Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

dermed ’behovet’ eller ønskerne stiger, samtidig med at de bliver ældre og får en større forståelse for
situationen eller måske snarere indser, at de lige så godt kan tilpasse sig, fordi det alligevel ikke kan være
anderledes. De indser med alderen, at der er en god grund til, at forældrene siger nej, og at der ikke kan
rokkes ved det nej.
Den anden gruppe af børn har tilsyneladende en mere passiv reaktionsmåde. Her fortæller flere børn, at de
ikke bliver sure eller kommer op at skændes med deres forældre, når der er noget, der ikke er råd til. De
bliver kede af det og siger ’øv’.
”Så tænker jeg øv. (…) Jeg siger bare øv” (Pige, 10 år).
”Så er det bare øv. Så har man det lidt ’den gad jeg godt have haft’. (…) Jeg bliver sådan lidt ked af det” (Pige, 10
år).
”Det er irriterende. I: Bliver du sur eller irriteret eller ked af det eller…? Jeg bliver ked af, at vi ikke har så
mange penge” (Dreng, 11 år).
En pige på 11 år synes ikke, at de snakker så meget om det derhjemme, hvis der er noget, de ikke har råd
til. Hun fortæller, at når der er noget hun ønsker sig, giver moderen hende besked på at vente, til moderen
får penge. Pigen siger, at hun reagerer ved at sige okay. Hun bliver ikke sur, og de diskuterer det ikke. Hun
tænker efter eget udsagn ikke så meget over, hvad der er råd til og ikke er råd til:
”Det tænker jeg ikke så meget over. Jeg er bare glad for det jeg får. I: Er det nogen gange svært? Så bliver man
måske lidt ked af det eller sådan noget” (Pige, 11 år).
En anden pige på 11 år svarer, at det nogle gange kan være svært for en selv, når man ikke har råd til så
meget. Hun ved ikke, om de andre lægger mærke til det.
Tilsvarende gør en dreng på 15 år sig tilsyneladende nogle tanker om, hvordan familien skal klare sig. Først
svarer han, at han ikke tænker så meget på ikke at have råd, og at det ikke gør så meget. Så siger han: ”Jo
lidt, hvordan vi skal klare den”. Han fortæller, at han nogle gange snakker med sin mor om det, og han synes,
at det godt kan være lidt svært at finde ud af, hvordan man får råd til ting såsom tøj og mad. Men han synes
ikke, at det er svært over for vennerne. I forhold til moderen bliver han ikke sur, frustreret eller uvenner
med hende over de økonomiske problemer. Dette er et eksempel på, at barnets alder kan formodes at
spille ind både på reaktions- og fremstillingsmåde.
50