skolen 5 - Århus Lærerforening - kreds 133

Læs blandt andet om 

[Medlemsblad for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

s. 5 s. 8 

s. 13 

5 

2007

SKOLEN 2007 nr. 5 

www.aalf.dk 

Århus Lærerforening [DLF kreds 133] 

Kontingent 

[Kontor] 

Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C 

Telefon: 8613 0388 

Faxnummer: 8613 0670 

Email: 133@dlf.org 

Website: www.aalf.dk 

Girokontonummer: 5 40 91 52 

Kontortid: 

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14 

Formand 

Gordon Ørskov Madsen 

Østrevej 36, 8210 Århus V 

Privat telefon 8675 2690 

Mobil telefon: 2048 3297 

gomadsen@dlf.org 

Næstformand 

Tine Bendix Holm 

Græsvangen 85, 8381 Tilst 

Privat telefon: 8624 5344 


tinebendix@dlf.org 

Kasserer 

Jørn Kokkendorff 

Fasanvej 13, 8210 Århus V 

Privat telefon 8615 1250 

Mobil telefon 2857 0952 

joern.kokkendorff@skolekom.dk 

[Kommunikationsmedarbejder] 

Martin Lauritzen 

Redaktør af SKOLEN 

og www.aalf.dk 

Rønne Allé 3B, 8230 Åbyhøj 


mlauritzen@dlf.org 

Redaktion 

Martin Lauritzen (ansvarshavende) 

ÅLF telefon: 8613 0388 

Mobiltelefon: 4085 0283 

mlauritzen@dlf.org 

Satserne pr. måned pr. 01.01.2007 

Illustrationer 

Lone Platz Nikolaj Lauritzen 

Telefon: 8622 9619 nik@galestreger.dk 

lcplatz@mail.tele.dk 

SKOLENs leder skrives af formandskabet. 

Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis 

foreningens holdninger. 

SKOLEN optager gratis rubrikker fra faglige 

foreninger, der samarbejder med DLF. 

DLF ÅLF Ialt 

Medlemmer i arbejde 216,00 256,00 472,00 

Medlemmer bevilget nedsat til 50% 108,00 128,00 236,00 

Pensionister 72,00 36,00 108,00 

Særlige medlemmer 94,00 30,00 124,00 

Nærmere oplysninger om kontingentnedsættelse/-fritagelse: 

Kontakt Sonja Lindsted, ÅLF tlf 8613 0388. 

4. juni 62. årgang 

[Konsulenter] 

[Sekretærer] 

Gregers Borup 

Pædagogiske forhold, skoleudvikling, 

arbejdsmiljø, personalepolitik, pension, 

samarbejdsudvalg 

Poul Keller Jensen 

Løn- og ansættelsesforhold, lokalaftaler, 

tjenestetid, kommunal økonomi 

Marie Færk 

Personsager, sygdom, tjenestetid, 

løn- og ansættelsesforhold, forflyttelser 

Sonja Lindsted 

Lone Helsvig Mikkelsen 

Tania Madsen 

Annonceekspedition 

Martin Lauritzen • Tel.: 8613 0388 

Annoncepriser 

Eks.: 1 spalte 2 spalter 3 spalter 

1/3: 600 kr. 1050 kr. 1500 kr. 

1/2: 900 kr. 1500 kr. 2100 kr. 

1/1: 1500 kr. 2550 kr. 3600 kr. 

Layout og tryk 

Zeuner Grafisk as 

Skovdalsvej 22 • 8300 Odder 

Tlf.: 87 46 40 10 • www.zeuner.dk 

Oplag 

4700 stk • ISSN: 0109-94 

[Lederforeningen] 

Formand 

Jørgen Mandrup Nielsen 

Sødalskolen 

Tlf.: 8746 7080 

jpm@aaks.aarhus.dk 

Næstformand 

Marius Lindersgaard 

Risskov Skole 

Tlf.: 8746 7080 

marius.h.lindersgaard@skolekom.dk 

[Kontaktpersoner] 

[DLF-A] 

Arbejdsgruppen vedr. pensionister 

Kirsten Locht 

Pallisvej 37 

8220 Brabrand 

Tlf.: 8625 2232 

kirstenlocht@stofanet.dk 

Arbejdsløse lærere 

Lisilone Pedersen 

Tlf.: 8693 3573 

lisilone@sol.dk 

Regionscenter: 

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov 

Tlf.: 8676 2870 

A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Jobservice: 

Lisbeth Gråbech 

Tlf.: 7010 0018 

Mail: jobservice-aar@dlfa.dk 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Onsdag: LUKKET 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Kommende numre af SKOLEN 

Nummer 6 7 8 

Deadline 20/8 17/9 22/10 

Udkommer 3/9 1/10 5/11 

Forsiden: 

Delman og Sevah fra 5.A på Ellekærskolen 

i færd med akvarelmalingens 

svære kunst.

INDHOLD 

Af Tine Bendix Holm og Gordon Ørskov Madsen ] 

Asfalter hele lortet! 

En ansat i det kommunale parkvæsen har fortalt, at de mange steder ikke skal slå græs 

længere. Samtidig skal buske beskæres helt ned til bunden. Hvorfor? Jo, udgifterne til 

dokumentation og afrapportering er steget så voldsomt, at der ikke længere er råd til det 

nødvendige havearbejde. Det må gøre voldsomt ondt på de professionelle gartnere at 

skulle meje en busk ned i stedet for som tidligere at klippe med den hensigt at skabe 

den frodigste blomstring. 

Den fremragende kommunalansatte gartner år 2007 er hende, der 

skærer flest mulige buske ned! 

Gartnerne er ikke alene om at blive udsat for tidens kvælende 

monster, der kun trives i bureaukratiske rammer og alene ernæres 

af kontrol og dokumentation. Det gør vi alle i den offentlige 

sektor. 

Fra vores verden kan vi jo blot nævne tests, elevplaner, prøver, 

kvalitetsrapporter og kommunale afrapporteringer, der skal dokumentere 

alt fra forældresamarbejde til antallet af tosprogede 

elever, der ikke møder op efter sommerferien. Alt sammen tiltag, 

der suger energien fra det væsentligste, nemlig undervisning og 

ledernes overskud til pædagogiske og personalemæssige opgaver. 

I Århus har vores Børn og Unge så tilføjet skolerne nok en dokumentationsopgave. 

Den såkaldte Udviklingsplan, som blandt andet vil 

skabe standarder for det ideelle barn og den ideelle pædagogik, skal indarbejdes 

i skolernes indsatsområder. Det skal skolerne så også rapportere tilbage på. 

Netop nu foregår de forhandlinger med regeringen, som bestemmer indholdet af 

kommunernes pengekasse næste år. I den forbindelse har formanden for Kommunernes 

Landsforening luftet et nyt begreb, friske penge. Der skal friske penge på bordet, for der 

er ganske simpelt ikke økonomi længere til at dække de basale udgifter. 

Vi kunne tilføje herfra, at de friske penge kunne suppleres med renvaskede - penge 

der ikke længere skal gå til at fodre dokumentationsmonsteret. 

Hvis det fortsat er regeringens hensigt at have en fladmast velfærd, vil det være nærliggende 

at foreslå ikke bare vore parker og pladser men hele den offentlige sektor asfalteret. 

Så slap vi for at falde over knopper og fremspring. Og hvor ville det være let at måle 

og veje og kontrollere. 

Kunsten at gå på to ben .................................................................. s. 4 

Er Bertel Haarder og Mads Skjern to alen af ét stykke ................. s. 5 

Drengene i pigeskolen .................................................................... s. 6 

Kom ud og oplev virkeligheden ..................................................... s. 7 

For fællesskab – imod skolelukninger ........................................... s. 8 

Udveksling på tværs ........................................................................ s. 10 

Billedkunst i hele skoleforløbet ..................................................... s. 12 

To fadøl og en volleykamp ............................................................. s. 13 

Bliv mentor for en sosuelev ............................................................ s. 14 

Sådan Set & Sagt .............................................................................. s. 15 

Kend dit lærerværelse ..................................................................... s. 20 

[ LEDER ] 

I løbet af de fem år jeg har 

været leder, er kravene om 

dokumentation mere end 

fordoblet. Er overvægtige børns 

sundhed oppe i medierne, 

kommer der straks et krav om, 

at vi skal dokumentere, hvordan 

det står til på vores skole 

Skoleleder Britt Bolving Hansen, 

Brundlundsskolen, Aabenraa 

(Politiken 23. maj 2007) 

3 

INDHOLD nr. 5

OK ’08 

4 

SKOLEN 2007 2007 2007 2007 2007 2007 nr. 55 

55 

55 

Af Miam Bech Nygaard, Katrinebjergskolen og medlem af styrelsen i Århus Lærerforening ] 

Kunsten at gå på to ben 

Jeg er ofte stødt på den holdning, at 

en fagforening skal sørge for løn og 

arbejdsforhold og holde sig langt væk 

fra at have en mening om folkeskolens 

udvikling. Jo mere jeg har forsøgt at 

forklare sammenhængen, jo mere er 

det gået op for mig, at fastholdelsen 

af professionstankegangen ikke er den 

nemmeste opgave, vi har givet os selv. 

