Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

såsom mobiltelefon og tøj (selv om det ofte er erhvervet brugt eller arvet). Derved bliver sådanne ting ikke
så afgørende for deres oplevelse. Den anden gruppe oplever materielle afsavn og føler sig ikke ’med’, fordi
de ikke har det ’rigtige’ tøj eller mobiltelefon. Børnene får i mindre omfang end deres jævnaldrende
lommepenge, men en høj andel af de ældste har fritidsjob. Undersøgelsen viser, at det gør en forskel i
børnenes oplevelse og afsavn, hvorvidt de har nogle penge, som de selv kan råde over, eller ej.
Det tredje tema omhandler børnenes oplevelse af ’familiens levestandard’. Her bevæger vi os ind på
hverdagslivet (de ’indre’, forstået som mere usynlige linjer) og den måde, som familiens økonomiske vilkår
kommer til udtryk på i det daglige. I interviewene fortæller børnene generelt om familiens levestandard ved
at sige, at de får mad hver dag. Men i enkelte familier lever man i kortere perioder primært af havregrød
eller rugbrød, og flere er vant til, at der ikke er råd til frugt eller slik. Hovedindtrykket er, at børnene ikke
taler med andre om familiens økonomiske situation. Mange af børnene er i tvivl om, hvorvidt andre kender
til familiens økonomiske vilkår, men de er selv klar over, at deres levestandard er anderledes. Samtidig har
de nemt ved at konkretisere hvem af deres jævnaldrende, der har mange penge, hvilket ’måles’ på synlige
indikatorer såsom tøj, hus og bil.
Som et fjerde tema er børnenes ’sociale forbrugsmønster’ beskrevet. De interviewede børn oplever i langt
mindre omfang end deres jævnaldrende at holde fødselsdag for deres kammerater, samt at komme på
udflugt til for eksempel forlystelsesparker eller i skoven og på ferie med familien. Det betyder, at disse børn
stort set aldrig får sådanne fælles oplevelser sammen med deres familie og derved ikke får de positive
eftervirkninger og den ’udvidelse af horisonten’, som det kan give. Årsagen er bl.a., at dette sociale forbrug
er uden for de fleste af familiernes økonomiske rækkevidde. Samtidig kan det spille ind, at nogle forældre
mangler overskud eller idéer til, hvad man kan gøre, som ikke koster penge. Fraværet af sådanne oplevelser
beskrives af mange af børnene som et stort afsavn.
Det femte tema omhandler børnenes ’oplevelse, tackling og familiestrategi’. Størstedelen af de interviewede
børn oplever, at det kan være svært at leve i familier, der har få penge. Deres udsagn bærer i høj grad præg
af, at de har vænnet sig til det, hvilket viser, at de i vidt omfang tilpasser sig. Børnene har forskellige måder
at tackle situationen på. Nogle plager, og andre resignerer, mens især de ældste børn giver udtryk for en
stor forståelse for og solidaritet med forældrenes situation. Forskelle blandt børnene handler desuden om,
hvordan de fremstiller sig selv i interviewene. Samtidig er der forskelle i familiernes ressourcer i øvrigt. Der
ser ud til at være en tydelig sammenhæng mellem på den ene side forældrenes strategier og håndtering af
situationen og på den anden side børnenes oplevelse af situationen. Der er desuden indikationer på, at
’økonomisk fattigdom’ er tabubelagt blandt nogle familier i de laveste indkomstgrupper og blandt
2