet tids- og handleplan 

September – oktober 2009 - Udarbejdelse af første udkast til projektbeskrivelse. 

Sideløbende interview af potentielle brugergrupper (skema/spørgeramme). 

Sideløbende sondering af mulige finansieringskilder. 

4. november 2009 - Fremlæggelse af udkast til projektoplæg for BLIS’ bestyrelse. 

26. november 2009 - Statusmøde med Syddjurs Kommunes Planafdeling for afstemning af 

oplægget samt det videre forløb. 

Primo 2010 orienterede Planafdelingen det nye PUK udvalg om Lystøndeskuret og det 

foreliggende første udkast til et genrejsningsprojekt. 

I løbet af 2010 har ”Lystøndeudvalget” som aftalt arbejdet videre med opgaven og har bl.a. 

afholdt møder med en lang række potentielle brugere, hvoraf flere har underskrevet 

hensigtserklæringer om anvendelse af Lystøndeskuret. Der er desuden udarbejdet anlægsog 

driftsbudgetter m.v. 

Den 12. november 2010 afholdt Lystøndeudvalget endnu et statusmøde med Planafdelingen 

og orienterede om resultatet af udvalgets seneste undersøgelser om brugerbehov, 

placeringsmuligheder og økonomi. Det blev aftalt, at BLIS skulle færdigbearbejde det 

samlede oplæg med henblik på at fremlægge det for Planafdelingen primo 2011, hvorefter 

Planafdelingen vil klargøre et oplæg til politisk vurdering. Der var enighed om ikke at tage 

initiativ til fundraising, før der foreligger politisk afklaring om projektet skal nyde fremme, og 

hvordan man i givet fald ønsker en videre proces tilrettelagt. 

I løbet af maj måned 2011 forventer BLIS at fremlægge det samlede oplæg for 

Planafdelingen, og et videre forløb kunne tænkes at forløbe som angivet nedenfor. 

Maj/juni 2011. Fremlæggelse af oplæg for PUK/politisk afklaring om det videre forløb. 

Juni 2011. Offentligt møde - fremlæggelse af oplæg til genrejsningsprojekt – med mulighed 

for at få inspiration fra mødedeltagerne til anvendelse, alternative placeringer, forbedringer 

m.v. og skabe yderligere folkelig opbakning til projektet. 

Fundraising påbegyndes. 

August 2011. Endelig afklaring af anvendelse og placering samt konsolidering af projektet. 

Efteråret 2011. Stiftelse af selvejende fond, valg af bestyrelse, etablering af 

projektorganisation, detailplanlægning, projektering, herunder evt. lokalplanfase samt 

udbud (forudsat fornøden kapitalgrundlag er tilvejebragt. 

Ultimo 2011/ primo 2012 - Genrejsningsprojektet påbegyndes med udgravning, fundamenter 

m.v. 

2011 - Trækonstruktionerne restaureres og skuret genrejses i løbet af forår/sommer 2012. 

Ibrugtagning/åbningsarrangement evt. efterår 2012 f.eks. i forbindelse med Æblefestival, idet 

det ikke længere forekommer realistisk at ibrugtagning kan ske foråret 2012 i forbindelse 

med den forventede event ”Nordisk Kystkulturuge”. 

8. Ibrugtagning 

8.1. Åbningsarrangement – efterår 2012? 

Vi glæder os til at nå så langt, at vi kan begynde at forholde os til indholdet i denne begivenhed, 

og i udvalget har vi allerede haft mange ideer i spil. 

9. Bilag: 

9.1 To overdragelsesbreve fra Skov- og Naturstyrelsen 

9.2 Afgørelse om 2-årigt mandat til BLIS – PUK udvalgs afgørelse 25.05.2009 

9.3 Bygningstegning august 1919 

9.4 Spørgeramme til interviews af brugere 

9.5 Kort over havnefronten 

9.6 Oversigt over forventede brugere af og aktiviteter i Lystøndeskuret samt eksempel på en 

hensigtserklæring (særskilt dokument) 

9.7 Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen 

9.8 Opstalt af de omgivende omkringliggende bygninger 

9.9 Notat vedrørende planforhold, opførelse på plænen ved Trafikhavnen 

18


19


Bilag-9.1. 