Hvis vores professionsstrategi ikke skal 

lyde som det rene volapyk for ”ikke-skolelærere”, 

er det nødvendigt, at vi forklarer 

vores OK 08 strategi og krav gennem 

konkrete eksempler. 

Når vi opstiller krav om højere løn, 

støtte til nyuddannede, om seniorpolitik 

og om forbedring af arbejdsmiljø, er det 

fordi vi ved, 

• at undervisningen trives bedst i et godt 

arbejdsmiljø, 

• at lærerarbejdet er blevet så belastende, 

at der skal nogle ret store gulerødder til 

for at fastholde lærerne i Folkeskolen 

og på seminarierne, 

• at nogle kommuner på grund af lærermangel 

har set sig nødsaget til at ansætte 

uuddannede. 

Når vi har krav om fl eksibel arbejdstidsaftale, 

er det fordi vi ved, 

• at i de kommuner, der har fl eksibel arbejdstid 

er både lærere, ledere og elever 

meget tilfredse, 

• at tilfredse medarbejdere giver mindre 

sygefravær, 

• at eleverne i disse kommuner har højere 

karakterer end landsgennemsnittet, 

• at det har været kaotisk både for elever, 

lærere og ledere på de skoler, hvor man 

har forsøgt sig med en høj grad af lederstyring 

af lærernes arbejdstid 

Miam Bech Nygaard. 

• at fremtrædende embedsmænd og forskere 

nu offentlig står frem og beklager 

den bureaukratiske udvikling, de har 

været med til at bakke op om. 

Når vi foreslår krav om et tydeligt ledelsesrum, 

er det fordi vi ved, 

• at 3 ud af 4 ledere synes, at der går for 

megen tid med bureaukratisk papirarbejde 

og for lidt tid med pædagogisk 

sparring. 

Disse krav er uløseligt forbundet med 

folkeskolens udvikling. 

Vi er nået langt, når forældre og erhvervsledere 

offentligt begynder at sige: 

”Ja, selvfølgelig skal lærerne have fl eksibel 

arbejdstid, selvfølgelig skal lærere og 

ledere ikke bruge deres tid på bureaukrati, 

selvfølgelig skal de have en ordentlig 

løn, selvfølgelig skal de have efteruddannelse, 

selvfølgelig skal de vises tillid. For 

uden det vil vores helt unikke folkeskole 

gå til grunde, og samfundet vil være ilde 

stedt”. 

Da vil KL ikke bare sidde med DLF 

som forhandlingsmodpart. De vil også 

sidde med en massiv gruppe af forældre 

og interessenter som modpart. 

God debat på skolerne og ikke mindst 

hos naboen, i Brugsen, hos vennerne, og 

hvor I nu ellers befi nder jer det næste 

halve års tid.

Af Kåre Sørensen, lærer på Beder Skole og medlem af styrelsen i Århus Lærerforening ] 

Er Bertel Haarder og Mads 

Skjern to alen af ét stykke? 

– begge skræmmer jo deres nærmeste bort! 

Trods råd og vejledning gik det aldrig op 

for Mads Skjern, at livets værdier er mere 

end en titel som enerådende Korsbækmatador. 

Han måtte med svie og smerte 

se sine nærmeste vige bort fra ham. 

For at blive ”Pisa-matador” oplever Bertel 

Haarder (BH) det samme. Også han 

har negligeret velmenende råd og vejledning. 

I dette tilfælde dels at ændringer 

bør ske med måde, dels at børnelærdommens 

værdier i skolen er for mangfoldige 

til ensidigt at satse på gode testresultater. 

Dét, sammen med den nedladende 

”Mads Skjernske” tone, han benytter i 

udtalelser om sine egne medarbejdere, får 

nu disse til at vige bort fra ham. 

BH siger, at den hårde kritik, lærerne 

lægger ryg og ører til, har været nødvendig 

for at rette op. Ordet ”nødvendig” 

benyttes om nødsituationer; men er Danmark 

da i nød? 

Hvis de danske lærere virkelig har bragt 

skolen i nød, ville den ene virksomhed 

efter den anden så skyde op i disse år? 

Og ville ejerne og deres medarbejdere så 

have været så innovative og dygtige som 

aldrig før? Og ville overskuddet i 2006 så 

have været på rekordstore 92,8 milliarder 

kroner? 

Nej – det er dét sublime engagement 

lærerne lægger i deres svært belastede arbejde, 

som danner hele grundlaget for, at 

”det går så ufatteligt godt i Danmark” og, 

at ”det ender med, at vi kan købe hele 

verden”! 

Det engagement spiller BH i øjeblikket 

hasard med, og man kan kun frygte, 

hvordan hans matadorspil ender. For 

paradoksalt nok må BH nu se, at ”Genopretningsplanen” 

bringer ham selv i stor 

nød. Kritikken har givet bagslag, og chefen 

mangler nu fagfolk i sin virksomhed 

Angrebene og indgrebene på skolen 

har medført så voldsomme ændringer, at 

lærerne føler sig udsat for overgreb. En 

del nyuddannede fi nder derfor i løbet af 

de første år noget andet at beskæftige sig 

med – noget der typisk står en del mere 

respekt om. De øvrige oplever sammen 

med de midaldrende, at ”grebene”, iblandet 

manglende ressourcer til en kvalitativ 

acceptabel opgaveløsning, fører til stress 

og sygemeldinger! De ældste klarer ærterne 

på rutinen; men de fl este stopper 

som 60-årige. Og antallet af nye studerende 

falder selvfølgelig – for hvem gider 

så udsat et arbejde? 

Den barokke konklusion er altså, at 

BH i et forsøg på at redde Danmark fra 

en nød, som landet vitterligt ikke befandt 

sig i, har fået bragt sin virksomhed 

i en ægte krise! 

Mads Skjern og Bertel Haarder – tænk 

om de begge var fi ktion? 

Må lykken stå folkeskolen bi, og matadorspillet 

om dens fremtid ende godt! 

Kåre Sørensen 

Den barokke konklusion er 

altså, at Bertel Haarder i et 

forsøg på at redde Danmark fra 

en nød, som landet vitterligt 

ikke befandt sig i, har fået bragt 

sin virksomhed i en ægte krise! 

SKOLEpOLITIK 

5 

SKOLEN 2007 nr. 5

SKOLEpOLITIK 

6 

SKOLEN 2007 2007 nr. 55 

Af Af Steen B. Andersen, medlem af Børn og Unge-udvalget i Århus Byråd for Socialdemokraterne ] 

De bogligt svage drenge har et problem med folkeskolen og omvendt. 

Det vil Steen B. Andersen (S) fra Århus Byråd have gjort noget ved. 

Drengene i pigeskolen 

Min tese er, at disse drenge 

gerne vil have noget 

mere praktisk handlen 

og noget mindre teori 

Steen B. Andersen. 

Vi som er undervisere, kender dem godt allerede: De gider 

ikke fl ere timer, sidder og småsover, har ikke deres skoletaske 

med og har i hvert fald ikke lavet deres lektier. Men hvad er 

der egentlig galt med dem – de bogligt svage drenge? Er det 

dem, der er noget galt med, eller er det hele systemet, som 

giver dem problemer? 

Disse observationer fra et 22 årigt folkeskoleliv ville jeg 

gerne forfølge i mit politiske virke. Derfor stillede jeg i april 

måned fem spørgsmål om drengens skoleliv til Børn og Ungemagistraten. 

Svarene var ret klare – drengene klarer sig på 

en lang række områder dårligere i skolen end pigerne: De bliver 

i langt højere grad henvist til specialundervisning, de får 

ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, og de dropper oftere 

ud end pigerne. Samtidigt klarer pigerne sig bedre i samtlige fag 

undtaget skriftlig matematik og fysik. I nogle fag liggerne pigerne 

op til en ½ karakter højere end drengene i gennemsnit. Der er altså 

noget om det: De bogligt svage drenge har et problem med folkeskolen 

og omvendt. 

