Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

More documents

Recommendations

Info

såsom mobiltelefon og tøj (selv om det ofte er erhvervet brugt eller arvet). Derved bliver sådanne ting ikke så afgørende for deres oplevelse. Den anden gruppe oplever materielle afsavn og føler sig ikke ’med’, fordi de ikke har det ’rigtige’ tøj eller mobiltelefon. Børnene får i mindre omfang end deres jævnaldrende lommepenge, men en høj andel af de ældste har fritidsjob. Undersøgelsen viser, at det gør en forskel i børnenes oplevelse og afsavn, hvorvidt de har nogle penge, som de selv kan råde over, eller ej. Det tredje tema omhandler børnenes oplevelse af ’familiens levestandard’. Her bevæger vi os ind på hverdagslivet (de ’indre’, forstået som mere usynlige linjer) og den måde, som familiens økonomiske vilkår kommer til udtryk på i det daglige. I interviewene fortæller børnene generelt om familiens levestandard ved at sige, at de får mad hver dag. Men i enkelte familier lever man i kortere perioder primært af havregrød eller rugbrød, og flere er vant til, at der ikke er råd til frugt eller slik. Hovedindtrykket er, at børnene ikke taler med andre om familiens økonomiske situation. Mange af børnene er i tvivl om, hvorvidt andre kender til familiens økonomiske vilkår, men de er selv klar over, at deres levestandard er anderledes. Samtidig har de nemt ved at konkretisere hvem af deres jævnaldrende, der har mange penge, hvilket ’måles’ på synlige indikatorer såsom tøj, hus og bil. Som et fjerde tema er børnenes ’sociale forbrugsmønster’ beskrevet. De interviewede børn oplever i langt mindre omfang end deres jævnaldrende at holde fødselsdag for deres kammerater, samt at komme på udflugt til for eksempel forlystelsesparker eller i skoven og på ferie med familien. Det betyder, at disse børn stort set aldrig får sådanne fælles oplevelser sammen med deres familie og derved ikke får de positive eftervirkninger og den ’udvidelse af horisonten’, som det kan give. Årsagen er bl.a., at dette sociale forbrug er uden for de fleste af familiernes økonomiske rækkevidde. Samtidig kan det spille ind, at nogle forældre mangler overskud eller idéer til, hvad man kan gøre, som ikke koster penge. Fraværet af sådanne oplevelser beskrives af mange af børnene som et stort afsavn. Det femte tema omhandler børnenes ’oplevelse, tackling og familiestrategi’. Størstedelen af de interviewede børn oplever, at det kan være svært at leve i familier, der har få penge. Deres udsagn bærer i høj grad præg af, at de har vænnet sig til det, hvilket viser, at de i vidt omfang tilpasser sig. Børnene har forskellige måder at tackle situationen på. Nogle plager, og andre resignerer, mens især de ældste børn giver udtryk for en stor forståelse for og solidaritet med forældrenes situation. Forskelle blandt børnene handler desuden om, hvordan de fremstiller sig selv i interviewene. Samtidig er der forskelle i familiernes ressourcer i øvrigt. Der ser ud til at være en tydelig sammenhæng mellem på den ene side forældrenes strategier og håndtering af situationen og på den anden side børnenes oplevelse af situationen. Der er desuden indikationer på, at ’økonomisk fattigdom’ er tabubelagt blandt nogle familier i de laveste indkomstgrupper og blandt 2
praktikere. Det tyder på, at det er svært at tale åbent om, at en familie lever i en økonomisk vanskelig situation. Perspektivering af undersøgelsens resultater I nærværende undersøgelse er inddraget såvel materielle, som sociale, familiemæssige og dagligdags aspekter af børnenes oplevelser af at leve i familier, som har få penge. Med fokus på børnenes egen tilværelse kan man ud fra det foreliggende interviewmateriale konkludere, at stort set alle de interviewede børn oplever, at de lever i en økonomisk vanskelig situation. Langt hovedparten af de afsavn, som børnene oplever, skyldes, at der ikke