20

Bilag 9.2. 


21

Bilag 9.3. 


22


Spørgeramme for interviews af potentielle brugere 

Brugergruppe/aktivitet: 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………... 

Kontaktperson / telefon nr. / mail adr.: 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………... 

Mødedato / interviewer: 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………... 

Interesse for at anvende Lystøndeskuret: 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………... 

Forventning til placering og placeringens betydning for om der er interesse: 

…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………... 

Forventede aktiviteter, herunder alle relevante spørgsmål som f.eks. omfang/pladsbehov/krav til 

service og faciliteter som scene, borde, stole, spotligths, storskærme o- lign. 

/tidspunkter/udskænkning af spiritus/ m.v.: 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

Forventninger til økonomi: 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

Særlige bemærkninger 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

Aftale om tilbagemelding eller næste møde 

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 

Bilag 9.4. 

23

Bilag 9.5. 


24


Placeringsskitse, Lystøndeskuret på plænen ved Trafikhavnen 

Bilag 9.7. 

25

Bilag 9.8. 


Opstalt af de omgivende omkringliggende bygninger 

26


Lystøndeskuret BLIS 

Notat af 16. august 2010 

Vurdering af de planlægningsmæssige forhold ved placering af Lystøndeskuret 

på Græsplænen indenfor delområde 2 i Lokalplan nr. 245 - Fiskerihavnen. 

Kommuneplan 2009 

Græsplænen ligger i rammeområde 1.1.01: 

Offentligt område, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Ebeltoft Havn 

Områdets anvendelse: Område til offentligt formål 

Max. bygningshøjde: 8,5 m. 

I forbindelse med lokalplanlægning kan der dog tillades bygningsafsnit med en større byggehøjde, 

såfremt det gennem en nærmere redegørelse kan påvises, at en større bygningshøjde kan indpasses 

i området. 

Infrastruktur: Den offentlige sti langs kysten skal føres igennem området og udformes som en 

havnepromenade. 

Zoneforhold: Byzone 

Andet: Området anvendes til kulturelle institutioner, bystrand, lystbådehavn og skibsværft. Området 

skal i princippet udformes med bebyggelse, veje, stier og grønne områder m.v., som angivet i 

Masterplanen for Ebeltoft Havnefront. 

Det vurderes, at placering af Lystøndeskuret på Græsplænen med en anvendelse til offentlige 

formål i princippet vil være i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanens rammer. 

En forudsætning er dog, at det i forbindelse med lokalplanlægningen kan påvises, at Lystøndeskurets 

højde til kip kan indpasses i området, da højden til kip vil blive ca. 9,5m. 

Kommuneplantillæg herom skal evt. udarbejdes efter kommunens nærmere vurdering. 

I forbindelse med Masterplanen blev drøftet, hvorvidt der skulle opføres større bebyggelse på 

Græsplænen. Denne mulighed blev dog udtaget af den endelige plan. Med den nu igangsatte 

vurdering af mulighederne for et ”Havnens Forsamlingshus”, forankret i byens foreningsliv og til gavn 

for mange brugere af havnearealerne finder BLIS, at der er grundlag for en genovervejelse af denne 

beslutning. 

Lokalplan nr. 245 – Fiskerihavnen 

Redegørelsen: 

Lokalplanen skal sikre, at nybyggeri både med hensyn til størrelse og materialer opføres i harmoni 

med det eksisterende miljø på havnen. 

Lokalplanen fastsætter bestemmelser vedrørende materialevalg og bygningsdetaljer for eksisterende 

bebyggelser, som har til formål at sikre kulturmiljøet og bevaringsværdierne i området. 

Genopførelse af en gammel, bevaringsværdig bygning som Lystøndeskuret fra Holmen vurderes at 

være i overensstemmelse med lokalplanens intentioner for udformning af ny bebyggelse på havnen. 

Huset vurderes at kunne tilføre området nye bygningsmæssige kvaliteter, ligesom man ved placering 

af et gammelt, maritimt træhus på havnen vil kunne styrke det nuværende havnemiljø. 