Er der så noget at gøre ved det? Ja, selv om jeg ikke er ekspert på området, 

mener jeg, at der er forskellige muligheder. Nogle ting kan gøres umiddelbart, 

og andre kræver mere strukturelle indgreb. Min tese er, at disse drenge gerne vil have 

noget mere praktisk handlen og noget mindre teori. Og det ville være oplagt, at man 

kom mere ud af huset, lavede undersøgelser og eksperimenter i højere grad end at 

læse sig til viden. 45 min. lektioner er en hindring for disse praktiske timer. Men man 

kunne jo blokke timerne i langt højere grad, end man gør i dag. Holddeling var også 

en mulighed, drenge og pigehold, men absolut ikke som en generel løsning. Vi skal jo 

leve med hinanden på godt og ondt. 

Den hårdt pressede underviser kan nemt komme med et hav af forklaringer på, at 

vedkommende ikke gør det i dag, og der er da også helt sikkert en række forhindringer 

for, at dette bliver effektueret. Jeg kunne nævne skemalægning, få timers fag, dårlige 

økonomiske rammer og testenes alt for ensidige fokusering på teoretiske kompetencer. 

Men dette må ikke føre til handlingslammelse. 

Jeg vil fra mit politiske virke prøve at gøre dette arbejde lidt enklere. Første lille 

skridt er taget med forespørgslen. Næste fase er at sætte det på dagsordenen i Børn og 

Unge-udvalget under Århus Byråd. Og endelig vil jeg søge politisk opbakning til en 

konference om emnet, som skal munde ud i forsøg i århusianske folkeskoler. Jeg håber 

på, at du vil være deltager i et sådant forsøg.

Af Martin Lauritzen ] 

Politikere fik et par ”hårde timer” 

sammen med medarbejderne på heldagsskolerne. 

– Jeg ville ønske I kom ud og fulgte os en 

hel dag. Vi gør hvad vi kan. Mine kolleger 

arbejder en vis legemsdel ud af bukserne. 

Arbejdsmiljøet er på kant med loven, 

lød det fra en lærer på Tovshøjskolen, da 

Jeg kiggede i en tre år gammel 

skemabog. 30 navne er væk. 

Det indikerer, at det er hårdt 

at færdes på skolen til daglig 

– vi får mange nye lærere, men 

de holder ikke i længden 

Lærer Tovshøjskolen 

medarbejdere fra byens tre helddagskoler 

i april måned mødtes med politikerne fra 

Byrådets Børn og Ungeudvalg. 

De folkevalgte blev guidet gennem en 

tour de force af erfaringer og frustrationer 

og ikke mindst ønsker efter knap et 

skoleår med den nye skoleform. 

– Det har været vigtigt at høre tingene 

fra jeres mund. Godt at opleve en anden 

virkelighed end den, vi får ved at læse tal, 

sagde Steen B. Andersen (S). Han konkluderede, 

at hverken politikerne i Børn 

og Ungeudvalget eller medarbejderne på 

skolerne indtil videre har fået den heldagsskole, 

der var drømt om. 

Vi var blevet hammergode 

Begrebet ressourcer blev ”slidt” grundigt 

Kom ud og se 

virkeligheden 

ned i løbet af mødet, men det skulle også 

dække ønsker over alt fra madordninger, 

øget rengøring og kvalificerede udenomsarealer 

til tid til holddeling i undervisningen 

og mulighed for at etablere et 

brugbart samarbejde mellem pædagoger 

og lærere eller blot tid til at snakke om 

indholdet i skoledagen. 

Der blev ikke lagt fingre imellem, da 

medarbejderne på byens tre heldagsskoler 

mødtes med politikerne fra Børn og Ungeudvalget. 

Politikerne – her Jacob B Johansen 

(S) – fik rigeligt med notater med sig hjem. 

>> 

Flere efterlyste en varig ordning, så 

man kunne få tilbudt job på en anden 

skole, hvis man ikke kunne finde sig til 

rette med helddagskole-modellen efter et 

par prøveår. 

Især fra Søndervangskolens og Tovshøjskolen 

lærere blev det beklaget, at 

den tidligere model med magnetskole 

blev ofret til fordel for helddagsskolen. 

Her var der plads til holddeling samtidig 

med, at økonomien også tillod brug af 

f.eks. AKT lærere i undervisningen. 

– Vores magnetskole fik en god evaluering 

over hele linjen. Vi var blevet hammergode, 

lød det fra Søndervangskolen. 

Et par hårde timer 

– Jeg anerkender, at det har været et hårdt 

slid. Men jeg hæfter mig også ved nogle 

meldinger om, at I er blevet bedre til det 

Næsten alle vores elever har ”et ikke uvæsentligt behov for 

undervisning i dansk som andetsprog.” - det må udløse ekstra midler 

Lærer, Nordgårdskolen 

her, og at I ser et udviklingsperspektiv, 

sagde formanden for Børn og Ungeudvalget, 

Jacob B. Johansen (S), da mødet 

var ved vejs ende. 

Der kom ingen konkrete løfter på bordet. 

Men Marc Perera Christensen (C) 

tog, efter at have takket for ”indspark og 

et par hårde timer”, imod tilbuddet om 

at komme ud og se virkeligheden på en 

af helddagskolerne. 

På www.aalf.dk kan du læse 

en længere række citater fra mødet. 

HELDAgSSKOLER 

7 

SKOLEN 2007 nr. 5

1. MAJ 

8 


Af Sune Gylling Æbelø · Foto Thorkil Bjerrum & Martin Lauritzen ] 

For fællesskab 

– imod skolelukninger 

Frankfurtere, lejlighedssange og en rødternet 

formand der balancerer på toppen 

af en ølkasse. Det er vel i store træk, 

hvad man kan tillade sig at forlange af 

en 1. maj. Men truslen om at lukke skoler 

kastede skygger over dagen. 

Fuglene fløjter af kampgejst, og fra en 

skyfri himmel stråler 1. maj solen ned 

med langt højere temperaturer, end den 

egentlig er forpligtet til. Som manna fra 

himlen drysser en let forårsbrise hvide 

blade fra blomstrende træer ned over 

baggården i Grønnegade, hvor Århus 

Lærerforening har til huse. 

Midt i gården bliver der langet frankfurtere 

over disken fra en pølsevogn, som 

i dagens højtidelige anledning er iklædt 

en rød-hvid markise, og rundt på bænke 

og i græs sidder cremen af lærerstanden 

fra smilets by og kører øl, sodavand og 

pølser i kalechen på foreningens regning. 

ÅLF har nemlig inviteret til 1. maj under 

åben himmel. 

Scenen er sat til en festlig dag i godt 

kollegialt selskab. Men også til en 1. maj, 

hvor det ikke er glemt, at dagen er til 

kamp, hvilket en ældre lærer har under- 

streget ved at iføre sig røde sokker i den 

åbne sandal. 

De fleste har altid ret 

Da roen efter den første halve times tid 

har lagt sig delvist over den gumlende 

forsamling, bestiger formand, Gordon 

Ørskov Madsen, en ølkasse i umiddelbar 

nærhed af pølsevognen. Fra toppen 

af denne påbegynder han sin tale til de 

fremmødte. Og formanden lader ikke 

nogen i tvivl om, at der er mange slag 

at kæmpe for de århusianske lærere. Især 

peger han på fire temaer: 

• kommunens indgreb i læreraftalerne 

ved budgetforliget 

• uhensigtsmæssige ændringer i folkeskoleloven 

• udsultning af skolernes økonomi 

• bureaukratiseringen af lærerarbejdet

Udover disse anstødssten dvæler formanden lidt ved fællesskabet. 

Dels som en af fagforeningens grundtanker og dels som 

en væsentlig årsag til at afholde 1. maj. Begge dele kan man 

erkyndige sig om ved at kaste et blik rundt i gården, hvor 

ældre og yngre kolleger tygger og smasker om kap i skøn forening. 

– I dagens Danmark er det blevet mindre afgørende at have 

gode argumenter. Det afgørende er, hvor mange der står bag 

de synspunkter, man møder frem med, siger formanden, og 

nikkende hoveder med ketchup i mundvigene giver ham ret. 

Skolelukninger skaber ghetto 

Men udover talens planlagte temaer har begivenhedernes gang 

dagen forinden affødt en vigtig tilføjelse. 

Udover at være 1. maj er det nemlig dagen derpå for Nordgårdsskolen 

og Frydenlundskolen, som for godt et døgn siden 

er blevet præsenteret for politikernes planer om at lukke de to 

skoler som en konsekvens af vestbyanalysen. 

