Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

også er tabubelagt blandt professionelle i det offentlige system og praktikere (her primært sagsbehandlere,
lærere og pædagoger). Første tilbagemelding fra størstedelen af de udvalgte kontaktsteder (primært
fritidsinstitutioner, enkelte skoler og til en vis grad kommuner) har været, at de relevante familier er
forholdsvist nemme at indkredse. Det viser, at ’man’ på en eller anden måde godt ved, hvilke familier det
drejer sig om. Anden tilbagemelding har dernæst været, at mange af de adspurgte familier ikke har ønsket at
deltage. Nogle praktikere har samtidig fortalt, at det har været vanskeligt at spørge familierne, om de ville
deltage. Begrundelsen har mere eller mindre eksplicit været, at forespørgslen er en (for) direkte markering
af, at man mener, at den pågældende familie har et problem. Et problem som man ellers ikke taler med
familien om. Blandt især sagsbehandlere har det dog ikke været et problem at kontakte relevante familier.
Dette skyldes sandsynligvis, at sagsbehandlerne i kommunernes arbejdsmarkedsafdelinger i forvejen
beskæftiger sig mere direkte med familiernes arbejdsmæssige og økonomiske forhold.
At ’økonomisk fattigdom’ er et tabuiseret emne, har sandsynligvis betydning for børnenes (og familiernes)
oplevelse af situationen og deres måde at tale om det på. De befinder sig i en situation, hvor økonomisk
fattigdom på den ene side er synligt (på nogle især ’ydre’ faktorer) og identificerbart og på den anden side
’usynligt’ (både familiernes ’indre linjer’ i form af de konkrete, hjemlige forhold for eksempel og situationens
’ukendte’, personlige konsekvenser for børnene). At emnet er tabubelagt, gør det sværere at identificere de
mere usynlige aspekter og at afhjælpe børnenes problemer set fra de professionelles og praktikernes side,
som møder børnene i en institutionel sammenhæng.
Opsamling vedrørende oplevelse, tackling og familiestrategi
Det er forskelligt, hvordan de interviewede børn oplever at leve i en økonomisk vanskelig situation og
forskelligt, hvordan de fortæller om deres oplevelse.
Størstedelen af børnene oplever, at det kan være svært at leve i en familie med få penge. I interviewene
bærer deres udsagn i høj grad præg af, at de har vænnet sig til situationen, hvilket for mange går igen i deres
måde at tackle situationen på. Børnene giver udtryk for forskellige måder at tackle familiens økonomiske
situation på og kan grupperes inden for tre tacklingsformer. Særligt de yngste børn reagerer aktivt ved at
plage og blive sure, mens andre reagerer mere passivt og resignerende ved at sige ’øv’ og blive kede af det,
og endelig er nogle af især de ældste børn holdt op med at plage. De udtrykker i stedet forståelse for
situationen og beskyttelse af forældrene. Børnene udviser i deres tackling og fremstillingsmåde forskellige
grader af solidaritet over for familiens situation og af kontrol over de informationer, som de giver om
situationen. Begge dele ser ud til at stige med børnenes alder.
59