Lokalplanbestemmelser: 

§ 1. Lokalplanens formål er: 

At sikre Fiskerihavnens intime og særegne miljø samt dens historiske struktur. At styrke og 

fremme vedligeholdelsens af de bevaringsværdige bygninger. At sikre at ny bebyggelse 

udføres i harmonisk overensstemmelse med fiskerihavnens traditionelle byggeskik, at sikre 

27


offentlighedens adgang til området, at sikre arealer til opførelse af maritimt relaterede 

bebyggelser samt til offentlige formål såsom toilet, baderum, havnekontor og kiosk. 

Ved opførelse af Lystøndeskuret tilfører man havnen endnu en bevaringsværdig, maritimt bygning, 

hvilket er en mulighed, man meget sjældent har. Desuden vil man kunne styrke havnemiljøet med 

forskellige havnerelaterede funktioner i det nye hus, ligesom huset kan anvendes til udadrettede, 

offentlige aktiviteter specielt i sommerhalvåret. 

Havneområdet har tidligere været tættere bebygget, ligesom der har været kulkraner på stedet. 

Opførelse af et maritimt hus på plænen vil således ikke tale mod den oprindelige struktur på et sådant 

havneareal, selv om huset ikke oprindeligt har stået på havnen i Ebeltoft. 

Ved placering af Lystøndeskuret er det hensigten fortsat at bevare en stor plæne til forskellige formål 

rundt om og i forbindelse med huset. 

Det vurderes således, 

at opførelse af Lystøndeskuret er i overensstemmelse med lokalplanens Formålsbestemmelse. 

§ 2. Område og status - Ok 

§ 3. Områdets anvendelse 

Lystøndeskuret tænkes placeret indenfor delområde 2, som er udlagt til offentlige formål. 

Lystøndeskuret tænkes at skulle være et hus åbent for offentligheden. 

Lystøndeskuret er således i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. 

Bestemmelsen kunne med fordel i en ny lokalplan udvides til også at omfatte havnerelaterede formål 

og kulturelle aktiviteter. 

§ 4. Udstykninger – Ok 

§ 5. Vej-, sti – og parkeringsforhold 

Parkeringsarealet indenfor delområde 2 kan forblive uændret, men bør evt. udvides og 

forbedres/forskønnes i forbindelse med ny lokalplan. 

§ 6. Bebyggelsens omfang og placering 

6.3 Nybyggeri skal udføres med en sokkelkote på mindst + 1,66 (DVR90) 

BLIS går ud fra, at bygningshøjden fastlægges ud fra denne tvungne kote? 

Lystøndeskurets højde er ca. 9,5 m fra sokkeloverkant til kip. 

Fastlægges bygningshøjden fra et lavere niveau end den krævede, mindste sokkelkote på 1,66 m, vil 

der kunne blive tale om en mindre overskridelse af de 9,5 m, hvilket bør indarbejdes i kommuneplanog 

lokalplantillæg. 

I forbindelse med husets højde til kip kan henvises til, at kommunen i lokalplan nr. 276 fra 2006 for de 

sorte rækkehuse langs Havnevej har fastlagt, at byggeriet der må opføres i op til 9,0 m målt fra 

eksisterende, naturligt terræn eller i forhold til et ved byggemodningen fastlagt niveauplan. Denne 

bebyggelse har et meget større omfang end Lystøndeskuret, men er i kommunens planlægning 

vurderet til ikke at have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, herunder den visuelle påvirkning af 

kysten. Lystøndeskurets indvirkning på kysten vurderes at være af meget mere begrænset omfang 

end de lange, sorte længer. 

På den tidligere slagterigrund har Byrådet ligeledes gennem lokalplanlægning givet tilladelse til 

bygninger med meget større højde og etageantal (3 etager – 9,5 m og 4 etager – 12,5m), her med 

tilladelse til flade tage. 

Til sammenligning vil kun den øverste del af Lystøndeskurets sadeltag komme op i 9,5 m. 

6.5 Delområde 2 

Opførelse af Lystøndeskuret vil kræve, at der efter nærmere vurdering af området udlægges et nyt 

byggefelt på ca. 30m x 11 m. 