Og det er absolut ikke populære tidender. Hverken hos de 

deltagende i ÅLF-baggården denne solbeskinnede tirsdag eller 

hos formanden, som slutter sin tale med at tage skarpt afstand 

fra planerne. 

Erik Andersen på 58 år er lærer på Nordgårdskolen, og han 

er alvorligt bekymret for Gellerupplanens fremtid, hvis politikerne 

får held til at lukke hans skole. 

– Hvis de lukker Nordgårdskolen, bliver det først for alvor 

en ghetto, forudser han. 

Gade laver barn på Rani 

Nordgårdskolen har ikke en særlig ressourcestærk forældregruppe, 

og Erik Andersen forklarer, at de derfor i forvejen 

ikke er helt nemme at slæbe af huse til forældremøder og andre 

arrangementer. 

– Med lidt held kan vi i dag få dem til at møde op på skolen 

i ti minutter. Du får dem aldrig til at rejse til den anden ende 

af byen, siger han. 

Men chancen for at overtale politikerne til at sadle om er 

ifølge Erik Andersen mindre end små. 

– Denne gang har de jo valgt nogle skoler, hvor der nok 

ikke kommer de store forældreprotester, forklarer han med 

henvisning til, at Sødalskolen sikkert havde drejet nøglen om, 

hvis der ikke var kommet en orkan af protester, da det i sin tid 

blev foreslået at lukke den. 

Og med slet skjult hentydning til rådkvindens graviditet 

tilføjer han: 

– Nej, man må nok sige, at Louise Gade har lavet et barn på 

Rani fra Nordgårdskolen. 

Lærerne rækker hånden frem 

Og ÅLF har netop tiltænkt rådkvinden en ganske særlig opmærksomhed 

på 1. maj i år, hvilket kommer for en dag, da 

den hårdt prøvede ølkasse efter formandens tale bliver indtaget 

af styrelsesmedlem Søren Aakjær. 

Hans ærinde er at lancere et postkort med et billede af hans 

kones fremstrakte hånd og påskriften: ”Stop enegangen – lærerne 

rækker hånden frem”. 

Søren Aakjær harcelerer over, at en lang række beslutninger 

efterhånden bliver truffet hen over hovedet på lærere, forældre 

og elever. 

– Under tidligere rådmænd har vi aldrig oplevet en så voldsom 

grad af topstyring, siger han og opfordrer de fremmødte 

til at skrive en hilsen til Louise Gade på de omdelte kort. 

Kortet har en fortrykt tekst med opfordring til dialog mellem 

skolen og Børn og Unge, men der er også afsat plads til en 

personlig kommentar, og der er mange gode forslag. 

”Vær ikke en ensrettet Gade,” skriver én. Men Søren Aakjær 

har også et tip til de mindre fantasifulde: 

– Man kan også bare gøre sig til medunderskriver og ønske 

hende god barsel, instruerer han. 

Troubadouren fra Bakkegårdskolen 

Ølkassens sidste store opdrag er at lægge ryg til en selvbestaltet 

troubadour fra Bakkegårdskolen. Han hedder Erik Louw 

og har skrevet en sang, som egentlig var til en anden lejlighed, 

men som ikke desto mindre er en kampsang og jo derfor så 

glimrende gøder jorden for den videre færd mod Rådhuspladsen 

på denne første dag i maj. Melodien er ”Man binder os på 

mund og hånd”, og den lader sig faktisk udmærket afsynge, 

selvom melodien ikke er den mest venligsindede overfor fællessang. 

Så med PH helt fremme i pandelapperne afrunder forsamlingen 

første akt af dagens arrangement for langsomt at 

fortsætte mod Rådhuspladsen og Louise Gade, som nu skal 

glædes med de mange postkort. 

Efter forespørgsel på Rådhuset kommer Søren Aakjær dog 

tilbage med den skuffende melding, at rådmanden har taget 

fri. I stedet må kortene afleveres i receptionen. – Jeg synes ellers, 

jeg så hende derinde, hvisker han til sin sidemand, netop 

som hele Rådhuspladsen bryder ud i ”Når jeg ser et rødt flag 

smælde”. 

(Reportagens forfatter er studerende 

på Danmarks Journalisthøjskole) 

SKOLEN 2007 nr. 5 1. MAJ

INTEgRATION 

10 


Af Mette-Louise E. Johansen, konsulent, Videncenter for Integration og Sprogstøtte, Børn- og Unge, Århus Kommune. ] 

Venskaber på Tværs 

I disse år står sammenhængskraft og 

forældreinddragelse højt på dagsordenen, 

når vi taler om social integration 

og inklusion i Danmark. Ifølge den 

nye integrationspolitik i Århus, som 

forventes vedtaget af byrådet i efteråret 

2007, er det et mål at styrke byens 

lokalsamfund gennem større sammenhængskraft 

mellem kulturer, traditioner, 

sprog og etnicitet. 

På børn- og ungeområdet betyder det, 

at integrationsarbejdet tager udgangspunkt 

i samarbejdet og dialogen mellem 

de sociale og faglige fællesskaber, der er 

omkring børnene. Her kommer begrebet 

”læring i bred forstand” på banen, for 

udover at bidrage til egne børns læring 

i institutionen og skolen, skal der også 

bidrages til læring på tværs af institutionerne 

– altså i det større fællesskab. Det 

store fællesskab er både professionelle 

faggrupper, uddannelsesinstitutioner, for- 

æl dre, kammerater og familiens netværk 

i barnets verden. 

Børnene rystes sammen 

Men hvordan skaber vi sammenhængskraft 

i praksis? Projektet Venskaber på 

Tværs viser, hvordan skolerne med succes 

kan engagere sig i at skabe læring i 

bred forstand, hvor det samtidig er sjovt 

og spændende at være med. 

Projektet blev igangsat af Videncenter 

for Integration og Sprogstøtte (VIS) 

i 2006 med børnehaveklasserne på 14 

skoler i Århus. Børnehaveklasselederne 

kom på kurser, og der er blevet etableret 

venskabsklasser mellem skolerne, planlagt 

aktiviteter for skoleåret og erfaringsudvekslet. 

I den efterfølgende periode er venskabsklasserne 

indgået i fælles aktiviteter, som 

har udgangspunkt i skolens fag. Børnene 

rystes sammen gennem brevudvekslinger, 

fælles arbejdsdage om opgaver, besøg på 

venskabsskolerne til aktiviteter og fælles 

ture ud af huset. 

Idékatalog 

Til inspiration har VIS udviklet et idékatalog 

med aktiviteter målrettet klas- 

Projekt Venskaber på Tværs har 

som mål at opbygge forståelse og tolerance 

for forskellige kulturer, traditioner 

og dagligliv mellem børn, forældre 

og lærere på tværs af skolerne 

i Århus. Gennem etableringen af 

venskabsklasser involveres skolerne 

parvist i faglige og sociale aktiviteter, 

som tager udgangspunkt i skolens 

fag. Forældrene kan inddrages 

i aktiviteterne. Projektet startede i 

2006/07 med børnehaveklasserne 

på 14 skoler og udvides i 2007/08 

med 4 nye skoler. Det er hensigten, 

at projektet med tiden skal omfatte 

alle klassetrin på alle skoler i Århus. 

Kontakt: Mette-Louise E. Johansen 

mlej@bu.aarhus.dk 8940 4342.

setrinnet. Kataloget inspirerer til at gå 

på opdagelse i bysamfundets mangfoldighed, 

blandt andet gennem besøg hos 

børneteatret Guldlok, Århus Billedskole 

og Børnekulissen, ved naturoplevelser i 

Kattegatcentret og Ebeltoft Zoo og ved 

kulturelle steder som Bazar Vest, Moesgård 

Museum, Den Gamle By og Aros. 

Som minimum har klasserne i projektet 

skullet besøge hinandens skoler og engagere 

sig i to aktiviteter fra idékataloget. 

Alle aktiviteterne fi nansieres af VIS og 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration. 

Forståelse og tolerance 

Formålet med Venskaber på Tværs er at 

opnå større forståelse og tolerance for 

forskellige kulturer, traditioner og dagligliv 

mellem børn, forældre og lærere. Succeskriterierne 

for arbejdet er at medvirke 

til indførelsen af interkulturel pædagogik 

og didaktik, at fremme den faglige progression 

gennem fælles projekter med 

børn med forskellige kulturelle og sociale 

baggrunde og at forbedre de tosprogede 

elevers danske sprog gennem kommunikation 

og venskaber med elever med etnisk 

dansk baggrund. 

