Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Samtidig vidner interviewmaterialet om andre typer af familier, som ikke i samme grad råder over nogle
ekstra ressourcer eller det nødvendige overskud til at handle aktivt og/eller kompenserende. På den ene
side ser et par familier ud til at forholde sig ’neutralt’ og ’afventende’ over for deres økonomiske situation.
De kan hverken siges at være ’proaktive’ eller at være resignerede. På den anden side er hovedindtrykket
fra cirka en femtedel af interviewene magtesløshed og resignation i familierne. En af mødrene fortæller selv
om denne magtesløshed.
”Jeg og mine børn sidder altid alene. Jeg går kun i supermarked” (En mor).
De familier, som udviser en resignerende adfærd og holdning, er typisk præget af, at forældrene (mødrene)
lider af depression, angstanfald eller tidligere stofmisbrug. Personlige forhold der må formodes at have en
forstærkende effekt i forhold til børnenes oplevelse, som derfor ikke nødvendigvis kun er et udtryk for
økonomiske problemer. I et tilfælde er der tale om en flygtningefamilie, hvor moderen oplyser, at hun ikke
har sin familie i Danmark, og at faderen er gået fra familien. Børnene i de mere resignerede familier er på
mange af undersøgelsens temaområder dem, som giver mest udtryk for at opleve situationen som vanskelig.
Sådanne personlige forhold er dog ikke altid ensbetydende med en passiv, resignerende indstilling fra
forældrenes side. I et interview fremstår en mor med psykiske problemer som yderst aktivt handlende i
forhold til familiens situation. Endelig er der et par familier, som ikke selv opfatter, at de befinder sig i en
økonomisk vanskelig situation, hvilket påvirker børnene til en tilsvarende opfattelse og oplevelse af
situationen. Der kan ud fra interviewmaterialet ikke drages nogen generelle sammenhænge mellem
familiernes strategier og børnenes tacklingsmåder.
’Økonomisk fattigdom’ som tabuiseret emne
Ifølge børnenes udsagn er det sjældent forekommende, at de taler med andre end deres forældre om
familiens vanskelige økonomiske forhold. Det betyder, at børnene måske ikke er vant til at reflektere over
og sætte ord på, hvordan de oplever det. Nogle af børnenes til tider afvisende svar eller problemer med at
forstå og besvare spørgsmål (fx omkring venner) tyder på, at det kan være svært at begribe og tale om den
’økonomiske fattigdoms’ konsekvenser.
Som det blev nævnt indledningsvist, var der i undersøgelsens første fase problemer i forhold til at få kontakt
til relevante familier. Dette indikerer i første omgang, at nogle af de familier, som ifølge en objektiv
definition lever i økonomisk fattigdom, ikke ønsker at medvirke i interview og derved tale om deres
økonomiske situation. Samtidig indikerer kontaktproblemerne, at familier, som lever i økonomisk fattigdom,
58