Havneområdet med græsplænen og de store asfaltarealer er i dag af betydelig størrelse, således at 

det vurderes at være muligt at indlægge det godt 330m² store byggefelt. Ved placering af byggefeltet 

28


skal der tages hensyn til havnens bebyggelsesmæssige struktur, ligesom det er meget væsentligt at få 

skabt gode, anvendelige arealer rundt om huset. 

Endvidere ønskes der mulighed for, at der i mindre dele af Lystøndeskuret eventuelt kan indskydes et 

dæk, alt efter hvilken anvendelse huset får. F.eks. kunne der tænkes indrettet information/kontor i et 

aflukket rum placeret frit i huset, således at det ikke ødelægger de fine trækonstruktioner. Ovenpå 

dette kontor kunne evt. indrettes en platform til udstilling el.lign. Husets indretning vil således på en 

mindre del være i 1 etage med udnyttet tagetage eller 2 etager, alt efter hvor højt dækket indlægges. 

Husets ydre vil ikke blive påvirket heraf. Der kan i denne sammenhæng henvises til, at de sorte huse 

langs Havnevej er tilladt opført i 2½ etage. 

I henhold til lokalplan nr. 245 må der i dag opføres byggeri i 1 etage, max. 5 m i delområde 2. 

Placering af Lystøndeskuret i delområde 2 vurderes således at kræve udarbejdelse af at Tillæg 

til lokalplan 245 vedrørende placering (byggefelt) samt bygningshøjde og etageantal i huset. 

§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 

Huset lever på alle måder op til intentionerne og bestemmelserne i lokalplan nr. 245, vedrørende 

materialer, farver m.v. Opførelse af det bevaringsværdige, maritime hus vil kunne blive en styrkelse af 

havnemiljøet. 

Taghældninger i området skal fortrinsvis være på mellem 30º og 45º. Lystøndeskurets 

taghældning er ca. 25º - 26º , hvilket bør indarbejdes i lokalplantillægget. 

§ 8. Ubebyggede arealer 

8.2 Offentligheden skal i videst mulige omfang kunne bevæge sig frit på de 

ubebyggede arealer. 

Ved placering af Lystøndeskuret skal det sikres, at der bliver skabt gode 

udenomsarealer, således at plænen fortsat kan anvendes til diverse arrangementer, 

ligesom det er tanken, at Lystøndeskuret skal kunne anvendes til maritime 

arrangementer m.v., i stedet for at der opsættes telte på plænen. 

Konklusion 

BLIS finder, at genopførelse af Lystøndeskuret på Græsplænen ved havnen vil kunne forstærke det 

maritime miljø på havnen samtidigt med, at man får bevaret et smukt, gammelt havnerelateret hus. 

Såfremt huset indrettes til et ”Havnens Forsamlingshus” vil mange foreninger og borgere kunne nyde 

godt af dette multianvendelige hus, der vil kunne bruges som ”læskærm” for diverse arrangementer, 

udstillinger, reparation af træbåde i vinterhalvåret m.v. 

BLIS vurderer, at der for at åbne mulighed for opsættelse af Lystøndeskuret på Græsplænen skal 

udarbejdes Tillæg til Lokalplan nr. 245 med tilhørende Kommuneplantillæg indeholdende 

følgende ændringer: 

- Udlæggelse af et nyt byggefelt på en sådan måde, at der opnås en harmonisk udvikling 

af havnearealet, samtidigt med at udenomsarealerne fortsat er hensigtsmæssige til 

diverse arrangementer 

- Nærmere vurdering og gerne forskønnelse af parkeringsarealerne i området 

- En bygningshøjde til kip på ca. 9,5m fra sokkeloverkant (fastlægges endeligt efter 

nærmere opmåling og fastlæggelse af niveauplanet) 

- Mulighed for 2 etager internt i dele af Lystøndeskuret 

- Mulighed for at Lystøndeskuret kan genopføres med sin oprindelige taghældning på ca. 

25º - 26º 

Bilag 9.9. 

29

THA2.AM.Lystøndeskuret.Projektbeskrivelse 19.04.2011.pdf.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?