Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

For det fjerde kan børnenes etniske baggrund tænkes at gøre en forskel. De interviewede flygtningebørn
kan formodes at opleve det anderledes og ekstra forstærkende at lide afsavn og eventuelt at plage mere,
fordi de har været vant til en anden og højere levestandard i deres hjemland. Sådanne forskelle er dog ikke
fremtrædende i datamaterialet. Det er primært enkelte sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder, der
gør sig gældende undervejs i nogle af interviewene med flygtningebørnene. Dog ikke i en sådan grad, at
interviewene ikke har givet mening, men på enkelte områder. Som eksempel kan nævnes, at nogle af de
yngste flygtningebørn ikke vidste, hvad en netcafé og en burgerbar er.
Børnenes pålidelighed er et femte element i måden, som de fortæller deres historie på hver især. I enkelte
interview er der konkrete eksempler på, at børnene tilsyneladende ikke taler helt sandt, idet de korrigeres
af deres mødre (for eksempel omkring hyppigheden af fødselsdage for kammerater), eller at de selv
’justerer’ deres udsagn ved mere specifikke spørgsmål fra interviewerens side. Der forefindes dog ikke
objektive fakta omkring de interviewede børn, og derfor kan deres pålidelighed ikke ’måles’ eller
kontrolleres. Som en sjette og samlende faktor påvirker børnenes personlighed deres måde at fremstille sig
selv på og fortælle om oplevelser på i interviewene.
Et gennemgående element i tolkningen af børnenes udsagn har været de tidspunkter i interviewene, hvor et
barn har svaret afvisende på et spørgsmål eller en problemstilling ved at sige ’det ved jeg ikke’, ’det kan jeg
ikke huske’ og kortfattet ’nej’. De uklare besvarelser tyder på, at børnene i nogle tilfælde har haft svært ved
eller har villet undgå at svare. Dette kan være en indikation på, at ’økonomisk fattigdom’ som emne og dets
konsekvenser for barnet kan være svært at tale om (emnets karakter). Et udtryk, der går igen i flere
interview, når børnene skal beskrive, hvordan situationen føles for dem, er ’lidt irriterende’, ’lidt ked af det’,
’lidt nedtrykt’ eller ’lidt misundelig’. Denne udtryksmåde kan tolkes som et tegn på, at barnet oplever
situationen som problematisk, men at det nedtones i fremstillingen.
Enkelte børn har tilsyneladende ikke været villige til at tale om, at det kan være svært og om at lide afsavn.
De har i interviewet virket resignerede eller en smule fraværende. Et af disse børn siger som afsluttende
bemærkning:
”Jeg synes, det var sjovt, selv om jeg hele tiden gabte. Det er fordi, jeg er træt” (Pige, 11 år).
Hvilke årsager, der præcist ligger bag distancerede eller passive svarmåder, er dog svært at vide på det
foreliggende grundlag.
54