Det er også ambitionen, at børnene 

opnår forståelse for andre kulturelle baggrunde, 

forstår deres egen placering og 

rolle i byens mangfoldighed og udvikler 

nysgerrighed og åbenhed for det anderledes 

og ukendte. 

Rig mulighed for læring 

I en evaluering af det foreløbige projekt 

fortæller fl ere børnehaveklasseledere og 

forældre, at børnene skal lære så meget 

nyt ved skolestart, at venskabsklasserne 

på dette tidspunkt mest sår frø til en 

fremtidig kontakt i skoleforløbet – der 

skal altså tænkes langsigtet med Venskaber 

på Tværs. 

Planen med projektet er da også, at 

venskabsklasserne skal eksistere gennem 

hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse. Evalueringen 

viser allerede nu projektets po- 

tentiale for succes. Mange lærere og forældre 

mener på nuværende tidspunkt, at 

udvekslingen mellem klasserne har været 

en god proces for børnene, hvor der åbnes 

op for den ønskede kammeratskabseffekt: 

– Det har været meget spændende. 

Børnene har fået nye venskaber på overraskende 

kort tid. 

– Børnene har været optaget af at sende 

breve og billeder til venskabsklassen. De 

har været glade for besøgene hos hinanden 

på skolerne. 

Forældrene har bemærket, at børnene 

har været optaget af deres venskabsklasser. 

De har fortalt om oplevelser og aktiviteter 

med venskabsklasserne. Over 

halvdelen af lærerne mener desuden, at 

projektet har bidraget til elevernes faglige 

og sociale læring – et markant resultat på 

dette tidlige tidspunkt. 

Lærere og forældre 

Venskaber på Tværs handler ikke kun 

om at knytte bånd mellem børnene, 

der er også sat fokus på lærerne og forældrene. 

Der skal skabes sammenhængskraft 

mellem skolerne og familierne, og 

her handler det konkret om at inddrage 

forældrene i de forskellige aktiviteter. Det 

kunne være at overvære danseopvisninger 

og ferniseringer eller deltage i ture ud af 

huset. Det giver blandt andet mulighed 

for at give de tosprogede forældre indblik 

i folkeskolens virke. 

Samtidig giver det på lang sigt forældrene 

mulighed for at få kontakt med 

hinanden og opbygge netværk mellem 

familier med forskellige kulturelle og sociale 

baggrunde. 

I fl ere venskabsklasser har forældrene 

været med til forskellige aktiviteter, og 

i evalueringen viser de interesse for at 

deltage mere fremover. Flere kommer 

eksempelvis med forslag til at inddrage 

hjemmet: 

– Jeg forestiller mig, at projektet vil 

blive mere interessant og vigtigt jo ældre 

børnene bliver. Projektet er bestemt vigtigt, 

og det vil måske være en idé på sigt, 

at de besøger hinanden i hjemmet. 

– Generelt kunne det være spændende 

at have en fælles spiseaften med forældre 

og søskende. 

– Ja, det kunne være godt med fl ere 

aktiviteter udover den almindelige undervisning. 

F.eks. besøg hos hinanden 

hjemme. 

Fest for venskaber 

På den faglige front får lærerne mulighed 

for at udveksle erfaringer og idéer 

med hinanden i udviklingen af de interkulturelle 

og internationale aspekter af 

undervisningen. Størstedelen af lærerne 

vurderer, at samarbejdet har fungeret tilfredsstillende, 

og fl ere har fået inspiration 

til en interkulturel vinkel i deres arbejde. 

I efteråret 2007 samler VIS alle børn, 

lærere og forældre til et brag af en fest for 

Venskaber på Tværs. Projektet fortsætter 

i skoleåret 2007/08 med de nye børnehaveklasser 

og starter samtidig op i de nye 

1. klasser på deltagerskolerne. 

INTEgRATION 

11 

SKOLEN 2007 nr. 5

BILLEDKUNST 

12 



Billedkunst i hele 

skoleforløbet 

Inger Johansen: Billedkunst kan i høj 

grad nuancere begrebsdannelsen. 

>> 

Der er billeder alle vegne. Alligevel er 

billedkunst kun et småbørnsfag. Det 

skal der laves om på, mener billedkunstlærerne. 

Danmarks Billedkunstlærere har sat fokus 

på billedkunstfaget i folkeskolen. I 

uge 17 var der rundt om i landet åbne 

billedværksteder. I Århus valgte man en 

samlet event i form af en stor udstilling i 

Jægergården. 

– Vi vil gerne væk fra, at billedkunst 

opfattes som et småbørnsfag, fordi det 

kun er obligatorisk indtil 5. klasse, siger 

Inger Johansen, lærer på Ellekærskolen og 

formand for billedkunstlærerne i kreds 3, 

der favner området fra Vejle til Viborg. 

– Det er et paradoks, at vi lever i en 

verden med billeder alle vegne – TV, 

internet, mobiltelefoner, reklamer osv. – 

uden, at der er ordentlig fokus på billedkunstfaget 

i 6.-10. klasse. Vi synes faget 

skal indgå i hele skoleforløbet og slutte 

med prøve, fordi det åbenbart er det, der 

i disse år, giver status. 

Inger Johansen påpeger, at alle fag bidrager 

til at støtte begrebsdannelsen, men 

de unge vil få et mere nuanceret sprog, 

hvis de har arbejdet kvalitativt med billedkunst. 

– Det handler om at se, lukke øjnene 

op og blive opmærksom på verden. Og 

så er det jo netop kommunikation og 

billeder, der fylder i de unges verden. Et 

område som billedmanipulation er svær 

at tage ordentligt fat på i faget, når det 

stopper ved 5. klassetrin. Det er også 

værd at bemærke, at der indgår kreative 

elementer i de fl este afsluttende projektopgaver, 

men ofte er de ikke fagligt vel- 

funderede, da teknikkerne ikke er blevet 

holdt ved lige. 

Kvalitativt arbejde 

Sidste år udkom rapporten The Ildsjæl in 

the Classroom, hvori professorerne Bamford 

og Qvortrup blandt andet påpeger, 

at der er brug for at videreudvikle det 

kreative element i den danske folkeskole. 

Der bør især lægges vægt på muligheder 

for inddragelse af f.eks. design i skolens 

øvrige fag. 

– Rapporten blev anklaget for ikke at 

være forskningsmæssigt dybtgående nok, 

men den har fat i nogle væsentlige ting: 

Hvis man ikke sørger for at arbejde kvalitativt 

nok, så når man ingenting. 

Efteruddannelse 

På ønskesedlen for billedkunstfaget står 

også reelle muligheder for efteruddannelse. 

– Det er gennemgående dygtige nye 

billedlærere, der kommer ud fra seminarierne, 

men mest på det teoretiske plan, 

fastslår Inger Johansen. 

– Der er derfor stor interesse for praktiske 

kurser, men der er næsten ingen 

steder at få suppleret sin uddannelse, 

og det lykkes sjældent at etablere kurser 

på DPU. En del lærere tager kurser på 

kunstakademiet, men de er ikke relateret 

til folkeskolen og pædagogikken. Vi har 

stor søgning til vor foreningskurser, men 

de kan slet ikke dække behovet.

Af Lotte Svane Strange Petersen ] 

To fadøl 

og en volleykamp 

Knus, smil og ros. Der er dømt anerkendende 

pædagogik i praksis, når 

årets lærervolleydag løber af stabelen. 

– Søren for helvede. Det der ser ikke særligt 

sportsligt ud! 

Mellem sandwichs og chokolademuffins 

vandrer to fadøl usikkert af sted under 

kollegers kærligt skraldende latter. 

Lidt derfra vugges en akavet dans af et 

knus til lyden af gensynskvidder og kollegahygge. 

– Hej Marie! Nej, hvor er det da godt 

at se dig! Long time ... 

Udenfor Vejlby-Risskov Idrætscenters 

haller er den lune eftermiddagsluft fyldt 

med smil og muntre bemærkninger fra 

en stor del af de 400 århuslærere, der har 

meldt sig til Århus Idrætslærerforenings 

efterhånden legendariske lærervolleydag. 

Inde i de fire haller kæmper de øvrige 

svedende degne en mere eller mindre seriøs 

kamp i årets turnering, som i år løb 

af stabelen den 30. april, og som med i 

alt 56 tilmeldte hold fra 42 århusskoler 

igen var et stort tilløbsstykke. 

