Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

”Så kan man godt plage lidt” (Dreng, 13 år).
”Men jeg ønsker mig alle de ting, men min far siger til mig, at vi skal ikke have for mange ting. (…) Jeg vil gerne
have rigtige penge. Far siger til mig, at ’du vil alle ting, og det koster mange penge’. Og så bliver jeg sur, og så siger
han til mig, at vi har heller ikke nogen penge. Så siger jeg okay” (Dreng, 9 år).
I ovenstående citat beskriver drengen, hvordan han plager sin far ved ivrigt at blive ved med at spørge ham.
Samtidig viser det, at drengen ender med at sige ’okay’ og resignere, når det ikke lykkes at plage og blive
sur. Plageri kan siges at være almindeligt forekommende blandt børn generelt og må formodes at udspringe
fra forskellige niveauer afhængigt af det enkelte barns ’grad’ af behov og afsavn. Således formodes det at
plage at have en mere dybdegående betydning for børn, der lever i familier med en vanskelig økonomisk
situation. I disse familier er der mere på spil end det at plage i sig selv (forstået som at ønske sig mere),
fordi det for disse børn drejer sig om nogle mere fundamentale behov og om at yde modstand over for
familiens situation.
Enkelte fortæller, at de snakker med deres forældre (mor) om, hvad der er råd til, når de fx kigger i
reklamer og blade, og at de godt kan blive lidt uvenner om det.
”Så siger vi ’Det er også bare jeres skyld. Se nu bare at få et arbejde. Tjen nu nogle penge, så vi kan få det og det’.
(…) Ja, så skælder vi dem ud, og der kommer svovl ud af munden” (Pige, 11 år).
Nogle børn giver udtryk for, at det er blevet sværere, jo ældre de er blevet.
”Fordi dengang du var mindre, der var der ikke nær så meget, du ville have” (Dreng, 12 år).
”Man vil have mere, mere, mere. Kom nu med noget mere. Da man var lille, der var man tilfreds med det man
havde” (Pige, 11 år).
Det er interessant, at børnene siger, at de oplever, at det er blevet sværere med alderen. Oplevelsen er
’logisk’ nok i forhold til, at kravene blandt jævnaldrende stiger, jo ældre børnene bliver. Men det svarer ikke
helt til, at det i denne undersøgelse er de yngste børn, der plager og dermed beder mest direkte om nye
ting. Det kan tyde på, at de yngre børns plageri er mere ’uskyldigt’, idet de endnu ikke har indset, at der
ikke er penge til det, som de ønsker sig. Samtidig kan situationen formodes at blive sværere, når man får
forståelsen af, at der ikke er penge. Nogle børn må formodes at være i dilemma over, at kravene ude fra og
49