Danske Studier 1951

More documents

Recommendations

Info

74 CARL ROOS 2 bind 1790). Ossianrusen varede kun kort; Øhlenschlæger glemte snart den skotske digter; hverken i breve eller i Erindringerne synes Ossians navn nævnt. 2 : : ' •• • ! • • - . . . . . . : • • . • • • Ida Falbe-Hansen hævder i anmærkningerne til udgaven af Digte 1803, at det nu „ikke er de nordiske eller skotske barder, han — som i prisafhandlingen af 1800: vil tage til mønster",; men derimod Ewald og tyskerne. . :
ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 75 3: Guldhornene falder som bekendt metrisk set i to skarpt adskilte dele. Det afsluttes med et episk parti, der bestaar af 5 4-linjede strofer, hvis korsrimede 4-takts vers er traditionelt regelmæssige. Denne gruppe danner en afsluttet helhed, der vel kunde staa alene. Ved første vers: Tvende glimt fra oldtidsdage etc. er det verbalt forbundet med det foregaaende, hvor det hedder: Giv et glimt tilbage. Ideen er, at et vist „de", der ikke karakteriseres nærmere, skænkede en sen efterslægt „helligdommen", dvs. visse af „guddomsglorien" ombævede „evighedens underværker". De tog dem atter tilbage, da menneskene i deres mangel paa sans ikke vurderede dem ret. Den første gruppe, der er paa urimede frie vers, bringer forhistorien. Denne berettes i repliker med episke indlæg, altsaa som et slags drama med udførlige sceneanvisninger. Vi erfarer, at „glimtet", der gentog sig, havde skikkelse af to guldhorn. Hornene er „vor gave". Det vi, der taler og træder i aktion, en kreds af „forklarede Høje" eller „Gamle", er fremkaldt af menneskene med en bøn, men bønnen synes ved første blik underlig nok ikke rettet til dem. Den er rettet til de „gamle hensvundne dage". Dog kan de „forklarede" opfattes som personifikation af de „gamle dage". Det talende vi henvender sig dels til menneskene, hvem de er venligsindede, omend de gør forskel mellem dem der „raver i blinde" og „de sjældne faa"; dels henvender de sig til et væsen, som de kalder den „store aand for de svundne tider". Til denne store aand, der maa betragtes som deres specielle skytsaand, taler de om „Guddommen" og det „evige". Den store aand synes paa en vis maade at staa over det talende vi, men tillige at rangere under „Guddommen". Guddommen er tillige samtidig tilstede saavel i aanden som i dem selv, desuden i alle rigtig indstillede mennesker og i alt levende liv fra solen til den lille viol. Denne forestilling hører imidlertid ind i en anden idékreds, den tyske, og kommer os ikke ved her. Den store aand udtaler sig ikke; den er tavs og fjern. Derimod er det talende og agerende vi i stærk bevægelse. Det lokaliseres. Det befinder sig i de „øvre regioner", „over klippetinder", „i skyernes sale", hvor det „suser", det aabenbarer sig i storm, dets ord er „lufttoner". Det er flere i tal; det samles, naar der skal ske store ting paa jorden. De store ting frembringes af det og menneskene i forening. Det imødekommer menneskenes begær; det vaager og griber ind.
Page 1:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG AF ARTH
Page 7 and 8:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 7 ALMEN
Page 9 and 10:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 9 helhe
Page 11 and 12:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 11 have
Page 13 and 14:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 13 komm
Page 15 and 16:
FBA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 15 komm
Page 17 and 18:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 17 s. 7
Page 19 and 20:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 19 melo
Page 21 and 22:
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 21 1. F
Page 23 and 24: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 23 Paa
Page 25 and 26: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 25 bill
Page 27 and 28: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 27 blaa
Page 29 and 30: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 29 kald
Page 31 and 32: GRAVLEV RUNEPIND 31 i tre grupper a
Page 33 and 34: GRAVLEV RUNEPIND 33 indeholder de e
Page 35 and 36: SAGNET OM DANNEBROG 35 lydbisper og
Page 37 and 38: SAGNET OM DANNEBROG 37 Forskellen m
Page 39 and 40: SAGNET OM DANNEBROG 39 Når maurern
Page 41 and 42: SAGNET OM DANNEBROG 41 En fæstning
Page 43 and 44: SAGNET OM DANNEBROG 43 maurisk frem
Page 45 and 46: SAGNET OM DANNEBROG 45 Af særlig i
Page 47 and 48: SAGNET OM DANNEBROG 47 Venezias led
Page 49 and 50: HVAD MENER DE LÆRDE OM KENSINGTONS
Page 59 and 60: HVAD DE LÆRDE MENER OM KENSINGTON-
Page 61 and 62: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN — O
Page 63 and 64: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN OG HJ
Page 65 and 66: LUSSEGUBBEN 65 Skikken med den tidl
Page 67 and 68: LUSSEGUBBEN 67 vilde jagt. Da bukke
Page 69 and 70: LUSSEGUBBEN 69 tradition der siger,
Page 71 and 72: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN Til forkl
Page 73: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 73 Never
Page 77 and 78: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 77 Ifølg
Page 79 and 80: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 79 of dea
Page 81 and 82: TIL TIDSFORHOLDENE I BRORSONS DIGTN
Page 83 and 84: i "b"S> C" 1 "w l f B l c l D E F G
Page 101 and 102: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 101 I
Page 103 and 104: Strofe 9 i Nr. 184 begynder: NOGLE
Page 105 and 106: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 105 m
Page 107 and 108: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 107 S
Page 109 and 110: NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 109 F
Page 111 and 112: KOMMENTAR TIL PONTOPPIDANS „NAADS
Page 113 and 114: ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 115 and 116: ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 117 and 118: LYDLOVPEDANTERI 117 hører til de f
Page 119 and 120: HVEM HAR DIGTET „I SKOVENS DYBE S
Page 121 and 122: VERDEN ER VILGE-DRU 121 egen oplysn
Page 123 and 124: NIELS HEMMINGSENS DANSKE TILBAGEKAL
Page 125 and 126:
KULTUR OG FOLKEMINDER SVENSK EVENTY
Page 127 and 128:
SVENSK EVENTYRLITTEHATUR 127 meget
Page 129 and 130:
VØLUNDARKVIDAS GEOGRAFISKE BAGGRUN
Page 131 and 132:
HØSTHJÆLPEREN 131 Toftum). Fej s-
show all

Danske Studier 1951

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?