Socialt åndehul 

Champagne og ære. Lidt er der at spille 

om for de 24 hold i den såkaldte A-sociale 

række. Men for langt de fleste er det 

mødet med kollegerne og de gamle seminarievenner, 

det handler om. Og så festen 

selvfølgelig. Volleyfesten, du ved… 

Formand for Århus Idrætslærerforening 

Nina Møller fra Søndervangskolen 

er da heller ikke i tvivl om, at dagen først 

og fremmest er et socialt arrangement. 

– Vi er her for at have det godt, siger 

hun og pointerer, at lærere mangler og 

har brug for åndehuller i en alt for hektisk 

hverdag. 

Søren Valsgaard fra Elsted Skole har 

været med både på banerne og på nattens 

dansegulv de sidste syv år. Heller 

ikke han er i tvivl om, at det handler om 

fælles hygge før en god fest, men at det 

væsentlige er den anderledes måde at 

mødes på. 

– I princippet kunne vi lige så godt 

have mødtes inden festen og lagt puslespil, 

bemærker han. 

Årets volleyarrangement er det 37. i 

rækken. De første år stod Århus Idrætslærerforening 

selv for det hele, men de 

sidste år har Skovbakkens volleyherrer 

klaret den praktiske del af den efterfølgende 

fest. 

Formand Nina Møller tør godt sige, at 

arrangementet er en succes igen-igen. 

– Vi var lidt bekymrede ved tilmeldingsfristens 

udløb, hvor stort set ingen 

havde meldt sig til. Men så dukker tilmeldingerne 

jo alligevel op. For sent, siger 

hun og tilføjer med et smil: 

– Men sådan gør lærere. 

I en intens finale vandt Søndervang 

fra Hammel over Stjær skole med 

14-14 i første sæt og 23-19 i andet 

LæRERvOLLEy 

13 

SKOLEN 2007 nr. 5

ÅRHUS SOCIAL- Og SUNDHEDSSKOLE 

14 

SKOLEN 2007 2007 nr. 55 


Vi hører og læser om det igen og igen: 

Elevfrafald på ungdomsuddannelserne. 

På Århus Social og Sundhedsskole 

gør man noget ved det. Blandet andet 

tilbydes en række af eleverne en personlig 

mentor. 

På Århus Social- og Sundhedsskole er det 

ikke alene en politisk målsætning, at eleverne 

skal gennemføre uddannelsen. Det 

er også blevet et succesmål, der skal tage 

kampen op mod en statistik, der fortæller, 

at ca. 1/3 af de elever, der begynder 

på skolen falder fra. Ofte vil det betyde 

et nederlag for den enkelte elev og endnu 

et ungt menneske, der ikke får en uddannelse. 

Skolen har iværksat en række initiativer, 

der hver især skal spille sammen 

om at forebygge frafaldet. Det er f.eks. 

tydelige regler for fravær og en systematisk 

opfølgning i form af fraværssamtaler. 

Det er indførelsen af såkaldt ”kompenserende 

undervisning” hver onsdag mellem 

12.00 og 13.00, hvor en stor del af 

skolens lærere er skemafrie og tilbyder 

Blandt Århus Social- og Sundhedsskoles 

omfattende medarbejderstab 

blev 13 lærere fra 1. januar organiseret 

i Århus Lærerforening i forbindelse 

med de tidligere organisationer 

S81 og Formidlernes sammensmeltning 

med DLF. 

Du kan læse mere om mentorordningen 

på skolens hjemmeside www. 

sosuaarhus.dk. Hvis du har lyst til at 

være mentor, kan du kontakte Mette 

Møller (2519 2426) sskamm@sosuaarhus.dk 

eller Anne Larsen (2516 

3811) sskaabl@sosuaarhus.dk 

Bliv mentor 

for en sosu-elev 

eleverne hjælp omkring svært stof m.m. 

Og det er ikke mindst etableringen sidste 

år af en frivillig mentorordning, hvor 

elevernes interesse for ordningen nu er så 

overvældende, at udbuddet ikke matcher 

efterspørgslen. 

– Den største gruppe, som er tilbudt 

ordningen, er mange af vore tosprogede 

elever, som i sagens natur ’bøvler’ med at 

tage en uddannelse først og fremmest på 

grund af sprogvanskeligheder, fortæller 

lærer Mette Møller. 

– For den gruppe betyder det meget at 

have kontakt med en person, som taler 

dansk, udenfor skolen. 

Også et skub til integrationen 

Mentorerne tæller bl.a. social- og sundhedsassistenter, 

sygeplejersker, socialrådgivere, 

pædagoger og en enkelt pensioneret 

skoleinspektør. I øjeblikket er der 35 

mentorer. 

– Men vi kan i høj grad brug fl ere. Vi 

har i hvert fald 12-13 elever, som kunne 

have behov, fastslår lærer Anne Larsen, 

som meget gerne så mentorkredsen ud- 

videt med fl ere personer med en pædagogisk 

baggrund og kendskab til den danske 

uddannelsesverden. 

Mette Møller og Anne Larsen fremhæver, 

at der i mentorordningen ofte også 

ligger et integrationsperspektiv. 

– Det, der driver vore mentorer, er 

gerne det at støtte de unge i deres uddannelse 

og være med til at skubbe dem 

fremad, siger Mette Møller 

– Samtidig giver mange udtryk for, at 

det for dem er spændende at få indblik i 

en ny kultur, supplerer Anne Larsen. 

Mentorordningen er frivillig, og det er 

op til mentor og mentee sammen at tilrettelægge 

indhold og tidsforbrug ud fra, 

hvad der er behov for. 

Anne Larsen og Mette Møller efterlyser 

personer med pædagogisk baggrund til 

en meget efterspurgt mentorordning. 

>>

SpøRg KONSULENTERNE I ÅRHUS LæRERFORENINg 

Marie Færk Gregers Poul Keller 

Borup Jensen 

Kan jeg få udbetalt den 6. ferieuge? 

Hvordan med løn i ferien? Hvordan 

lyder reglerne for erstatningsferie? Den 

snarlige sommerferie kan aflæses på 

spørgsmålene til ÅLF’s konsulenter. 

Herunder følger en kort oversigt over 

’svarene’. 

Arbejdstimer & feriedage 

I 2006 har en fuldtidsansat optjent 

6 ferieuger, til afvikling i ”ferieåret”, 

som går fra maj 07 til maj 08. 

I Århus Kommune afvikles 5 uger 

med 22 dage i skolernes sommerferie 

i juli måned, og 3 dage i skolernes 

vinterferie 2008. 

På grund af omlægning af en ferieuge 

fra sommer- til vinterferie er 

der kun placeret 24 feriedage i skoleåret 

07/08. Det betyder et nettotimetal 

på 1679,8 timer i kommende 

skoleår. 

For Samsø Kommune gælder, at 

ferie optjent i et år afvikles mellem 

1.maj og 1. august det efterfølgende 

år. Det betyder, at de 5 ferieuger optjent 

i 2005 afvikles således i skoleåret 

06/07: 18. maj, 4. og 5. juni samt 2. 

7.-31. 7. incl. I skoleåret 07/08 placeres 

de 25 dage således: 2. maj og 30. 

6.-31. 7. incl, hvilket betyder, at nettotimetallet 

i 07/08 er 1672,4. 

6. ferieuge 

En ansat kan selv bestemme, om den 

6. ferieuge skal indregnes i arbejdstiden 

eller udbetales. 

I henhold til overenskomsten ind- 

Ferie for kommunalt ansatte lærere 

regnes af tekniske årsager 34 timer. Ved 

udbetaling regnes med 37 timer. 

Overførsel af ferie 

Den ansatte og arbejdsgiveren kan skriftligt 

aftale, at ferietimer ud over 4 uger pr. 

år overføres til følgende ferieår. 

Løn i ferien 

Ansættelse hele 2006 medfører fuld løn 

i sommerferien 2007. Startet man som 

lærer i løbet af 2006, vil junilønnen reduceres 

med et løntræk svarende til de 

manglende ansættelsesmåneder i ferieoptjeningsåret 

2006. En lærer, der først er 

startet i løbet af 2007, har ikke optjent 

ferie, og vil ikke få løn i juli måned. 

Eventuelle spørgsmål om feriedagpenge 

skal rettes til a-kassen. 

Sygdom i ferien 

Er man syg ved feriens start, har man 

ret til at få ferien suspenderet. 

Det samme gælder, hvis man 

bliver syg på feriens første dag og 

meddeler ledelsen det inden normal 

arbejdstids begyndelse. 

Hvis man bliver rask i løbet af ferien, 

skal det straks meddeles til arbejdsgiveren. 

