Danske Studier 1951

More documents

Recommendations

Info

92 FR. ORLUF i ethvert andet tilfælde, hvor han kendte andre tekstformer-af den samme salme. Under denne forudsætning vil det ikke kunne sandsynliggøres, at en oversættelse, der øjensynlig har andet grundlag end Schraders tekst, maa være skrevet, før Schraders salmebog udkom 1731, og da sandsynligst, før Brorson kom til Tønder. Eller skal „i hast sammenskrevne" ikke tages saa nøje? Det drejer sig foruden den nævnte oversættelse om 9 originale salmer: „Bort Verdens Juleglæde", „I denne søde Juletid" (K. S. 136), „Mit Hjerte altid vanker" (K. S. 138), „Hvordan takke vi vor Herre" (K. S. 472), „Frisk op! endnu engang" (K. S. 149), „Den yndigste Rose er funden" (K. S. 137), „Her kommer (!) dine arme Smaa" (K. S. 140), „Nu velan! et freidigt Mod" (med verset „Jesus os til Trøst og Gavn", K. S. 103) og „Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt" (K. S. 363). Skulde virkelig alle disse saa flersidigt • inspirerede salmer være digtede saa kort før julen 1732, at udtrykket „i hast sammenskrevne" har været rigtigt i denne betydning? Ordene behøver kun at betyde det, de ligefrem siger, at sammenskriften er sket i hast, altsaa at udgaven er samlet i hast, aabenbart fordi udgivelsen til julen er blevet noget sent besluttet. Eller det er simpelthen en undskyldning for heftets blandede indhold. Det ser underligt ud, at et hefte med titlen „Nogle Iule-Psalmer ... til den forestaaende glædelige Iule-Fest ..." ogsaa indeholder to nytaarssalmer og især den ovennævnte nr. 53, som er en paaskesalme! Udgiveren har haft grund til at undskylde sig med hastværk ved publikation af noget, han havde liggende (idetmindste vel for størstedelen), men som tildels ikke passede til den angivne lejlighedsaarsag til udgivelsen. I hvert fald kan nr. 53 ikke med sikkerhed dateres til 1732. Spørgsmaalet er da: hvad betyder det, at Brorson retter sig efter Freylinghausen og ikke efter Schrader? Har han kendt begge og foretrukket Freylinghausen, eller har han ikke kendt Schrader, da han skrev nr. 53, og vel altsaa skrevet denne oversættelse, før han kom til Tønder? Spørgsmaalet kræver, at en variantliste over alle tilfælde af indbyrdes forskel mellem de i betragtning kommende tyske tekster til de af Brorson oversatte salmer optages og konfereres med Brorsons oversættelse. I helhed kan denne ret omstændelige undersøgelse ikke faa plads her; et uddrag vil vistnok ogsaa findes tilstrækkeligt. Først en lille retningsviser. Paul Gerhardts salme om verdens forsagelse „O Gott mein Schopfér; edler Ftirst" slutter med følgende vers: *
TIL TIDSFORHOLDENE I BRORSONS DIGTNING 93 O selig ist der stets sich nahrt mit Himmels-Speis' und Tråncken, der nichts mehr schmeckt und nichts begehrt, auch nichts begehrt zu denken als nur was zu dem Leben bringt, da man bey Gotte lebet osv. Den kvikke virkning af gentagelsen af begehrt (i forbindelse med denken) har Schrader (365) ikke opfattet; han fjærner gentagelsen ved i 1. 3 at rette begehrt til mehr hSrt. Den tanketomme rettelse 1 er respekteret af Brorson (Arl. 151), uagtet den rigtige tekst findes hos Freylinghausen (I 319). Det egentlige bevismateriale ordnes under hovedtyperne A—C. Lighedstegnene betyder overensstemmelse i de citerede tilfælde. A Schrader = originalen, Freylinghausen afvigende. Brorson = Schrader. Arl. 141, orig. 454 (Du Volk, das du getaufet bist, af Paul Gerhardt), Freyl. II 212, Schrader 526. Af ialt 8 varianter anføres V. 5 1. 6—7: Gerhardt ( = Schrader) Freylinghausen (was Adam hat verderbt gemacht) und was wir selbsten durchgebracht und was dadurch auf uns ist bracht: bei unsern bosen Wesen. o Reichtum grosser Gnade. Brorson (Alt hvad ved Adam var forseet) og ved dig selv var ilde skeet, har Gud i Daaben druknet. Arl. 143, orig. O welch ein unvergleichlichs Guht, Joh. Rist (Deutsche Dichter d. 17. Jahrh. XV Dicht. v. Joh. Rist s. 256) a . Af ialt 14 varianter anføres v. 3 1. 3 f.: Rist (= Schrader 531) Freylinghausen II 214 Also dass man uns Christen nennt die sich von Christo Christen nennt und in dein Buch jetzt schreibet und an denselben glåubet. Brorson Og skrev mit Navn blandt hine ind som skal for Thronen træde. Arl. 176 (KS 110), orig. 764 (Jesus, Jesus, nichts als Jesus, at Ludamilia Elisabeth) hører hos Schrader (748) til de salmer, der ikke kan 1 Rettelsen hjælper ikke engang til Schraders urigtige opfattelse af salmen som nadversalme (p. gr. af udtrykkene i 1. 21). Brorson forstaar dem naturligvis om troens aandelige næring (ogsaa ellers brugt saaledes i tysk salmedigtning). 2 Rists „Geistliche poetische Schriften" (Luneburg 1657) har ikke kunnet skaffes fra bibliothekerne.
