Danske Studier 1951

28 / ARTHUR ARNHOLTZ
opgørelse vilde dog, selv med en bred fejlmargin, have været af in-i
terésse. Efter læsning:af bogen.spørger man uvilkaarlig sig selv: Hvilke
typer, og grupper er nu sjældne (med et enkelt findested og ingen udbredelse),
og hvilke er relativt vidt udbredte (i Danmark, Norge eller
begge lande)? Og man fortsætter: Kan de sidste, populære typer, og
grupper, som angiver smagen, jævnføres med tilsvarende i andre germanske
lande, saaledes at vort niveau og udviklingstrin kunde karakteriseres
gennem de 200 aar?— Det skal dog ikke bebrejdes forfatteren,
at han har opsat disse overvejelser. Ogsaa her er stof nok til
en selvstændig af handling.
8. Slutning. Hermed skulde det store værk saa nogenlunde være
kortlagt— med sine frugtbåre hovedlande, charmerende smaaøer •—?
og ogsaa med sine tørre pletter hist og her. Til ,;hovedlandene" vil
jeg regne—foruden selve mélbdimassen, kernekapitlerne og Kriegerfundet
— det, jeg her (s. 7) lidt mod min vilje har kaldt „de perifere
kapitler", og som jeg helt har maattet forbigaa. Stykket om skolesangen.
nyder godt af, at forfatteren har gennempløjet gamle skoleprogrammer
lige saa grundigt som gamle salmebøger. Stykkerne om
skolekomedien, den professionelle musik og det professionelle teater
er fulde af lærdom fra spredte kilder og aandfuldt baaret af forfatterens
brede, almene musik- og teaterkultur. „Mindre hovedlande" er Dorothe
Engelbretsdatters bibliografi, den blotte kodificering af Petter Dassmelodierne
og fremdragelsen af de haandskrifter, som før var overset,
fordi de ingen middelalderviser indeholdt (s. 360). „Smaaøerne" er>
foruden mange allerede nævnte enkeltundersøgelser, saadan noget som
benyttelsen af Franckenaus samling og redegørelsen for Kingos og
Terkelsens kilder, i Men ogsaa de „ganske smaa øer" fortjener navn paa
kortet. Det er f. eks. paavisniiigen af den tidlige forekomst af „Jesu,
du min glæde"- og „O drøvelse"-melodierne og de elegante redegørelser
for Vægterversene og Fiolen blaa; ••• • .; • ;.••..'.
Over for værkets rigdom paa substans vejer de indvendinger, som
kan gøres mod dets: form, teori eller metode, kun lidt. Et gedigent
arbejdsredskab er skabt. Det vil utvivlsomt ogsaa blive brugt:— inden
for sit omraade som faa — baade i Norden og i de andre germanske
lande i det næste halvhundrede aar. Med sin bog. træder Nils Schiørring
ind blandt de originale visesamlere og viseforskere, som inspirerer og