Bliver man syg i løbet af ferien, har 

man ikke krav på erstatningsferie. 

Kommunen kan dog dispensere, når 

særlige omstændigheder taler herfor. 

Særlige omstændigheder kan eksempelvis 

være alvorlig og længerevarende 

sygdom, hospitalsindlæggelse 

eller anden sygdom, der reelt hinder 

den sygdomsramte i at afholde ferie. 

Kommunen tager stilling til eventuel 

erstatningsferie efter begrundet ansøgning 

fra den sygdomsramte. 

Placering af tilgodehavende ferie 

Placeringen eller eventuel udbetaling 

af tilgodehavende ferie skal altid aftales 

med lederen. 

MF 

SÅDAN SET & SAgT 

15 

SKOLEN 2007 nr. 5


16 


[Fraktion 4 i ÅLF] Alle har på et eller andet 

tidspunkt hørt eller læst om Søværnets 

Operative Kommando. En flok pensionister 

og efterlønnere i ÅLF besluttede 

sig for at se, hvad det var. Den 12. maj 

mødtes de i Havreballeskoven. Karsten 

Levinsen fortæller: 

– Selv om næsten alle ved, at der ligger 

noget ude i skoven under jorden, så 

var det ikke helt let at finde frem til bunkeren. 

Adressen var Havreballe Skovvej 

1 ifølge deres hjemmeside, men denne 

adresse fandtes ikke på GPS. Sikkert for 

at forvirre ”fjenden”. 

Men vi fandt det alle. 

Da vi ringede på for at komme inden 

for hegnet, kendte de ikke noget til, at vi 

skulle komme, selvom Kirsten havde en 

klar aftale med en kontaktperson. Vi kom 

dog ind alligevel. Pensionerede lærere ligner 

vel heller ikke typiske terrorister? 

[Fraktion 4 i ÅLF] Fraktion 4 har haft 

besøg af jurist og journalist Erik Frodelund, 

der mødte op i fin form med et 

todelt foredrag. ”Vi skal alle væk herfra, 

– ingen udtagelser, mig bekendt,” lød 

indledningen til første del om testamenter 

og arveloven. 

– Det var tydeligt, at E.F. mestrede emnet 

til fuldkommenhed, men omkring 

25 års medvirken ved ”Juristerne svarer” 

i lokale aviser og blade er uden tvivl en 

god baggrund, fortæller Kirsten Locht, 

som ikke tør komme ind på alle de enkelte 

testamenter, der blev gennemgået, 

for ikke at referere forkert. 

– Det var helt klart, at E.F. mente, at 

man som par skulle sørge for at oprette 

et testamente, som begunstigede ægtefællen, 

og for samlevere, sagde han, at det 

var utilgiveligt, hvis man ikke sørgede for 

at lave et testamente, der gensidigt tilgodeså 

hinanden. Han slog også fast, at det 

var vigtigt at få den aftalt hos en notar, 

for så ville der altid være en kopi gemt 

hos notaren. Man kunne lave et vidnetestamente 

med to underskrivere, men 

sådan et stykke papir kunne blive væk på 

Pensionister gik under jorden 

Der blev hurtigt sat en anden guide på, 

som på udmærket vis fortalte om søværnet 

nu og i fremtiden, og hvilke opgaver 

de løste. 

Der var selvfølgelig de forsvarsmæssige 

opgaver. En af disse opgaver var at 

hævde dansk suverænitet, som bestod i, 

at der altid skulle være 4 marinefartøjer 

på havet for at vise flaget. Men mange af 

opgaverne var af mere civil karakter f.eks. 

isbrydning og miljøovervågning. Isbrydning 

har der ikke været meget af de senere 

år, men så har en isbryder været udlejet 

til svenskerne med dansk mandskab mod 

god betaling. 

Søredningstjenesten er det, vi kender 

SOK bedst for, og er en opgave, de udfører 

sammen med flyvevåbenet. I kommandobunkeren, 

som er bygget af tyskerne 

i 40-erne, sidder folk på vagt døgnet 

rundt og holder øje med alle skibe over 

Jura og medier 

flere måder, og var vidnerne så også døde, 

så var der ingenting at gøre. 

Man betaler for tiden, man er hos en 

sagfører, sagde E.F., så det er klogt at sige 

nej tak til at drikke kaffe, – den kan måske 

komme til at koste op til 1.000 kr! 

E.F. sagde, at en generalfuldmagt var 

vigtig. Den giver èn ret til at handle på 

den anden parts vegne – ved pludselige 

sygdomme, der gør noget ved hjernen, 

eller ved en ulykke. Denne fuldmagt 

kræver 2 vidner og en tinglysning. 

Anden del af foredraget hed: ”Kan vi 

tro på aviserne?” 

E.F., som i øvrigt forventede, at alle 

aviser med tiden blev gratis, gav eksempler 

på artikler, der var skrevet om enkelte 

firmaer betød, at avisen ikke fik annoncer 

fra det pågældende firma mere. Han påstod, 

at man ikke skrev noget slemt om 

kommunen, for så kostede det annoncer i 

millionklassen, og det betød noget for en 

avis. E.F. sagde, at han flere gange havde 

følt sig truet til at ændre en tekst – ikke 

korporligt, men på kroner og ører. Han 

fandt det usmageligt, men det var vilkårene. 

Det er mange gange annoncørerne, 

300 brt. i dansk farvand. Alle skibe er 

plottet ind på en skærm, som styres af en 

computer. Da vi var der, befandt der sig 

ca. 400 skibe i dansk område. Man kender 

navne på skibene, ved om de har lods 

ombord, størrelse m.m. 

Skibene er også sat i forskellige kategorier 

markeret med forskellige farver alt 

efter om det er skibe, man har gode eller 

dårlige erfaringer med. Her udveksler 

man erfaringer de forskellige lande imellem. 

På spørgsmålet om man kunne finde 

ud af, hvad det var for et skib, der lå for 

anker uden for Århus Havn, tog det kun 

et øjeblik, så vidste vi, hvad det hed, hvor 

stort det var, samt kunne se et billede af 

skibet. 

Efter rundvisningen var der kaffe på 

Marselisborg Lystbådehavn. 

der bestemmer, hvad der skal skrives, så 

alle historier er ikke, som de skrives. 

Spørgerunden gik meget på, hvorfor 

der er så mange stave- og kommafejl i 

avisen? E.F. sagde, at der ikke længere 

blev læst korrektur, det var 

der hverken tid eller penge 

til, så det var den skrivende 

journalist, der skulle sørge 

for at læse teksten igennem 

og bruge stave og grammatikkontrol, 

men det blev forsømt 

i stor udstrækning. 

Kirsten Locht fra 

arrangements- 

udvalget i 

Fraktion 4 

sammen med 

Erik Frodelund. 

>>

En folkeskole på toppen – før, nu og siden 

Elever ved jubilæumskagemænd 

på Skåde Skole 2007. 

>> 

[Skolejubilæum] Skåde Skole har dette 

forår fejret sit 100-års jubilæum. Det har 

betydet mere traditionelle festligheder 

som hornmusik, fællessang, kagemænd 

og underholdning af Sigurd Barrett 8. 

maj og en kæmpe fødselsdagsfest et par 

dage efter i NRGI Park. Tidligere medarbejdere, 

elever og andre interessenter har 

været inviteret til åbent hus. 

Men nok så interessant har festlighederne 

også kastet flere utraditionelle 

undervisningstiltag af sig. De startede allerede 

i marts måned, hvor alle skolens 

elever begyndte at arbejde med deres bidrag 

til et jubilæumsskrift, som udgivet i 

2007 naturligvis måttet blive til en jubilæums-DVD. 

Fremspring 

Navnet Skåde betyder ”fremspring i terrænet”. 

Et navn der umiddelbart henty- 

>> 

Lærerpersonalet på Skåde Skole 1965. 

der til de store geografiske bakkedrag i 

området. 

– Overført fristes man til at sige, at 

Skåde Skole fortsat ønsker at være et 

fremspring i terrænet. En skole der uddanner 

og forbereder vore elever til et 

liv i et foranderligt samfund, hvor intet 

er givet på forhånd. Vi ønsker fortsat at 

udvikle skolens undervisning, pædagogik 

og skolens fysiske rammer, og så ønsker 

vi fortsat at være det bedste skoletilbud 

for områdets børn og unge, hed det i en 

pressemeddelelse fra skolen tidligere på 

året. 

>> 

Lærerpersonalet 1967 

i mere afslappede omgivelser. 