Page 1:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG AF ARTH
Page 7 and 8:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 7 ALMEN
Page 9 and 10:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 9 helhe
Page 11 and 12:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 11 have
Page 13 and 14:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 13 komm
Page 15 and 16:
FBA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 15 komm
Page 17 and 18:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 17 s. 7
Page 19 and 20:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 19 melo
Page 21 and 22:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 21 1. F
Page 23 and 24:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 23 Paa
Page 25 and 26:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 25 bill
Page 27 and 28:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 27 blaa
Page 29 and 30:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 29 kald
Page 31 and 32:
GRAVLEV RUNEPIND 31 i tre grupper a
Page 33 and 34:
GRAVLEV RUNEPIND 33 indeholder de e
Page 35 and 36:
SAGNET OM DANNEBROG 35 lydbisper og
Page 37 and 38:
SAGNET OM DANNEBROG 37 Forskellen m
Page 39 and 40:
SAGNET OM DANNEBROG 39 Når maurern
Page 41 and 42: SAGNET OM DANNEBROG 41 En fæstning
Page 43 and 44: SAGNET OM DANNEBROG 43 maurisk frem
Page 45 and 46: SAGNET OM DANNEBROG 45 Af særlig i
Page 47 and 48: SAGNET OM DANNEBROG 47 Venezias led
Page 49 and 50: HVAD MENER DE LÆRDE OM KENSINGTONS
Page 59 and 60: HVAD DE LÆRDE MENER OM KENSINGTON-
Page 61 and 62: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN — O
Page 63 and 64: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN OG HJ
Page 65 and 66: LUSSEGUBBEN 65 Skikken med den tidl
Page 67 and 68: LUSSEGUBBEN 67 vilde jagt. Da bukke
Page 69 and 70: LUSSEGUBBEN 69 tradition der siger,
Page 71 and 72: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN Til forkl
Page 73 and 74: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 73 Never
Page 75 and 76: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 75 3: Gul
Page 77 and 78: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 77 Ifølg
Page 79 and 80: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 79 of dea
Page 81 and 82: TIL TIDSFORHOLDENE I BRORSONS DIGTN
Page 83 and 84: i "b"S> C" 1 "w l f B l c l D E F G
Page 91: TIL TIDSFORHOLDENE I BRORSONS DIGTN
Page 101 and 102: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 101 I
Page 103 and 104: Strofe 9 i Nr. 184 begynder: NOGLE
Page 105 and 106: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 105 m
Page 107 and 108: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 107 S
Page 109 and 110: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 109 F
Page 111 and 112: KOMMENTAR TIL PONTOPPIDANS „NAADS
Page 113 and 114: ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 115 and 116: ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 117 and 118: LYDLOVPEDANTERI 117 hører til de f
Page 119 and 120: HVEM HAR DIGTET „I SKOVENS DYBE S
Page 121 and 122: VERDEN ER VILGE-DRU 121 egen oplysn
Page 123 and 124: NIELS HEMMINGSENS DANSKE TILBAGEKAL
Page 125 and 126: KULTUR OG FOLKEMINDER SVENSK EVENTY
Page 127 and 128: SVENSK EVENTYRLITTEHATUR 127 meget
Page 129 and 130: VØLUNDARKVIDAS GEOGRAFISKE BAGGRUN
Page 131 and 132: HØSTHJÆLPEREN 131 Toftum). Fej s-
show all

Danske Studier 1951

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?