er råd til de ønskede (’normale’) ting eller aktiviteter. Afsavnene er således klare udtryk for familiernes længerevarende vanskelige økonomiske situation. Undersøgelsen viser dog, at ikke alle børnene oplever samme grad af konsekvenser, selv om de alle objektivt set tilhører de laveste indkomstgrupper. En hovedpointe er således, at konsekvenserne af familiernes vanskelige økonomiske vilkår kommer forskelligt til udtryk hos de interviewede børn på de valgte hovedtemaer. Forskellene blandt børnene er et gennemgående træk og en indikation på, at andre faktorer spiller ind på det enkelte barns oplevelse. En central faktor, som det ud fra det foreliggende datamateriale ikke er muligt at belyse nærmere, må formodes at være forskelle i de skolemiljøer og lokalområder, som børnene befinder sig i. Når børnene i vidt omfang sammenligner sig med jævnaldrende, er det med stor sandsynlighed de lokale omstændigheder, der sætter niveauet for materielt, aktivitets- og oplevelsesmæssigt forbrug og dermed for de interviewede børns forbrugsønsker og afsavn. En anden væsentlig faktor for de forskelle, der er fundet i børnenes måde at opleve konsekvenserne af familiernes økonomiske vilkår på, handler om den enkelte families samlede situation. Forskellene ser ud til på den ene side at hænge sammen med familiernes reelle økonomiske muligheder og på den anden side familiernes forskellige måder at opfatte og håndtere situationen på (strategier og prioriteringer), samt deres øvrige ressourcer og overskud eller mangel på samme. For nogle af familierne ser der ud til at være tale om et mere komplekst problembillede. Samtidig kan man sige, at det at forsøge at kompensere for den vanskelige økonomiske situation ved at have målrettede strategier og foretage prioriteringer, der kommer barnet til gode, i sig selv forudsætter både idéer til, hvad der kan gøres, og et overskud til at praktisere det. De udvalgte familier har alle begrænsede økonomiske ressourcer relativt set og har dermed færre valg- og handlemuligheder set i forhold til den øvrige befolkning. Men en anden hovedpointe i denne undersøgelse er, at det inden for denne gruppe 3
Page 1 and 2: Færre penge end andre børn Interv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatnin
Page 5: 1. Sammenfatning Hensigten med denn
Page 9 and 10: 2. Indledning Formål Formålet med
Page 11 and 12: valgt med henblik på at gøre udv
Page 13 and 14: Svært at finde informanter Der er
Page 15 and 16: de seneste år. I en tredje familie
Page 17 and 18: 3. Fritid og venner Dette kapitel b
Page 19 and 20: eksempel ikke kan gå til sport på
Page 21 and 22: ”Nogle gange er han så flink, at
Page 23 and 24: Nogle gange er denne pige ikke selv
Page 25 and 26: Således ligger de udvalgte familie
Page 27 and 28: ørnene, som ser ud til ikke kun at
Page 29 and 30: synes, at det er flovt, eller fordi
Page 31 and 32: Tøj Ligesom det at have en mobilte
Page 33 and 34: ”Nok mest modetøj, hvor man kan
Page 35 and 36: ”Men hvis jeg ikke har gjort noge
Page 37 and 38: Opsamling vedrørende materielt for
Page 39 and 40: ”Vi får heller ikke så mange is
Page 41 and 42: ikke selv ’bare lige’ gå ud og
Page 43 and 44: ”Vi er ikke fattige, vi er heller
Page 45 and 46: Pigen fortæller, at hun kun må in
Page 47 and 48: ”… fordi vi finder altid på no
Page 49 and 50: Hovedparten af de børn, som ikke h
Page 51 and 52: 7. Oplevelse, tackling og familiest
Page 53 and 54: ”Så kan man godt plage lidt” (
Page 55 and 56: Den tredje gruppe af børnene giver
Page 57 and 58:
tale om det, som man ønsker sig. A
Page 59 and 60:
Der er i de foregående afsnit pege
Page 61 and 62:
I en anden familie kan drengens far
Page 63 and 64:
også er tabubelagt blandt professi
Page 65 and 66:
8. Litteraturliste Andersen, B.H. (
Page 67:
9. Bilag 1 Familieoversigt Deltagen
show all

Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?