Umiddelbart ville man tro, at 

styrelsesmedlem Thorkil Bjerrum 

her udsættes for en løftet pegefinger. 

Deltagerne ved det aktuelle bord 

på ÅLF’s første CaféÅlfert 

arrangement vil dog vide, at 

diskussionen faktisk handlede om 

manglende socialdemokratiske 

indspark i skolepolitikken. 

Caféen holder sommerlukket. 

Hold øje med dato for næste 

arrangement på www.aalf.dk 


17 

SKOLEN 2007 nr. 5


18 


[Sundhed] Gustav fra 0.a på Højvangskolen 

fik sig en snak om sundhed 

og bevægelse med Louise Gade, 

da børn- og ungerådmanden var på 

besøg 22. maj, for at se, hvad medarbejderne 

gør for at fremme børnenes 

lyst til bevægelse. Louise Gade kunne 

blandt andet notere, at udenomsarealerne 

er gode, at skolen selv har 

investeret i multibane og udekøkken, 

og at der i 0. klasse er tildelt en 

ekstra idrætstime. I SFO-delen tager 

man også sundhed og bevægelse med 

Kursus: 

RELIGIONERNES DAG 

12. september 2007 

Det flerreligiøse Danmark – vilkår og udfordringer for skolens undervisning 

Der vil blandet andet være oplæg om religiøs pluralisme, Kristendommen 

under forvandling, Dansk Dharma, Hinduisme i Danmark, diversitet blandt 

muslimer i Danmark, Islamisme og Vesten og nye spirituelle og religiøse grupper 

mm. 

Pris: Kr. 350,- (incl. 2 x kaffe og frokost) 

Tilmelding på www.ungdomsbyen.dk 

Kursusdagen er arrangeret i et samarbejde mellem Religionslærerforeningen, 

Ungdomsbyens Kirkeudvalg under Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre 

og Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet. 

Kurset afholdes på Det teologiske Fakultet, Århus Universitet – auditorium 1, 

bygning 1443, Taasingegade 3 • 12. september 2007 klokken 9.15-15.45. 

Der tages forbehold for billed- og prisfejl. 

Tilbudsperiode: 4. juni til og med 30. juni 2007. 

Lærernes Indkøbscentral 

Vi har købt et parti ADAX trolly´er som vi kan tilbyde 

til fantastiske medlemspriser! 

ADAX trolly 67 cm 

CL 89067 

(Vejl.pris 999,-) 

TILBUD 449,- 

ADAX trolly 55 cm 

CL 89055 


TILBUD399,- 

i arbejdet med børnene ved at bruge 

udekøkkenet og ved at give 0. klasserne 

en lektion i bevægelse hver dag 

lige efter middagspausen. 

Foto: Thorkil Bjerrum 

NyT FRA HOvEDSTyRELSEN 

I DANMARKS LæRERFORENINg 

Hedebølge 

I følge meteorologerne bliver det en dejlig 

varm sommer. Men sommeren bliver 

også varm af ganske andre årsager. 

Midt i juni skal der indgås to aftaler, 

som kan få ganske afgørende betydning 

for de kommende år. 

Den ene aftale handler om kommunernes 

økonomi i 2008. Den indgås mellem 

KL og Finansministeriet og fastlægger i 

høj grad kommunernes mulighed for at 

øge – eller sænke – serviceniveauet. Sidste 

år måtte KL tilbage til forhandlingsbordet, 

da KL’s bestyrelse ikke mente aftalen 

var god nok. Efter borgernes mening var 

den nye aftale heller ikke god nok. Det 

kunne tydeligt ses på gaderne i efteråret. 

Den anden aftale drejer sig om 3partsforhandlingerne 

mellem KL, fagforeningernes 

hovedorganisationer og 

regeringen om Kvalitetsreformen. Vores 

hovedorganisation er FTF, som sidder 

med ved bordet. Der er givet klare signaler 

fra DLF om, at hvis Kvalitetsreformen 

ikke kan mærkes positivt på den enkelte 

arbejdsplads og for den enkelte medarbejder, 

har en aftale ingen interesse. 

Der er mangel på lærere, sygeplejersker 

– på hænder i det offentlige. Og det løses 

ikke ved, at vi alle sammen skal løbe endnu 

stærkere – eller ved, at der indføres 

endnu flere bureaukratiske kontrolforanstaltninger. 

Vi skal have ordentlige arbejdsforhold 

i det offentlige. Det er den eneste måde, 

hvorpå vi kan skaffe hænder og hoveder 

nok til at løse opgaverne. 

Men måske får vi også et rigtigt varmt 

efterår!

Tilbudene gælder i perioden 

4. juni til og med 

30. juni 2007 med 

mindre andet er nævnt. 

Pakke med 2 stk. 

Der tages højde for udsolgte 

produkter, pris, billede og trykfejl, 

samt pris og afgiftsændringer. 

Hurricane 

Lærernes Indkøbscentral 

Fjordkajak 

Incl. pagaj og fodstøtte. 

1'er kajak 

(Vejl.pris 3.200,-) 

MEDL.PRIS 2.795,- 

2'er kajak 


MEDL.PRIS 4.895,- 

Livorno 450 

Normal medl.pris 439,- 


TILBUD 229,- 

Helly Hansen 

Selvoppustelig redningsvest, model 33809 

MEDL.PRIS640,- 

Easy Camp telt fra Outwell 

4 pers. telt, fuld ståhøjde, 

vandsøjletryk 2000 mm. 


MEDL.PRIS 719,- 

Beringer Founders Estate Zinfandel 

Perfekt og stor, klassisk californisk Zinfandel. Halvtør, 

fyldig og blød. God Bouquet af sorte kirsebær, grøn 

peber og krydderi. Smagen er let røget med karakteristiske 

frugtaromaer. Perfekt til marineret kød fra 

grillen - gerne svinekød. 

Normal medl.pris pr. fl . 79,- 

(Vejl.pris pr. fl. 97 95 (Vejl.pris pr. fl. 9 ) 

TILBUD 2 FL. 

KUN 

140,- 

Pakke med 2 stk. 

Fakkel 

LIC Århus: Jens Olsensvej 9 • Skejby • 8200 Århus N • E-mail: aarhus@lic.dk 

Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-14.00 

HUSK! Varehuset holder åbent den 1. søndag i hver måned kl. 10-16 


MEDL.PRIS439,- 

MEDL.PRIS 

Tall Horse Shiraz, Sydafrika 

Tall Horse er nærmest sort i glasset og op 

vælter en eksplosion af mørke, vilde bærfrugter 

i duften, fulgt af lidt krydderi fra den nænsomme 

fadlagring. Smagen er dyb med fl otte, bløde 

tanniner efterfulgt af en lang, blød eftersmag. 

Perfekt til rødt kød fra grillen og kraftfulde oste. 

Normal medl.pris pr. fl . 38,- 

(Vejl.pris pr. fl. 50,-) 

TILBUD 6 FL. 

KUN 200,- 

Heat Beads 10 kg 

Velegnet til kuglegrill. 

(Vejl.pris 99 95 ) 

MEDL.PRIS69,-

Af Lotte Svane Strange Petersen ] 

B 

Så kan vin og vinderlystne degne atter dyste i viden om den århusianske 

personale(rums)kultur. SKOLEN udfordrer dig igen med quizzen: 

Vis mig dit lærerværelse 

Lærere i alt: 9 

Mænd: 3 

Ikke-rygere: 6 

Kvinder: 6 

Antal ansatte inden for 

de sidste to år: 

Rygere: 3 

Kan du gætte på hvilken skole, 

lærerværelset hører hjemme? 

Hvis ja, så deltag i lodtrækningen om tre fl asker vin. Mail eller send en sms inden 

sommerferien med navnet på skolen, hvor lærerværelset befi nder sig, og skriv også dit 

eget navn og på hvilken skole, du arbejder, til: lotte.svane@skolekom.dk / 29 72 10 59 

Lærere på slutløn 

Rygerum: 

Kantine Mælkebiks 

Faste pladser 

Kage til fællesmøder 

Avishold 

Kaffe/the ordning 

Kaffe og the 

betalt af skolen 

Egne krus 

Spiser ledelsen 

frokost på lærerværelset 

Oprydningsordning 

Rod 

Aldersfordeling 

50+ 4 

Ja Nej 

30-40: 2 

40-50: 3 

Sidste måneds quiz: 

• Skolen med lærerværelset: 

Risskov skole 

• Vinderen blev: 

Flemming Brock, Hasle skole

skolen 5 - Århus Lærerforening - kreds 133

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?