Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Der er i datamaterialet flere eksempler på familier, som har aktive (og bevidste) strategier for at klare sig.
Typisk for flere af disse familier er, at de selv opfatter deres økonomiske situation som vanskelig, men
handler aktivt for at kompensere for og arbejde sig ud af situationen. For eksempel er en flygtningefamilie i
høj grad indstillet på at klare sig og kæmpe sig op i systemet. Som det tidligere er nævnt, har forældrene
anlagt en aktiv strategi for børnene ved, at børnene tjener flest mulige penge i forhold til deres alder. Det
betyder, at familien har råd til nogle goder, som de prioriterer, og som de finder nødvendige for at være
’med’, for eksempel computer og internet.
”Ja, selvfølgelig, det er rigtig dyrt, men hvad skal vi gøre?” (Dreng, 16 år).
Familiens strategi består desuden i, at de formår at udnytte muligheder og finde billige eller gratis løsninger
for eksempel omkring anskaffelse af Play Station og mobiltelefoner, som det tidligere er beskrevet. Desuden
arver familien tøj fra slægtninge, og forældrene køber bl.a. mad og møbler på tilbud. Moderen forklarer:
”Vi venter bare på udsalg. (…) Vi venter og ser i reklamer, hvornår der er tilbud. Også for tøj og mad” (En mor).
Faderen forklarer sin holdning til at komme til et nyt land og ikke have noget:
”Jeg kommer til Danmark, og jeg siger ikke, hvad jeg havde i mit land. Det har jeg glemt. Jeg starter som en ny baby
og går op ad trapper år efter år. Du kan ikke gå fra første trin til tiende trappe. Jeg siger ikke, at jeg skal købe bil.
Jeg har ikke penge. (…) Jeg venter i fire år og kører på cykel. Jeg kørte cirka 11 kilometer fra mit hjem til skolen.
Nu har jeg købt bil, og det er meget meget dyrt i Danmark. Jeg kan ikke skifte bil i Danmark. Men med bus er jeg
mange timer væk hjemmefra” (En far).
Dette er en klar tacklingsmåde eller indstilling til den nye situation, som gennemsyrer familiens måde at
forholde sig til deres økonomiske situation på. Der er optimisme i familien og en positiv indstilling til den ny
tilværelse i Danmark.
”Vi har jo en chance, ikke. Hvis vi arbejder, kan vi få alt” (Dreng, 12 år).
Det påvirker børnene på den måde, at de i langt mindre grad end mange af de andre interviewede giver
udtryk for materielle og oplevelsesmæssige afsavn. På tilsvarende vis fortæller andre familier, særligt
flygtningefamilierne, om, at de systematisk køber legetøj, tøj og møbler brugt på loppemarkeder (eller i
lavprisforretninger), samt kolonialvarer på tilbud.
56